Et interval er en afstand mellem to toner. Intervaller spiller en væsentlig rolle i forbindelse med blandt andet akkordopbygning, hørelære, musikanalyse og arrangering. Se også intervalopslaget.
Indhold
1. Retning
Et interval kan bevæge sig i tre forskellige retninger:
- opadgående (hvis sidste tone er lysere end første tone)
- nedadgående (hvis sidste tone er dybere end første tone)
- samklingende (hvis tonerne klinger samtidig):
Opadgående og nedadgående intervaller kaldes også melodiske intervaller. Samklingende intervaller kaldes også harmoniske intervaller.
Lytteøvelse 35
En melodi er en sammensætning af intervaller, idet afstanden mellem hver meloditone udgør et interval. For at kunne aflytte en melodi, skal man kunne identificere intervallernes (og dermed melodiens) bevægelsesretning.
Lyt til de følgende to lydeksempler. Lyt til lydeksemplerne igen, og nedskriv melodiens bevægelsesretning: et opadgående interval noteres med pil op, et nedadgående interval noteres med pil ned, og en gentagelse af den samme tone noteres med pil til højre. Starten af melodien til Mester Jakob kan eksempelvis noteres sådan: ↑↑↓→↑↑↓ ("Mester Jakob, Mester Jakob").
- DR PigeKoret: Der er et yndigt land:
- The Beatles: Hey Jude:
Det kan være en hjælp at synge en tone i melodien ad gangen, og for hver tone finde ud af, om tonen er lysere, dybere eller identisk i forhold til den forudgående tone. Der findes løsninger til alle øvelser her.
Interaktiv øvelse 7
Intervaller » Introduktion
2. Navne
Intervallerne navngives efter antallet af tonetrin (antallet af stamtoner) mellem intervallets to toner (begge toner talt med). Navnene er afledt af de latinske ordenstal:
| Navn | Tonetrin | Eksempel (samklingende interval med c som dybeste tone) |
|---|---|---|
| Prim | 1 |  |
| Sekund | 2 |  |
| Terts | 3 |  |
| Kvart | 4 |  |
| Kvint | 5 |  |
| Sekst | 6 |  |
| Septim | 7 |  |
| Oktav | 8 |  |
| None | 9 |  |
| Decim | 10 |  |
| Undecim | 11 |  |
| Duodecim | 12 |  |
Listen kan fortsættes med intervallerne tertsdecim, kvartdecim, kvintdecim, sekstdecim og septimdecim, men i praksis benyttes disse kun sjældent.
Antallet af tonetrin er lig antallet af stamtoner - eller antallet af linjer og mellemrum i nodesystemet - mellem intervallets toner (begge toner talt med). Når man skal bestemme et interval, kan man tælle sig frem. Eventuelle fortegn har ingen betydning:
Det kan være en god hjælp at skelne mellem ensliggende og uensliggende intervaller. I ensliggende intervaller (prim, terts, kvint, septim, none og undecim) er begge toner beliggende på en linje eller i et mellemrum. I uensliggende intervaller (sekund, kvart, sekst, oktav, decim og duodecim) er den ene tone beliggende på en linje og den anden i et mellemrum.
Interaktiv øvelse 8
Intervaller » Navne
3. Størrelser
Intervallerne sekund, terts, sekst, septim, none og decim findes i to størrelser: de kan være små eller store. Prim, kvart, kvint, oktav, undecim og duodecim findes kun i én størrelse: de er altid rene. Intervalstørrelsen bør angives ved små og store (men ikke rene) intervaller.
Intervallets navn afgøres af antallet af tonetrin mellem tonerne (begge toner talt med). Intervallets størrelse afgøres af antallet af halvtoneskridt mellem tonerne (første tone ikke talt med):
Intervallerne, og det antal halvtoner der afgør deres størrelse, er angivet herunder. Det kan være en god hjælp at tage udgangspunkt i klaviaturet, når halvtonerne skal tælles.
