Nodeværdier og pauser

Da alle toner sjældent skal spilles lige lange, har man behov for et system, der viser, hvilken rytme tonerne skal spilles i. Hertil benyttes nodeværdier, som er forskellige grafiske udformninger af noden, der hver især repræsenterer en bestemt tidsværdi. Ved at notere en node med en bestemt nodeværdi kan man dermed angive, i hvor langt tid den givne tone skal klinge.

1. Nodeværdier og pauser

Herunder er en oversigt over de forskellige nodeværdier og deres tilsvarende pauser. Til venstre er nodeværdierne og pauserne skrevet op enkeltvis, og til højre er nodeværdiernes længde i forhold til hinanden vist:

Nodeværdierne er dannet efter et halveringsprincip, hvilket vil sige, at varigheden halveres, hver gang man går en nodeværdi ned: En halvnode varer halvt så lang tid som en helnode (og dobbelt så lang tid som en 4.-delsnode), en 4.-delsnode varer halvt så lang tid som en halvnode (og dobbelt så lang tid som en 8.-delsnode), osv. Nodeværdierne viser altså tonernes varighed i forhold til hinanden.

Hver nodeværdi har en tilsvarende pause med samme længde som nodeværdien selv. Pauser kan bruges, hvis man vil notere et ophold (en pause) i en stemme. Pauserne benævnes helpause (eller helnodepause), halvpause (eller halvnodepause), 4.-delspause, 8.-delspause, 16.-delspause og 32.-delspause.

Rækken af nodeværdier og pauser kan fortsættes med 64.-dele, 128.-dele og 256.-dele, men disse benyttes meget sjældent.

Helpausen anvendes også som heltaktspause, hvilket vil sige, at den uanset taktens længde angiver, at der skal holdes pause i hele takten.

Nodeværdierne og pauserne noteres altid på det taktslag, hvor de indtræder, undtagen heltaktspausen der noteres i midten af takten.

2. Nodens bestanddele

En node er sat sammen af op til tre dele:

Nodehoved

Nodehovedet er åbent på helnoder og halvnoder, og lukket på alle andre nodeværdier.

Nodehals

Nodehalsen benyttes på alle nodeværdier, undtagen helnoden. Nodehalsen vender opad, hvis noden er noteret under midterste (3.) nodelinje, og nedad hvis noden er noteret over midterste nodelinje. Hvis noden står noteret på midterste nodelinje, er retningen valgfri. Nodehalsen er placeret på højre side af nodehovedet, når den vender opad, og på venstre side af nodehovedet når den vender nedad. Nodehalsens længde er som udgangspunkt på en oktav.

Noder, der skal spilles samtidig, deler normalt nodehals. Kun noder med samme nodeværdi kan dele nodehals. Hvis to forskellige nodeværdier skal spilles samtidig, må man derfor notere dem som to forskellige stemmer, enten i to forskellige nodesystemer eller i samme nodesystem.

Hvis man noterer to stemmer i samme nodesystem, skal nodehalsene vendes i hver sin retning, så det tydeliggøres, hvilken af de to stemmer noderne tilhører. Pauser tilhørende den lyseste stemme noteres så vidt muligt omkring øverste nodelinje, og pauser tilhørende den dybeste stemme noteres omkring nederste nodelinje: (Fugue No. 2)

Faner og bjælker

Faner og bjælker benyttes på alle nodeværdier under en 4.-del. For hver halvering af nodeværdien tilføjes en ekstra fane eller bjælke til noden; 8.-dele har således én fane/bjælke, 16.-dele har to, 32.-dele har tre, og 64.-dele har fire.

Faner benyttes, hvis noden er enkeltstående. Faner vender altid mod højre.

Bjælker benyttes til at sammenføje nodeværdier, hvis de er noteret ved siden af hinanden. Bjælker afbrydes normalt ved overgangen til et nyt taktslag, bjælker krydser aldrig taktstreger og bjælker krydser kun i sjældne tilfælde pauser. Hvis flere noder står på hver sin side af midterste nodelinje og er bjælket sammen, skal nodehalsene tilstræbes at vende i den retning, hvor de samlet set passerer flest nodelinjer:

3. Tempoangivelse

Nodeværdierne er kun relative værdier, idet varigheden af dem er bestemt af musikstykkets tempo. En halvnode i et musikstykke i et hurtigt tempo kan således vare lige så lang tid som en 4.-delsnode i et musikstykke i et langsomt tempo. Et musikstykkes tempo kan angives som antallet af taktslag per minut, men for at kunne bestemme nodernes faktiske varighed, er man desuden nødt til at angive hvilken nodeværdi, der skal repræsentere et taktslag. Informationen angives i en tempoangivelse i begyndelsen af noden.

Hvis taktslagene er repræsenteret af en 4.-delsnode kan tempoangivelsen se således ud:

Angivelsen fortæller, at der er 125 taktslag per minut, og at hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode. En 4.-delsnode skal således have en varighed på en 125.-del af et minut, svarende til cirka et halvt sekund. En halvnode varer dobbelt så lang tid som en 4.-delsnode, og den må da have en varighed på cirka et sekund.

Hvis taktslagene er repræsenteret af en halvnode kan tempoangivelsen se således ud:

Angivelsen fortæller, at der er 60 taktslag per minut, og at hvert taktslag er repræsenteret af en halvnode. En halvnode skal således have en varighed på en 60.-del af et minut, svarende til et sekund. En helnode må da have en varighed på to sekunder, og en 4.-delsnode må have en varighed på et halvt sekund.

