Ophavsret og musik

Ophavsretsloven er det regelsæt, der beskytter ophavsmænd, udøvende kunstnere og producenter mod, at deres værker og præstationer bliver kopieret eller brugt offentligt uden deres samtykke. I denne artikel kan du læse om Ophavsretslovens betydning i forhold til musik, sangtekster og noder.

1. Ophavsretslovens formål

Ophavsretslovens formål er først og fremmest at beskytte ophavsmændene, dvs. de skabende kunstnere. Loven sikrer de skabende kunstnere en række rettigheder vedrørende deres værker, for eksempel retten til at modtage vederlag hver gang deres værk anvendes i en offentlig sammenhæng.

Ophavsretsloven sikrer også en række rettigheder til de udøvende kunstnere og producenterne. De udøvende kunstnere er dem, der fremfører værker, for eksempel de musikere der medvirker på en musikindspilning eller som spiller til en live koncert. Producenterne er dem der producerer værker, for eksempel de pladeselskaber der producerer cd'er. De udøvende kunstneres og producenternes rettigheder kaldes for nærtstående rettigheder, fordi de er nærtstående i forhold til ophavsmændenes rettigheder.

Endelig sikrer Ophavsretsloven, at samfundet kan få adgang til offentliggjorte værker på bestemte vilkår.

På engelsk og amerikansk bruges ordet "Copyright", som henviser til ophavsretsloven i de to respektive lande. Udenlandske og danske værker er beskyttet i Danmark i henhold til den danske Ophavsretslov, mens danske værker er beskyttet i udlandet i henhold til de respektive landes love.

2. Beskyttelsens omfang

Ophavsretsloven beskytter alle typer af musikværker, uanset om musikværket foreligger på noder, eller om det alene er fikseret på en lydoptagelse. Beskyttelsen omfatter både den musikalske komposition, en eventuel tilknyttet sangtekst og en eventuel indspilning af musikværket.

Et musikværk er beskyttet fra det øjeblik, det bliver skabt (musikværket skal altså ikke registreres, for at man får ophavsret). For at et musikværk kan opnå beskyttelse, kræver det dog, at det har en såkaldt værkshøjde. Værkshøjden indebærer, at musikværket skal være:

• et resultat af en ophavsmands egen selvstændigt skabende intellektuelle indsats.
• et udtryk for originalitet eller særpræg. Ved særpræg forstås, at to uafhængige personer ikke må kunne opnå det eksakt samme resultat.

Der er ingen objektive kvalitetskrav, hvilket betyder, at ”dårlig” kunst godt kan have værkshøjde.
Værkshøjden betyder i praksis, at enkelte toner, enkelte akkorder eller en specifik lyd som udgangspunkt ikke kan opnå beskyttelse, da de ikke er et udtryk for originalitet eller særpræg. En rækkefølge af toner (en melodi) kan derimod godt opnå beskyttelse, mens vi bevæger og ind i en gråzone, hvad angår en rækkefølge af akkorder.

Ophavsretsloven beskytter ikke de tilgrundliggende ideer og principper til et musikværk. Kun den konkrete udformning af musikværket kan beskyttes. Man kan således ikke hævde eneret på en bestemt stilart eller på en bestemt brug af et musikinstrument. Men man kan modsætte sig, at andre efterligner den konkrete udformning af ens værk.

3. Overdragelse af rettigheder

En ophavsmand kan vælge at overdrage dele af sine rettigheder til et værk til en anden, hvorved det ikke længere er ophavsmanden, der har rettighederne til for eksempel at fremstille eksemplarer af sit værk.

Mange ophavsmænd vælger eksempelvis at overdrage salgsrettighederne til deres værker til en bestemt rettighedsorganisation. Derved slipper ophavsmændene for at bruge tid på administrativt salgsarbejde, og brugerne af deres værker kan nøjes med blot at henvende sig til én rettighedsorganisation, frem for at skulle henvende sig til hver enkelt ophavsmand.

Inden for musikverdenen overdrager langt de fleste ophavsmænd dele af deres rettigheder til en eller flere af følgende organisationer:

Koda – www.koda.dk

Koda forvalter fremførelsesrettigheder for musikværker på vegne af komponister, tekstforfattere og musikforlag. Koda sørger for betaling til dem, der har skrevet musikken, når musikken spilles offentligt.

