• Let
  • Svær
I klassisk musik noteres guitaren ved brug af nodenotation. Nodenotationen kan være suppleret med fingersætning og tabulatur.

I rytmisk musik noteres guitaren ikke altid på noder: I mindre bands spiller guitaristen ofte efter et leadsheet. I orkestersammenhænge og andre sammenhænge hvor der er behov for en relativt eksakt guitarstemme, noteres guitaren ved brug af reduceret nodenotation. Nodenotation benyttes kun i sjældne tilfælde, hvor guitaristen skal spille en helt nøjagtig stemme. Tabulatur benyttes især til begyndere og i musikpædagogiske sammenhænge.


1. Guitaren
En guitar er et knipset strengeinstrument, hvilket vil sige, at lyden dannes ved, at strengene anslås med fingrene eller med et plekter. På akustiske guitarer forstærkes lyden af en resonanskasse under strengene. På elektriske guitarer opfanges lyden af pickupper under strengene, som konverterer lyden til et elektrisk signal og sender signalet videre til en forstærker.

De mest almindelige guitartyper er:
  • Spansk guitar. Har en blød og afdæmpet lyd. Benyttes især i klassisk-, spansk- og latinamerikansk musik.
  • Westernguitar. Har en lys og gennemtrængende lyd. Benyttes især i populærmusik.
  • Elektrisk guitar. Har forskellige lyde og udtryksmuligheder. Benyttes især i populærmusik.

Guitartyper
Spansk guitar

Westernguitar

Elektrisk guitar


Guitaren har seks strenge stemt i tonerne e, a, d, g, h og e. Ved at trykke strengene ned mod guitarens gribebræt kan man gøre den svingende del af strengene kortere og derved ændre tonehøjden. Gribebrættet er forsynet med tværgående bånd, som gør det nemmere at afkorte strengens længde mere præcist og derved frembringe en mere præcis tone. Båndene benævnes med fortløbene tal, hvor båndet nærmest stemmeskruerne benævnes 1. bånd. For hvert bånd en streng afkortes hæves strengens tone med en halvtone.

Guitaren er et transponerende instrument klingende en oktav under noteret. Guitarens noterede ambitus er e til a2:
Guitarens ambitus

2. Nodenotation
Nodenotation benyttes i al klassisk musik. I rytmisk musik benyttes nodenotation kun i sjældne tilfælde, hvor guitaristen skal spille en helt nøjagtig stemme. Nodenotationen kan være suppleret med fingersætning og tabulatur. Fingersætning (afsnit 4) angives primært i svære passager og i noder for begyndere og lettere øvede. Tabulatur (afsnit 3) benyttes primært til begyndere.

Nodesystem og nøgle
Guitaren noteres i et enkelt nodesystem med g-nøglen: (Prelude)
Notation på noder

Til notationen benyttes almindelige nodeværdier og pauser samt alle gængse tegn og symboler. En række spilleteknikker kræver dog brug af særlige notationsformer (afsnit 5).

Guitartype
Guitartypen angives på partiturets første side, enten øverst til venstre på siden eller umiddelbart til venstre for første nodesystem (der indrykkes mod højre for at gøre plads til teksten). Sidstnævnte notationsmetode benyttes altid i partiturer med flere stemmer.

I klassisk musik angives guitaren (underforstået den spanske guitar) normalt med engelsk (Guitar), spansk (Guitarra) eller italiensk (Chitarra) navn. I rytmisk musik bruges altid engelske navne: elektrisk guitar (Electric Guitar), westernguitar (Steel-String Guitar) og spansk guitar (Classical Guitar). Læs eventuelt mere om instrumentnavne.

Karakter og tempo
Musikstykkets karakter og tempo angives i begyndelsen af noderne over nodesystemet. Karakteren udelades dog ofte, formentlig fordi den alligevel kommer til udtryk gennem de noterede noder.

I klassisk musik bruges italienske karakter- og tempobetegnelser. I rytmisk musik bruges tilsvarende engelske betegnelser. I nyere musik erstattes eller suppleres tempobetegnelsen ofte med en præcis angivelse af antal taktslag per minut.

Dynamik og tempoforskydninger
Dynamik og tempoforskydninger angives under nodesystemet: (Marieta)
Notation på noder

Becifringer
I rytmisk musik noteres becifringer over nodesystemet. I klassisk musik anvendes aldrig becifringer.


3. Reduceret nodenotation
Reduceret nodenotation benyttes i rytmisk musik, i tilfælde hvor der er behov for en relativt eksakt guitarstemme. Notationsmetoden har vundet indpas, fordi den er nogenlunde præcis, samtidig med at den er letlæselig og giver guitaristen mulighed for at variere sit spil efter behag. Fingersætning (afsnit 6) og akkorddiagrammer (afsnit 7) indgår aldrig i reduceret nodenotation.

Nodesystem og nøgle
Guitaren noteres i et enkelt nodesystem med g-nøglen:
Notation på noder

Guitartype
Guitartypen angives på partiturets første side, enten øverst til venstre på siden eller umiddelbart til venstre for første nodesystem (der indrykkes mod højre for at gøre plads til teksten). Sidstnævnte notationsmetode benyttes altid i partiturer med flere stemmer.