Prim, sekund og terts
En prim er altid ren. En sekund og en terts kan være lille eller stor:
| Navn | Tonetrin | Halvtoner | Eksempel (opadgående og nedadgående fra c) |
|---|---|---|---|
| Prim | 1 | 0 |  |
| Lille sekund | 2 | 1 |  |
| Stor sekund | 2 | 2 |  |
| Lille terts | 3 | 3 |  |
| Stor terts | 3 | 4 |  |
Syng og spil 14
Identifikation af intervaller er en central del af hørelæren. Når man skal identificere forespillede intervaller, kan det være en hjælp, hvis man kan synge intervallernes toner udenad. Derved får man en fornemmelse for tonernes indbyrdes klang, og derved kan man nemmere adskille og identificere samtidigt klingende toner (ved at forsøge at synge tonerne enkeltvist henover samklangen).
Øv dig i at synge de forskellige intervaller, efterhånden som du læser om dem. Benyt følgende fremgangsmåde:
- Syng intervallerne nedefra og op og oppefra og ned med udgangspunkt i grundtonen a. Brug et musikinstrument til hjælp.
- Syng intervallerne nedefra og op med udgangspunkt i grundtonen a. Spil et a og syng den anden tone udenad.
- Syng intervallerne oppefra og ned med udgangspunkt i toptonen a. Spil et a og syng den anden tone udenad.
Syng på en stavelse (eksempelvis 'nå') eller med solmisation.
Interaktiv øvelse 9
Intervaller » Sekund og terts
Kvart og kvint
En kvart og en kvint er altid ren. Man kan forstørre og formindske rene intervaller ved henholdsvis at øge og mindske intervallerne med en halvtone (afsnit 4).
Intervallet mellem en kvart og en kvint kaldes en tritonus (fordi det består af tre hele toner). Det kan noteres som en forstørret kvart eller en formindsket kvint.
| Navn | Tonetrin | Halvtoner | Eksempel (opadgående og nedadgående fra c) |
|---|---|---|---|
| Kvart | 4 | 5 |  |
| Forstørret kvart (tritonus) |
4 | 6 |  |
| Formindsket kvint (tritonus) |
5 | 6 |  |
| Kvint | 5 | 7 |  |
Interaktiv øvelse 10
Intervaller » Kvart og kvint
Intervaller » Opsamling: Prim til kvint
Sekst, septim og oktav
En sekst og en septim kan være lille eller stor. En oktav er altid ren. Når man skal bestemme størrelsen på en sekst og en septim, kan man med fordel omvende intervallet, hvilket vil sige at lægge den dybeste tone en oktav op (eller den lyseste tone en oktav ned).
Ved omvending får man et nyt interval, som er komplementærinterval til det oprindelige interval. Komplementærintervallet har omvendt størrelse (stor/lille) af det egentlige interval:
- lille sekst - stor terts
- stor sekst - lille terts
- lille septim - stor sekund
- stor septim - lille sekund:
| Navn | Tonetrin | Halvtoner | Eksempel (opadgående og nedadgående fra c) |
|---|---|---|---|
| Lille sekst | 6 | 8 |  |
| Stor sekst | 6 | 9 |  |
| Lille septim | 7 | 10 |  |
| Stor septim | 7 | 11 |  |
| Oktav | 8 | 12 |  |
Interaktiv øvelse 11
Intervaller » Sekst og septim
Intervaller » Opsamling: Prim til oktav
Skriftlig øvelse 27
Alle intervaller fra prim til oktav har et komplementærinterval. Du har tidligere stiftet bekendtskab med følgende otte komplementærintervaller:
- lille sekst - stor terts
- stor sekst - lille terts
- lille septim - stor sekund
- stor septim - lille sekund
Udregn komplementærintervallet til hver af de resterende seks intervaller: prim, kvart, forstørret kvart, formindsket kvint, kvint og oktav.
