Aktiviteter

Opgaver

Opgaveeksempler med udgangspunkt i opgavematerialet herunder:

• Skriftlig, individuel. Foretag en skriftlig analyse af et valgfrit nummer fra listen herunder. Udvælg selv parametre til analyse. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Omfang 1-2 tekstsider.
• Skriftlig, i grupper. Gå sammen i grupper på to personer. Foretag individuelle skriftlige analyser af to numre fra to forskellige perioder i jazzhistorien. Udvælg selv parametre til analyse. Diskuter jeres analyser, og lav derefter i fællesskab en sammenlignende analyse af de to numre, hvor I kommenterer forskelle og ligheder med henblik på at belyse jazzmusikkens udvikling. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Omfang ca. 4 tekstsider.
• Mundtlig, individuel. Foretag en analyse af et valgfrit nummer fra listen herunder med henblik på en mundtlig fremlæggelse af dine resultater. Analysen skal udover en kort karakteristik af nummeret tage udgangspunkt i to valgfrie musikalske parametre fra analysevejledningen. Begrund valget af parametre. Start fremlæggelsen med at afspille det analyserede nummer for dine tilhørere. Fremlæggelsens varighed ca. 12 minutter.

Med henblik på at træne eleverne i bestemte analysemetoder kan læreren eventuelt udvælge de numre og de parametre, der skal indgå i opgaverne.

Der findes noder til de fleste numre fra opgaveaterialet i diverse Real Books og på internettet (søg på titlen efterfulgt af "sheets"). Visse numre eksisterer der ikke noder til, fordi genren ikke indbyder til det. Det gælder især avantgarde og fusion. Disse numre bør derfor kun vælges, hvis der arbejdes med auditiv analyse i undervisningen.

Opgavemateriale

New Orleans-jazz

• Dixie Jazz Band One-Step (Original Dixieland Jazz Band, 1917)
• Snake Rag (King Oliver’s Creole Jazz Band, 1923)
• Cake Walking Babies (from home) (The Red Onion Jazz Babies, 1924)
• Hotter Than That (Louis Armstrong and His Hot Five, 1927)

Swing – bigband-konstellationer

• Walkin' and Swingin (Andy Kirk and His Twelve Clouds of Joy, 1936)
• One O'Clock Jump (Count Basie and His Orchestra, 1937)
• T'aint What you Do (Jimmie Lunceford and His Orchestra, 1939)
• Star Dust (Artie Shaw and His Orchestra, 1940)
• Koko (Duke Ellington and His Orchestra, 1940)
• Cotton Tail (Duke Ellington and His Orchestra, 1940)

Swing – mindre konstellationer

• Dinah (Benny Goodman Quartet, 1936)
• Oh! Lady Be Good (Jones-Smith Incorporated, 1936)
• Christopher Columbus (Fats Waller and His Rhythm, 1936)
• A Sailboat in the Moonlight (Billie Holiday, 1937)
• Body and Soul (Coleman Hawkins, 1939)

Bebop

• Koko (Charlie Parker, 1945)
• Salt Peanuts (Dizzy Gillespie, 1945)
• Long Tall Dexter (Dexter Gordon Quintet, 1946)
• Tempus Fugue-It (Bud Powell, 1949)
• Now’s The Time (Charlie Parker, 1953)

Cool jazz

• Moon Dreams (Miles Davis Nonet, 1950)
• My Funny Valentine (Geryy Mulligan Quartet, 1952)
• All The Things You Are (Modern Jazz Quartet, 1952)
• Take Five (Dave Brubeck Quartet, 1959)

Hard bop

• Walkin' (Miles Davis, 1954)
• The Preacher (Horace Silver Quintet, 1955)
• Twisted Blues (Wes Montgomery, 1965)

Modal jazz

• So What (Miles Davis, 1959)
• Flamenco Sketches (Miles Davis, 1959)
• Blue in Green (Bill Evans, 1959)

Avantgarde

• Lonely Woman (Ornette Coleman, 1959)
• R.P.D.D. (Ornette Coleman, 1961)
• Bulbs (Cecil Taylor, 1961)
• Akcnowledgement (John Coltrane Quartet, 1964)
• Ghosts (Albert Ayler, 1966)

