Forslag til aktiviteter der kan laves i tilknytning til temaforløbet.

1. Diskussion

Tænk og diskuter

Tænk og diskuter

  • Hvilke operaer kender du?
  • Hvilken epoke i operahistorien tiltaler dig mest?
  • Hvilke elementer i operaen (sang, musik, dramaturgi, kostumer, kulisser) mener du, er de vigtigste?
  • Hvilken rolle har operaen i dag over for musicals?
  • Appellerer opera til unge mennesker? Hvordan kan man skabe en opera, der appellerer til unge mennesker?
  • Hvilke elementer og ideer synes du, man kan tilføre operaen i fremtiden?
  • Hvilke fordele er der ved opera med en given struktur af recitativer og arier? Hvilke fordele er der ved opera i mere fri form?
  • Wagner slukkede lyset i publikumsdelen af teatersalen for at skabe mere fokus på værket. Hvad synes du – skal lyset være tændt eller slukket?
  • I moderne operaopsætninger bruger man enten kvinder eller kontratenorer som erstatning for kastraterne. Hvilken af de to stemmetyper er den bedste erstatning?

Lyt og diskuter

  • Lyt til Verdis ouverture til La Traviata og Wagners ouverture til Lohengrin. Hvordan adskiller de sig fra hinanden?
  • Lyt til ouverturen til Monteverdis L'Orfeo. Hvordan adskiller den sig fra senere tiders ouverturer?
  • Lyt til prologen til Jacopo Peris Euridice og prologen til Monteverdis L'Orfeo. Hvordan adskiller de sig fra hinanden?

2. Analyse

Skriftlig øvelse

Opgaver

Opgaveeksempler med udgangspunkt i opgavematerialet herunder:

  • Skriftlig, individuel. Foretag en skriftlig analyse af en valgfri arie eller et valgfrit recitativ. Udvælg selv parametre til analyse. Analysen skal indledes med en kort karakteristik af operaen og dens handling. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Omfang 1-2 tekstsider.
  • Skriftlig, i grupper. Gå sammen i grupper på to personer. Foretag i fællesskab en analyse af en arie og et recitativ. Udvælg selv parametre til analyse. Analyserne skal indledes med en kort karakteristik af de to operaer og deres handling. Diskuter jeres analyser, og lav derefter i fællesskab en sammenlignende analyse af arien og recitativet, hvor I kommenterer ligheder og forskelle med særligt henblik på genreforskelle mellem arien og recitativet. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Omfang ca. 4 tekstsider.
  • Mundtlig, individuel. Foretag en analyse af en valgfri arie med henblik på en mundtlig fremlæggelse af dine resultater. Analysen skal indledes med en kort karakteristik af operaen og dens handling. Udvælg selv parametre til analyse. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Start fremlæggelsen med at afspille den pågældende arie for dine tilhørere. Fremlæggelsens varighed ca. 12 minutter.

Med henblik på at træne eleverne i bestemte analysemetoder kan læreren eventuelt udvælge det musikstykke og de parametre, der skal indgå i opgaverne.

Analysen bør så vidt muligt tage udgangspunkt i både musik, tekst og dramaturgi. Eleverne kan med fordel se det udsnit af operaen, hvorfra det valgte materiale til analyse stammer. De fleste større operaer er tilgængelige på YouTube.

Opgavemateriale

Arier

Recitativer

Lytteøvelse

Lytteøvelse

Læs vejledningen til lyttemetoden intensiv lytning. Foretag fælles auditive analyser ved brug af intensiv lytning med udgangspunkt i et eller flere musikstykker fra opgavematerialet herover.

Intensiv lytning kan eksempelvis bruges som fælles optakt til elevernes selvstændige, skriftlige analysearbejde.

3. Projektarbejde

Skriftlig øvelse

Emneeksempler

Brug emneeksemplerne som inspiration til arbejdet med SRP, SRO, SSO og AT. Eksemplerne er ikke komplette opgaveformuleringer, men problemstillinger der kan indgå i en opgaveformulering. Enhver opgaveformulering bør inddrage de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og diskussion.