None og decim
En none og en decim kan være lille eller stor. Intervaller større end en oktav kaldes sammmensatte intervaller, fordi de er sammensat af en oktav og et andet interval:
- lille/stor none = oktav + lille/stor sekund
- lille/stor decim = oktav + lille/stor terts
Når man skal bestemme størrelsen på et interval over en oktav, kan man med fordel lægge den dybeste tone en oktav op og udregne den resterende afstand.
| Navn | Tonetrin | Halvtoner | Eksempel (opadgående og nedadgående fra c) |
|---|---|---|---|
| Lille none | 9 | 13 |  |
| Stor none | 9 | 14 |  |
| Lille decim | 10 | 15 |  |
| Stor decim | 10 | 16 |  |
Interaktiv øvelse 12
Intervaller » Over oktav
Undecim og duodecim
En undecim (oktav + kvart) og en duodecim (oktav + kvint) er altid ren. Intervallet mellem en undecim og en duodecim kaldes en tritonusdecim (oktav + tritonus). Tritonusdecimen kan noteres som en forstørret undecim eller en formindsket duodecim:
| Navn | Tonetrin | Halvtoner | Eksempel (opadgående og nedadgående fra c) |
|---|---|---|---|
| Undecim | 11 | 17 |  |
| Forstørret undecim (tritonusdecim) |
11 | 18 |  |
| Formindsket duodecim (tritonusdecim) |
12 | 18 |  |
| Duodecim | 12 | 19 |  |
4. Forstørret og formindsket
Man kan forstørre rene og store intervaller ved at øge intervallerne med en halvtone. Man kan formindske rene og små intervaller ved at mindske intervallerne med en halvtone. Tilsvarende kan man ved en ændring på to halvtoner dobbeltforstørre og dobbeltformindske intervallerne:
Det har ingen teoretisk betydning, om man forstørrer eller formindsker et interval ved at ændre intervallets dybeste eller intervallets lyseste tone.
Forstørret kvart og formindsket kvint (begge kaldet tritonus) er de eneste forstørrede og formindskede intervaller, der anvendes regelmæssigt. Det hænger sammen med, at deres størrelse på seks halvtoner ikke tilsvarer størrelsen på noget rent, lille eller stort interval. Alle andre forstørrede og formindskede intervaller kan også noteres som et rent, lille eller stort interval, og det er som regel en mere hensigtsmæssig notation:
To intervaller, der har forskelligt navn og notationsmåde, men er ensklingende (klangligt identiske), kaldes for enharmoniske intervaller.
5. Hørelære
Identifikation af intervaller er en central del af hørelæren. Når man skal identificere forespillede intervaller, benytter man typisk en kombination af tre forskellige metoder:
Sang-association
I starten er det ofte nemmest at identificere et interval ved at forbinde det med en kendt sang. Eksempelvis kan en kvint identificeres ved, at det er det samme interval, som Det er et yndigt land begynder med. Hvis intervallet er samklingende, skal man først adskille tonerne fra hinanden, eksempelvis ved at synge dem (det kræver lidt øvelse).
Nederst på siden er en række eksempler på sange, der begynder med forskellige intervaller. Lav din egen liste med én sang per interval. Det er vigtigt, at du kender sangen godt, og at du holder fast i samme sang fremadrettet. De intervaller, du ikke kan forbinde med en sang, lærer du identificere via en anden metode.
Konsonans og dissonans
Man skelner mellem konsonerende (velklingende) og dissonerende (misklingende) intervaller. Konsonerende intervaller klinger rent og klart - de er afspændte og hviler i sig selv. Dissonerende intervaller klinger urent og grumset - de er spændingsfyldte og stræber mod andre toner.
Denne forskel i intervallernes klang kan man udnytte, når man skal høre forskel på intervallerne. Læs mere i artiklen om konsonans og dissonans.
Tonalitetsfornemmelse
Ved at etablere en tonalitetsfornemmelse, når man hører et interval, kan man registrere de trin i tonearten, intervallet befinder sig på. Det tonale centrum, man relaterer intervallet til, gør det nemmere at identificere intervallet, og det giver en større forståelse for musikken som helhed. Metoden kræver en grundlæggende viden om skalaer, tonearter, trinanalyse og eventuelt solmisation.