Gramex – www.gramex.dk

Gramex forvalter fremførelsesrettigheder for musikværker på vegne pladeselskaber og udøvende kunstnere. Gramex sørger for betaling til dem, der har indspillet musikken, når den pågældende indspilning spilles offentligt.

NCB – www.ncb.dk

NCB forvalter lydfæstningsrettigheder for musikværker på vegne af komponister, tekstforfattere og musikforlag. NCB sørger for betaling til dem, der ejer rettighederne til musikken, når musikken udgives på cd, vinyl, dvd, film, video og lignende. Musik som ikke udgives i forbindelse med levende billeder (film, video, reklame mv.) og som udelukkende udgives digitalt forvalter NCB ikke rettigheder til.

Musikforlag

Musikforlag (herunder nodeforlag) arbejder for udbredelsen af ophavsmandens værker og bistår ham/hende med eksempelvis tilladelser og værkanmeldelser til Koda. Til gengæld får musikforlæggeren ret til at udgive musikken på tryk eller indspilning, samt ret til at få en andel af ophavsmandens Koda- og NCB-vederlag.

Copydan Tekst & Node – www.tekstognode.dk

Copydan Tekst & Node forvalter kopirettigheder for noder og sangtekster på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlag. Copydan Tekst & Node sørger for betaling til dem, der har skrevet musikken, når virksomheder, skoler og uddannelsesinstitutioner kopierer noder og sangtekster fra internet- og bogudgivelser og distribuerer kopierne til medarbejdere og elever.

4. Privat brug af musik

Hvis man lovligt har erhvervet et musikværk, må man anvende det til privat brug, lige så ofte man vil. Ved privat brug forstås, at musikværket anvendes af en selv eller af en person i husstanden. Musikværket må også anvendes uden for husstanden, for eksempel på mp3-afspilleren, på arbejdspladsen, i bilen, i sommerhuset og til private fester hos andre.

Det er tilladt at fremstille enkelte kopier af et musikværk til privat brug, såfremt man er den retmæssige ejer af værkseksemplaret, og såfremt at dette er lovligt erhvervet (§ 12). Kopien af musikværket må ligeledes anvendes uden for husstanden, for eksempel til en privat fest hos en ven. Kopieringen må ikke laves af en såkaldt fremmed medhjælp, der medvirker i erhvervsøjemed. Det betyder, at man eksempelvis ikke må benytte en kopibutik til at fremstille fotokopier af et sæt noder.

Hvis musikværket er købt på et fysisk medie, for eksempel en cd, en lp eller som nodehæfte, må man videresælge det fysiske medie. Hvis man har kopieret værket, for eksempel ved at have overført det til en computer, skal man slette alle kopier af værket, hvis man sælger det fysiske medie med værket på. Man må ikke videregive eller sælge kopier af musikværket, heller ikke selv om man ikke længere selv anvender kopien.

5. Offentlig brug af musik

Hvis man anvender et ophavsretligt beskyttet musikværk i offentlig sammenhæng, skal man betale et vederlag til rettighedshaverne (herunder ophavsmænd, udøvende kunstnere, pladeselskaber og musikforlag). Der findes dog en række undtagelser herfor, jævnfør afsnit 6. Rettighedshaverne har desuden krav på at blive nævnt i forbindelse med brugen af værket. Herunder følger en kort guide til, hvor man skal indhente rettigheder ved forskellige slags brug af musikværker.

Fremførsel af musikværker

Hvis man vil fremføre en komposition, eller et brudstykke af en komposition, skal man indgå aftale med Koda. Hvis man vil fremføre en indspilning, eller et brudstykke af en indspilning, skal man indgå aftale med Koda og Gramex. Koda opkræver også for Gramex på nogle områder, og i nogle tilfælde er det derfor nok kun at indgå aftale med Koda.

Al musik er omfattet af den såkaldte tvangslicens, hvilket betyder, at rettighedshaverne ikke kan forbyde brugen af det beskyttede værk eller stille nogen som helst vilkår for brugen heraf. Man er altså i sin gode ret til at fremføre et hvilket som helst musikværk i alle typer af sammenhænge, så længe man blot indgår aftale med de ovennævnte rettighedsorganisationer.

