Der findes en bred vifte af musikfaglige områder, som alle har et forskelligt fokus, og som alle enten lapper over hinanden eller komplimenterer hinanden. Herunder nævnes en række af de mest almindelige. Det er ikke alle områderne, der er en del af gymnasiefagets pensum, men eleverne kan vælge at beskæftige sig med dem i et af deres projektforløb.

1. Kunstneriske og performative områder

Musikudøvelse

Beskæftiger sig med udøvelse af musik, enten i form af sang, spil eller direktion (ledelse). Målet med musikudøvelse er ofte at styrke instrumentale, praktiske og kreative færdigheder, men det kan også være en hjælpedisciplin i forbindelse med teoretiske eller undervisningsrelaterede discipliner, eller det kan være ren og skær underholdning.

komposition (sangskrivning)

Beskæftiger sig med skrive og komponere musik. Der lægges vægt på kreativitet (personlig og kunstnerisk udvikling), håndværk (analytiske og håndværksmæssige forudsætninger) og refleksion (at kunne sætte den kunstneriske praksis ind i en kunstnerisk, kulturel og forretningsmæssig kontekst). Studiet er praksisorienteret, men det beskæftiger sig også med kunst- og kulturrelaterede forhold i relation til musiklivet, og de vilkår, der gælder for et professionelt virke som komponist.

Satslære (arrangering)

Beskæftiger sig med satsteknik, dvs. de strukturer, metoder, normer og regler som musik fra en given tidsperiode, genre eller kunstner er komponeret og/eller arrangeret efter. Studiet kan tage sigte mod et praksisorienteret erhvervsarbejde som arrangør af musik, eller mod en dybere personlig forståelse af stil og satsteknik fra udvalgte tidsperioder, genrer eller kunstnere.

Musikproduktion

Beskæftiger sig med produktion af musik, dvs. med indspilning, bearbejdning og manipulering af musik. Jura (især ang. ophavsret og kontrakter) og management er desuden ofte en del af studiet. Praktisk musikudøvelse og håndtering af den teknik der muliggør indspilningen, er sjældent en del af musikproducerens arbejde – hertil benyttes hhv. musikere og lydteknikere.

lyddesign

Beskæftiger sig med lyd og musik i forbindelse med blandt andet kommunikation, markedsføring, digitale platforme, film og computerspil. Praktisk arbejde med produktion af lyd er en vigtig del af lyddesignerens arbejde.

Musikteknologi (lydteknik)

Beskæftiger sig med musikteknik, dvs. med alt teknisk udstyr der anvendes i forbindelse med skabelsen, lagringen og udførelsen af musik. Formålet er især at at undersøge, hvilken indflydelse det tekniske udstyr har på den klingende musik, og at udvikle kompetencer til at sikre en god lyd, når musikere indspiller musik i et studie eller spiller livekoncerter på en scene.

tonemester

Beskæftiger sig med produktion og efterarbejdelse af lyd til film, tv og video. Gennem teknisk, teoretisk og især praksisorienteret arbejde oparbejdes et kendskab til lyden som filmisk virkemiddel, og til hvordan hvordan man på film bygger lydsiden (tale, musik, effektlyde og reallyde) op til en scene, så den passer med og understreger den billedmæssige handling.

2. Teoretiske og historiske områder

Musikhistorie

Forsøger at opnå viden om musikkens historiske udvikling, fra så langt tilbage man kan følge den, frem til i dag. Musikhistorikere søger at skabe det store overblik over de forskellige epoker, men laver også nærgående studier af musikgenrer og enkeltpersoners kunstneriske virke, liv og særpræg.

Musikteori

Beskæftiger sig med teorien om musik. I bred forstand omfatter musikteorien alt, hvad der ikke direkte har med den praktisk udøvende del af musikken at gøre, og musikteorien udmynter sig således i en lang række forskellige discipliner, bl.a. nodelære, rytmelære, analyse, satslære, hørelære og historie.

Musikanalyse

Forsøger gennem analyser af musikkens bestanddele og elementer at opnå øget kendskab til musikkens struktur, med henblik på videnskabelig udredning, øget opmærksomhed i oplevelsen og yderligere indsigt som forudsætning for praktisk udførelse og udøvelse.

Musikantropologi (musiketnologi)

Forsøger at opnå viden om musikkulturer og -praksisser - herunder både selve musikken og musikkens sociale og samfundsmæssige elementer - både i nærtliggende og fjerntliggende egne af verden. En vigtig del af musikantropologens virke er feltarbejdet, som typisk består af observation (registrering) og dokumentation (beskrivelse).

Musikarkæologi

Forsøger gennem arkæologiske metoder, dvs. med jordfundet materiale som grundlag, at opnå viden om forhistoriske musikkulturer.

Musikikonografi

Forsøger gennem kildekritisk tydning og tolkning af musikbilleder (malerier, skulpturer, inskriptioner osv.) at skaffe information om musikalske forhold, som ikke – eller kun i ringe grad – kan fås ad anden vej.