Typisk etablerer man tonalitetsfornemmelsen ved at lade intervallets dybeste tone (opadgående og samklingende intervaller) eller lyseste tone (nedadgående intervaller) være grundtone i tonearten. Idet man som regel tager udgangspunkt i durtonearter, er hvert trin i tonearten repræsenteret af en tone i durskalaen. Hvert trin har en bestemt lyd og et bestemt forhold til grundtonen, og det udnytter man, når man skal identificere intervallet.
Da man har udpeget grundtonen på forhånd, er det placeringen af intervallets anden tone, man skal identificere. Målet er på sigt at kunne identificere placeringen alene ud fra lyden af det trin, tonen er placeret på. I starten må man imidlertid undersøge forholdet til grundtonen, og det gør man ved at synge trinvist gennem durskalaen frem til grundtonen eller oktaven (afhængigt af, hvilken der er nærmest). Derved får man en fornemmelse for tonens placering i tonearten, og ved at tælle antallet af sungne trin kan man identificere intervallet.
Toner, der ikke hører hjemme i durskalaen, skal først opløses (en halvtone op eller ned til en tone i durskalaen), før man kan synge frem til grundtonen eller oktaven. Ofte er det i disse tilfælde dog naturligt at etablere en anden tonalitetsfornemmelse, idet øret automatisk forsøger at forbinde et interval med toner, der hører hjemme i durskalaen. Eksempelvis vil en opadgående lille sekund normalt høres som en bevægelse fra 7. til 1. trin (og ikke 1. til sænket 2. trin). Associationerne kan variere. Det afgørende er, at du finder din foretrukne måde at identificere intervallerne på.
Interaktiv øvelse 13
Intervaller » Udvidet hørelære
| Interval | Opadgående | Nedadgående |
|---|---|---|
| Prim | Bjældeklang (James Lord Pierpont) Lille Peter Edderkop (folkemelodi) Masser af succes (Kim Larsen) Pjerrot sagde til månen (folkemelodi) Solen er så rød mor (Carl Nielsen) |
Happy Birthday to You (Patty Hill) Bjældeklang (James Lord Pierpont) Masser af succes (Kim Larsen) Midsommervise (Shu-Bi-Dua) Pjerrot sagde til månen (folkemelodi) |
| Lille sekund | A Hard Days Night (The Beatles) Isn't she lovely (Stevie Wonder) Jeg en gård mig bygge vil (Alice Tegnér) Kald det kærlighed (Lars Lilholt) The Entertainer (Scott Joplin) |
All My Loving (Lennon/McCartney) Bedstefar tag dine tænder på (Tony Vejslev) Bolero (Ravel) Fields of Gold (Sting) Für Elise (Beethoven) |
| Stor sekund | Dejlig er den himmel blå (folkemelodi) Det er i dag et vejr (Poul Schierbeck) Mester Jakob (folkemelodi) Opadgående durskala Kender i den om Rudolf (Johnny Marks) |
Eight Days a Week (The Beatles) Snemand Frost (Vagn Andersen) Stille hjerte (Thomas Laub) Wonderwall (Oasis) Yesterday (The Beatles) |
| Lille terts | Bondemanden han har altid travlt (Povl Kjøller) Elefantens vuggevise (Mogens Nissen) Hvalen Hvalborg (Shu-bi-dua) Smoke on the Water (Deep Purple) What the World Needs Now (Bacharach) |
Barndommens land (Benny Andersen) Den milde dag er lys og lang (Carl Nielsen) Hey Jude (Lennon/McCartney) Højt på en gren en krage (folkemelodi) Mom in Love & Daddy in Space (Kashmir) |
| Stor terts | Four Seasons: Spring (Vivaldi) I skovens dybe stille ro (folkemelodi) Jeg ved en lærkerede (Carl Nielsen) Oh, when the Saints (folkemelodi) What a Wonderful World (George Douglas) |