Man må dog ikke fremføre et musikværk i en sammenhæng, som kan være misvisende eller krænkende for ophavsmandens kunstneriske anseelse. Det betyder, at ved fremførsel af musikværker i film, reklamer og musikdramatiske værker (opera, ballet, musical) og i reklamemæssig, politisk, religiøs eller pornografisk sammenhæng, skal man have forudgående tilladelse fra rettighedshavere til musikværket. Koda og Gramex kan ikke give denne tilladelse, hvorfor man skal rette henvendelse direkte til rettighedshaverne. Sørg for at aftalen nedfældes på skrift.

Indspilning af musikværker

Hvis man vil indspille og udgive et eksisterende musikværk på CD, vinyl, DVD eller lignende, skal man rette henvendelse til NCB. Hvis musikværket ikke tidligere har været indspillet, skal man desuden have tilladelse fra rettighedshaverne selv. Hvis man vil bearbejde musikværket, for eksempel ændre i melodi, tekst eller arrangement, skal man ligeledes have tilladelse fra rettighedshaverne selv. Sørg for at aftalen nedfældes på skrift. Hvis man kun udgiver musikværket digitalt (og ikke udgiver musikværket som en del af en video, film eller lignende) skal man i stedet indgå aftale med KODA.

Distribution af musikværker

Hvis man vil distribuere (videregive eller sælge):

• Indspilninger i digital form, skal man indgå aftale med Koda og Gramex.
• Indspilninger i fysisk form, for eksempel på CD, skal man indgå aftale med NCB.
• Noder, akkorder og sangtekster i digital eller fysisk form, skal man indgå aftale direkte med rettighedshaverne. Sørg for at aftalen nedfældes på skrift.

Sampling og remix af musikværker

Hvis man vil sample eller remixe et musikværk, skal man have forudgående tilladelse fra rettighedshaverne til musikværket. Selvom det kun er melodien man sampler eller remixer, kræver det også tilladelse fra en eventuel tekstforfatter, fordi tekst og melodi i de fleste tilfælde er meget nært tilknyttede.

Sørg for at aftalen nedfældes på skrift, så den kan dokumenteres ved eventuelle tvister. Ofte vil de oprindelige ophavsmænd kræve at få (økonomiske) andele i det nye værk (som indeholder samplingen), og det oprindelige pladeselskab vil også kræve en betaling.

Citatretten finder ikke anvendelse ved sampling af musikværker.

Rettighedshavere der ikke er medlem af Koda, Gramex og NCB

Nogle ganske få komponister og tekstforfattere er ikke medlem af Koda og NCB. Hvis man vil benytte et af deres musikværker i offentlig sammenhæng, skal man rette direkte henvendelse til komponist og tekstforfatter. De vil så kunne gøre krav på et vederlag for brugen af musikværket.

Nogle ganske få udøvende kunstnere og pladeselskaber er ikke medlem af Gramex. De har i henhold til Ophavsretslovens §68 ikke krav på vederlag for brugen af deres musikværker, og deres musikværker kan således benyttes frit. Ved fremførsel af musikværker i film, reklamer og musikdramatiske værker (opera, ballet, musical) og ved fremførsel af musikværker i reklamemæssig, politisk, religiøs eller pornografisk sammenhæng, skal man dog have forudgående tilladelse fra alle rettighedshaverne til musikværket.

6. Undtagelser

Ud fra hensynet til samfundsmæssige interesser er der fastsat visse indskrænkninger i ophavsmandens rettigheder. Ophavsretsloven indeholder således en række undtagelser, som tillader, at et musikværk i specifikke tilfælde kan benyttes offentligt uden forudgående tilladelse fra ophavsmanden og uden betaling af vederlag til ophavsmanden. Undtagelserne er:

Ophavsrettens gyldighedstid (§ 63)

Ophavsretten til et musikværk gælder i 70 år efter ophavsmandens død, dvs. i ophavsmandens levetid plus 70 år. Beskyttelsestiden for de nærtstående rettigheder (udøvende musikere og producenter) gælder i 50 år efter fremførelsen, optagelsen eller udgivelsen. Når et værk ikke tidligere har været udgivet, har den, som for første gang lovligt offentliggør eller udgiver værket efter udløbet af den ophavsretlige beskyttelse, rettigheder til værket i 25 år efter offentliggørelsen eller udgivelsen.

Et musikværk kan således frit benyttes, hvis både komponist og tekstforfatter er død for mere end 70 år siden, og hvis der er forløbet mere end 25 år siden værkets første offentliggørelse. Hvis tekstforfatteren stadigvæk lever, er det kun den musikalske komposition, der kan benyttes frit.

