Korpartitur

Et korpartitur er en oversigt over alle korstemmer i komposition for kor. Se et eksempel på et korpartitur her (pdf), og lyt samtidig til musikken.

1. Stemmegrupper

Man opdeler sangere i stemmegrupper på baggrund af sangernes køn og ambitus. Kvinder opdeles i stemmegrupperne sopran (S) og alt (A), og mænd opdeles i stemmegrupperne tenor (T) og bas (B). Børn opdeles kun i stemmegrupperne sopran og alt, idet drenge, hvis stemme ikke er gået i overgang, har samme ambitus som piger.

Stemmegruppernes ambitus afhænger af, hvor trænede sangerne er. Et lettere øvet kor har omtrentlig følgende ambitus (bemærk nøglerne):

Hvis én stemmegruppe skal synge to forskellige stemmer, opdeles stemmegruppen i to mindre grupper. Gruppen med den lyseste stemme benævnes med suffikset "1", og gruppen med den dybeste stemme benævnes med suffikset "2" (sopran 1 og sopran 2).

2. Besætning

De fleste kor består af både sopran, alt, tenor og bas. Sådanne kor omtales ofte SATB-kor.

Andre forholdsvis almindelige stemmekombinationer kan inddeles i to kortyper:

• Blandet kor. Kor bestående af både mænd og kvinder eller mænd og børn. Almindelige stemmekombinationer er SATB, SSATB, SATTB, SSAB, SAT, SAB og STB.
• Ligestemmigt kor. Kor bestående af enten mænd, kvinder eller børn. Almindelige stemmekombinationer er SSA, SSAA og TTBB.

Et kor kan desuden kategoriseres med hensyn til:

• Alder og køn: Børnekor, juniorkor, pigekor, ungdomskor, damekor, mandskor og seniorkor.
• Genre: Rytmisk kor, klassisk kor, gospelkor, jazzkor, popkor og rockkor.
• Størrelse: Stort kor (over 30), kammerkor (20-30), lille kor (10-20) og vokalgruppe (3-12).
• Tilknytning: Gymnasiekor, kirkekor, skolekor, musikskolekor, aftenskolekor og universitetskor.

3. Opstilling og notation

Stemmegrupperne noteres efter tonehøjde, hvor stemmegruppen med den lyseste tonehøjde noteres øverst i partituret. Rækkefølgen er derfor altid sopran, alt, tenor og nederst bas.

Som udgangspunkt noteres hver stemme i et separat nodesystem. Nodesystemerne forbindes i venstre side af en lodret streg og omsluttes desuden af en klamme. Ved partiturets begyndelse angives det med forkortelser, hvilken stemmegruppe der er noteret i hvert nodesystem:

Sopran og alt noteres i g-nøglen, tenor i den oktaverede g-nøgle og bas i f-nøglen. Taktstreger, og noder der indtræder på samme tid, noteres lodret under hinanden: (Landsbyens forår)

Hvis to stemmer er overvejende rytmisk identiske og gør brug af den samme tekst, sammenskrives de ofte i et fælles nodesystem. Derved fylder partituret mindre, og derved kan sangerne nemmere få et overblik over hinandens stemmer og musikken som helhed.

Almindeligvis sammenskrives sopran og alt (i g-nøglen), tenor og bas (i f-nøglen) og eventuelle opdelte stemmegrupper, eksempelvis tenor 1 og tenor 2 (i den nøgle stemmegruppen almindeligvis noteres i): (Hvor smiler fager)

Ved sammenskrivning af to stemmer noteres stemmerne med modsatrettet nodehals. Fællestoner noteres med både opadgående og nedadgående nodehals. Ved sammenskrivning af tre stemmer noteres de to af stemmerne med ensrettet nodehals.

Eventuelle instrumentale stemmer noteres nederst i partituret. Nodesystemerne forbindes i venstre side af en lodret streg, og nodesystemer tilhørende samme instrumentgruppe omsluttes desuden af en klamme. Et kor, der synger uden instrumentalt akkompagnement, siges at synge a cappella.

