• Let
  • Svær

Kvintcirklen er et visuelt hjælperedskab, der kan bruges i forbindelse med blandt andet toneartsbestemmelse, funktionsanalyse, harmonisering og transponering. På kvintcirklen er alle durtonearter og deres parallelle moltonearter opstillet. Tonearterne kan også repræsentere dur- og mol-akkorder. Afstanden mellem hver position på kvintcirklen er en kvint.

1. Kvintcirklen

Kvintcirkel

2. Toneartsbestemmelse

I forbindelse med toneartsbestemmelse kan kvintcirklen give et overblik over tonearternes fortegn og akkorder. Overblikket kan gøre det nemmere at identificere tonearter.

Tonearterne øverst på kvintcirklen, c-dur og a-mol, noteres uden faste fortegn. For hvert skridt med uret tilføjes et kryds til tonearten (og grundtonen hæves en kvint), og for hvert skridt mod uret tilføjes et b til tonearten (og grundtonen sænkes en kvint). Kvintcirklen viser altså, hvilke to tonearter der relaterer sig til hvert antal faste fortegn.

Tonearterne nederst på kvintcirklen, ges-dur og es-mol, er enharmoniske med fis-dur og dis-mol.

De fleste musikstykker benytter primært akkorderne på toneartens 1., 4. og 5. trin. Med udgangspunkt i en hvilken som helst dur- eller moltoneart (1. trin) er akkorden på 4. og 5. trin placeret henholdsvis et skridt mod uret og et skridt med uret:

Akkordmateriale i en toneart

Ved at indplacere et musikstykkes primære akkorder på kvintcirklen er det derfor ofte muligt at identificere musikstykkets toneart. Akkorderne kan være udvidet på forskellig vis. Eksempelvis udvides akkorden på 5. trin (placeret et skridt med uret) ofte med en lille septim.

Bemærk at akkorden på 5. trin som regel er i dur. Det gælder også i moltonearter, hvor kvintcirklen derfor ikke angiver det korrekte tonekøn. Eksempelvis er akkorden på 5. trin i a-mol som regel E (og ikke Em). Læs mere om toneartsbestemmelse.

Skriftlig øvelse

Skriftlig øvelse 32

Indplacer akkorderne til følgende sange på kvintcirklen, og find tonearten:

  • Michael Learns To Rock: Sleeping Child (1993)
    Primære akkorder: E, F, og B
  • Bjarne Haahr: Det er os (1981)
    Primære akkorder: Am, E7 og Dm.
  • Irving Burgie: Jamaica Farewell (1957)
    Primære akkorder: C, F og G7
  • C.M. Bellmann: Så lunka vi så småningom (1790)
    Primære akkorder: A7, Hm, D og G
Quiz og spil

Quiz og spil 5

Spil følgende brætspil (minimum to spillere):

3. Funktionsanalyse

I forbindelse med funktionsanalyse kan kvintcirklen give et overblik over funktionerne i en toneart. Med udgangspunkt i en hvilken som helst dur- eller moltoneart er funktionerne placeret således:

  • tonika (det valgte udgangspunkt)
  • subdominant (et skridt mod uret)
  • dominant (et skridt med uret)
  • vekseldominant (to skridt med uret)
  • tonika-, subdominant- og dominantparallel (overfor de tilsvarende hovedfunktioner).

I tonearten c-dur er funktionerne dermed placeret således:

Kvintcirkel med angivelse af funktioner i c-dur

Bemærk at dominanten og vekseldominanten som regel er i dur. Det gælder også i moltonearter, hvor kvintcirklen derfor ikke angiver det korrekte tonekøn. Eksempelvis er dominanten og vekseldominanten til d-mol som regel henholdsvis A og E (og ikke Am og Em).

Skriftlig øvelse

Skriftlig øvelse 33

Find tonika (T), subdominant (S), dominant (D), vekseldominant (DD), tonika-, subdominant- og dominantparallel (Tp, Sp og Dp) i følgende tonearter:

  • f-dur
  • a-mol
  • es-dur

4. Harmonisering

I forbindelse med harmonisering kan kvintcirklen give et overblik over akkorderne i en toneart. Alle tonearter består af syv forskellige akkorder. Akkorderne omkranser den toneart, de tilhører:

Tonearternes akkorder på kvintcirklen

Akkorderne er placeret i samme mønster, uanset hvilken toneart der er udgangspunktet. Bemærk at den skævt placerede akkord længst med uret (i eksemplet Hm og Am) er en 5)'. Læs mere.">dim-akkord og ikke en mol-akkord, som kvintcirklen ellers angiver.