I rytmisk musik er der tradition for, at tekst i partituret skrives på engelsk. Derfor benyttes engelske instrumentnavne: elektrisk guitar (Electric Guitar), westernguitar (Steel-String Guitar) og spansk guitar (Classical Guitar). Læs eventuelt mere om instrumentnavne.

Karakter og tempo
Musikstykkets karakter og tempo angives i begyndelsen af noderne over nodesystemet. Karakteren angives med engelsk betegnelse. Tempoet angives med engelsk betegnelse eller oftere som et antal taktslag per minut:
Angivelse af stilart og tempo Eksempler på andre karakterbetegnelser er Jazz Waltz, Funky Soul, Swing feel, Bright Latin, Bossa Nova og Straight Ballad. Karakter- og tempobetegnelsen kan eventuelt kombineres - eksempelvis Medium Swing, Lively Jazz Waltz, Fast Rock og Up-tempo Latin - men bør dog suppleres med en præcis angivelse af antal taktslag per minut.

Becifringer
Becifringer noteres over nodesystemet - også i passager hvor guitaren er skrevet fuldt ud på noder, i passager hvor guitaren holder pause, og i passager hvor guitaren spiller solo:
Angivelse af becifringer

Spilleanvisninger
Reduceret nodenotation er en kombination af mere eller mindre konkrete spilleanvisninger, og af skråstreger hvor man lader det være op til guitaristen selv at udforme guitarstemmen. Jo flere og jo mere præcise spilleanvisninger man noterer, jo bedre kan man kontrollere det klanglige resultat, men jo mindre kunstnerisk frihed giver man også guitaristen. Det handler derfor om at finde en balancegang, hvor man noterer det nødvendige i forhold til at opnå det klanglige resultat, man ønsker, men hvor man samtidig giver plads til, at guitaristen kan udfolde sig på egen hånd.

Der findes grundlæggende fire forskellige typer spilleanvisninger:

  • Pauser. Pauser angiver, at guitaristen ikke skal spille:
    Klaver-spilleanvisning med pauser

  • Skråstreger. Skråstreger angiver, at guitaristen selv skal udforme sin stemme. Skråstregerne kan eventuelt suppleres med en skriftlig spilleanvisning, der guider guitaristen i retning af det ønskede klanglige resultat, eksempelvis play on 2 and 4 (spil på 2- og 4-slaget), steady 8th notes (regelmæssige 8.-dele) eller play legato throughout (spil legato gennem hele stykket). Teksten ad lib. (ad libitum) eller freely lader udformningen være helt op til guitaristen selv:
    Skriftlig spilleanvisning til guitar Skråstregerne - én for hvert taktslag - giver et visuelt overblik over hver takt. Becifringerne noteres over de taktslag, de indtræder samtidig med. Hvis becifringerne indtræder mellem taktslagene, benyttes rytmenoder til angivelse af indtrædelsen: (The House of Music)
    Becifring med rytme notation

  • Rytmenoder. Rytmenoder angiver en rytme, becifringerne skal udføres i. Hvis rytmen skal gentages i de efterfølgende takter indsættes skråstreger og teksten sim. (similar):
    Guitarnotation med rytmenoder
  • Noder. Noder angiver specifikke toner, guitaristen skal spille. Til notationen benyttes almindelige nodeværdier og pauser samt alle gængse tegn og symboler. En række spilleteknikker kræver dog brug af særlige notationsformer (afsnit 5).

    Hvis noderne skal gentages i de efterfølgende takter, indsættes skråstreger og teksten sim. (similar). Hvis noderne skal gentages, men i et nyt toneleje så de passer til de efterfølgende becifringer, indsættes skråstreger og teksten repeat and follow chords: Guitarnotation med noder
    Ved brug af sim. og repeat vil guitaristen sjældent spille eksakte gentagelser men variere gentagelserne efter behag. I tvivlstilfælde bør det angives, hvad der skal gentages - for eksempel med teksten (previous bar) eller (previous two bars).

    En gentagelse af noderne i én takt kan alternativt angives med et bis-tegn:
    En takts bis-tegn
    En gentagelse af noderne i to takter kan angives med et dobbelt bis-tegn:
    Totakters bis-tegn

Akkorder
Normalt overlader man valget af akkordvoicings til guitaristen selv. Kun meget sjældent skriver man akkorder fuldt ud på noder.

Harmonisering af akkorder under en noteret melodilinje angives med opadvendte nodehalse, der fortsætter ned under meloditonerne - normalt suppleret med teksten (top note):
Indskrivning af guitarrytme over to takter
Se et tilsvarende eksempel med dæmpede akkorder (afsnit 5) her: (Lose Yourself to Dance)
Notation af guitar mutes

Akkordbrydninger noteres med en af tre forskellige metoder, med varierende eksakthed:
  • en eksakt notation på noder
  • en angivelse af rytme og bevægelsesretning (op/ned) med nodeværdier uden nodehoved
  • en angivelse af den ønskede spillestil med tekst under nodesystemet:
Notation af akkordbrydninger til guitar

Power-akkorder angives med skråstreger og en skriftlig spilleanvisning, eksempelvis eighth note power chords (8.-dels power-akkorder). Alternativt kan akkorderne noteres på noder, eller angives med becifringer (der ændres, hvis de ikke allerede angiver power-akkorder) og rytmenoder.

