• Let
  • Svær

En irregulær nodeværdi er en gruppe på et x antal ens nodeværdier, der tilsammen har samme varighed som et andet antal af samme nodeværdi i almindelig form. Du har tidligere lært om trioler, der er den mest almindelige irregulære nodeværdi. I denne artikel kan du lære de øvrige irregulære nodeværdier at kende.

1. Notation og navngivning

Irregulære nodeværdier noteres med et tal over noderne svarende til det antal ens noderværdier, der indgår i den irregulære nodeværdi. Hvis noderne ikke er bjælket sammen, skal de omsluttes af en klamme, som viser, hvilke noder der indgår i den irregulære nodeværdi:

Notaton af irregulære nodeværdier

Ligesom det gør sig gældende med trioler, kan noderne i andre irregulære nodeværdier også sammenbindes, erstattes af pauser og opdeles i mindre nodeværdier.

De forskellige irregulære nodeværdier er navngivet efter det antal ens noderværdier, der indgår i den irregulære nodeværdi. Der findes navne for grupperinger på mellem 2 og 19 ens nodeværdier, men der kan også forekomme grupperinger på over 20 ens nodeværdier. I praksis benyttes dog stort set kun grupperinger på 2, 3 og 4 nodeværdier - kaldet hhv. duoler, trioler og kvartoler.

2. Duoler

En duol er en gruppe på to ens nodeværdier, der tilsammen har samme varighed som tre af samme nodeværdi i almindelig form. Alle nodeværdier kan optræde som duoler.

De mest almindelige duoler er 8.-delsduoler. Der skal afvikles en 8.-delsduol på den tid, som bruges på tre almindelige 8.-delsnoder:

Ottendedelsduoler

En sjælden gang imellem benyttes 4.-delsduoler. Der skal afvikles en 4.-delsduol på den tid, som bruges på tre almindelige 4.-delsnoder:

Fjerdedelsduoler

Én node i en 8.-delsduol har samme varighed som en punkteret 8.-delsnode, og én node i en 4.-delsduol har samme varighed som en punkteret 4.-delsnode. I praksis er der ingen forskel på notationen, men nogle finder duol-notationen mere læsbar:

En anden måde at notere duoler på
Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 22

I 3/4-takt kan du ikke bruge det 4-delte grundtrin, du tidligere har lært. I denne øvelse skal du derfor lære et nyt 3-delt grundtrin:

Tredelt grundtrin
  1. Lyt til et lydeksempel fra Waltz her:
  2. Øv grundtrinnet i takt til lydeksemplet. Hvert fodskridt i grundtrinnet modsvarer et taktslag. Musikstykket starter på taktens betonede 1-slag.
  3. Prøv at tælle til 3 i ring (et tal på hvert fodskridt), samtidig med du går grundtrinnet. Det betonede 1-slag vil da altid indtræde, samtidig med du tager et skridt frem med skiftevis højre og venstre fod. Prøv også at klappe hænderne på låret på 2- og 3-slaget, samtidig med du går og tæller.
Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 23

  1. Gå et 3-delt grundtrin i et roligt tempo og tæl til 3 i ring, samtidig med du går grundtrinnet. Hvert fodskridt siger vi svarer til en 4.-del.
  2. Klap 4.-delsduoler med hænderne, imens du går grundtrinnet og tæller.
  3. Gentag øvelsen i takt til lydeksemplet fra ERT-øvelse 24.
Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 24

Hvis man skal gå et grundtrin til taktarterne 3/8, 6/8, 9/8 og 12/8, er det ofte ikke muligt at gå i takt til taktslagene (tællenoden). Dertil er taktslagene alt for hurtige. I stedet kan man gå i takt til pulsnoden (hvert tredje taktslag), mens man har de egentlige taktslag som underdelinger i kroppen.

I denne øvelse skal du gå et 4-delt grundtrin til pulsnoden i 6/8-takt, samtidig med du klapper 8.-delsduoler.

  1. Gå et 4-delt grundtrin i et langsomt tempo. Tæl samtidig en underdeling af hvert taktslag i 3 ved at sige "1-og-så-2-og-så-3-og-så-4-og-så" i ring.
  2. Tæl nu i stedet til 6 ved at sige "1-2-3-4-5-6" i ring. Det svarer til, at du tæller taktslagene i 6/8-takt, samtidig med du går i takt til pulsnoden (hvert tredje taktslag). Prøv nu at klappe 8.-delsduoler, imens du går og tæller.
  3. Stil jer op i rundkreds, hvis I er flere. Del rundkredsen på midten, og lad den ene halvdel klappe en underdeling i tre, mens den anden halvdel klapper 8.-delsduoler.

3. Trioler

En triol er en gruppe på tre ens nodeværdier, der tilsammen har samme varighed som to af samme nodeværdi i almindelig form. Læs mere i artiklen om trioler.