Julen har bragt (C. E. F. Weyse) Summertime (Gershwin) Tears In Heaven (Eric Clapton) Tænder på et kys (Alberte) Vær velkommen herrens år (Berggreen) |
| Kvart | Amazing Grace (folkemelodi) I østen stiger solen op (C. E. F. Weyse) Jens vejmand (Jeppe Aakjær) Love Me Tender (Elvis Presley) Mariehønen Evigglad (Henning Hansen) |
Hil dig, frelser og forsoner (C. C. Hoffmann) I en kælder sort som kul (C.M. Bellmann) Marken er mejet (folkemelodi) Vil du, vil du (folkemelodi) Your woman (White town) |
| Tritonus | Maria: omkvæd (West Side Story) The Saint (Orbital) The Simpsons Theme (Danny Elfman) |
Blue Seven (Sonny Rollins) Turn Back, O Man (Godspell) YYZ (Rush) |
| Kvint | Byssan Lull (folkemelodi) Can't Help Falling in Love (L. Creatore) Der er et yndigt land (H. E. Krøyer) Perhaps Love (John Denver) Top Gun Anthem (Harold Faltermeyer) |
Du er (News) I skoven skulle være gilde (folkemelodi) Jeg er en glad lille cowboy (Povl Kjøller) Love Will Keep You Warm (Swan Lee) The Flintstones Theme (Curtin) |
| Lille sekst | Go down, Moses (folkemelodi) In My Life: intro (Beatles) Morning Of The Carnival (Gerry Mulligan) She's a Woman (The Beatles) Vårvise (Sebastian) |
Love Story Theme (Henry Mancini) You're Everything (Chick Corea) |
| Stor sekst | Danse i måneskin (Trine Dyrholm) Den lille frække Frederik (Henning Hansen) Jeg vil male dagen blå (Pia Raug) Only Love (N. Gimbel/V. Cosma) Papirsklip (Kim Larsen) |
A Weaver of Dreams (Nat King Cole) Man In the Mirror: omkvæd (Michael Jackson) Nobody Knows The Trouble (Barrett Sisters) Over There (George Cohan) The Music of the Night (Phantom of the Opera) |
| Lille septim | Somewhere (West Side Story) The Winner Takes It All (ABBA) |
An American in Paris (George Gershwin) Watermelon Man (Herbie Hancock) |
| Stor septim | Don't Know Why (Norah Jones) Fantasy Island Theme (John Ottman) Take on Me: omkvæd (A-ha) |
I Love You (Cole Porter) |
| Oktav | Ironic (Alanis Morissette) For kendt (Lex & Klatten) Noget om drankervejr (Jermiin Nissen) Somewhere Over The Rainbow (Arlen) To Be or Not to Be (Leo Mathisen) |
Doogie Howser Theme (Mike Post) Kong Kristian stod: 2.-3. tone (folkemelodi) To Zanarkand (Final Fantasy X) Willow Weep For Me (Etta James) |
Et interval er en afstand mellem to toner. Intervaller spiller en væsentlig rolle i forbindelse med blandt andet akkordopbygning, hørelære, musikanalyse og arrangering. Se også intervalopslaget.
Indhold
1. Retning
Et interval kan bevæge sig i tre forskellige retninger:
- opadgående (hvis sidste tone er lysere end første tone)
- nedadgående (hvis sidste tone er dybere end første tone)
- samklingende (hvis tonerne klinger samtidig):
Lytteøvelse 35
En melodi er en sammensætning af intervaller, idet afstanden mellem hver meloditone udgør et interval. For at kunne aflytte en melodi, skal man kunne identificere intervallernes (og dermed melodiens) bevægelsesretning.
Lyt til de følgende to lydeksempler. Lyt til lydeksemplerne igen, og nedskriv melodiens bevægelsesretning: et opadgående interval noteres med pil op, et nedadgående interval noteres med pil ned, og en gentagelse af den samme tone noteres med pil til højre. Starten af melodien til Mester Jakob kan eksempelvis noteres sådan: ↑↑↓→↑↑↓ ("Mester Jakob, Mester Jakob").