Fills
Fills noteres normalt ikke på noder, men angives under nodesystemet med teksten Fill, efterfulgt af en vandret linje der indikerer fillets varighed:
Notation af guitar fils
Et fill, som guitaristen spiller alene (uden akkompagnerende instrumenter i orkestret), angives med teksten Solo Fill.

Dynamik og tempoforskydninger
Dynamik og tempoforskydninger angives under nodesystemet.

Effekter
Effekter angives over nodesystemet, eventuelt omkranset af en firkant for tydeliggørelsens skyld:
Notation af effekter
Guitar uden effekter angives med teksten clean guitar.

Soloer
Improviserede soloer angives med teksten Guitar solo over nodesystemet. Soloens afslutning angives med teksten End solo. Nodesystemet skal være forsynet med becifringer og skråstreger (rytmenoder hvis becifringerne ikke indtræder lige på taktslagene) under hele soloen.

Eksempel
Se følgende eksempel på et guitarpartitur, og lyt til lydeksemplet imens. Bemærk kombinationen af pauser, skråstreger, rytmenoder og noder: (Sweet Home Chicago)
Reduceret guitarnotation

Lytteøvelse Lytteøvelse 26
  1. Lyt til et lydeksempel fra Maputo her (computergenereret lydeksempel):
  2. Lyt til lydeksemplet igen, og prøv samtidig at følge med i guitarpartituret her:
    Vær opmærksom på, at der i flere tilfælde er andre instrumenter, der spiller det samme som guitaren, og at guitaren derfor ikke altid træder tydeligt frem.
  3. Find frem til det originale musikstykke på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!

4. Tabulatur
Et tabulatur er en særlig notationsform til strengeinstrumenter som viser både tonerne og de strenge og båndnumre, tonerne skal spilles på. Tabulaturet benyttes især i musikpædagogiske sammenhænge og som supplement til en nodenotation (afsnit 2) i noder for begyndere. Fingersætning (afsnit 6) og akkorddiagrammer (afsnit 7) indgår aldrig i tabulaturet.

Tabulaturet til guitar består af seks vandrette linjer. Øverste linje repræsenterer guitarens lyseste streng (1. streng), og nederste linje repræsenterer guitarens dybeste streng (6. streng). Tabulatuet indledes med en TAB-nøgle og som regel også med en taktart:
Guitar tabulatur
I sjældne tilfælde benyttes guitarer med anderledes stemte strenge. Strengenes stemning angives da med bogstaver umiddelbart til højre for TAB-nøglen:
Guitar tabulatur med alternativt stemt guitar
Toner noteres med tal og ikke noder. Et tal angiver tonens båndnummer, og tallets placering indikerer strengen, tonen skal spilles på. 0 angiver løs streng, 1 angiver 1. bånd, 2 angiver 2. bånd, osv. Et 7-tal på næstnederste linje angiver således, at guitaristen skal sætte en finger på 5. strengs 7. bånd: (Asturias)
Notation på noder

Tal noteret lodret over hinanden angiver toner, der skal udføres samtidig.
Skriftlig øvelse Skriftlig øvelse 15
Find frem til antallet af forskellige toner i tabulatureksemplet herover. Vær opmærksom på, at samme tone kan forekomme på to forskellige strenge.
Du kan aflæse tonerne, idet du kender strengenes stemning, og du ved, at en streng hæves med en halvtone, hver gang strengen afkortes et bånd.
Tonernes varighed angives over nodesystemet med nodeværdier uden nodehoved. Pauser noteres i selve nodesystemet. Bemærk at der ikke er forskel på en halvnode og en 4.-delsnode:
Guitar tabulatur nodeværdier og pauser
Hvis tabulaturet indgår som supplement til en nodenotation, angives nodeværdierne ikke i tabulaturet. Nodeværdierne aflæses i stedet fra nodenotationen.

Tekstbaseret tabulatur
Tabulaturet findes i en tekstbaseret udgave, der især anvendes på websites med tabulaturer til indstuderingsbrug. Det tekstbaserede tabulatur kan kun skrives med en skrifttype, hvor alle tegn og bogstaver er lige brede (en såkaldt monospatieret skrift).

Opbygningen modsvarer et almindeligt tabulatur, men nodeværdierne angives normalt ikke. Afstanden mellem tonerne viser, hvilke toner der er lange, og hvilke der er korte, men den eksakte rytme må man aflytte fra lydindspilningen: (You Shook Me All Night Long)
Tekstbaseret tabulatur

Bogstaverne i tabulaturets venstre side angiver strengenes stemning.

Det tekstbaserede tabulatur findes i mange forskellige mere eller mindre sjældne variationer. I nogle variationer indgår eksempelvis becifringer over tabulaturet. I andre indgår taktstreger og nodeværdier angivet med bogstaver over tabulaturet: (You Shook Me All Night Long)
Tekstbaseret tabulatur
  • w = helnode
  • h = halvnode
  • q = 4.-delsnode
  • e = 8.-delsnode
  • s = 16.-delsnode
  • t = 32.-delsnode

Bogstaverne over tabulaturet er forkortelser for nodeværdiernes amerikanske navne. De store bogstaver angiver nodeværdiernes tilsvarende pauser.