Fusion

• Spanish Key (Miles Davis/Bitches Brew, 1969)
• Vital Transformation (Mahavishnu Orchestra, 1971)
• Song of the Pharaoh Kings (Chick Corea, 1974)
• Teen Town (Weather Report, 1976)
• Birdland (Weather Report, 1976)
• Black Market (Weather Report, 1976)

Emneeksempler

Brug emneeksemplerne som inspiration til arbejdet med SRP, SRO og SSO. Eksemplerne er ikke komplette opgaveformuleringer, men problemstillinger der kan indgå i en opgaveformulering. Enhver opgaveformulering bør inddrage de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og diskussion.

Jazz og race (musik + historie + engelsk + samfundsfag)

• Formålet er at undersøge og diskutere, hvilken relation der har været mellem jazzmusik og racepolitiske spørgsmål. Undersøgelsen kan eksempelvis tage udgangspunkt i teksten til Billie Holidays Strange Fruits eller Miles Davis’ brug af afrikanske elementer i sin musik. Undersøgelsen kan også inddrage analyser af strukturel diskrimination i musikindustrien i USA i første halvdel af det 20. århundrede.

Jazz og køn (musik + historie + samfundsfag + engelsk)

• Formålet er at undersøge og diskutere, hvilken relation der har været mellem jazzmusik og kønspolitiske spørgsmål. Undersøgelsen kan eksempelvis tage udgangspunkt i kvindelige musikeres og sangeres karrierer, inddrage analyser af hvordan kønnene fremstilles i typiske jazzsange og drage perspektiv til nutidens diskussioner om kønskvoter i musik (eksempelvis på Roskilde Festival)

Forholdet mellem musik og tekst (musik + engelsk)

• Formålet er at undersøge forholdet mellem musik og tekst i udvalgte sange med engelsk tekst. I undersøgelsen foretages analyser med særligt fokus på tekstens stemning og budskab og de musikalske virkemidler, der skaber (eller kontrasterer) denne stemning og dette budskab.

Jazz i film (musik + mediefag)

• Formålet er at undersøge og diskutere, hvordan jazz er blevet brugt i film gennem tiden – eksempelvis i James Bond-film eller film noir-genren. Undersøgelsen kan tage udgangspunkt i et bestemt film-soundtrack og kan inddrage generel filmmusikteori. Undersøgelsen bør kommentere på, hvordan jazz bruges til at fremstille bestemte situationer eller personer.

Jazzens betydning (musik + historie)

• Formålet er at undersøge jazzens kulturelle, musikalske og politiske betydning i en selvvalgt periode. I undersøgelsen kan der inddrages uddrag fra avisartikler, biografier, albums, hitlister og andre historiske kilder.

Jazz og religion (musik + religion)

• Formålet er at undersøge forholdet mellem jazz og religion. Undersøgelsen kan enten tage udgangspunkt i jazzens rødder i den amerikanske gospeltradition eller undersøge, hvilken indflydelse religion har haft på moderne komponisters virke, eksempelvis John Coltranes udlægning af sin religiøsitet på albummet "A Love Supreme" eller bandet Mahavishnus inspiration i asiatiske religioner.

Kulturradikalisme og jazz (musik + dansk + historie)

• Formålet er at undersøge og diskutere, hvordan jazz blev brugt i den kulturradikalistiske bevægelse i 1930'erne i Danmark. I undersøgelsen indgår en analyse af sammensætningen af jazzmusik og kulturradikale tekster og en diskussion af, hvilket frigørende potentiale kulturradikalisterne så i jazzmusikken.

Opgaver

Opgaveeksempler med udgangspunkt i opgavematerialet herunder:

• Komplet arrangement. Opgaven stilles lig den satsopgave, eleverne prøves i ved den skriftlige eksamen på A-niveau. Opgaveformuleringen fremgår af vejledningen til musik A-niveau.
• Satstekniske principper. Kortere opgave med fokus på et eller flere afgrænsede principper, eksempelvis stemmeføring, medstemme, modstemme, blokharmonisering, rytmiseret flydekor, korsvar, scatsang, grundtonebaseret basstemme, walking bas, groove, fills eller trommestemme. Eleverne kan med fordel arbejde med redigering af allerede afleverede opgaver, så der arbejdes videre på den samme opgave hen mod et komplet arrangement.

