Forslag til aktiviteter der kan laves i tilknytning til emnet om jazz.

1. Diskussion

Tænk og diskuter

Tænk og diskuter

  • Hvordan definerer man jazz?
  • Nævn tre numre, du opfatter som "rigtige" jazznumre. Hvorfor er de "rigtige"?
  • Hvor mange danske jazzkunstnere og jazznumre kender du?
  • Hvor mange udenlandske jazzkunstnere og jazznumre kender du?
  • Er jazz et amerikansk fænomen?
  • Er jazz forbundet med en særlig race? Hvorfor, og hvilken betydning har det?
  • Er jazz forbundet med et særligt køn – eller er visse roller og instrumenter inden for jazz forbundet med et køn? Hvorfor, og hvilken betydning har det?
  • Hvilken betydning har jazz haft for moderne populærmusik?

Lyt og diskuter

  • Lyt til Snake Rag af King Oliver's Creole Jazz Band, Ornithology af Charlie Parker og Moon Dreams af Miles Davis. Overvej hvilke forskelle og ligheder, der er mellem disse numre. Hvordan kan det være, at de alle går under fællesbetegnelsen "jazz", når de er så forskellige?
  • Lyt til Acknowledgement af John Coltrane og Dixie Jass Band One-Step af Original Dixieland Jazzbands. Overvej på hvilke punkter disse numre minder om hinanden i forhold til måder at improvisere, og på hvilke punkter improvisationsmetoderne adskiller sig fra hinanden.
  • Lyt til Strange Fruit af Billie Holiday, mens I læser teksten. Hvad handler sangen om? Hvad er "Strange Fruit" en metafor for? Se eventuelt denne video, hvor Nina Simone kommenterer på hendes fortolkning af sangen. Hvilken samfundsmæssig betydning tror I, sådan en sang har haft?
  • Lyt til Erik Saties Gymnopedie No. 1 og Bill Evans' Peace Piece. Diskuter, hvilke ligheder der er mellem basfiguren i de to musikstykker. Hvorfor går det ene stykke musik under genren "klassisk" og det andet under genren "jazz"? Kender I andre eksempler, hvor jazz og klassisk musik minder om hinanden?
  • Lyt til forskellige udgaver af det samme nummer, eksempelvis All The Things You Are af henholdsvis Ella Fitzgerald, Charlie Parker, Modern Jazz Quartet og NHØP/Michel Petrucciani. Diskuter, hvilket nummer der skiller sig mest ud fra de andre, og hvorfor. Hvilke genremæssige karakteristika bærer de forskellige fortolkninger præg af? Hvilke muligheder og begrænsninger har man som vokalist og instrumentalist i forhold til at fortolke et nummer?
  • Lyt til Tiger Rag af Original Dixie Land Jazz Band. Diskutér, hvad der gør dette nummer til et New Orleans-jazznummer. Overvej instrumentationen og formen. Sammenlign nummeret med Hotter Than That af Louis Armstrong and His Hot Five. Overvej og diskuter, hvilken udvikling der er fundet sted i forhold til improvisation, form og rytmiske fraseringer.

2. Analyse

Skriftlig øvelse

Opgaver

Opgaveeksempler med udgangspunkt i opgavematerialet herunder:

  • Skriftlig, individuel. Foretag en skriftlig analyse af et valgfrit nummer fra listen herunder. Udvælg selv parametre til analyse. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Omfang 1-2 tekstsider.
  • Skriftlig, i grupper. Gå sammen i grupper på to personer. Foretag individuelle skriftlige analyser af to numre fra to forskellige perioder i jazzhistorien. Udvælg selv parametre til analyse. Diskuter jeres analyser, og lav derefter i fællesskab en sammenlignende analyse af de to numre, hvor I kommenterer forskelle og ligheder med henblik på at belyse jazzmusikkens udvikling. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Omfang ca. 4 tekstsider.
  • Mundtlig, individuel. Foretag en analyse af et valgfrit nummer fra listen herunder med henblik på en mundtlig fremlæggelse af dine resultater. Analysen skal udover en kort karakteristik af nummeret tage udgangspunkt i to valgfrie musikalske parametre fra analysevejledningen. Begrund valget af parametre. Start fremlæggelsen med at afspille det analyserede nummer for dine tilhørere. Fremlæggelsens varighed ca. 12 minutter.