Spilleteknikker
En række spilleteknikker kræver brug af særlige notationsformer - se en fyldestgørende oversigt over deres notation i tabulaturet her (pdf). I det tekstbaserede tabulatur noteres spilleteknikkerne med tekst, enten i selve tabulaturet (før eller efter tallene) eller sjældnere på en separat linje over tabulaturet. Tekstsymbolerne fremgår af skemaet herunder. Der er ingen fast praksis for anvendelsen af tekstsymboler, og tabulaturet bør derfor altid vedlægges en symbolforklaring.

Symbol Forklaring (engelsk) Forklaring (dansk) dansk flag
b Bend -   (samme som på engelsk)
pb Pre-bend -
= Hold bend Hold bend
r Release bend Slip bend
/ Slide up Slide op
\ Slide down Slide ned
s Legato slide -
S Shift slide -
h Hammer-on -
p Pull-off -
~ Vibrato -
W Wide vibrato Bred vibrato
\n/ Tremolo bar dip (n = amount to dip) Vibrato arm dip (n = antal halvtonetrin)
/n\ Tremolo bar inverted dip Vibrato arm omvendt dip
\n Tremolo bar down (n = amount to dip) Vibrato arm ned (n = antal halvtonetrin)
n/ Tremolo bar up Vibrato arm op
<#> Natural harmonic on the #th fret Naturlig flageolettone på #. bånd
[#] Artificial harmonic on the #th fret Kunstig flageolettone på #. bånd
x Mute (damp the string completely) -
PM Palm mute -
T Tap -
t Tremolo -
TP Tremolo picking -
+ Pick the chord quickly Anslå tonerne i akkorden hurtigt
$ Pick the chord slowly Anslå tonerne i akkorden langsomt
tr Trill Trille
* Play the base note just before the treble note Spil bastonen umiddelbart før diskanttonen
) Arpeggio Akkordbrydning
() Grace note Forslagstone
(#) Optional note Valgfri tone (tonen kan udelades)
! Loud (forte) Kraftigt (forte)
<> Volume swell (louder and then softer) -


5. Spilleteknikker
Oversigt over spilleteknikker på guitar og deres notation i både nodenotation (afsnit 2) og reduceret nodenotation (afsnit 3). De fleste af spilleteknikkerne har intet dansk navn. Ved spilleteknikker med dansk navn fremgår det engelske navn i parentes.

Bends
Guitar bendBend
Første tone anslås, og strengen bendes (bøjes, vrides) derefter op til tonen for enden af den vinklede linje. Kun den første tone anslås. Bends over tre eller flere halvtoner er meget svære at udføre og forekommer derfor sjældent.

Guitar bendBend og slip (Bend and release)
Første tone anslås, og strengen bendes (bøjes, vrides) derefter op til tonen for enden af den første vinklede linje, hvorefter strengen slippes tilbage til oprindelig tonehøjde. Kun den første tone anslås.

Guitar bendHurtigt bend (Grace note bend)
Første tone anslås, og straks derefter bendes (bøjes, vrides) strengen op til tonen for enden af den vinklede linje.

Guitar bendPre-bend
Strengen bendes (bøjes, vrides) op til tonen for enden af den vinklede linje, og først derefter anslås tonen.

Guitar bendPre-bend og slip (Pre-bend and release)
Strengen bendes (bøjes, vrides) op til tonen for enden af den første vinklede linje, og først derefter anslås tonen. Efter anslaget slippes strengen tilbage til oprindelig tonehøjde.

Guitar bendUnison bend
De to toner (e og f) anslås samtidig, og den dybe tone bendes (bøjes, vrides) derefter op til samme tonehøjde som den lyse tone.


Slides
Guitar slideShift slide
Første tone anslås, og fingeren ved gribebrættet glides derefter langs strengen (uden at fingeren løftes) hen til tonen for enden af den lige linje. Begge toner anslås. Resultatet er et glissando mellem de to toner.

Guitar slideLegato slide
Første tone anslås, og fingeren ved gribebrættet glides derefter langs strengen (uden at fingeren løftes) hen til tonen for enden af den lige linje. Kun den første tone anslås. Resultatet er et glissando mellem de to toner.

Guitar slideFall og Doit
Efter tonens anslag glides fingeren ved gribebrættet henholdsvis ned eller op langs strengen (uden at fingeren løftes), så der fremkommer et kort glissando efter tonen.

Guitar slidePlop og Scoop
Før tonens indtræden anslås strengen, og fingeren ved gribebrættet glides langs strengen (uden at fingeren løftes) henholdsvis ned eller op til tonen, så der fremkommer et kort glissando inden tonen. Tonen anslås ikke.


Legatoteknikker
Hammer-onHammer-on
Første tone (den dybe tone) anslås, og den anden tone (den lyse tone) frembringes derefter (i noteret rytme) på samme streng ved, at strengen trykkes hårdt ned mod det bånd på gribebrættet, hvor den lyse tone er beliggende. Kun den første tone anslås.

Pull-offPull-off
To fingre placeres på samme streng, på de to bånd hvor de to noterede toner er beliggende. Første tone (den lyse tone) anslås, og den anden tone (den dybe tone) frembringes derefter (i noteret rytme) ved, at fingeren fjernes fra den lyse tones bånd. Kun den første tone anslås.