Verdi vs Wagner (musik + historie + tysk)

  • Formålet er at undersøge forskelle mellem komponisterne Verdi og Wagner. I undersøgelsen foretages musikalske analyser af en eller flere operaer af de to komponister. Undersøgelsen skal indeholde en indplacering af de to komponister i operahistorien, særligt med hensyn til Wagners brud med tidligere traditioner.

Opera buffa (musik + drama)

  • Formålet er at undersøge humoren som virkemiddel i opera buffa genren (den komiske opera). I undersøgelsen foretages en analyse af udvalgte dele af Figaros Bryllup (Mozart, 1786) og en sammenlignende analyse af instruktøren Peter Sellars' filmversion af samme opera (1990).

Forholdet mellem musik, tekst og dramaturgi (musik + sprogfag)

  • Formålet er at undersøge forholdet mellem musik, tekst og dramaturgi i udvalgte arier. I undersøgelsen foretages analyser med særlig fokus på tekstens stemning og budskab, og på de musikalske og dramaturgiske virkemidler der skaber (eller kontrasterer) denne stemning og dette budskab. Undersøgelsen kan indbefatte en diskussion af, hvilken betydning det har, at operaer ofte opføres på tysk, fransk, italiensk eller russisk.

Operaer og musicals (musik + drama)

  • Formålet er at undersøge, hvordan opera adskiller sig fra moderne musicals, både musikalsk, scenisk og dramaturgisk. I undersøgelsen foretages analyser af udvalgte operaer og musicals, og der gives en begrundet vurdering af, hvorvidt de to genrer appellerer til forskelligt publikum.

4. Arrangering

Skriftlig øvelse

Opgaver

Opgaveeksempler med udgangspunkt i opgavematerialet herunder:

  • Komplet arrangement. Opgaven stilles lig den satsopgave, eleverne prøves i ved den skriftlige eksamen på A-niveau. Opgaveformuleringen fremgår af vejledningen til musik A-niveau.
  • Satstekniske principper. Kortere opgave med fokus på et eller flere afgrænsede principper, eksempelvis stemmeføring, medstemme, modstemme, blokharmonisering, rytmiseret flydekor, korsvar, scatsang, grundtonebaseret basstemme, walking bas, groove, fills eller trommestemme. Eleverne kan med fordel arbejde med redigering af allerede afleverede opgaver, så der arbejdes videre på den samme opgave hen mod et komplet arrangement.

Det er vigtigt, at eleven vælger (eller får tildelt) en sang fra opgavematerialet, tilsvarende den disciplin, eleven går til skriftlig eksamen i. Opgaveformuleringen skal stemme overens med den valgte disciplin.

Opgavemateriale

Pop/rock-arrangement

  • Med inspiration fra Alexander Kariotis' indspilning af Nessun Dorma - No One Sleeps kan eleverne udarbejde pop/rock-versioner af operaarier. Derved kan disciplinen pop/rock-arrangement bringes i spil. Klassen kan eventuelt i fællesskab reharmonisere og omrytmisere en udvalgt arie med henblik på efterfølgende udarbejdelse af individuelle arrangementer.

Jazz-arrangement

  • Med inspiration fra Baie Big Bands indspilning af Habanera, kan eleverne udarbejde jazz-versioner af operaarier. Derved kan disciplinen jazz-arrangement bringes i spil. Klassen kan eventuelt i fællesskab reharmonisere og omrytmisere en udvalgt arie med henblik på efterfølgende udarbejdelse af individuelle arrangementer.

Vokalarrangement

  • Fairest Ilse (H. Purcell, 1691). Operasangbogen, side 12.
  • Ombra mai fù (G. F. Händel, 1738). Operasangbogen, side 17.
  • Se voul ballare (W. A. Mozart, 1786). Operasangbogen, side 38.
  • Chère enfant (J. Offenbach, 1880). Operasangbogen, side 122.
  • Fordum var der fred på gaden (C. Nielsen, 1905). Operasangbogen, side 154.

5. Quiz og spil

Quiz og spil

Quiz - Tip en 15'er

Quiz og spil

Spil

Nedenstående to lærerige spil kan bruges til sjov variation af undervisningen. Der findes materiale med udgangspunkt i opera til begge spil.