Akkorderne kan være udvidet på forskellig vis. Eksempelvis udvides akkorden et skridt med uret (set i forhold til den valgte toneart) ofte med en lille septim, og i moltonearter ændres akkorden desuden ofte til en dur-akkord. I a-mol udføres akkorden derfor ofte som E7 (og ikke Em).

Ved harmonisering benyttes almindeligvis akkorder tilhørende samme toneart. Andre akkorder kan benyttes, men som regel kun i begrænset omfang. Paralleltonearter (i eksemplet c-dur/a-mol og b-dur/g-mol) består af de samme akkorder, men tonearternes primære akkorder er forskellige.

Som regel benytter man primært toneartens hovedfunktioner. Sekundært benyttes toneartens parallelfunktioner og bidominanter. Læs mere i afsnit 3.

Skriftlig øvelse

Skriftlig øvelse 34

Find alle syv akkorder tilhørende følgende tonearter:

  • f-dur/d-mol
  • a-dur/fis-mol

5. Transponering

I forbindelse med transponering kan kvintcirklen anskueliggøre akkorder i forskellige tonearter. Antallet af skridt mellem to tonearter på kvintcirklen modsvarer det antal skridt, akkorderne skal flyttes rundt på kvintcirklen, hvis de skal transponeres.

Antag eksempelvis at et musikstykke i c-dur benytter akkorderne C, F, G7 og Am. Hvis musikstykket skal transponeres til d-dur, skal akkorderne flyttes to skridt i urets retning, idet D er placeret to skridt fra C. Akkorderne bliver derved til D, G, A7 og Hm:

Transponering fra c-dur til d-dur

De fleste foretrækker dog at anvende intervaller - og ikke kvintcirklen - til transponering, fordi det er tidskrævende at flytte akkorder rundt på kvintcirklen. Intervallet mellem to tonearter modsvarer det interval, akkorderne skal flyttes op eller ned, hvis de skal transponeres. Intervallet fra c til d er en opadgående stor sekund, og hvis et musikstykke skal transponeres fra c-dur til d-dur, skal akkorderne derfor flyttes en stor sekund op. Læs mere om transponering.

Skriftlig øvelse

Skriftlig øvelse 35

Transponer akkorderne C, Dm7, F og G7 fra C-dur til følgende tonearter:

  • f-dur
  • a-dur
  • h-dur
  • es-dur
Brug de to metoder til transponering (kvintcirkel og intervaller) skiftevis, og overvej derefter, hvilken metode du foretrækker.

Kvintcirklen er et visuelt hjælperedskab, der kan bruges i forbindelse med blandt andet toneartsbestemmelse, funktionsanalyse, harmonisering og transponering. På kvintcirklen er alle durtonearter og deres parallelle moltonearter opstillet. Tonearterne kan også repræsentere dur- og mol-akkorder. Afstanden mellem hver position på kvintcirklen er en kvint.

1. Kvintcirklen

Kvintcirkel

2. Toneartsbestemmelse

I forbindelse med toneartsbestemmelse kan kvintcirklen give et overblik over tonearternes fortegn og akkorder. Overblikket kan gøre det nemmere at identificere tonearter.

Tonearterne øverst på kvintcirklen, c-dur og a-mol, noteres uden faste fortegn. For hvert skridt med uret tilføjes et kryds til tonearten, og for hvert skridt mod uret tilføjes et b til tonearten. Kvintcirklen viser altså, hvilke to tonearter der relaterer sig til hvert antal faste fortegn.

De fleste musikstykker benytter primært akkorderne på toneartens 1., 4. og 5. trin. Med udgangspunkt i en hvilken som helst dur- eller moltoneart (1. trin) er akkorden på 4. og 5. trin placeret henholdsvis et skridt mod uret og et skridt med uret:

Akkordmateriale i en toneart

Ved at indplacere et musikstykkes primære akkorder på kvintcirklen er det derfor ofte muligt at identificere musikstykkets toneart. Akkorderne kan være ændret på forskellig vis. Eksempelvis ændres akkorden på 5. trin (placeret et skridt med uret) i moltonearter ofte til en dur-akkord (i tonearten a-mol ændres Em således ofte til E). Læs mere om toneartsbestemmelse.