Vibrato arm
Guitar vibrato armDyk (Dip)
Tonen anslås, og guitarens vibrato arm hives derefter det angivne antal tonetrin ned, hvorefter vibrato armen slippes tilbage til oprindelig position.

Guitar vibrato armScoop
Guitarens vibrato arm hives ned, og først derefter anslås tonen. Efter anslaget slippes vibrato armen hurtigt tilbage til oprindelig position.

Guitar vibrato armDyk og vend hjem (Dive and return)
Første tone anslås, og guitarens vibrato arm hives derefter ned (i noteret rytme) til tonen for enden af den første vinklede linje, hvorefter vibrato armen slippes tilbage til oprindelig position. Kun den første tone anslås.


Dæmpning
MuteMute
Tonen dæmpes fuldkommen ved, at hånden ved gribebrættet berører strengen (uden at trykke strengen helt ned) under anslaget. Resultatet er en percussiv lyd uden egentlig tonehøjde.

Palm mutePalm mute
Tonen dæmpes delvist ved, at hånden, der anslår strengen, hviler let på strengen under anslaget. Resultatet er en blød og afdæmpet klang. Den stiplede linje efter angivelsen indikerer, hvilke noder angivelsen gælder for.


Vibrato
Guitar vibratoVibrato
Tonehøjden ændres i små og hurtige udsving ved, at hånden ved gribebrættet bender (bøjer, vrider) strengen hurtigt op og ned.

Guitar vibratoBred vibrato (Wide vibrato)
Tonehøjden ændres i store og hurtige udsving ved, at hånden ved gribebrættet bender (bøjer, vrider) strengen hurtigt op og ned.


Flageolettoner
Guitar flageolettoneNaturlig flageolettone (Natural harmonic)
Tonen anslås, mens fingeren ved gribebrættet berører strengen ganske let umiddelbart over metalbåndet. Derved frembringes en flageolettone. Naturlige flageolettoner frembringes på løse strenge og er kun mulige på guitarens 5., 7. og 12. bånd. Det er ikke den egentlige flageolettone, der noteres, men den tone guitaristen skal holde en finger over for at danne flageolettonen.
Naturlige flageolettoner noteres normalt med diamantformet nodehoved, ofte suppleret med en angivelse af den streng, tonen skal spilles på (afsnit 6). Alternative notationer er almindeligt nodehoved suppleret med teksten "ar.", "arm." eller med en cirkel over noden; eller diamantformet nodehoved suppleret med teksten "Har.", "Harm." eller "N.H.".

Guitar flageolettoneKunstig flageolettone (Artificial harmonic)
Den dybe tone anslås, mens en anden finger ved gribebrættet berører samme streng ganske let umiddelbart over metalbåndet tilhørende den lyse tone. Derved frembringes en flageolettone. Kunstige flageolettoner frembringes på afkortede strenge og er mulige på 5., 7. og 12. bånd efter afkortningen. Båndet, hvor strengen skal afkortes, angives med almindeligt nodehoved, og båndet, hvor flageolettonen skal dannes, angives med diamantformet nodehoved. Angivelsen er som regel suppleret med teksten "A.H." (Artificial harmonic). Der findes forskellige typer kunstige flageolettoner - disse kan angives med forkortelser: tapped harmonic (T.H.), harp harmonic (H.H.), pinch harmonic (P.H.) og semi harmonic (S.H.).


Øvrige
OpstrøgOpstrøg (Upstroke)
Tonen frembringes ved, at strengen anslås med en opadgående håndbevægelse. Pilesymbolet benyttes aldrig i klassisk musik.

NedstrøgNedstrøg (Downstroke)
Tonen frembringes ved, at strengen anslås med en nedadgående håndbevægelse. Pilesymbolet benyttes aldrig i klassisk musik.

Guitar tappingTapping
Tonen frembringes ved, at strengen trykkes hårdt ned mod det bånd på gribebrættet, hvor tonen er beliggende - normalt ved brug af fingeren, sjældnere ved brug af et plekter. Strengen anslås ikke på normal vis.

Pick scrapePick scrape
Det yderste af plektret gnides ned langs strengen, så der fremkommer en kradsende lyd.


6. Fingersætning
Fingersætning angives primært i klassisk musik og som regel kun i svære passager og i noder for begyndere og lettere øvede. Angivelserne noteres nær de enkelte noder, så de fremstår læsbare, og tilhørsforholdet er tydeligt.

Fingre
Fingrene, der anslår strengene, angives med bogstaver (spanske forkortelser):
  • p = tommelfinger (pulgar)
  • i = pegefinger (índice)
  • m = langefinger (mayor)
  • a = ringefinger (anular)
  • c = lillefinger (chiquito)

Fingrene ved gribebrættet angives med tal fra 0-4 og bogstavet T:
  • T = tommelfinger
  • 1 = pegefinger
  • 2 = langefinger
  • 3 = ringefinger
  • 4 = lillefinger
  • 0 = løs streng

Fingrene ved gribebrættet angives oftere end fingrene, der anslår strengene. Hvis fingersætningen er åbenlys, angives den ikke - som i følgende takt 2-3, der er en gentagelse af takt 1: (Asturias)
Notation på noder

I klassisk musik benyttes tommelfingeren aldrig på gribebrættet, idet halsen på den spanske guitar er for bred til, at det kan lade sig gøre.