6. Sang

Syng og spil

Fællessang

Operasangbogen (Wilhelm Hansen, 1995) rummer et bredt udsnit af operaarier noteret med melodi og becifring. Blandt de mere anvendelige er:

  • When I am laid in earth (H. Purcell, 1689). Side 11.
  • V'adoro, pupille (G. F Händel, 1724). Side 15.
  • Ombra mai fù (G. F Händel, 1738). Side 17.
  • Che farò senza Euridice (C. W. Gluck, 1762). Side 20.
  • La donna é mobile (G. Verdi, 1851). Side 95.
  • O du, mein holder Abendstern (R. Wagner, 1845). Side 107.

Følgende arier udskrevet for vokal og klaver kan også benyttes:

Syng og spil

Korsang

Operasangbogen (Wilhelm Hansen, 1995) indeholder et lille antal korsatser. Blandt de mere anvendelige er:

  • Das klinget so herrlich (W. A. Mozart, 1791). For SATB. Side 51.
  • Va, pensiero (G. Verdi, 1842). For SSA. Side 57.

Følgende partiturer for SATB og klaver kan også benyttes:

Hvis der er elever, der har udarbejdet flerstemmige vokalarrangementer i forbindelse med satsdisciplinen vokalarrangement, kan man til en afveksling synge disse. Det kan være motiverende og lærerigt for eleverne at høre deres satser i praksis.

7. Spil

Syng og spil

Sammenspil

Opera er ikke velegnet til traditionel sammenspilsundervisning. Hvis klassen i forbindelse med arrangering har bearbejdet sangene i et pop/rock- eller jazz-arrangement, kan eleverne dog med fordel opføre deres arrangementer i mindre sammenspilsgrupper.

Mindre sammenspilsgrupper med en mere klassisk inspireret besætning (eksempelvis vokal, klaver, træblæsere og strygere) er også mulige, hvorved sangenes originale udtryk bevares. På imslp.org findes instrumentalversioner af mange arier, dog ofte i meget høj sværhedsgrad.

Syng og spil

Solospil

Ved den mundtlige eksamen på B- og A-niveau henholdsvis kan og skal eleverne vise solistiske færdigheder. Det kan foregå på følgende tre måder:

Melodi med akkompagnement

  • Solisten synger melodien eller spiller den på et melodiinstrument (eksempelvis saxofon eller cello). Solisten akkompagneres af klaver, guitar eller en mindre sammenspilsgruppe. Noderne til fællessang (afsnit 6) kan eventuelt benyttes.

Instrumental (improviseret) solo

  • I forbindelse med et sammenspilsnummer spiller solisten en instrumental solo, der kan være improviseret.

Solooptræden (uden akkompagnement)

  • Solisten spiller melodi og akkompagnement alene - fortrinsvis relevant for pianister og guitarister. Mange af de kendte arier findes i klaverversioner, eksempelvis i bogen Opera at the Piano (Hal Leonard, 1998). Mange opera ouverturer findes også i (ofte meget svære) klaverversioner på imslp.org.

8. Oplevelser

Oplevelser

Forestillinger

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater er Danmarks nationalscene og byder hver sæson på en bred vifte af forskellige operaer fra forskellige epoker. De tidlige operaer bliver ofte opført i samarbejde med ensemblet Concerto Copenhagen, som har specialiseret sig i tidlig musik, og disse forestillinger forgår altid på Gamle Scene. Operaer komponeret efter 1800 spilles normalt på den store scene i det nye operahus og akkompagneres af Det Kongelige Kapel. Kammeroperaer fremføres på Takkelloftet, som er en mindre og mere intim scene i det nye operahus.

Har man ikke mulighed for at tage til København, kan man nyde godt af de forestillinger, som kommer på turne rundt omkring i landet. Det er i øvrigt også muligt at komme på rundvisning i både det gamle og det nye operahus.

Den Jyske Opera
Den Jyske Opera er et 65 år gammelt turnerende operakompagni, der har fast base i Musikhuset i Århus. Hvert år drager det på turne rundt omkring i landet på store og små scener – også i Det Kongelige Teater. Kompagniet tæller blandt andet et fuldtidsansat kor, og forestillingerne bliver til i samarbejde med landsdelsorkestrene Århus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester og Copenhagen Phil.