4. Kvartoler

En kvartol er en gruppe på fire ens nodeværdier, der tilsammen har samme varighed som tre af samme nodeværdi i almindelig form. De mest almindelige kvartoler er 4.-delskvartoler. Der skal afvikles en 4.-delskvartol på den tid, som bruges på tre almindelige 4.-delsnoder:

Fjerdedelskvartoler

4.-delskvartolerne er dannet ved en underdeling af 4.-delene i fire (16.-dele), hvor hver tredje underdeling er betonet. De betonede underdelinger modsvarer kvartolerne:

Dannelsen af kvartoler

Kvartoler benyttes sjældent. Britney Spears hittet Till The World Ends gør dog flittigt brug af dem:

Kvartoler
Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 25

Gå et 3-delt grundtrin i et roligt tempo. Hvert fodskridt siger vi svarer til en 4.-del.

Prøv følgende, mens du går grundtrinnet:

  1. Klap en jævn strøm af 16.-dele (en underdeling i 4) med skiftevis højre og venstre hånd på skiftevis højre og venstre lår.
  2. Klap betonet (kraftigt) på hver tredje 16.-del, som vist i nodeeksemplet herover. Betoningen ligger i skiftevis højre og venstre hånd.
  3. Udelad de ubetonede 16.-dele (men tænk dem i stedet i hovedet), så du kun klapper de betonede 16.-dele. Du klapper nu 4.-delskvartoler, svarende til rytmen vist i afsnittets første nodeeksempel.
  4. Klap 4.-delskvartolerne med hænderne (ved at klappe begge hænder sammen), og tæl samtidig taktslagene ved at tælle til 3 i ring.

5. Oversigt over irregulære nodeværdier

De forskellige typer irregulære nodeværdier fremgår herunder. Kolonnen til venstre angiver, hvilket antal ens nodeværdier den irregulære nodeværdi består af, mens kolonnen til højre angiver, hvor mange af samme nodeværdi i almindelig form, den irregulære nodeværdi strækker sig over.

Antal Navn Varighed
2 Duol 3
3 Triol 2
4 Kvartol 3
5 Kvintol 4, 6
6 Sekstol 4, 5, 7
7 Septol 4, 6, 8
8 Oktol 6-12
9 Nonol 6-12
10 Decimol 6-12
11 Undecimol 6-12
12 Duodecimol 6-12
13 Tertsdecimol 6-12
14 Kvartdecimol 6-12
15 Kvintdecimol 6-12
16 Sekstdecimol 6-12
17 Septimdecimol 6-12
18 Oktavdecimol 6-12
19 Nonedecimol 6-12

Bemærk at fra kvintoler og opefter kan varigheden variere. Man må derfor udregne den irregulære nodeværdis varighed (ved at tælle det antal slag i takten, den udfylder), før man kan udføre den.

Irregulære nodeværdier skal ikke nødvendigvis udføres rytmisk præcist. Især i klassisk musik er det almindeligt, at man varierer irregulære nodeværdiers tidsudstrækning mere eller mindre frit. Det er eksempelvis tilfældet i følgende eksempel, hvor der optræder en 8.-dels-undecimol med en varighed på seks 8.-dele: (Nocturne Op. 9 No. 1)

Kvartoler

I sjældne tilfælde noteres irregulære nodeværdier med en ratio, eksempelvis 9:8 (ni over otte), som tydeliggør, hvor mange nodeværdier i almindelig form den irregulære nodeværdi strækker sig over. Derved behøver man ikke selv udregne varigheden af den irregulære nodeværdi:

Irregulære nodeværdier med specifik ratio

En irregulær nodeværdi er en gruppe på et x antal ens nodeværdier, der tilsammen har samme varighed som et andet antal af samme nodeværdi i almindelig form. Du har tidligere lært om trioler, der er den mest almindelige irregulære nodeværdi. I denne artikel kan du lære de øvrige irregulære nodeværdier at kende.

1. Notation og navngivning

Irregulære nodeværdier noteres med et tal over noderne svarende til det antal ens noderværdier, der indgår i den irregulære nodeværdi. Hvis noderne ikke er bjælket sammen, skal de omsluttes af en klamme, som viser, hvilke noder der indgår i den irregulære nodeværdi:

Notaton af irregulære nodeværdier

Der findes mange forskellige irregulære nodeværdier, men i praksis benyttes stort set kun grupperinger på 2, 3 og 4 ens nodeværdier - kaldet henholdsvis duoler, trioler og kvartoler.

2. Eksempler

I populærmusik benyttes irregulære nodeværdier udover trioler meget sjældent. Britney Spears hittet Till The World Ends gør dog brug af flere kvartoler:

Kvartoler

I klassisk musik er irregulære nodeværdier mere almindelige. Musikstykket Nocturne No. 1 benytter blandt andet denne irregulære nodeværdi med 11 noder (kaldet en undecimol):

Kvartoler

En irregulær nodeværdi skal ikke nødvendigvis udføres rytmisk præcist. Især i klassisk musik er det almindeligt, at man varierer irregulære nodeværdiers tidsudstrækning mere eller mindre frit - som det er tilfældet i ovenstående eksempel.