Strenge
Guitarens strenge angives med tal fra 1-6 omkranset af en cirkel. 1 angiver den lyseste streng og 6 den dybeste streng. En vandret linje efter et tal angiver, at alle toner indtil linjens ophør skal spilles på pågældende streng: (Un Sueño en la Floresta)
Notation af strenge og barré akkorder

Ofte er valget af streng indlysende for guitaristen, og strengeangivelsen benyttes derfor primært i tilfælde, hvor den indlysende streng ikke er hensigtsmæssig.

Barré akkorder
Barré akkorder angives med romertal tilsvarende det bånd, fingeren skal holdes over. Angivelsen efterfølges normalt af en vandret linje, der indikerer akkordens varighed (se eksempel herover).

Nogle skriver et C (fra spansk ceja) eller et B (fra fransk barré) før romertallet, eventuelt med et punktum imellem. Og nogle benytter almindelige tal i stedet for romertal, eventuelt efterfulgt af bogstavet a. Det giver femten mulige variationer (med VI som eksempel):
Almindelig angivelse Alternative angivelser
VI 6 6a CVI C6 C6a BVI B6 B6a
C.VI C.6 C.6a B.VI B.6 B.6a

Angivelsen kan være efterfulgt af et hævet eller sænket tal fra 1-6, der angiver antallet af strenge, fingeren skal holdes over, begyndende fra guitarens lyseste streng. Hvis intet er angivet, spilles en fuld barré.

En halv barré angives med "½" før romertallet eller med en lodret gennemstregning af C'et eller B'et. Nogle benytter mere eksakte angivelser: 1⁄3 eller 2⁄6 (to strenge), 1/2 eller 3/6 (tre strenge), 2⁄3 eller 4⁄6 (fire strenge) og 5/6 (fem strenge). I alle tilfælde forventes det, at guitaristen selv regner ud, hvilke af guitarens seks strenge fingeren skal holdes over.

En hinge barré, hvor hånden holdes i position til en barré akkord, men kun den lyseste eller dybeste streng trykkes ned, angives med h eller HB. Angivelsen skrives normalt før romertallet eller efter den vandrette linje. I sjældne tilfælde angiver en vandret stiplet linje en hinge barré - i de fleste tilfælde adskiller en stiplet linje sig ikke fra en almindelig ubrudt linje.
Lytteøvelse Lytteøvelse 27
  1. Lyt til et lydeksempel fra Marieta her:
  2. Lyt til lydeksemplet igen og følg samtidig med i guitarpartituret her:
    Læg mærke til angivelserne af både fingre, strenge og barré akkorder.
  3. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!

7. Akkorddiagrammer
Et akkorddiagram er en figur som viser, hvordan en given akkord skal spilles på guitar. Akkorddiagrammer benyttes primært i undervisningsmaterialer om akkordspil og som supplement til becifringerne i noder til pop og rock: (Genial)
Akkorddiagram over nodesystemet

Opbygning
Et akkorddiagram er opbygget af seks lodrette og seks vandrette linjer. Hver lodret linje repræsenterer en streng på guitaren, og hvert vandret mellemrum (mellem to linjer) repræsenterer et bånd på guitaren:
Akkorddiagram tomt

Sorte prikker indikerer, hvilke strenge og bånd guitaristen skal sætte en finger på. I eksemplet til venstre skal guitaristen sætte en finger på 5. strengs 2. bånd og 4. strengs 2. bånd:
Akkorddiagram med prikker
Alle strenge med en sort prik skal anslås, når akkorden udføres.

Strenge uden sorte prikker er løse strenge. En cirkel over en løs streng angiver, at strengen skal anslås, når akkorden udføres. Et kryds angiver, at strengen ikke skal anslås:
Akkorddiagram med krydser

Et tal efterfulgt af bogstaverne 'fr' (fra engelsk fret) - noteret til højre for akkorddiagrammet - angiver båndnummeret repræsenteret af øverste mellemrum, i tilfælde hvor det ikke er 1. bånd:
Akkorddiagram med båndskift
'5fr' angiver således, at øverste mellemrum repræsenterer guitarens 5. bånd (og at nederste mellemrum repræsenterer guitarens 9. bånd).

En bue mellem to prikker angiver, at guitaristen skal holde en flad finger (typisk pegefingeren) ned over de strenge, buen dækker. Prikkernes placering indikerer båndet, fingeren skal holdes over:
Akkorddiagram med buer
Akkorder, hvor man holder en flad finger ned over flere strenge samtidig, kaldes barré akkorder.

Akkorddiagrammer står aldrig alene, men er - som i afsnittets første nodeeksempel - altid suppleret med en becifring, der navngiver akkorden i akkorddiagrammet.

Fingersætning
I undervisningsmaterialer udfyldes de sorte prikker nogle gange med en skriftlig angivelse af fingersætning. 1 angiver pegefinger, 2 langefinger, 3 ringefinger, 4 lillefinger og T tommelfinger.