Med henblik på at træne eleverne i bestemte analysemetoder kan læreren eventuelt udvælge de numre og de parametre, der skal indgå i opgaverne.

Der findes noder til de fleste numre fra opgaveaterialet i diverse Real Books og på internettet (søg på titlen efterfulgt af "sheets"). Visse numre eksisterer der ikke noder til, fordi genren ikke indbyder til det. Det gælder især avantgarde og fusion. Disse numre bør derfor kun vælges, hvis der arbejdes med auditiv analyse i undervisningen.

Opgavemateriale

New Orleans-jazz

  • Dixie Jazz Band One-Step (Original Dixieland Jazz Band, 1917)
  • Snake Rag (King Oliver’s Creole Jazz Band, 1923)
  • Cake Walking Babies (from home) (The Red Onion Jazz Babies, 1924)
  • Hotter Than That (Louis Armstrong and His Hot Five, 1927)

Swing – bigband-konstellationer

  • Walkin' and Swingin (Andy Kirk and His Twelve Clouds of Joy, 1936)
  • One O'Clock Jump (Count Basie and His Orchestra, 1937)
  • T'aint What you Do (Jimmie Lunceford and His Orchestra, 1939)
  • Star Dust (Artie Shaw and His Orchestra, 1940)
  • Koko (Duke Ellington and His Orchestra, 1940)
  • Cotton Tail (Duke Ellington and His Orchestra, 1940)

Swing – mindre konstellationer

  • Dinah (Benny Goodman Quartet, 1936)
  • Oh! Lady Be Good (Jones-Smith Incorporated, 1936)
  • Christopher Columbus (Fats Waller and His Rhythm, 1936)
  • A Sailboat in the Moonlight (Billie Holiday, 1937)
  • Body and Soul (Coleman Hawkins, 1939)

Bebop

  • Koko (Charlie Parker, 1945)
  • Salt Peanuts (Dizzy Gillespie, 1945)
  • Long Tall Dexter (Dexter Gordon Quintet, 1946)
  • Tempus Fugue-It (Bud Powell, 1949)
  • Now’s The Time (Charlie Parker, 1953)

Cool jazz

  • Moon Dreams (Miles Davis Nonet, 1950)
  • My Funny Valentine (Geryy Mulligan Quartet, 1952)
  • All The Things You Are (Modern Jazz Quartet, 1952)
  • Take Five (Dave Brubeck Quartet, 1959)

Hard bop

  • Walkin' (Miles Davis, 1954)
  • The Preacher (Horace Silver Quintet, 1955)
  • Twisted Blues (Wes Montgomery, 1965)

Modal jazz

  • So What (Miles Davis, 1959)
  • Flamenco Sketches (Miles Davis, 1959)
  • Blue in Green (Bill Evans, 1959)

Avantgarde

  • Lonely Woman (Ornette Coleman, 1959)
  • R.P.D.D. (Ornette Coleman, 1961)
  • Bulbs (Cecil Taylor, 1961)
  • Akcnowledgement (John Coltrane Quartet, 1964)
  • Ghosts (Albert Ayler, 1966)

Fusion

  • Spanish Key (Miles Davis/Bitches Brew, 1969)
  • Vital Transformation (Mahavishnu Orchestra, 1971)
  • Song of the Pharaoh Kings (Chick Corea, 1974)
  • Teen Town (Weather Report, 1976)
  • Birdland (Weather Report, 1976)
  • Black Market (Weather Report, 1976)
Lytteøvelse

Auditiv analyse

Læs vejledningen til lyttemetoden intensiv lytning. Foretag fælles auditive analyser ved brug af intensiv lytning med udgangspunkt i et eller flere musikstykker fra opgavematerialet herover.

