Et leadsheet er et partitur, som indeholder de væsentligste elementer i et stykke populærmusik: melodi, akkorder og en eventuel sangtekst. Det er en overskuelig og enkel måde at notere et musikstykke på, som tillader de udøvende musikere en høj grad af frihed i den musikalske udførelse. Se et eksempel på et leadsheet her (pdf), og lyt samtidig til musikken.
Indhold
1. Anvendelse
Leadsheets benyttes typisk i mindre bands og i solosammenhænge. I solosammenhænge spiller musikeren både melodi og akkorder. I mindre bands spiller eller synger en eller flere af musikerne melodien, mens resten improviserer et akkompagnement ud fra melodien, akkorderne og den angivne stilart. Alle musikerne i bandet spiller efter samme partitur.
I større bands benytter man kun sjældent leadsheets, da det klanglige resultat bliver rodet, hvis mange musikere improviserer et akkompagnement samtidig. I disse sammenhænge benyttes i stedet et større partitur, eksempelvis et bigbandpartitur, hvor alle stemmer er skrevet ud på noder. I klassisk musik skrives alle stemmer altid ud på noder.
En bog med leadsheets kaldes for en fake book. En af de mest kendte fake books er The Real Book, som indeholder flere hundrede forskellige jazz standards.
2. Opstilling og formalia
Melodien noteres på noder i et enkelt nodesystem med g-nøglen. Akkorderne noteres med becifringer over nodesystemet. En eventuel sangtekst skrives under nodesystemet. Det tilstræbes, at hver linje består af fire takter: (A Child Is Born)
Følgende angivelser skal indgå i et leadsheet:
Faktuelle oplysninger
Værktitel, komponist og tekstforfatter angives øverst på partiturets første side. Årstal for kompositionen og andet, der kan være relevant i forhold til fremførelsen og forståelsen af musikstykket, kan eventuelt tilføjes.
Karakter og tempo
Musikstykkets karakter og tempo angives i begyndelsen af noderne over nodesystemet. Karakteren angives med engelsk betegnelse. Tempoet angives med engelsk betegnelse eller oftere som et antal taktslag per minut.
Eksempler på karakterbetegnelser er Jazz Waltz, Funky Soul, Swing feel, Bright Latin, Bossa Nova og Straight Ballad. Karakter- og tempobetegnelsen kan eventuelt kombineres, eksempelvis Medium Swing, Lively Jazz Waltz, Fast Rock og Up-tempo Latin.
Nøgle og faste fortegn
Nøglen og eventuelle faste fortegn noteres i begyndelsen af nodesystemet efter alle linjeskift.
Taktart
Taktarten noteres i begyndelsen af noderne (efter nøglen og eventuelle faste fortegn) på partiturets første side.
Taktstreger
Ved modulationer og ved begyndelsen på et nyt formled eller et nyt afsnit noteres en dobbelt taktstreg. Ved musikstykkets slutning noteres en afsluttende taktstreg.
Repetitionstegn
Hvis et længere afsnit skal udføres to eller flere gange, benyttes så vidt muligt repetitionstegn til at springe i noden. Kun sjældent noteres flere identiske afsnit i samme partitur.
Sangtekst
Hvis flere vers benytter samme melodi, skrives verseteksterne under hinanden under den samme melodilinje, eller alternativt skrives verseteksterne fra vers to og frem i tekstblokke bagerst i partituret. Alle vers indledes med et tal tilsvarende versenummeret.
Et omkvæd, der synges flere gange, skrives med kursiv tekst. Hvis en versetekst bagerst i partituret efterfølges af et omkvæd, skriver man ikke hele omkvædet efter verseteksten, men blot omkvædets første tekstlinje efterfulgt af tre prikker.
3. Pædagogiske elementer
Fælgende angivelser indgår normalt ikke i et leadsheet, men i pædagogiske sammenhænge kan de være meget anvendelige.
Dynamikangivelser
Dynamikangivelser kan noteres under nodesystemet.
Fraseringsbuer
Fraseringsbuer kan benyttes til at tydeliggøre, hvornår en melodisk frase starter og slutter.
Akkorddiagrammer
Becifringer kan suppleres med akkorddiagrammer til guitar.
Basbrøker
Basbrøker kan benyttes til at vise bastonernes placering på basguitaren, eksempelvis i forbindelse med becifringer. Brøkens første tal angiver båndnummeret, og brøkens andet tal angiver strengnummeret, hvor 1 er den lyseste streng og 4 den dybeste streng. Basbrøken 2/3 angiver således tonen beliggende på 2. bånd på 3. streng.
Tabulatur
Bas- og guitarfigurer kan indskrives i et tabulatur under nodesystemet.
Korstemmer
Korstemmer kan noteres med stiknoder i samme nodesystem som melodien.
Instrumentfigurer
Instrumentfigurer, eksempelvis blæser-fills, kan noteres med stiknoder i samme nodesystem som melodien (eventuelt oktaveret op eller ned, så noderne står tydeligt adskilt fra melodien). Det skal angives med tekst, hvilket musikinstrument der spiller stiknoderne - eventuelt med GM-nummer, hvis lyden findes i GM-biblioteket
Breaks
Breaks kan angives med teksten "Break" og en rytmenode, der indikerer breakets varighed. Både tekst og node noteres over nodesystemet.
Forklarende tekst
Forklarende tekst kan indsættes efter behov.