Tekstbaseret akkorddiagram
Akkorddiagrammerne findes i en tekstbaseret udgave, som kan være nyttig i tilfælde, hvor man ikke har et nodeprogram til rådighed. Store bogstaver (EADGHE) angiver guitarens strenge, og tal på en linje derunder angiver de bånd, guitaristen skal sætte en finger på. En løs streng, der skal anslås, angives med tallet 0. En løs streng, der ikke skal anslås, angives med bogstavet x:

A7
EADGHE
x02020
Am7
EADGHE
x02010
G
EADGHE
320003
D
EADGHE
xx0232
G/A
EADGHE
x00000

Skriftlig øvelse Skriftlig øvelse 16
Find frem til tonerne i hvert akkorddiagram herunder, og prøv om du kan genkende de forskellige akkorder. Akkorddiagrammerne indeholder akkorder af typen dur, dur6, dur7, maj7, mol7 og sus4.
Guitardiagram øvelse
I rytmisk musik spiller guitaristen sjældent efter guitarnoder, men efter et leadsheet. I klassisk musik og i sammenhænge, hvor der er behov for en eksakt eller relativt eksakt guitarstemme, noteres guitaren på noder (eventuelt suppleret med fingersætning og akkorddiagrammer). Tabulatur benyttes især til begyndere og i musikpædagogiske sammenhænge.

Indhold

1. Guitaren
En guitar er et knipset strengeinstrument, hvilket vil sige, at lyden dannes ved, at strengene anslås med fingrene eller med et plekter. De mest almindelige guitartyper er:
  • Spansk guitar. Har en blød og afdæmpet lyd. Benyttes især i klassisk-, spansk- og latinamerikansk musik.
  • Westernguitar. Har en lys og gennemtrængende lyd. Benyttes især i populærmusik.
  • Elektrisk guitar. Har forskellige lyde og udtryksmuligheder. Benyttes især i populærmusik.

Guitartyper
Spansk guitar

Westernguitar

Elektrisk guitar


Guitaren har seks strenge stemt i tonerne e, a, d, g, h og e. Ved at trykke strengene ned mod guitarens gribebræt kan man gøre den svingende del af strengene kortere og derved ændre tonehøjden. Gribebrættet er forsynet med tværgående bånd, som gør det nemmere at afkorte strengens længde mere præcist og derved frembringe en mere præcis tone. Båndene benævnes med fortløbene tal, hvor båndet nærmest stemmeskruerne benævnes 1. bånd. For hvert bånd en streng afkortes hæves strengens tone med en halvtone.

Guitaren er et transponerende instrument klingende en oktav under noteret. Et midter-c noteret på noder vil således klinge som c'et en oktav under. Guitarens noterede ambitus er e til a:
Guitarens ambitus

2. Nodenotation
Nodenotation benyttes i al klassisk musik. I rytmisk musik benyttes nodenotation kun i sjældne tilfælde, hvor guitaristen skal spille en helt nøjagtig stemme. Nodenotationen kan være suppleret med fingersætning og tabulatur. Fingersætning (afsnit 4) angives primært i svære passager og i noder for begyndere og lettere øvede. Tabulatur (afsnit 3) benyttes primært til begyndere.

Nodesystem og nøgle
Guitaren noteres i et enkelt nodesystem med g-nøglen: (Prelude)
Notation på noder

Til notationen benyttes almindelige nodeværdier og pauser samt alle gængse tegn og symboler.

Guitartype
Guitartypen angives på partiturets første side, enten øverst til venstre på siden eller umiddelbart til venstre for første nodesystem (der indrykkes mod højre for at gøre plads til teksten). Sidstnævnte notationsmetode benyttes altid i partiturer med flere stemmer.

I klassisk musik angives guitaren (underforstået den spanske guitar) normalt med engelsk (Guitar), spansk (Guitarra) eller italiensk (Chitarra) navn. I rytmisk musik bruges altid engelske navne: elektrisk guitar (Electric Guitar), westernguitar (Steel-String Guitar) og spansk guitar (Classical Guitar).

Karakter og tempo
Musikstykkets karakter og tempo angives i begyndelsen af noderne over nodesystemet. Karakteren udelades dog ofte, formentlig fordi den alligevel kommer til udtryk gennem de noterede noder.

I klassisk musik bruges italienske karakter- og tempobetegnelser. I rytmisk musik bruges tilsvarende engelske betegnelser. I nyere musik erstattes eller suppleres tempobetegnelsen ofte med en præcis angivelse af antal taktslag per minut.

Dynamik og tempoforskydninger
Dynamik og tempoforskydninger angives under nodesystemet: (Marieta)
Notation på noder


3. Tabulatur
Et tabulatur er en særlig notationsform til strengeinstrumenter som viser både tonerne og de strenge og båndnumre, tonerne skal spilles på. Tabulaturet benyttes især i musikpædagogiske sammenhænge og som supplement til en nodenotation (afsnit 2) i noder for begyndere. Fingersætning (afsnit 6) og akkorddiagrammer (afsnit 7) indgår aldrig i tabulaturet.