- DR PigeKoret: Der er et yndigt land:
- The Beatles: Hey Jude:
Interaktiv øvelse 7
Intervaller » Introduktion
2. Navne
Intervallerne navngives efter antallet af tonetrin (antallet af stamtoner) mellem intervallets to toner (begge toner talt med):
| Navn | Tonetrin | Eksempel (samklingende interval med c som dybeste tone) |
|---|---|---|
| Prim | 1 | |
| Sekund | 2 | |
| Terts | 3 | |
| Kvart | 4 | |
| Kvint | 5 | |
| Sekst | 6 | |
| Septim | 7 | |
| Oktav | 8 | |
Antallet af tonetrin er lig antallet af stamtoner - eller antallet af linjer og mellemrum i nodesystemet - mellem intervallets toner (begge toner talt med). Når man skal bestemme et interval, kan man tælle sig frem. Eventuelle fortegn har ingen betydning:
Det kan være en god hjælp at skelne mellem ensliggende og uensliggende intervaller. I ensliggende intervaller (prim, terts, kvint og septim) er begge toner beliggende på en linje eller i et mellemrum. I uensliggende intervaller (sekund, kvart, sekst og oktav) er den ene tone beliggende på en linje og den anden i et mellemrum.
Interaktiv øvelse 8
Intervaller » Navne
3. Størrelser
Intervallerne sekund, terts, sekst og septim findes i to størrelser: de kan være små eller store. Prim, kvart, kvint og oktav findes kun i én størrelse: de er altid rene. Intervalstørrelsen bør angives ved små og store (men ikke rene) intervaller.
Intervallets navn afgøres af antallet af tonetrin mellem tonerne (begge toner talt med). Intervallets størrelse afgøres af antallet af halvtoneskridt mellem tonerne (første tone ikke talt med):
Intervallerne, og det antal halvtoner der afgør deres størrelse, er angivet herunder. Det kan være en god hjælp at tage udgangspunkt i klaviaturet, når halvtonerne skal tælles.
Prim, sekund og terts
En prim er altid ren. En sekund og en terts kan være lille eller stor:
| Navn | Tonetrin | Halvtoner | Eksempel (opadgående og nedadgående fra c) |
|---|---|---|---|
| Prim | 1 | 0 | |
| Lille sekund | 2 | 1 | |
| Stor sekund | 2 | 2 | |
| Lille terts | 3 | 3 | |
| Stor terts | 3 | 4 | |
Syng og spil 14
Identifikation af intervaller er en central del af hørelæren. Når man skal identificere forespillede intervaller, kan det være en hjælp, hvis man kan synge intervallernes toner udenad. Derved får man en fornemmelse for tonernes indbyrdes klang, og derved kan man nemmere adskille og identificere samtidigt klingende toner (ved at forsøge at synge tonerne enkeltvist henover samklangen).
Øv dig i at synge de forskellige intervaller, efterhånden som du læser om dem. Benyt følgende fremgangsmåde:
- Syng intervallerne nedefra og op og oppefra og ned med udgangspunkt i grundtonen a. Brug et musikinstrument til hjælp.
- Syng intervallerne nedefra og op med udgangspunkt i grundtonen a. Spil et a og syng den anden tone udenad.
- Syng intervallerne oppefra og ned med udgangspunkt i toptonen a. Spil et a og syng den anden tone udenad.
Syng på en stavelse (eksempelvis 'nå') eller med solmisation.
Interaktiv øvelse 9
Intervaller » Sekund og terts
Kvart og kvint
En kvart og en kvint er altid ren. Man kan forstørre og formindske rene intervaller ved henholdsvis at øge og mindske intervallerne med en halvtone.
Intervallet mellem en kvart og en kvint kaldes en tritonus. Det kan noteres som en forstørret kvart eller en formindsket kvint. I middelalderen kaldte man intervallet diabolus in musica (djævlen i musikken, djævleintervallet), da man anså det for uskønt og ikke sangbart. I dag anvendes intervallet dog i stor udstrækning i moderne såvel som klassisk musik:
| Navn | Tonetrin | Halvtoner | Eksempel (opadgående og nedadgående fra c) |
|---|---|---|---|
| Kvart | 4 | 5 | |
| Forstørret kvart (tritonus) |
4 | 6 | |
| Formindsket kvint (tritonus) |
5 | 6 | |
| Kvint | 5 | 7 | |
Interaktiv øvelse 10
Intervaller » Kvart og kvint
Intervaller » Opsamling: Prim til kvint
Sekst, septim og oktav
En sekst og en septim kan være lille eller stor. En oktav er altid ren. Når man skal bestemme størrelsen på en sekst og en septim, kan man med fordel omvende intervallet, hvilket vil sige at lægge den dybeste tone en oktav op (eller den lyseste tone en oktav ned).
