Trompeten er det højest klingende messingblæseinstrument. Den har en lys, klar og gennemtrængende lyd, og den er derfor et populært instrument til melodi- og solospil. Trompeten anvendes inden for næsten alle musikgenrer, herunder især klassisk musik, jazz, blues, ska, polka og funk. Den mest almindelige trompettype er Bb-trompeten, som er et transponerende instrument, klingende en stor sekund under noteret, og som har en noteret ambitus fra fis til omkring e3 (afhængigt af musikudøverens evner). En musiker, der spiller trompet, kaldes en trompetist.

Trompet (Yamaha YTR-6345 G)


1. Konstruktion

Trompeten er lavet af et spiralformet, cylindrisk boret messingrør med enten tre trykventiler eller sjældnere tre drejeventiler. Ventilerne øger rørlængden, når de trykkes ned, hvorved tonen gøres dybere. Den første ventil sænker tonehøjden med en hel tone, den anden ventil sænker tonehøjden en halv tone, og den tredje ventil sænker tonehøjden halvanden tone.

På en trompet frembringes lyden ved, at man med lukkede læber blæser luft igennem instrumentet. Læberne skal vibrere, sådan at de frembringer en brummende lyd (som lyden af en humlebi). Vibrationerne kanaliseres ind i instrumentet via instrumentets mundstykke og forplanter sig derefter som svingninger i luften (lyd) i instrumentets indre. Tompetens tragtformede udmunding, kaldet klangstykket, gør tonen kraftigere og klarere.

Som udgangspunkt er trompeten stemt til blot at kunne producere én tone, men man kan ved at ændre sin læbestilling frembringe en række af denne tones overtoner. Ved dertil at benytte forskellige kombinationer af de tre ventiler, er det muligt at frembringe alle 12 forskellige toner i den kromatiske skala.

2. Typer

Den langt mest almindelige trompettype er Bb-trompeten, som er stemt i Bb (en oktav over Bb-basunen) og har tre ventiler. Der findes også trompeter stemt i C, D, Eb, E, F, G og A, men de benyttes kun sjældent. C-trompeten er dog relativt almindelig i amerikanske symfoniorkestre, hvor den benyttes sammen med Bb-trompeten. Dens lidt mindre størrelse giver en lysere og mere levende klang end Bb-trompeten. Der findes derudover en række andre trompettyper, blandt andet piccolotrompeter, lommetrompeter, bastrompeter og træktrompeter, hvoraf ingen af dem dog er særligt udbredte. Piccolotrompeten har som regel fire ventiler.

De tidligste trompeter kendes helt tilbage fra år 1500 f.v.t. Det skandinaviske instrument, luren, er et eksempel på et tidligt trompetinstrument. Dengang havde trompeterne ingen ventiler, hvilket betød, at de kun kunne spille i én toneart (en grundtone og dens overtoner). Det var dog sjældent et problem, fordi trompeterne frem til slutningen af middelalderen ikke blev brugt i musik, men derimod som signalhorn i religiøse og millitære forbindelser. Først i starten af 1800-tallet blev ventilinstrumenterne udviklet, som vi kender dem i dag.

3. Ambitus

Trompetens ambitus er ikke eksakt, men afhænger af musikudøverens evner. Dygtige musikere kan således spille en del flere lysere toner, end angivet herunder. Den reducerede ambitus angiver det område, indenfor hvilket de fleste trompetister kan spille sikkert og konsekvent. I amatørsammenhænge bør den reducerede ambitus ikke overskrides.

Trompet (stemt i Bb)

En Bb-trompet er et transponerende instrument, som klinger en stor sekund under noteret. Normalt siger man, at Bb-trompeten har en noteret ambitus fra fis (definitiv) til omkring e3:

Trompet ambitus

4. Musikere og musik

Kendte trompetister

Klassiske
  • Maurice Murphy ✝
  • Malcolm McNab
  • Allen Vizzutti
  • Alison Balsom
  • Tine Thing Helseth
Rytmiske
  • Louis Armstrong ✝
  • Dizzy Gillespie ✝
  • Miles Davis ✝
  • Maynard Ferguson ✝
  • Wynton Marsalis
Danske
  • Thorvald Hansen ✝
  • Knud Hovaldt ✝
  • Perry Knudsen ✝
  • Jörgen Petersen ✝
  • Jan Glæsel

Kendte musikstykker med trompet

Klassiske
  • Carl Heinrich Biber: Sonata à six (1673). YouTube.
  • Joseph Haydn: Trumpet Concerto (1796). YouTube.
  • Alexander Arutiunian: Arutunian Trumpet Concerto (1950). YouTube.
Rytmiske
  • Miles Davis: So What (1959). YouTube.
  • Herbie Hancock: Cantaloupe Island (1964). YouTube.
  • Capital Cities: Safe and Sound (2011). YouTube.