Intensiv lytning kan eksempelvis bruges som fælles optakt til elevernes selvstændige, skriftlige analysearbejde.

3. Projektarbejde

Skriftlig øvelse

Emneeksempler

Brug emneeksemplerne som inspiration til arbejdet med SRP, SRO og SSO. Eksemplerne er ikke komplette opgaveformuleringer, men problemstillinger der kan indgå i en opgaveformulering. Enhver opgaveformulering bør inddrage de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og diskussion.

Jazz og race (musik + historie + engelsk + samfundsfag)

  • Formålet er at undersøge og diskutere, hvilken relation der har været mellem jazzmusik og racepolitiske spørgsmål. Undersøgelsen kan eksempelvis tage udgangspunkt i teksten til Billie Holidays Strange Fruits eller Miles Davis’ brug af afrikanske elementer i sin musik. Undersøgelsen kan også inddrage analyser af strukturel diskrimination i musikindustrien i USA i første halvdel af det 20. århundrede.

Jazz og køn (musik + historie + samfundsfag + engelsk)

  • Formålet er at undersøge og diskutere, hvilken relation der har været mellem jazzmusik og kønspolitiske spørgsmål. Undersøgelsen kan eksempelvis tage udgangspunkt i kvindelige musikeres og sangeres karrierer, inddrage analyser af hvordan kønnene fremstilles i typiske jazzsange og drage perspektiv til nutidens diskussioner om kønskvoter i musik (eksempelvis på Roskilde Festival)

Forholdet mellem musik og tekst (musik + engelsk)

  • Formålet er at undersøge forholdet mellem musik og tekst i udvalgte sange med engelsk tekst. I undersøgelsen foretages analyser med særligt fokus på tekstens stemning og budskab og de musikalske virkemidler, der skaber (eller kontrasterer) denne stemning og dette budskab.

Jazz i film (musik + mediefag)

  • Formålet er at undersøge og diskutere, hvordan jazz er blevet brugt i film gennem tiden – eksempelvis i James Bond-film eller film noir-genren. Undersøgelsen kan tage udgangspunkt i et bestemt film-soundtrack og kan inddrage generel filmmusikteori. Undersøgelsen bør kommentere på, hvordan jazz bruges til at fremstille bestemte situationer eller personer.

Jazzens betydning (musik + historie)

  • Formålet er at undersøge jazzens kulturelle, musikalske og politiske betydning i en selvvalgt periode. I undersøgelsen kan der inddrages uddrag fra avisartikler, biografier, albums, hitlister og andre historiske kilder.

Jazz og religion (musik + religion)

  • Formålet er at undersøge forholdet mellem jazz og religion. Undersøgelsen kan enten tage udgangspunkt i jazzens rødder i den amerikanske gospeltradition eller undersøge, hvilken indflydelse religion har haft på moderne komponisters virke, eksempelvis John Coltranes udlægning af sin religiøsitet på albummet "A Love Supreme" eller bandet Mahavishnus inspiration i asiatiske religioner.

Kulturradikalisme og jazz (musik + dansk + historie)

  • Formålet er at undersøge og diskutere, hvordan jazz blev brugt i den kulturradikalistiske bevægelse i 1930'erne i Danmark. I undersøgelsen indgår en analyse af sammensætningen af jazzmusik og kulturradikale tekster og en diskussion af, hvilket frigørende potentiale kulturradikalisterne så i jazzmusikken.

4. Arrangering

Skriftlig øvelse

Opgaver

Opgaveeksempler med udgangspunkt i opgavematerialet herunder:

  • Komplet arrangement. Opgaven stilles lig den satsopgave, eleverne prøves i ved den skriftlige eksamen på A-niveau. Opgaveformuleringen fremgår af vejledningen til musik A-niveau.
  • Satstekniske principper. Kortere opgave med fokus på et eller flere afgrænsede principper, eksempelvis stemmeføring, medstemme, modstemme, blokharmonisering, rytmiseret flydekor, korsvar, scatsang, grundtonebaseret basstemme, walking bas, groove, fills eller trommestemme. Eleverne kan med fordel arbejde med redigering af allerede afleverede opgaver, så der arbejdes videre på den samme opgave hen mod et komplet arrangement.