En indspilning kan benyttes frit, hvis både komponist og tekstforfatter er død for mere end 70 år siden, hvis indspilningen er foretaget for over 50 år siden, og hvis indspilningen første gang er udgivet for over 25 år siden.

Et nodetryk kan benyttes frit, hvis både komponist og tekstforfatter er død for mere end 70 år siden, og hvis nodetrykket er udgivet for over 70 år siden. Hvis det pågældende nodetryk er af nyere dato, og hvis rettighederne til musikværket er udløbet, må man ikke benytte det pågældende nodetryk, men man må gerne fremstille sit eget nodetryk af musikværket og distribuere det.

Citatretten (§ 22)

Det er tilladt at citere et værk i overensstemmelse med god skik og i et omfang, som betinges af formålet. Man må dog ikke fremstille et citat i en sammenhæng, som kan være misvisende eller krænkende for ophavsmandens kunstneriske anseelse, og man skal altid angive, hvor man citerer fra, dvs. hvem ophavsmanden til citatet er.

Selvom citatretten oftest finder anvendelse ved tekstværker, så kan den også anvendes på visse andre typer af værker, som for eksempel på musikværker.

Der er ingen eksplicitte regler som regulerer, hvad der er "god skik". Det vil altid bero på en vurdering af det konkrete tilfælde, og der er således ingen faste grænser for et lovligt musikcitat, hverken tidsmæssigt eller med hensyn til antallet af takter.

Grundlæggende er et musikcitat kun lovligt, såfremt det indgår i et andet værk, og såfremt det bruges til at illustrere eller understrege noget. Musikcitater der bruges i forbindelse med markedsføring falder derfor ikke ind under god skiks-betragtningen, og det samme gælder musikcitater brugt i forbindelse med sampling og remix.

Offentlig fremførelse ved arrangementer hvor musikken ikke er det væsentlige (§ 21)

Det er tilladt at fremføre et musikværk offentligt, såfremt det sker ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden betaling, hvis fremførelsen ikke er det væsentlige ved den pågældende foranstaltning, og hvis denne ikke finder sted i erhvervsøjemed.

Det betyder i praksis, at man frit må fremføre musikstykker ved eksempelvis familiefester og Sankt Hans aften arrangementer.

Offentlig fremførelse ved gudstjenester og undervisning (§ 21)

Det er tilladt at fremføre et musikværk offentligt, såfremt det sker til brug ved gudstjeneste (omfatter religiøse ceremonier i alle trossamfund) eller undervisning. Hvis undervisningen sker i erhvervsøjemed, gælder undtagelsen dog ikke. Undtagelsen finder ej heller anvendelse ved kirke- og skolekoncerter.

Koda og en række kirkekomponister mener, at undtagelsen vedrørende gudstjenster burde bortfalde, fordi den stiller komponisterne til den kirkelige musik urimeligt dårligt.

Uddeling af sangtekster (§ 18)

Udgivne sangtekster må gengives i sanghæfter til brug ved ikke-erhvervsmæssige lejligheder. Der må dog ikke fremstilles mere end 300 eksemplarer af sanghæftet, sanghæftet må kun indeholde enkelte sangtekster (ikke nærmere defineret), og sanghæftet må ikke indeholde noder eller akkorder til sangene.

7. Overtrædelse af ophavsretten

Overtrædelse af ophavsretten kan give bøde eller fængsel indtil ét år og seks måneder. Rettighedshaveren kan ved en krænkelse desuden anlægge en civil retssag og i denne kræve:

• Et rimeligt vederlag, svarende til det man normalt skulle have betalt for udnyttelsen.
• Erstatning for yderligere skade, hvilket kræver, at der kan påvises et tab. Dette tab kan også omfatte udgifter til efterforskning af sagen. Tabet ansættes ofte skønsmæssigt, og der kan i den forbindelse tages hensyn til krænkerens vinding.
• Godtgørelse for ikke-økonomisk skade, typisk i form af ærekrænkelse eller lignende. Det kan for eksempel blive aktuelt, hvis der spredes dårlige kopier.
• Tilbagekaldelse, tilintetgørelse og/eller udlevering til rettighedshaveren af krænkende varer og produkter.
• Offentliggørelse af den dom, hvor krænkeren dømmes.

Grovere tilfælde af overtrædelse af ophavsretten, for eksempel hvis der i kommercielt øjemed fremstilles og spredes ulovlige kopier af musikstykker og film, kaldes pirateri.