5. Tips til arrangøren

Notation

  • Trompeten noteres i g-nøglen.
  • Trompeten er et transponerende instrument klingende en stor sekund under noteret.
  • Vær opmærksom på trompetens ambitus (se afsnit 3).
  • Det er nemmest for trompetister at spille i tonearterne Bb-, F-, Eb- og C-dur. Krydstonearter kan resultere i nogle svære fingersætninger.
  • I klassisk musik noteres trompeten ofte uden faste fortegn (men med løse fortegn i stedet). I nyere tid er flere udgivere dog begyndt at anvende faste fortegn.
  • I orkesterpartituret noteres trompeter blandt messingblæserne (under træblæsere, og over slagtøj og strygere). I bigband partituret noteres trompeter under saxofoner, og over basuner og rytmegruppe. I et stort symfoniorkester bruges normalt mellem tre og seks trompeter. I et bigband bruges normalt fire trompeter.
  • Fingersætning angives med tallene "1", "2" og "3" for aktivering af henholdsvis første-, anden- og tredje ventil. "1-2" angiver, at både første og anden ventil skal trykkes ned. "Open" angiver, at alle ventiler skal være oppe.

Klang og funktion

  • Melodi og solospil. Trompeten har en lys, klar og gennemtrængende lyd, og den er derfor velegnet til melodi- og solospil. Især området fra noteret d1 til c3 fungerer godt hertil (se nodeeksempel herunder).
  • Harmonisk baggrund. Som harmonisk baggrund fungerer trompeten godt, især i unison, i oktavafstand og i tæt beliggenhed med eventuelt andre trompeter. Trompeten klinger specielt godt sammen med andre messingblæsere og med saxofoner. I bigbandsammenhæng lader man som regel trompetsektionen spille akkordernes udvidelsestoner, mens man lader basunerne og saxofonerne spille akkordernes primære toner, dvs. grundtone, terts, septim og eventuelt kvint. Hvis trompeterne spiller flerstemmigt alene, spiller de ofte blokakkorder. I klassisk musik bruges trompeter, basuner og valdhorn ofte i fanfareagtige passager.
  • Hits. Trompeter er effektive til at spile skarpe, staccerede akkord fill-ins. I denne situatuon gør trompeterne sig godt sammen med basuner, saxofoner og eventuelt tubaer.

Register

Trompetens register

Teknikker

Der findes mange forskellige spilleteknikker på trompeten. De mest almindelige er:

  • Dæmpning. En lang række forskellige dæmpere (også kaldet sordiner) til trompeten, giver rig mulighed for variation af instrumentets klangfarve. De mest almindelige dæmpere er cup mute og plunger mute, som forstærker de dybe overtoner og giver en blød lyd, samt straight mute og harmon mute som forstærker de lyse overtoner og giver en mere skarp lyd. På harmon mute kan man ved at åbne og lukke dæmperen med fingrene frembringe en "wah-wah" lyd. Åben harmon noteres med et plus, "+", over nodehovedet, og lukket harmon noteres med en cirkel, "o", over nodehovedet. I noderne skal man huske at angive, hvilken type dæmper trompetisten skal anvende, samt hvornår dæmperen eventuelt skal tages ud af brug (angives med teksten "Open"). Hvis blot man skriver "med dæmper" (with mute), vil trompetisten som regel anvende en straight dæmper. Sørg for at musikeren har mindst fem sekunder til at tilføje eller fjerne en dæmper.
  • Vibrato. Trompetister kan spille både hurtige og langsomme vibratoer, både på en enkelt tone og over en længere rytmisk frase. I praksis frembringes vibratoen ved, enten at trompeten rystes, eller ved at læbestillingen ændres hurtigt og gentagende gange.
  • Glissando. Ved at presse ventilerne halvvejs ned og/eller ved at ændre læbespændingen er det muligt at spille glissandoer på trompeten. Lange glissandoer er relativt svære at spille, og de bør derfor reserveres til øvede musikere. Korte glissandoer kan spilles af de fleste.
  • Tremolo. Dygtige trompetister kan spille tremoloer (hurtige gentagelser af den samme tone) ved brug af en teknik kaldet dobbeltstød, eller ved at spille tonen gentagende gange med skiftende ventilkombnationer. Ordet "tremolo" skal skrives over tonerne noteret med tremolo, da trompetisten ellers vil udføre en teknik kaldet flattertunge (rul med tungen som frembringer en snurrende lyd). Tremolo mellem to forskellige toner i lille tertsafstand eller derover er kun muligt, hvis tonerne kan spilles med samme fingersætnin, eller ved kun at én finger flyttes.
  • Growling. Ved at nynne mens en tone frembringes på trompeten, kan trompetisten skabe to forskellige vibrationer, som interfererer med hinanden. Det skaber en mørk, grynet og knurrende lyd, som især benyttes i rock, blues og jazz. Growl angives med teksten "growl" over noderne. Teksten "normal" kan efterfølgende bruges til at angive normal udførelse.
  • Alle accenter og ornamenter kan frembringes på trompet. Triller, dobbeltslag og praltriller er dog relativt svære at spille.

Restrektioner

  • Spring på over en oktav er svære at spille.
  • Det er anstrengende at spille trompet, fordi det kræver meget luft, mange kræfter i læberne og gode muskler i mellemgulvet. Vær derfor påpasselig med at skrive mange meget lange toner efter hinanden, og husk at indsætte korte pauser til vejrtrækning. Særligt de lyse toner fra noteret g2 og opefter er anstrengende at spille.
  • De nederste toner i trompetens register, fra noteret fis til d1, er svære at intonere. Især noteret cis1 er svær.
  • I det lyse register, fra noteret g2 og opefter, er trompeten ikke så fleksibel. Hurtige passager, ornamenter og tremoloer er meget udfordrende i dette register.
Lytteøvelse

Lytteøvelse

Find frem til et nyere musikstykke, hvori der indgår trompet, udelukkende ved at du lytter dig frem.