Det er vigtigt, at eleven vælger (eller får tildelt) en sang fra opgavematerialet, tilsvarende den disciplin, eleven går til skriftlig eksamen i. Opgaveformuleringen skal stemme overens med den valgte disciplin.

Opgavemateriale

Jazz-arrangement

  • Summertime (George Gershwin, 1934)
  • Bye Bye Blackbird (Mort Dixon og Ray Henderson, 1926)
  • Just Friends (John Klenner og Sam Lewis, 1931)
  • Blue Skies (Irving Berlin, 1926)
  • Don’t Know Why (Norah Jones, 2002)
  • Fly Me To the Moon (Frank Sinatra, 1954)
  • Blame it On My Youth (Oscar Levant og Edward Heyman, 1934)
  • Blue Monk (Thelonious Monk, 1954)
  • How High the Moon (Nancy Hamilton og Morgan Lewis, 1940)

Vokalarrangement

  • Summertime (George Gershwin, 1934)
  • My Funny Valentine (Richard Rogers og Lorenz Hart, 1937)
  • Blue Skies (Irving Berlin, 1926)
  • Everybody Wants To Be a Cat (Floyd Huddleston og Al Rinker, 1970)
  • My One and Only Love (Guy Wood og Robert Mellin, 1952)
  • How High the Moon (Nancy Hamilton og Morgan Lewis, 1940)

5. Quiz og spil

Quiz

Resultat:

Quiz og spil

Spil

Nedenstående tre lærerige spil kan bruges til sjov variation af undervisningen. Der findes materiale med udgangspunkt i jazz til alle tre spil.

6. Sang

Syng og spil

Fællessang

Liste over enstemmige sange fra Wilhelm Hansen Sangbogen 1-4.

WH Sangbogen 1

  • As Time Goes By (Herman Hupfeld, 1931). Side 425.
  • Bye Bye Blackbird (Ray Henderson, 1926). Side 424.
  • Don't Get Around Much Anymore (Duke Ellington, 1940). Side 433.
  • Georgia on my Mind (Hoagy Carmichael, 1930). Side 429.
  • God Bless the Child (Billie Holiday, 1939). Side 432.
  • I Can't Give You Anything But Love (Jimmy McHugh, 1928). Side 426.
  • Lullaby of Birdland (George Shearing, 1952). Side 431.
  • Side By Side (Harry M. Woods, 1927). Side 427.
  • Take It Easy, Boy, Boy (Leo Mathisen, 1940). Side 422.
  • Take the "A" Train (Billy Strayhorn, 1939). Side 428.
  • To Be or Not to Be (Leo Mathisen, 1941). Side 422.
  • Tuxedo Junction (Erskine Hawkins, 1940). Side 428.
  • You Are My Sunshine (Charles Mitchell, 1940). Side 430.

WH Sangbogen 2

  • All of Me (Gerald Marks, 1931). Side 372.
  • Bella Notte (Sonny Burke, 1952). Side 391.
  • Be My Life's Companion (Bob Hilliard, 1951). Side 392.
  • Be My Love (Nicholas Brodszky, 1950). Side 394.
  • Blue Moon (Richard Rodgers, 1934). Side 372.
  • Body and Soul (Johnny Green, 1930). Side 374.
  • Caravan (Duke Ellington, 1937). Side 381.
  • Do You Know What it Means To Miss New Orleans (Louis Alter, 1946). Side 388.
  • I Love Paris (Cole Porter, 1933). Side 379.
  • Mood Indigo (Duke Ellington, 1931). Side 380.
  • Moon River (Henry Mancini, 1961). Side 395.
  • My Hearts Belongs to Daddy (Cole Porter, 1938). Side 377.
  • My Way (Frank Sinatra, 1969). Side 396.
  • Night and Day (Cole Porter, 1932). Side 376.
  • Pennies From Heaven (Arthur Johnston, 1936). Side 370.
  • Satin Doll (Billy Strayhorn, 1953). Side 383.
  • September Song (Kurt Weill, 1938). Side 386.
  • Sentimal Journey (Bud Green, 1944). Side 384.
  • Smile (Charlie Chaplin, 1936). Side 394.
  • Smoke Gets in Your Eyes (Jerome Kern, 1933). Side 371.
  • Someday My prince Will Come (Frank Churchill, 1937). Side 389.
  • Sonny Boy (Ray Henderson, 1928). Side 369.
  • Stormy Weather (Harold Arlen, 1933). Side 375.
  • Sunny (Bobby Hebb, 1965). Side 397.
  • Things Ain't What They Used To Be (Mercer Ellington, 1943). Side 382.
  • We'll Meett Again (We'll Meett Again, 1939). Side 387.
  • When You're Smiling (Mark Fisher, 1928). Side 368.
  • When You Wish upon a Star (Leigh Harline, 1940). Side 390.
  • Wish Me Luck (Harry Parr-Davies, 1939). Side 385.
  • Yellow Bird (Norman Luboff, 1957). Side 393.