Musiksociologi

Forsøger at opnå viden om samfundets betydning for musikken og musikkens betydning i samfundet. I undersøgelsen gøres især brug af historiske metoder og empiriske metoder.

Akustik

Beskæftiger sig med alt fra den menneskelige hørelse og reaktion på lyd til akustiske målemetoder og elektroakustiske systemer, rum og bygningsakustik samt miljøakustik. Arbejdet er teknisk og ofte baseret på matematiske og fysiske værktøjer.

3. Formidling og ledelse

Musikpædagogik

Beskæftiger sig med musikundervisning, musikopdragelse, musikalsk indlæring og musikuddannelse som genstand – både på et praksisorienteret plan og på et teoretisk plan. Musikpædagogikken beskæftiger sig blandt andet med betingelserne for musikundervisningen, med de valg musiklæreren tager og begrundelserne for disse valg, med eleven og dennes forudsætninger for læring, med børns musikalske udvikling, med formulering af undervisningsmål og med fastlæggelse af undervisningsindhold.

Musikformidling

Beskæftiger sig med formidling af musik til både børn og voksne gennem eksempelvis korarrangementer, koncerter, festivaler og foredrag og gennem institutioner som eksempelvis skoler, biblioteker og museer. Studiet integrerer en praktisk (ofte projektorienteret) tilgang og en teoretisk tilgang til musikformidlingen. Musikpædagogik og praktisk musikudøvelse indgår desuden ofte som vigtige elementer af studiet.

Msikjournalistik (musikkritik)

Beskæftiger sig med formidling af musikalske oplevelser ved hjælp af sproget, ofte ud fra en personlig (subjektiv) vurdering. Formålet er at orientere om og at uddybe musikoplevelser, at stimulere til kritisk eftertanke, samt at påvirke publikum og musiklivets aktører gennem en forbrugervejledning, der forsvarer kunstneriske hensyn over for andre interesser.

Music/Arts Management

Beskæftiger sig med forretningsmæssig ledelse, udvikling og drift inden for musik- og kulturlivet. Der anvendes metoder og modeller til at analysere interne og eksterne faktorer, der påvirker musik- og kulturlivets institutioner, med henblik på at kunne opstille handlingsorienterede løsningsmodeller i konkrete situationer.

4. Filosofiske områder

Musikæstetik (musikfilosofi)

Forsøger at komme med svar på filosofiske og musikteoretiske antagelser om musikkens ontologi, form for erkendelse og værdi. Musikæstetikken omfatter en række grundlæggende filosofiske spørgsmål om, hvad musik er, hvad dens virkning består i, hvad dens betydningsindhold eller mening er, hvad dens værdi er, og hvad dens forhold til andre kunstarter er.

Musikfænomenologi

Forsøger at undersøge og beskrive musik som den umiddelbart viser sig, før vi reflekterer over den, bringer den på begreb og teoretiserer over den. Musikken ses som værende et kommunikationssystem, der ikke blot er betinget af den kompositoriske bagmand, men ligeledes af den musikalske performer og dennes modtager. Ifølge fænomenologien kan man således ikke skelne musikken og vores oplevelse eller sansning af den.

5. Lægevidenskab

Musikhealing

Beskæftiger sig med anvendelsen af musik og musikoplevelser til at heale krop, sind og ånd, til at sætte selvhealende processer i gang og til at skabe velvære.

Musikmedicin

Beskæftiger sig med anvendelsen af musik til at påvirke patienters fysiske, mentale eller følelsesmæssige tilstand før, under og efter medicinsk behandling.

Musikpsykologi

Beskæftiger sig med menneskers perception og oplevelse af akustiske og musikalske fænomener i et tværfagligt perspektiv. Musikpsykologien beskæftiger sig blandt andet med musikkens fysiologiske og psykologiske virkninger, med hjernens bearbejdelse af musikalske signaler, med musikalske evners oprindelse og med musikalske oplevelsers betydning for identitetsdannelsen.

Musikpsykoterapi

Beskæftiger sig med anvendelsen af musik til at bearbejde og forbedre klientens psykologiske tilstand.

Musikterapi

Beskæftiger sig med anvendelsen af musik og musikoplevelser til at støtte, ændre eller fremme kommunikation, relatering, læring, selvudtryk og adfærd i forhold til patienters fysiske, følelsesmæssige, kognitive og sociale behov.

6. Håndværk

Instrumentbygning

Beskæftiger sig med konstruktion og reparation af musikinstrumenter. Man kan eksempelvis arbejde som orgelbygger, guitarbygger eller violinbygger. I Danmark består arbejdet dog oftest i reparation, da de fleste nye musikinstrumenter importeres fra udlandet.

klaver- og orgelstemmer

Klaverer og orgeler skal stemmes regelmæssigt, og det kræver en fagperson. Som stemmer stemmer ikke blot instrumentet men efterser også de mekaniske dele og udskifter defekte og slidte dele ved hjælp af specielle håndværktøjer.

Tænk og diskuter

Tænk og diskuter 1

Hvilke af de musikvidenskabelige områder beskæftiger du dig med på din uddannelse?

Hvilke områder kunne du godt tænke dig at beskæftige dig (mere) med?