Ved omvending får man et nyt interval, som er komplementærinterval til det oprindelige interval. Komplementærintervallet har omvendt størrelse (stor/lille) af det egentlige interval:
- lille sekst - stor terts
- stor sekst - lille terts
- lille septim - stor sekund
- stor septim - lille sekund:
| Navn | Tonetrin | Halvtoner | Eksempel (opadgående og nedadgående fra c) |
|---|---|---|---|
| Lille sekst | 6 | 8 | |
| Stor sekst | 6 | 9 | |
| Lille septim | 7 | 10 | |
| Stor septim | 7 | 11 | |
| Oktav | 8 | 12 | |
Interaktiv øvelse 11
Intervaller » Sekst og septim
Intervaller » Opsamling: Prim til oktav
Skriftlig øvelse 27
Alle intervaller fra prim til oktav har et komplementærinterval. Du har tidligere stiftet bekendtskab med følgende otte komplementærintervaller:
- lille sekst - stor terts
- stor sekst - lille terts
- lille septim - stor sekund
- stor septim - lille sekund
Udregn komplementærintervallet til hver af de resterende seks intervaller: prim, kvart, forstørret kvart, formindsket kvint, kvint og oktav.
4. Hørelære
Identifikation af intervaller er en central del af hørelæren. Når man skal identificere forespillede intervaller, benytter man typisk en kombination af forskellige metoder:
Sang-association
I starten er det ofte nemmest at identificere et interval ved at forbinde det med en kendt sang. Eksempelvis kan en kvint identificeres ved, at det er det samme interval, som Det er et yndigt land begynder med. Hvis intervallet er samklingende, skal man først adskille tonerne fra hinanden, eksempelvis ved at synge dem (det kræver lidt øvelse).
Nederst på siden er en række eksempler på sange, der begynder med forskellige intervaller. Lav din egen liste med én sang per interval. Det er vigtigt, at du kender sangen godt, og at du holder fast i samme sang fremadrettet. De intervaller, du ikke kan forbinde med en sang, lærer du identificere via en anden metode.
Konsonans og dissonans
Man skelner mellem konsonerende (velklingende) og dissonerende (misklingende) intervaller. Konsonerende intervaller klinger rent og klart - de er afspændte og hviler i sig selv. Dissonerende intervaller klinger urent og grumset - de er spændingsfyldte og stræber mod andre toner.
Denne forskel i intervallernes klang kan man udnytte, når man skal høre forskel på intervallerne. Læs mere i artiklen om konsonans og dissonans.