WH Sangbogen 3

  • Ain't She Sweet (Jack Yellen, 1927). Side 298.
  • A Kiss to Build a Dream On (Bert Kalmer, 1935). Side 301.
  • A Nightingale Sang In Berkley Square (Manning Sherwin, 1939). Side 304.
  • April in Paris (Vernon Duke, 1932). Side 298.
  • Blueberry Hill (Al Lewis, 1940). Side 305.
  • Can Anyone Explain (George Weiss, 1950). Side 312.
  • Dream a Little Dream of Me (Fabian Andre, 1931). Side 308.
  • Everybody Loves Somebody (Ken Lane, 1948). Side 310.
  • Fly Me to the Moon (Bart Howard, 1954). Side 312.
  • Here's That Rainy Day (Jimmy Van Heusen, 1953). Side 313.
  • I Left My Heart in San Francisco (George Cory, 1954). Side 314.
  • I'm Beginning to See the Light (Duke Ellington, 1944). Side 306.
  • I'm in the Mood for Love (Jimmy McHugh, 1935). Side 300.
  • Opus One (Sy Oliver, 1946). Side 310.
  • 'Round Midnight (Thelonious Monk, 1944). Side 307.
  • Solitude (Duke Ellington, 1934). Side 303.
  • Sophisticated Lady (Duke Ellington, 1935). Side 302.
  • Stars Fell On Alabama (Frank perkins, 1934). Side 299.
  • Two Sleepy People (Hoagy Carmichael, 1938). Side 309.
  • When I Lost You (Irving Berlin, 1912). Side 297.

WH Sangbogen 4

  • Baby, I'm A Fool (Melody Gardot, 2009). Side 514.
  • Be Still My Heart (Silje Nergaard, 2001). Side 496.
  • Brevet (Frans Bak, 2000). Side 492.
  • Don't Know Why (Norah Jones, 2002). Side 493.
  • Evolution (Caroline Henderson, 2009). Side 516.
  • First Conversation (Cæcilie Norby, 2003). Side 501.
  • Green (Katrine Madsen, 2009). Side 510.
  • Hazy Mind (Sidsel Storm, 2010). Side 518.
  • Hjerternes tid (Malene Mortensen, 2008). Side 508.
  • Hymn - There Will Be Time (Mona Larsen, 2009). Side 513.
  • I Only Wanna Be With you (Curtis Stigers, 2007). Side 504.
  • More To Come (Niels Lan Doky, 1998). Side 489.
  • My Prince In A Fairytale (Malene Mortensen, 2003). Side 498.
  • Naked in the Dark (Cæcilie Norby, 1999). Side 490.
  • Stuck (Sinne Eeg, 2007). Side 506.
  • Swedish Lullaby (Sidsel Storm, 2010). Side 517.
  • Säg det igen (Lisa Nilsson, 2001). Side 494.
  • These Are The Days (Jamie Collumn, 2004). Side 502.
  • Those Who Were (NHØP, 1996). Side 488.
  • What It means to Me (Sinne Eeg, 2007). Side 504.
  • Turbulent Time of Life (Katrine Madsen, 2009). Side 512.
Syng og spil

Korsang

Mange jazzsange er velegnet til flerstemmig sang. Korpartiturer kan fremskaffes via internettet - eksempelvis her og her. Du kan alternativt foretage en internetsøgning efter en specifik titel efterfulgt af teksten "SATB" (for sopran, alt, tenor og bas).