Formled
Formled kan navngives med tekst over nodesystemet, så musikerne nemmere kan orientere sig i partituret. Teksten indrammes i en firkant og skrives over formleddets første takt. Det tilstræbes, at et formled altid starter ved begyndelsen på en linje.
Omkvædet navngives ofte Kvæd, fordi det som enstavelsesord egner sig bedre til indtælling. Et eksempel på en indtælling kan være "Kvæd, 2, 3, 4".
Reducering
Jo kortere og jo mere overskueligt et leadsheet er, jo nemmere vil indstuderingen forløbe. Der kan derfor være en pointe i, at et leadsheet ikke fylder mere end én side. Et leadsheet kan reduceres på forskellige måder:
- Nodesystemer og takter kan rykkes tættere sammen, så der er plads til flere takter per linje og flere nodesystemer per side.
- De mindst væsentlige formled kan udelades fra musikstykket.
- Sangteksten til afvigende vers og omkvæd kan ændres, så den kan synges til samme melodi som første vers og første omkvæd. Derved kan man nøjes med at notere et vers og et omkvæd i partituret.
- Afvigende akkorder kan ændres, så den samme akkordrundgang kan spilles i ring, eller så musikstykket kun indeholder et minimum af forskellige akkorder.
- Repetitionstegn (gentagelsestegn, volter, coda-tegn og segno-tegn), der gør det svært at finde rundt i partituret, kan udelades. I stedet kan man notere formleddene adskilt og enten angive formen med tekst bagerst i partituret eller lade det være op til musikerne at bestemme formen.
Rolleark
Det kræver nogle dygtige musikere, hvis de skal improvisere deres stemmer ud fra et leadsheet. Som en hjælp til musikerne kan leadsheetet suppleres med et rolleark, der på én side viser, hvad musikerne skal spille i de forskellige formled. Læs mere om rolleark.
Et leadsheet er et partitur, som indeholder de væsentligste elementer i et stykke populærmusik: melodi, akkorder og en eventuel sangtekst. Det er en overskuelig og enkel måde at notere et musikstykke på, som tillader de udøvende musikere en høj grad af frihed i den musikalske udførelse. Se et eksempel på et leadsheet her (pdf), og lyt samtidig til musikken.
Indhold
1. Anvendelse
Leadsheets benyttes typisk i mindre bands og i solosammenhænge. I solosammenhænge spiller musikeren både melodi og akkorder. I mindre bands spiller eller synger en eller flere af musikerne melodien, mens resten improviserer et akkompagnement ud fra melodien, akkorderne og den angivne stilart. Alle musikerne i bandet spiller efter samme partitur.
I større bands benytter man kun sjældent leadsheets, da det klanglige resultat bliver rodet, hvis mange musikere improviserer et akkompagnement samtidig. I disse sammenhænge benyttes i stedet et større partitur, eksempelvis et bigbandpartitur, hvor alle stemmer er skrevet ud på noder. I klassisk musik skrives alle stemmer altid ud på noder.
En bog med leadsheets kaldes for en fake book. En af de mest kendte fake books er The Real Book, som indeholder flere hundrede forskellige jazz standards.
2. Opstilling og formalia
Melodien noteres på noder i et enkelt nodesystem med g-nøglen. Akkorderne noteres med becifringer over nodesystemet. En eventuel sangtekst skrives under nodesystemet. Det tilstræbes, at hver linje består af fire takter: (A Child Is Born)
Følgende angivelser skal indgå i et leadsheet:
Faktuelle oplysninger
Værktitel, komponist og tekstforfatter angives øverst på partiturets første side. Årstal for kompositionen og andet, der kan være relevant i forhold til fremførelsen og forståelsen af musikstykket, kan eventuelt tilføjes.
Karakter og tempo
Musikstykkets karakter og tempo angives i begyndelsen af noderne over nodesystemet. Karakteren angives med engelsk betegnelse. Tempoet angives med engelsk betegnelse eller oftere som et antal taktslag per minut. Eksempler på karakterbetegnelser er Jazz Waltz, Funky Soul, Swing feel, Bright Latin, Bossa Nova og Straight Ballad.
Nøgle og faste fortegn
Nøglen og eventuelle faste fortegn noteres i begyndelsen af nodesystemet efter alle linjeskift.
Taktart
Taktarten noteres i begyndelsen af noderne (efter nøglen og eventuelle faste fortegn) på partiturets første side.
Taktstreger
Ved modulationer og ved begyndelsen på et nyt formled eller et nyt afsnit noteres en dobbelt taktstreg. Ved musikstykkets slutning noteres en afsluttende taktstreg.
Repetitionstegn
Hvis et længere afsnit skal udføres to eller flere gange, benyttes så vidt muligt repetitionstegn til at springe i noden. Kun sjældent noteres flere identiske afsnit i samme partitur.
Sangtekst
Hvis flere vers benytter samme melodi, skrives verseteksterne under hinanden under den samme melodilinje, eller alternativt skrives verseteksterne fra vers to og frem i tekstblokke bagerst i partituret. Alle vers indledes med et tal tilsvarende versenummeret.
Et omkvæd, der synges flere gange, skrives med kursiv tekst. Hvis en versetekst bagerst i partituret efterfølges af et omkvæd, skriver man ikke hele omkvædet efter verseteksten, men blot omkvædets første tekstlinje efterfulgt af tre prikker.