Det er vigtigt, at eleven vælger (eller får tildelt) en sang fra opgavematerialet, tilsvarende den disciplin, eleven går til skriftlig eksamen i. Opgaveformuleringen skal stemme overens med den valgte disciplin.

Opgavemateriale

Jazz-arrangement

• Summertime (George Gershwin, 1934)
• Bye Bye Blackbird (Mort Dixon og Ray Henderson, 1926)
• Just Friends (John Klenner og Sam Lewis, 1931)
• Blue Skies (Irving Berlin, 1926)
• Don’t Know Why (Norah Jones, 2002)
• Fly Me To the Moon (Frank Sinatra, 1954)
• Blame it On My Youth (Oscar Levant og Edward Heyman, 1934)
• Blue Monk (Thelonious Monk, 1954)
• How High the Moon (Nancy Hamilton og Morgan Lewis, 1940)

Vokalarrangement

• Summertime (George Gershwin, 1934)
• My Funny Valentine (Richard Rogers og Lorenz Hart, 1937)
• Blue Skies (Irving Berlin, 1926)
• Everybody Wants To Be a Cat (Floyd Huddleston og Al Rinker, 1970)
• My One and Only Love (Guy Wood og Robert Mellin, 1952)
• How High the Moon (Nancy Hamilton og Morgan Lewis, 1940)

Skriv et fusionsjazz-nummer

Du skal skrive et nummer inden for genren fusionsjazz. Nummeret skal bestå af et fængende rytmisk groove, en basgang, en akkordrundgang og en instrumental melodi. Nedenfor er en vejledning til, hvordan du kan gribe det an. Arbejd eventuelt sammen i en gruppe med 1-3 andre.

Inspiration

• Lyt til Black Market (Weather Report, 1977), Mister Magic (Grover Washington, 1975) og You Know What I Mean (Jeff Beck, 1975), og læg mærke til, hvilke musikinstrumenter der indgår, hvordan numrene er bygget op, og hvordan de forskellige grooves er sammensat.

Rytmisk groove

• Lav et groove for trommesæt og et valgfrit antal percussioninstrumenter (vælg mellem cabasa, congas, bongotrommer, koklokke, shaker, claves og triangel). Groovet skal have en længde på 1 eller 2 takter. Hvert taktslag skal markeres rytmisk (eksempelvis stortromme på 1- og 3-slaget og lilletromme på 2- og 4-slaget). Percussioninstrumenterne kan bruges til yderligere underdelinger og markeringer af rytmen. Lyt til de forskellige percussioninstrumenter her, og brug trommemaskinen til inspiration ved udarbejdelse af trommerytmen.

Basrundgang

• Skriv en enkel, fængende basrundgang, der passer til det rytmiske groove. Basrundgangen skal have en længde på 1 eller 2 takter og må gøre brug af både lange toner, korte toner, forskellige toner og tonegentagelser.

Akkordrundgang

• Find frem til en eller flere akkorder, der passer til basrundgangen – prøv dig frem på klaver eller i et musikprogram på computeren. Bassen må gerne spille flere toner til hver akkord. Akkorderne skal være firklange (dur6, dur7, maj7, mol6, mol7, mol7(b5) og dim7) eller højtopbyggede akkorder (eksempelvis dur9, maj9, mol9 og dur11).
• Vælg et eller flere akkordinstrumenter, der skal spille akkordrundgangen, eksempelvis klaver, elguitar eller keyboard med valgfri lyd. Akkorden eller akkorderne skal spilles i et rytmisk mønster, der passer til basrundgangen.

Melodi

• Skriv en fængende melodi for et musikinstrument, som er egnet til at være melodibærende, eksempelvis keyboard med synthlyd, elguitar eller et blæseinstrument. Melodien skal have en længde på 8 eller 16 takter (det rytmiske groove, basrundgangen og akkordrundgangen spilles i ring til melodien). Det er en god idé at basere melodien på en simpel skala, eksempelvis en pentaton skala. Overvej, hvilke skalaer det passer til de valgte akkorder.

Form

• Skriv et formled mere, baseret på den ovenfor beskrevne metode, og kombiner de to formled.