Et konkret eksempel på et nodehæfte, der indeholder jazzsatser for kor (og andre rytmiske arrangementer), er Get Groovy – 11 rytmiske korsatser udgivet af Kor72-U. I hæftet findes blandt andet et arrangement af Fly Me to the Moon og en jazzet version af Elefantens Vuggevise.

Hvis der er elever, der har udarbejdet flerstemmige vokalarrangementer i forbindelse med satsdisciplinen vokalarrangement, kan man til en afveksling synge disse. Det kan være motiverende og lærerigt for eleverne at høre deres satser i praksis.

7. Spil

Syng og spil

Sammenspil

Der findes desværre ikke mange velegnede partiturer til undervisningen i sammenspil. Læreren opfordres derfor til at udarbejde sine egne leadsheet-rolleark, eventuelt med udgangspunkt i en af sangene angivet i forrige afsnit.

Sammenspilsundervisningen kan eventuelt gennemføres med blot et leadsheet, dvs. uden rolleark. Det er da vigtigt, at læreren er omhyggelig med at instruere eleverne i de forskellige sang- og instrumentroller. Der findes leadsheets i blandt andet Sangbogen 1-4 (Wilhelm Hansen) og The Real Book.

Ved gruppearbejde, hvor eleverne arbejder selvstændigt med et musikstykke, skal eleverne – under vejledning fra læreren – selv sammensætte deres roller. Gruppearbejdet kan eventuelt tage udgangspunkt i en af sangene angivet i forrige afsnit, der typisk har relativt enkle akkorder og en sangbar melodi.

Syng og spil

Solospil

Ved den mundtlige eksamen på B- og A-niveau henholdsvis kan og skal eleverne vise solistiske færdigheder. Det kan foregå på følgende tre måder:

Melodi med akkompagnement

  • Solisten synger melodien eller spiller den på et melodiinstrument (eksempelvis saxofon eller cello). Solisten akkompagneres af klaver, guitar eller en mindre sammenspilsgruppe.

Instrumental (improviseret) solo

  • I forbindelse med et sammenspilsnummer spiller solisten en instrumental solo, der kan være improviseret. Der kan hentes inspiration i det meste jazzmusik.

Solooptræden (uden akkompagnement)

  • Solisten spiller melodi og akkompagnement alene - fortrinsvis relevant for pianister og guitarister. Fuldt udskrevne partiturer for soloinstrumenter er let tilgængelige på internettet. Solisten kan alternativt fremføre sin egen fortolkning på baggrund af melodi med becifringer.

8. Sangskrivning

Skriftlig øvelse

Skriv et fusionsjazz-nummer

Du skal skrive et nummer inden for genren fusionsjazz. Nummeret skal bestå af et fængende rytmisk groove, en basgang, en akkordrundgang og en instrumental melodi. Nedenfor er en vejledning til, hvordan du kan gribe det an. Arbejd eventuelt sammen i en gruppe med 1-3 andre.

Inspiration

  • Lyt til Black Market (Weather Report, 1977), Mister Magic (Grover Washington, 1975) og You Know What I Mean (Jeff Beck, 1975), og læg mærke til, hvilke musikinstrumenter der indgår, hvordan numrene er bygget op, og hvordan de forskellige grooves er sammensat.

Rytmisk groove

  • Lav et groove for trommesæt og et valgfrit antal percussioninstrumenter (vælg mellem cabasa, congas, bongotrommer, koklokke, shaker, claves og triangel). Groovet skal have en længde på 1 eller 2 takter. Hvert taktslag skal markeres rytmisk (eksempelvis stortromme på 1- og 3-slaget og lilletromme på 2- og 4-slaget). Percussioninstrumenterne kan bruges til yderligere underdelinger og markeringer af rytmen. Lyt til de forskellige percussioninstrumenter her, og brug trommemaskinen til inspiration ved udarbejdelse af trommerytmen.

