Liste over generelle musikalske kendetegn ved opera. Listen er ikke udtømmende, og der findes meget opera, der afviger fra disse meget generelle kendetegn.

Indhold

1. Stor variation
Grundlæggende er opera en musikgenre med meget varierede stilistiske indslag. Dels strækker genren sig over en periode på 400 år, dels eksisterer der mange forskellige undergenrer, og dels er genren udbredt over et forholdvis stort geografisk område (med stor indflydelse fra især Italien, Tyskland, Frankrig, England og Rusland).

Operaen hører hjemme i den vestlige klassiske musik, og det musikalske udgangspunkt er derfor det vestlige tonesystem, hvor oktaven inddeles i tolv halvtoner. Den instrumentale udgangspunkt er i forlængelse heraf vestlige klassiske musikinstrumenter.

2. Musikalske kendetegn
Form
  • I barokken en form af skiftevis recitativer og arier (ofte dacapoarier), med enkelte indslag af duetter og instrumentalmusik. I wienerklassikken opløses gradvis de gamle former. I romantikken en musikalsk mere sammenhængende form som i partituret er inddelt i numre (nummeropera). I modernismen afhænger formen af komponist, genre og oprindelsesland.
  • De fleste operaer indledes med en ouverture. De tidligste ouverturer er hovedsageligt en slags fanfare, der signalerer forestillingens begyndelse til publikum. De senere ouverturer indeholder musikalsk materiale fra selve operaen og forbereder dermed publikum på forestillingen.

Instrumentation
  • Træblæsere, messingblæsere, slagtøj, tangentinstrumenter og strygere.
  • I barokken et forholdsvis lille orkester, der blev ledet af orkesterets cembalist. Fra romantikken et væsentlig større orkester, der blev ledet af en dirigent. Omkring år 1900 opstod den mindre opera, kammeroperaen, som blot benytter et lille kammerorkester.

Melodik
  • Recitativer, hvor ordene fremsiges i et syngende tonefald men ikke danner egentlige melodier.
  • Arier, som er struktureret melodisk sang hvor ordene synges.

Harmonik
  • Funktionsharmonik.
  • I modernismen også eksperimenter med nye kompositionsmetoder, eksempelvis tolvtoneteknik.

Vokal
  • Frem til starten af 1800-tallet favoriseres de lyse stemmetyper, særligt kastratstemmen.
  • Fra midten af 1800-tallet opstår den moderne sangteknik, og man favoriserer nu de dybere stemmetyper, eksempelvis heltetenoren og den dramatiske baryton.

Tekst
  • Tidligere blev operaer ofte opført på modersmålet (i Danmark på dansk), men nu synges de som regel på originalsproget (typisk tysk, fransk, italiensk eller russisk). Mange operahuse har tekstanlæg over scenen, der viser en oversættelse af teksten.