Nøgler

Hver node i nodesystemet repræsenterer en af stamtonerne. For at fastlægge tonehøjden, dvs. den tone de enkelte noder svarer til, bruger man en nøgle. I princippet kan man nøjes med kun at bruge én nøgle, men da det er besværligt at læse noder med mange bilinjer, benytter man tre forskellige nøgler, der har hver sin tone som udgangspunkt, så brugen af bilinjer minimeres. Nøgler noteres altid i begyndelsen af nodesystemet.

1. G-nøglen

G-nøglen (også kaldet diskantnøglen) fastlægger, at tonen g (over midter-c) er placeret på 2. linje i nodesystemet. G-nøglen snor sig omkring den nodelinje, hvor g er beliggende:

Tonerne i g-nøglen kan huskes med følgende to remser:

G-nøglen er god at bruge, når man skal notere toner, der ligger over midter-c. Nøglen bruges blandt andet i sangbøger og til notation af lyst klingende musikinstrumenter.

Herunder er tonerne i g-nøgle systemet sammenholdt med tonerne på klaveret. Læg mærke til placeringen af midter-c:

2. F-nøglen

F-nøglen (også kaldet basnøglen) fastlægger, at tonen f (under midter-c) er placeret på 4. linje i nodesystemet. F-nøglens to prikker omkranser den nodelinje, hvor f er beliggende:

Tonerne i f-nøglen kan huskes med følgende to remser:

F-nøglen er god at bruge, når man skal notere toner, der ligger under midter-c. Nøglen bruges blandt andet til notation af dybt klingende musikinstrumenter.

Herunder er tonerne i f-nøgle systemet sammenholdt med tonerne på klaveret. Læg mærke til placeringen af midter-c:

3. Klaversystemet

G-nøglen og f-nøglen kombineres ofte til et såkaldt klaversystem. Klaversystemet består af to forbundne nodesystemer med g-nøglen i øverste nodesystem og f-nøglen i nederste nodesystem. Det svarer til et nodesystem med elleve nodelinjer, men hvor den midterste nodelinje er udeladt:

Læg mærke til den symmetriske placering af c'erne (vist til højre), og bemærk at midter-c er beliggende midt mellem de to nodesystemer.

Herunder er tonerne i klaversystemet sammenholdt med tonerne på klaveret (klik på billedet for at se det i stor størrelse):

Klaversystemet er meget rummeligt med hensyn til dybe og lyse toner, og det benyttes derfor i mange slags sammenhænge, blandt andet til notation af klaver, kor, harpe og orgel.

4. C-nøglen

C-nøglen findes i to forskellige udgaver kaldet altnøglen (eller bratschnøglen) og tenornøglen, som fastlægger, at midter-c er placeret på henholdsvis 3. og 4. nodelinje. C-nøglens midte udpeger den nodelinje, hvor midter-c er beliggende:

Altnøglen kan bruges, når man skal skrive noder til bratsch. Tenornøglen kan bruges, når man skal skrive noder til fagot og cello. Ofte bruger man dog g-nøglen eller f-nøglen i stedet, og c-nøglen bruges derfor kun sjældent.

Herunder er tonerne i altnøgle systemet sammenholdt med tonerne på klaveret. Læg mærke til placeringen af midter-c:

5. Oktaveringer

Ved at anbringe et 8-tal under eller over nøglerne kan man angive, at alle noder i nodesystemet skal udføres en oktav henholdsvis under eller over noteret. Alle følgende seks notationer repræsenterer således midter-c:

Et 15-tal under eller over nøglerne angiver, at alle noder i nodesystemet skal udføres to oktaver henholdsvis under eller over noteret

Hvis oktaveringen kun skal gælde for enkelte toner, benyttes i stedet følgende symboler:

	Ottava alta Angiver at noderne under eller over den stiplede linje skal spilles en oktav over noteret. Symbolet er som regel noteret over nodesystemet.
	Quindicesima alta Angiver at noderne under eller over den stiplede linje skal spilles to oktaver over noteret. Symbolet er som regel noteret over nodesystemet.
	Ottava bassa Angiver at noderne over eller under den stiplede linje skal spilles en oktav under noteret. Symbolet er som regel noteret under nodesystemet.
	Quindicesima bassa Angiver at noderne over eller under den stiplede linje skal spilles to oktaver under noteret. Symbolet er som regel noteret under nodesystemet.

6. Nøgleskift

Normalt benytter man den samme nøgle gennem et helt musikstykke. I nogle tilfælde kan det dog være praktisk at foretage et nøgleskift, eksempelvis hvis melodien bliver meget dyb, og man vil undgå brugen af for mange bilinjer:

Ved nøgleskift noteres den nye nøgle det sted i takten, hvor nøgleskiftet indtræder. Hvis nøglen skifter ved begyndelsen på et nyt nodesystem (en ny linje), skal den nye nøgle både noteres i slutningen af foregående nodesystem og i begyndelsen af det nye nodesystem.

Hver node i nodesystemet repræsenterer en af stamtonerne. For at fastlægge tonehøjden, dvs. den tone de enkelte noder svarer til, bruger man en nøgle. De mest almindelige nøgler er g-nøglen og f-nøglen. Nøgler noteres altid i begyndelsen af nodesystemet.

1. G-nøglen

G-nøglen (også kaldet diskantnøglen) fastlægger, at tonen g (over midter-c) er placeret på 2. linje i nodesystemet. G-nøglen snor sig omkring den nodelinje, hvor g er beliggende:

Tonerne i g-nøglen kan huskes med følgende to remser:

G-nøglen er god at bruge, når man skal notere toner, der ligger over midter-c. Nøglen bruges blandt andet i sangbøger og til notation af lyst klingende musikinstrumenter.

Herunder er tonerne i g-nøgle systemet sammenholdt med tonerne på klaveret. Læg mærke til placeringen af midter-c:

2. F-nøglen

F-nøglen (også kaldet basnøglen) fastlægger, at tonen f (under midter-c) er placeret på 4. linje i nodesystemet. F-nøglens to prikker omkranser den nodelinje, hvor f er beliggende:

Tonerne i f-nøglen kan huskes med følgende to remser:

F-nøglen er god at bruge, når man skal notere toner, der ligger under midter-c. Nøglen bruges blandt andet til notation af dybt klingende musikinstrumenter.

Herunder er tonerne i f-nøgle systemet sammenholdt med tonerne på klaveret. Læg mærke til placeringen af midter-c:

3. Klaversystemet

G-nøglen og f-nøglen kombineres ofte til et såkaldt klaversystem. Klaversystemet består af to forbundne nodesystemer med g-nøglen i øverste nodesystem og f-nøglen i nederste nodesystem. Det svarer til et nodesystem med elleve nodelinjer, men hvor den midterste nodelinje er udeladt:

Læg mærke til den symmetriske placering af c'erne (vist til højre), og bemærk at midter-c er beliggende midt mellem de to nodesystemer.

Klaversystemet er meget rummeligt med hensyn til dybe og lyse toner, og det benyttes derfor i mange slags sammenhænge, blandt andet til notation af klaver.