Basrundgang

  • Skriv en enkel, fængende basrundgang, der passer til det rytmiske groove. Basrundgangen skal have en længde på 1 eller 2 takter og må gøre brug af både lange toner, korte toner, forskellige toner og tonegentagelser.

Akkordrundgang

  • Find frem til en eller flere akkorder, der passer til basrundgangen – prøv dig frem på klaver eller i et musikprogram på computeren. Bassen må gerne spille flere toner til hver akkord. Akkorderne skal være firklange (dur6, dur7, maj7, mol6, mol7, mol7(b5) og dim7) eller højtopbyggede akkorder (eksempelvis dur9, maj9, mol9 og dur11).
  • Vælg et eller flere akkordinstrumenter, der skal spille akkordrundgangen, eksempelvis klaver, elguitar eller keyboard med valgfri lyd. Akkorden eller akkorderne skal spilles i et rytmisk mønster, der passer til basrundgangen.

Melodi

  • Skriv en fængende melodi for et musikinstrument, som er egnet til at være melodibærende, eksempelvis keyboard med synthlyd, elguitar eller et blæserinstrument. Melodien skal have en længde på 8 eller 16 takter (det rytmiske groove, basrundgangen og akkordrundgangen spilles i ring til melodien). Det er en god idé at basere melodien på en simpel skala, eksempelvis en pentaton skala. Overvej, hvilke skalaer det passer til de valgte akkorder.

Form

  • Skriv et formled mere, baseret på den ovenfor beskrevne metode, og kombiner de to formled.

9. Dans

Rytmeøvelse

Dans lindyhop

Hvis der er interesse for det, er det oplagt at undersøge mulighederne for undervisning i lindyhop (også kaldet swingdans). Der findes danseskoler og privatundervisere over stort set hele landet. Nogle skoler er beriget med en dygtig idtrætslærer, der kan danse. Alternativt kan eleverne selv opsøge nogle lindyhop-dansetrin på YouTube.

10. Oplevelser

Oplevelser

Koncerter

Gratis jamsessions kan overværes på spillestedet La Fontaine og Det Blå Apotek i København. Lignende steder findes i de fleste andre større byer i Danmark. Jamsessions kan være en god indgang til at opleve bebop-inspireret improvisation og få et indblik i, hvordan jazzstandard-repertoiret lyder.

Til en New Orleans-jazzoplevelse kan anbefales det danske orkester BrassFlavour eller Six City Stompers. Det er også værd at høre Ibrahim Electric, som spiller indie-inspireret jazz og kan være en god indgang til jazz for unge mennesker.

Jazz-festivaller

Hvert år i juli finder Copenhagen Jazz Festival og Aarhus Jazz Festival sted – årligt afholdte festivaller, der tiltrækker store navne fra både ind- og udland. Festivallerne er ikke samlet ét sted – koncerterne afholdes rundt omkring på byens forskellige spillesteder, kulturinstitutioner, muséer, parker og lignende.

Musikkonservatorier

Besøg et af de rytmiske musikkonservatorier i Danmark (Rytmisk Musikkonservatorium i København, Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og Syddansk Musikkonservatorium i Odense), og oplev uddannelsen som jazzmusiker. På konservatorierne afholdes der flere gange årligt gratis koncerter med de studerende.

11. Supplerende materiale

Supplerende materiale

Bøger

  • DeVeaux, Scott & Giddins, Gary: Jazz. University of Virginia, 2009.

Spillefilm

  • Liz Garbus: What Happened, Miss Simone?. Netflix, 2015.
  • Jeff Kaufman: The Savoy King. Jeff Kaufman, 2012.
  • Don Cheadle: Miles Ahead. Sony Pictures Classics, 2015.

Noder

  • Leonard, Hal: The Real Book. Hal Leonard, 2004.