Skriftlig øvelse

Skriftlig øvelse 32

Indplacer akkorderne til følgende sange på kvintcirklen, og find tonearten:

  • Michael Learns To Rock: Sleeping Child (1993)
    Primære akkorder: E, F, og B
  • Bjarne Haahr: Det er os (1981)
    Primære akkorder: Am, E7 og Dm.
  • Irving Burgie: Jamaica Farewell (1957)
    Primære akkorder: C, F og G7
  • C.M. Bellmann: Så lunka vi så småningom (1790)
    Primære akkorder: A7, Hm, D og G
Quiz og spil

Quiz og spil 5

Spil følgende brætspil (minimum to spillere):

3. Funktionsanalyse

I forbindelse med funktionsanalyse kan kvintcirklen give et overblik over funktionerne i en toneart. Med udgangspunkt i en hvilken som helst dur- eller moltoneart er funktionerne placeret således:

  • tonika (det valgte udgangspunkt)
  • subdominant (et skridt mod uret)
  • dominant (et skridt med uret)
  • vekseldominant (to skridt med uret)
  • tonika-, subdominant- og dominantparallel (overfor de tilsvarende hovedfunktioner).

I tonearten c-dur er funktionerne dermed placeret således:
Kvintcirkel med angivelse af funktioner i c-dur

Bemærk at dominanten og vekseldominanten som regel er i dur. Det gælder også i moltonearter, hvor kvintcirklen derfor ikke angiver det korrekte tonekøn. Eksempelvis er dominanten og vekseldominanten til d-mol som regel henholdsvis A og E (og ikke Am og Em).

Skriftlig øvelse

Skriftlig øvelse 33

Find tonika (T), subdominant (S), dominant (D), vekseldominant (DD), tonika-, subdominant- og dominantparallel (Tp, Sp og Dp) i følgende tonearter:

  • f-dur
  • a-mol
  • es-dur

4. Harmonisering

I forbindelse med harmonisering kan kvintcirklen give et overblik over akkorderne i en toneart. Alle tonearter består af syv forskellige akkorder. Akkorderne omkranser den toneart, de tilhører:

Tonearternes akkorder på kvintcirklen

Akkorderne er placeret i samme mønster, uanset hvilken toneart der er udgangspunktet. Bemærk at den skævt placerede akkord længst med uret (i eksemplet Hm og Am) er en 5)'. Læs mere.">dim-akkord og ikke en mol-akkord , som kvintcirklen ellers angiver.

Akkorderne kan være ændret på forskellig vis. Eksempelvis ændres akkorden et skridt med uret (set i forhold til den valgte toneart) i moltonearter ofte til en dur-akkord (i tonearten a-mol ændres Em således ofte til E).

Ved harmonisering benyttes almindeligvis akkorder tilhørende samme toneart. Andre akkorder kan benyttes, men som regel kun i begrænset omfang. Paralleltonearter (i eksemplet c-dur/a-mol og b-dur/g-mol) består af de samme akkorder, men tonearternes primære akkorder er forskellige.

Som regel benytter man primært toneartens hovedfunktioner. Sekundært benyttes toneartens parallelfunktioner og bidominanter. Læs mere i afsnit 3.

Skriftlig øvelse

Skriftlig øvelse 34

Find alle syv akkorder tilhørende følgende tonearter:

  • f-dur/d-mol
  • a-dur/fis-mol

5. Transponering

I forbindelse med transponering kan kvintcirklen anskueliggøre akkorder i forskellige tonearter. Antallet af skridt mellem to tonearter på kvintcirklen modsvarer det antal skridt, akkorderne skal flyttes rundt på kvintcirklen, hvis de skal transponeres.

Antag eksempelvis at et musikstykke i c-dur benytter akkorderne C, F, G7 og Am. Hvis musikstykket skal transponeres til d-dur, skal akkorderne flyttes to skridt i urets retning, idet D er placeret to skridt fra C. Akkorderne bliver derved til D, G, A7 og Hm:

Transponering fra c-dur til d-dur

De fleste foretrækker dog at anvende intervaller - og ikke kvintcirklen - til transponering, fordi det er tidskrævende at flytte akkorder rundt på kvintcirklen. Intervallet mellem to tonearter modsvarer det interval, akkorderne skal flyttes op eller ned, hvis de skal transponeres. Intervallet fra c til d er en opadgående stor sekund, og hvis et musikstykke skal transponeres fra c-dur til d-dur, skal akkorderne derfor flyttes en stor sekund op.

Skriftlig øvelse

Skriftlig øvelse 35

Transponer akkorderne C, Dm7, F og G7 fra C-dur til følgende tonearter:

  • f-dur
  • a-dur
  • h-dur
  • es-dur

Brug de to metoder til transponering (kvintcirkel og intervaller) skiftevis, og overvej derefter, hvilken metode du foretrækker.