Puls og tempo

For at kunne læse noder skal man både kunne aflæse tonernes tonehøjde og deres varighed. Hvis du har læst artiklerne om nodelæsning, er du allerede i stand til at aflæse tonehøjden. I denne serie af artikler om rytmik kan du lære at aflæse tonernes varighed.

1. Rytmik

Begrebet rytmik dækker over tre elementer; varighed, tidsmæssig placering og betoning.

»Bjørnen sover, bjørnen sover, i sin lune hule...« (folkevise)
»Okker gokker gummiklokker, erle perle pif paf puf...« (børnerim)
»Vi sejler op ad åen, sejler nedad igen...« (revyvise)

Du genkender sikkert en eller flere af ovenstående tekstfraser. Vi synger eller siger altid disse fraser i en helt bestemt rytme: Nogle stavelser er korte, mens andre er lange, nogle stavelser kommer tidsmæssigt umiddelbart efter hinanden, mens andre har en kort pause imellem sig, og nogle stavelser er betonede (trykstærke), mens andre er ubetonede (tryksvage).

2. Puls

Al musik har en underliggende puls. Når man klapper, løber, danser eller vipper med foden i takt til et musikstykke, er det taktslagene (også kaldet pulsslagene), man følger.

Alle rytmer i et musikstykke er bygget op omkring taktslagene, og det er derfor vigtigt, at alle musikere følger den samme takt, når de spiller sammen. Ellers vil resultatet blive urytmisk og umusikalsk. I et mindre band er musikerne og sangerne selv ansvarlige for at holde takten. I et større orkester, eksempelvis et symfoniorkester, er det dirigenten, der holder takten.

Det meste musik har en regelmæssig (også kaldet taktfast) puls, hvilket vil sige, at der er en konstant tidsmæssig afstand mellem alle taktslag. Lydeksemplet fra rytmeøvelse 1 er et eksempel på et musikstykke med en regelmæssig puls. I modsat fald, hvis taktslagene kommer med varierende tidsafstand, siger man, at pulsen er flydende.

3. Tempo

Hvis pulsen er regelmæssig, kan man angive musikstykkets tempo som antallet af taktslag per minut. Jo flere taktslag der forekommer per minut, jo hurtigere er tempoet. Det meste musik har mellem 80 og 160 taktslag per minut. Hvis pulsen er flydende, kan man ikke tale om et egentligt tempo, og betegnelsen rubato benyttes i stedet for.

I nodeskriften benytter man ofte nogle mere upræcise tempobetegnelser til at beskrive et musikstykkes tempo. I populærmusik bruges engelske ord såsom fast (hurtig), laid back (tilbagelænet) og slowly (langsom), og i klassisk musik bruges italienske ord såsom allegro (hurtig), andante (gående) og lento (langsom).

Tempoet i et musikstykke har en stor betydning for, hvordan man oplever musikstykket, og hvordan man påvirkes af det. Et musikstykke i et hurtigt tempo kan forøge spændingen og give energi, mens et musikstykke i et langsomt tempo kan inspirere til ro og eftertanke.

For at kunne læse noder skal man både kunne aflæse tonernes tonehøjde og deres varighed. Hvis du har læst artiklerne om nodelæsning, er du allerede i stand til at aflæse tonehøjden. I denne serie af artikler om rytmik kan du lære at aflæse tonernes varighed.

1. Rytmik

Begrebet rytmik dækker over tre elementer; varighed, tidsmæssig placering og betoning.

»Bjørnen sover, bjørnen sover, i sin lune hule...« (folkevise)
»Okker gokker gummiklokker, erle perle pif paf puf...« (børnerim)
»Vi sejler op ad åen, sejler nedad igen...« (revyvise)

Du genkender sikkert en eller flere af ovenstående tekstfraser. Vi synger eller siger altid disse fraser i en helt bestemt rytme: Nogle stavelser er korte, mens andre er lange, nogle stavelser kommer tidsmæssigt umiddelbart efter hinanden, mens andre har en kort pause imellem sig, og nogle stavelser er betonede (trykstærke), mens andre er ubetonede (tryksvage).

2. Puls og tempo

Al musik har en underliggende puls. Når man klapper, løber, danser eller vipper med foden i takt til et musikstykke, er det taktslagene, man følger.

Det meste musik har en regelmæssig puls, hvilket vil sige, at der er samme afstand mellem alle taktslag. Lydeksemplet fra rytmeøvelse 1 er et eksempel på et musikstykke med en regelmæssig puls. I modsat fald, hvis taktslagene kommer med varierende tidsafstand, siger man, at pulsen er flydende.

Hvis pulsen er regelmæssig, kan man angive musikstykkets tempo som antallet af taktslag per minut. Jo flere taktslag der forekommer per minut, jo hurtigere er tempoet. Det meste musik har mellem 80 og 160 taktslag per minut. Hvis pulsen er flydende, kan man ikke tale om et egentligt tempo, og betegnelsen rubato benyttes i stedet for.