Tabulaturet til guitar består af seks vandrette linjer. Øverste linje repræsenterer guitarens lyseste streng (1. streng), og nederste linje repræsenterer guitarens dybeste streng (6. streng). Tabulatuet indledes med en TAB-nøgle og som regel også med en taktart:
Guitar tabulatur
Toner noteres med tal og ikke noder. Et tal angiver tonens båndnummer, og tallets placering indikerer strengen, tonen skal spilles på. 0 angiver løs streng, 1 angiver 1. bånd, 2 angiver 2. bånd, osv. Et 7-tal på næstnederste linje angiver således, at guitaristen skal sætte en finger på 5. strengs 7. bånd: (Asturias)
Notation på noder

Tal noteret lodret over hinanden angiver toner, der skal udføres samtidig.
Skriftlig øvelse Skriftlig øvelse 15
Find frem til antallet af forskellige toner i tabulatureksemplet herover. Vær opmærksom på, at samme tone kan forekomme på to forskellige strenge.
Du kan aflæse tonerne, idet du kender strengenes stemning, og du ved, at en streng hæves med en halvtone, hver gang strengen afkortes et bånd.
Tonernes varighed angives over nodesystemet med nodeværdier uden nodehoved. Pauser noteres i selve nodesystemet. Bemærk at der ikke er forskel på en halvnode og en 4.-delsnode:
Guitar tabulatur nodeværdier og pauser
Hvis tabulaturet indgår som supplement til en nodenotation, angives nodeværdierne ikke i tabulaturet. Nodeværdierne aflæses i stedet fra nodenotationen.

4. Fingersætning
Fingersætning angives primært i klassisk musik og som regel kun i svære passager og i noder for begyndere og lettere øvede. Angivelserne noteres nær de enkelte noder, så de fremstår læsbare, og tilhørsforholdet er tydeligt.

Fingre
Fingrene, der anslår strengene, angives med bogstaver (spanske forkortelser):
  • p = tommelfinger (pulgar)
  • i = pegefinger (índice)
  • m = langefinger (mayor)
  • a = ringefinger (anular)
  • c = lillefinger (chiquito)

Fingrene ved gribebrættet angives med tal fra 0-4 og bogstavet T:
  • T = tommelfinger
  • 1 = pegefinger
  • 2 = langefinger
  • 3 = ringefinger
  • 4 = lillefinger
  • 0 = løs streng

Fingrene ved gribebrættet angives oftere end fingrene, der anslår strengene. Hvis fingersætningen er åbenlys, angives den ikke - som i følgende takt 2-3, der er en gentagelse af takt 1: (Asturias)
Notation på noder


Strenge
Guitarens strenge angives med tal fra 1-6 omkranset af en cirkel. 1 angiver den lyseste streng og 6 den dybeste streng. En vandret linje efter et tal angiver, at alle toner indtil linjens ophør skal spilles på pågældende streng: (Un Sueño en la Floresta)
Notation af strenge og barré akkorder


Lytteøvelse Lytteøvelse 27
  1. Lyt til et lydeksempel fra Marieta her:
  2. Lyt til lydeksemplet igen og følg samtidig med i guitarpartituret her:
    Læg mærke til angivelserne af både fingre og strenge.
  3. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!

5. Akkorddiagrammer
Et akkorddiagram er en figur som viser, hvordan en given akkord skal spilles på guitar. Akkorddiagrammer benyttes primært i undervisningsmaterialer om akkordspil og som supplement til becifringerne i noder til pop og rock: (Genial)
Akkorddiagram over nodesystemet

Opbygning
Et akkorddiagram er opbygget af seks lodrette og seks vandrette linjer. Hver lodret linje repræsenterer en streng på guitaren, og hvert vandret mellemrum (mellem to linjer) repræsenterer et bånd på guitaren:
Akkorddiagram tomt

Sorte prikker indikerer, hvilke strenge og bånd guitaristen skal sætte en finger på. I eksemplet til venstre skal guitaristen sætte en finger på 5. strengs 2. bånd og 4. strengs 2. bånd:
Akkorddiagram med prikker
Alle strenge med en sort prik skal anslås, når akkorden udføres.

Strenge uden sorte prikker er løse strenge. En cirkel over en løs streng angiver, at strengen skal anslås, når akkorden udføres. Et kryds angiver, at strengen ikke skal anslås:
Akkorddiagram med krydser

Et tal efterfulgt af bogstaverne 'fr' (fra engelsk fret) - noteret til højre for akkorddiagrammet - angiver båndnummeret repræsenteret af øverste mellemrum, i tilfælde hvor det ikke er 1. bånd:
Akkorddiagram med båndskift
'5fr' angiver således, at øverste mellemrum repræsenterer guitarens 5. bånd (og at nederste mellemrum repræsenterer guitarens 9. bånd).

En bue mellem to prikker angiver, at guitaristen skal holde en flad finger (typisk pegefingeren) ned over de strenge, buen dækker. Prikkernes placering indikerer båndet, fingeren skal holdes over:
Akkorddiagram med buer
Akkorder, hvor man holder en flad finger ned over flere strenge samtidig, kaldes barré akkorder.

Akkorddiagrammer står aldrig alene, men er - som i afsnittets første nodeeksempel - altid suppleret med en becifring, der navngiver akkorden i akkorddiagrammet.
Skriftlig øvelse Skriftlig øvelse 16
Find frem til tonerne i hvert akkorddiagram herunder, og prøv om du kan genkende de forskellige akkorder. Akkorddiagrammerne indeholder akkorder af typen dur, dur6, dur7, maj7, mol7 og sus4.
Guitardiagram øvelse