Man kan bruge en instrument kaldet en metronom til at gengive, hvor hurtigt et givent tempo på x antal slag i minuttet går. Metronomen afspiller en klik-lyd i det tempo, man sætter den til at spille i. Alternativt skal man selv estimere sig frem til, hvor hurtigt en given puls er - en fornemmelse for længden af et sekund (60 slag i minuttet) kan da være et godt referencepunkt.

4. Flertakters pause

Ved pauser på flere takter, kan man benytte følgende notationsmåde, hvor tallet over takten angiver, i hvor mange takter, der skal holdes pause:

I dette tilfælde skal der altså holdes 5 takters pause. Denne notationsmåde er ofte praktisk ved lange pauser, fordi den fylder mindre og er nemmere at læse end de almindelige pausesymboler.

5. Forskydning af noder

Ved notation af to eller flere samtidigt klingende toner i sekundafstand er det af pladsmæssige hensyn nødvendigt at notere noderne forskudt af hinanden:

• Hvis nodehalsen vender opad noteres nederste node til venstre. Hvis nodehalsen vender nedad noteres øverste node til højre. Ved helnoder (uden nodehals) skal noderne forskydes, som hvis noderne havde haft nodehals.
• Nodehalsen noteres midt mellem de forskudte noder.

Ligeledes kan løse fortegn af pladsmæssige årsager forskydes. Her gælder det almindeligvis, at fortegnene noteres fra højre i rækkefølgen; øverste fortegn, nederste fortegn, næstøverste fortegn, næstnederste fortegn, osv. Fortegn i en afstand på en septim og derover noteres så vidt muligt umiddelbart under hinanden:

Da alle toner sjældent skal spilles lige lange, har man behov for et system, der viser, hvilken rytme tonerne skal spilles i. Hertil benyttes nodeværdier, som er forskellige grafiske udformninger af noden, der hver især repræsenterer en bestemt tidsværdi. Ved at notere en node med en bestemt nodeværdi kan man dermed angive, i hvor langt tid den givne tone skal klinge.

1. Nodeværdier og pauser

Herunder er en oversigt over de forskellige nodeværdier og deres tilsvarende pauser. Til venstre er nodeværdierne og pauserne skrevet op enkeltvis, og til højre er nodeværdiernes længde i forhold til hinanden vist:

Nodeværdierne er dannet efter et halveringsprincip, hvilket vil sige, at varigheden halveres, hver gang man går en nodeværdi ned: En halvnode varer halvt så lang tid som en helnode (og dobbelt så lang tid som en 4.-delsnode), en 4.-delsnode varer halvt så lang tid som en halvnode (og dobbelt så lang tid som en 8.-delsnode), osv. Nodeværdierne viser altså tonernes varighed i forhold til hinanden.

Hver nodeværdi har en tilsvarende pause med samme længde som nodeværdien selv. Pauser kan bruges, hvis man vil notere et ophold (en pause) i en stemme. Pauserne benævnes helpause, halvpause, 4.-delspause, 8.-delspause og 16.-delspause.

2. Nodens bestanddele

En node er sat sammen af op til tre dele:

Nodehoved

Nodehovedet er åbent på helnoder og halvnoder, og lukket på alle andre nodeværdier.

Nodehals

Nodehalsen benyttes på alle nodeværdier, undtagen helnoden. Nodehalsen vender opad, hvis noden er noteret under midterste (3.) nodelinje, og nedad hvis noden er noteret over midterste nodelinje. Hvis noden står noteret på midterste nodelinje, er retningen valgfri.

Faner og bjælker

Faner og bjælker benyttes på alle nodeværdier under en 4.-del. Faner benyttes, hvis noden er enkeltstående. Faner vender altid mod højre. Bjælker benyttes til at sammenføje nodeværdier, hvis de er noteret ved siden af hinanden. Man benytter ikke bjælker på pauser.

3. Tempoangivelse

Nodeværdierne er kun relative værdier, idet varigheden af dem er bestemt af musikstykkets tempo. En halvnode i et musikstykke i et hurtigt tempo kan således vare lige så lang tid som en 4.-delsnode i et musikstykke i et langsomt tempo. Et musikstykkes tempo kan angives som antallet af taktslag per minut, men for at kunne bestemme nodernes faktiske varighed, er man desuden nødt til at angive hvilken nodeværdi, der skal repræsentere et taktslag. Information angives i en tempoangivelse i begyndelsen af noden.

Hvis taktslagene er repræsenteret af en 4.-delsnode kan tempoangivelsen se således ud:

Angivelsen fortæller, at der er 125 taktslag per minut, og at hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode. En 4.-delsnode skal således have en varighed på en 125.-del af et minut, svarende til cirka et halvt sekund. En halvnode varer dobbelt så lang tid som en 4.-delsnode, og den må da have en varighed på cirka et sekund.

Hvis taktslagene er repræsenteret af en halvnode kan tempoangivelsen se således ud:

Angivelsen fortæller, at der er 60 taktslag per minut, og at hvert taktslag er repræsenteret af en halvnode. En halvnode skal således have en varighed på en 60.-del af et minut, svarende til et sekund. En helnode må da have en varighed på to sekunder, og en 4.-delsnode må have en varighed på et halvt sekund.