4. Formalia

Følgende angivelser skal indgå i et korpartitur (se nodeeksempel):

Faktuelle oplysninger

Værktitel, komponist, tekstforfatter og arrangør angives på partiturets første side, eventuelt på en selvstændig titelside. Årstal for kompositionen og andet, der kan være relevant i forhold til fremførelsen og forståelsen af musikstykket, kan eventuelt tilføjes.

Karakter og tempo

Musikstykkets karakter og tempo angives i begyndelsen af noderne over nodesystemet. Karakteren udelades dog ofte, formentlig fordi den alligevel kommer til udtryk gennem de noterede noder.

I klassisk musik bruges italienske karakter- og tempobetegnelser. I rytmisk musik bruges tilsvarende engelske betegnelser. I nyere musik erstattes eller suppleres tempobetegnelsen ofte med en præcis angivelse af antal taktslag per minut.

I noget dansk musik bruges danske karakterbetegnelser (Stille, Let, Yndefuldt, Alvorligt, Stærkt og frejdigt m.fl.) og danske tempobetegnelser (Roligt, Langsomt, Støt men flydende, Livligt m.fl.).

Nøgle og faste fortegn

Nøglen og eventuelle faste fortegn noteres i begyndelsen af hvert nodesystem efter alle linjeskift.

Taktart

Taktarten noteres i begyndelsen af noderne (efter nøglen og eventuelle faste fortegn) på partiturets første side. Ved eventuelle taktartsskift noteres taktarten på ny.

Takttal og sidetal

Takttal angives over øverste nodesystem efter alle linjeskift. Sidetal angives øverst eller nederst på hver af partiturets sider.

Taktstreger

Ved modulationer og ved begyndelsen på et nyt formled eller et nyt afsnit noteres en dobbelt taktstreg. Ved musikstykkets slutning noteres en afsluttende taktstreg.

Dynamik og tempoforskydninger

Dynamik og tempoforskydninger angives over eller under hvert nodesystem.

Fraseringstegn

Fraseringsbuer kan benyttes til at tydeliggøre, hvornår en melodisk frase starter og slutter. Som regel bestemmes fraserne dog af sangteksten, og fraseringsbuer benyttes derfor primært i passager uden sammenhængende tekst og i passager, hvor fraseopdelingen ikke er entydig.

Vejrtrækning foregår typisk mellem to fraser og ved pauser i melodien. Hvis sangerne skal trække vejr bestemte steder, angives det med kommaer i noden.

Repetitionstegn

Hvis et længere afsnit skal udføres to eller flere gange, benyttes så vidt muligt repetitionstegn til at springe i noden. Kun sjældent noteres flere identiske afsnit i samme partitur.

Sangtekst

Hvis alle stemmegrupper synger samme tekst (i omtrentlig samme rytme), noteres en tekstlinje for hver to nodesystemer. Hvis stemmegrupperne synger forskellig tekst, noteres en tekstlinje under hvert nodesystem.

Hvis flere vers benytter samme melodi, skrives verseteksterne under hinanden under den samme melodilinje, eller alternativt skrives verseteksterne fra vers to og frem i tekstblokke bagerst i partituret. Alle vers indledes med et tal tilsvarende versenummeret:

Et omkvæd, der synges flere gange, skrives med kursiv tekst. Hvis en versetekst bagerst i partituret efterfølges af et omkvæd, skriver man ikke hele omkvædet efter verseteksten, men blot omkvædets første tekstlinje efterfulgt af tre prikker.

5. Klaverudtog

Et korpartitur kan være forsynet med et klaverudtog, der er en sammenskrivning af korstemmerne i et klaversystem. Klaverudtoget bruges udelukkende i øvesituationer, hvor det giver korlederen nem mulighed for at støtte sangerene på klaver, mens de indøver deres stemmer. I tilfælde hvor korstemmerne allerede er sammenskrevet i to nodesystemer, er klaverudtoget overflødigt.

Man tilføjer normalt en note om, at klaverudtoget kun er til indstuderingsbrug. Derved forveksles klaverudtoget ikke med en klaverstemme, der skal indgå som en del af den musikalske fremførelse (Tan ta ta cries Mars):

Et korpartitur er en oversigt over alle korstemmer i komposition for kor. Se et eksempel på et korpartitur her (pdf), og lyt samtidig til musikken.