Interaktiv øvelse 13
Intervaller » Udvidet hørelære
| Interval | Opadgående | Nedadgående |
|---|---|---|
| Prim | Bjældeklang (James Lord Pierpont) Lille Peter Edderkop (folkemelodi) Masser af succes (Kim Larsen) Pjerrot sagde til månen (folkemelodi) Solen er så rød mor (Carl Nielsen) |
Happy Birthday to You (Patty Hill) Bjældeklang (James Lord Pierpont) Masser af succes (Kim Larsen) Midsommervise (Shu-Bi-Dua) Pjerrot sagde til månen (folkemelodi) |
| Lille sekund | A Hard Days Night (The Beatles) Isn't She Lovely (Stevie Wonder) Jeg en gård mig bygge vil (Alice Tegnér) Kald det kærlighed (Lars Lilholt) The Entertainer (Scott Joplin) |
All My Loving (Lennon/McCartney) Bedstefar tag dine tænder på (Tony Vejslev) Bolero (Ravel) Fields of Gold (Sting) Für Elise (Beethoven) |
| Stor sekund | Dejlig er den himmel blå (folkemelodi) Det er i dag et vejr (Poul Schierbeck) Mester Jakob (folkemelodi) Opadgående durskala Kender i den om Rudolf (Johnny Marks) |
Eight Days a Week (The Beatles) Snemand Frost (Vagn Andersen) Stille hjerte (Thomas Laub) Wonderwall (Oasis) Yesterday (The Beatles) |
| Lille terts | Bondemanden han har altid travlt (Povl Kjøller) Elefantens vuggevise (Mogens Nissen) Hvalen Hvalborg (Shu-bi-dua) Smoke on the Water (Deep Purple) What the World Needs Now (Bacharach) |
Barndommens land (Benny Andersen) Den milde dag er lys og lang (Carl Nielsen) Hey Jude (Lennon/McCartney) Højt på en gren en krage (folkemelodi) Mom in Love & Daddy in Space (Kashmir) |
| Stor terts | Four Seasons: Spring (Vivaldi) I skovens dybe stille ro (folkemelodi) Jeg ved en lærkerede (Carl Nielsen) Oh, when the Saints (folkemelodi) What a Wonderful World (George Douglas) |
Julen har bragt (C. E. F. Weyse) Summertime (Gershwin) Tears In Heaven (Eric Clapton) Tænder på et kys (Alberte) Vær velkommen herrens år (Berggreen) |
| Kvart | Amazing Grace (folkemelodi) I østen stiger solen op (C. E. F. Weyse) Jens vejmand (Jeppe Aakjær) Love Me Tender (Elvis Presley) Mariehønen Evigglad (Henning Hansen) |
Hil dig, frelser og forsoner (C. C. Hoffmann) I en kælder sort som kul (C.M. Bellmann) Marken er mejet (folkemelodi) Vil du, vil du (folkemelodi) Your woman (White town) |
| Tritonus | Maria: omkvæd (West Side Story) The Saint (Orbital) The Simpsons Theme (Danny Elfman) |
Blue Seven (Sonny Rollins) Turn Back, O Man (Godspell) YYZ (Rush) |
| Kvint | Byssan Lull (folkemelodi) Can't Help Falling in Love (L. Creatore) Der er et yndigt land (H. E. Krøyer) Perhaps Love (John Denver) Top Gun Anthem (Harold Faltermeyer) |
Du er (News) I skoven skulle være gilde (folkemelodi) Jeg er en glad lille cowboy (Povl Kjøller) Love Will Keep You Warm (Swan Lee) The Flintstones Theme (Curtin) |
| Lille sekst | Go down, Moses (folkemelodi) In My Life: intro (Beatles) Morning Of The Carnival (Gerry Mulligan) She's a Woman (The Beatles) Vårvise (Sebastian) |
Love Story Theme (Henry Mancini) You're Everything (Chick Corea) |
| Stor sekst | Danse i måneskin (Trine Dyrholm) Den lille frække Frederik (Henning Hansen) Jeg vil male dagen blå (Pia Raug) Only Love (N. Gimbel/V. Cosma) Papirsklip (Kim Larsen) |
A Weaver of Dreams (Nat King Cole) Man In the Mirror: omkvæd (Michael Jackson) Nobody Knows The Trouble (Barrett Sisters) Over There (George Cohan) The Music of the Night (Phantom of the Opera) |
| Lille septim | Somewhere (West Side Story) The Winner Takes It All (ABBA) |
An American in Paris (George Gershwin) Watermelon Man (Herbie Hancock) |
| Stor septim | Don't Know Why (Norah Jones) Fantasy Island Theme (John Ottman) Take on Me: omkvæd (A-ha) |
I Love You (Cole Porter) |
| Oktav | Ironic (Alanis Morissette) For kendt (Lex & Klatten) Noget om drankervejr (Jermiin Nissen) Somewhere Over The Rainbow (Arlen) To Be or Not to Be (Leo Mathisen) |
Doogie Howser Theme (Mike Post) Kong Kristian stod: 2.-3. tone (folkemelodi) To Zanarkand (Final Fantasy X) Willow Weep For Me (Etta James) |