Den Fynske Opera
Den Fynske Opera holder til i Odense og sætter normalt fire produktioner op om året. Repertoiret tæller mange nyskrevne operaer, men også projekter, der henvender sig til publikummer, som gerne vil introduceres til genren. Arrangementerne "Operacafe" og "Den fynske opera på hjul", som også spilles rundt omkring i landet, er skabt med henblik på dette publikum.

Copenhagen Opera Festival
En uge hver sommer afholdes Copenhagen Opera Festival, hvor der er et tæt pakket program med arrangementer over hele byen, og der skulle være lidt for enhver smag – lige fra fælles morgensang, operabingo, master classes, foredrag og børneevents til aftenlounge og forestillinger i havnerundfarten.

Rejser

De fleste større byer har et operahus, hvor der afholdes forestillinger og tilbydes rundvisninger. Går turen til Sverige eller Tyskland kan man eksempelvis besøge:

Drottningholms Slotsteater
Lægger man vejen forbi Stockholm, kan en tur i det gamle svenske barokteater varmt anbefales. I dette teater fra 1766 opføres på autentisk vis forestillinger fra 1600- og 1700-tallet, og blandt andre Mozart, Haydn, Gluck, Rameau, Vivaldi og Monteverdi står på programmet. Sæsonen løber fra april og frem til oktober.

Man kan også her komme på rundvisning og se teatret, kulisserne og ikke mindst det gamle imponerende og velbevarede teatermaskineri, som også tæller tordenmaskinen og vindmaskinen. Man kan også komme på besøg i de gamle loger bag scenen, hvor sangerne boede med deres familier. Den klassiske Bergman-filmatisering af Mozarts Tryllefløjten blev i øvrigt indspillet på dette teater.

Bayreuther Festspielhaus
Den, der er særligt glad for Wagner, kan tage en tur til Bayreuth i Tyskland og se det operahus, som han selv lod bygge. Her står der Wagner på programmet – hele sæsonen. Man skal dog være ude i ganske god tid, da billetterne normalt er udsolgt allerede et års tid før sæsonstart. Resten af året er huset dog åbent for gæster, der ønsker en rundvisning på teatret. Operahuset og festspillene ledes stadig af Richard Wagners efterfølgere.

Margravial Operahus
Og når man alligevel er taget ned til Bayreuth, kan man også besøge det helt ubeskriveligt smukke barokteater Margravial Operahus, som blev bygget mellem 1745 og 1750. Her står der tidlig musik på programmet af blandt andre Hasse, Mozart, Beethoven, Weber og Händel. Der er plads til 500 publikummer. Dele af filmen Farinelli blev optaget her. Teatret er på Unescos verdensarvsliste og er ifølge samme kilde så velbevaret og autentisk, at selv akustikken er den samme som for 270 år siden.

9. Supplerende materiale

Supplerende materiale

Bøger

  • Andreasen, Mogens Wenzel: Operaguide. Olufsen Bøger, 2014.
  • Dürrfeld, Peter: Operaguide. Informations Forlag, 2007.
  • Schepelern, Gerhard: Operabogen. Gyldendal, 1993.
  • Weiss, Piero: Opera: A History in Documents. Oxford University Press, 2002.

Film

Mange af de kendte operaer kan findes i fuld længde på YouTube.
På YouTube findes også en interessant debatudsendelse om Verdi og Wagner:
Verdi vs Wagner: 200th Birthday Debate (2013).

Spillefilmen Farinelli (1994) giver - med udgangspunkt i kastratsangeren Farinelli - et interessant indblik i barokkens opera og kastratsangernes liv.

Noder

De fleste ældre operaer er gratis tilgængelige på imslp.org. I mange tilfælde findes både fuldt udskrevne orkesterpartiturer, reducerede klaverpartiturer (klaverudtog), partiturer for sang og klaver og partiturer for klaver og strygere.

Operasangbogen (Wilhelm Hansen, 1995) rummer et bredt udsnit af operaarier og -kor. Sangene er noteret med melodi og becifring og transponeret til anvendelige tonearter.