1. Stemmegrupper

Man opdeler sangere i stemmegrupper på baggrund af sangernes køn og ambitus. Kvinder opdeles i stemmegrupperne sopran (S) og alt (A), og mænd i stemmegrupperne tenor (T) og bas (B).

Stemmegruppernes ambitus afhænger af, hvor trænede sangerne er. Et lettere øvet kor har omtrentlig følgende ambitus (bemærk nøglerne):

De fleste kor består af både sopran, alt, tenor og bas. Sådanne kor omtales ofte SATB-kor. Andre forholdsvis almindelige stemmekombinationer er SAT, SAB, SSAA og TTBB (to ens bogstaver angiver, at den pågældende stemmegruppe er opdelt i to forskellige stemmer).

2. Opstilling og notation

Stemmegrupperne noteres efter tonehøjde, hvor stemmegruppen med den lyseste tonehøjde noteres øverst i partituret. Rækkefølgen er derfor altid sopran, alt, tenor og nederst bas.

Som udgangspunkt noteres hver stemme i et separat nodesystem. Ved partiturets begyndelse angives stemmegrupperne med forkortelser til venstre for de enkelte nodesystemer. Sopran og alt noteres i g-nøglen, tenor i den oktaverede g-nøgle og bas i f-nøglen: (Landsbyens forår)

Ofte sammenskrives sopran og alt i ét nodesystem med g-nøglen og tenor og bas i ét andet nodesystem med f-nøglen. Derved kan sangerne nemmere få et overblik over hinandens stemmer og musikken som helhed. Sammenskrivningen er kun mulig, hvis de to stemmer er overvejende rytmisk identiske og gør brug af den samme tekst: (Hvor smiler fager)

3. Formalia

Følgende angivelser skal indgå i et korpartitur (se nodeeksempel):

Faktuelle oplysninger

Værktitel, komponist, tekstforfatter og arrangør angives på partiturets første side, eventuelt på en selvstændig titelside. Årstal for kompositionen og andet, der kan være relevant i forhold til fremførelsen og forståelsen af musikstykket, kan eventuelt tilføjes.

Karakter og tempo

Musikstykkets karakter og tempo angives i begyndelsen af noderne over nodesystemet. Karakteren udelades dog ofte, formentlig fordi den alligevel kommer til udtryk gennem de noterede noder.

I klassisk musik bruges italienske karakter- og tempobetegnelser. I rytmisk musik bruges tilsvarende engelske betegnelser. I nyere musik erstattes eller suppleres tempobetegnelsen ofte med en præcis angivelse af antal taktslag per minut.

I noget dansk musik bruges danske karakterbetegnelser (Stille, Let, Yndefuldt, Alvorligt, Stærkt og frejdigt m.fl.) og danske tempobetegnelser (Roligt, Langsomt, Støt men flydende, Livligt m.fl.).

Nøgle og faste fortegn

Nøglen og eventuelle faste fortegn noteres i begyndelsen af hvert nodesystem efter alle linjeskift.

Taktart

Taktarten noteres i begyndelsen af noderne (efter nøglen og eventuelle faste fortegn) på partiturets første side.

Takttal og sidetal

Takttal angives over øverste nodesystem efter alle linjeskift. Sidetal angives øverst eller nederst på hver af partiturets sider.

Dynamik og tempoforskydninger

Dynamik og tempoforskydninger angives over eller under hvert nodesystem.

Sangtekst

Hvis alle stemmegrupper synger samme tekst (i omtrentlig samme rytme), noteres en tekstlinje for hver to nodesystemer. Hvis stemmegrupperne synger forskellig tekst, noteres en tekstlinje under hvert nodesystem.

Hvis flere vers benytter samme melodi, skrives verseteksterne under hinanden under den samme melodilinje, eller alternativt skrives verseteksterne fra vers to og frem i tekstblokke bagerst i partituret. Alle vers indledes med et tal tilsvarende versenummeret:

Et omkvæd, der synges flere gange, skrives med kursiv tekst. Hvis en versetekst bagerst i partituret efterfølges af et omkvæd, skriver man ikke hele omkvædet efter verseteksten, men blot omkvædets første tekstlinje efterfulgt af tre prikker.