Et rolleark er en ensides oversigt over, hvad de enkelte musikere skal spille i et givent stykke populærmusik. Rollearket bruges altid i kombination med et leadsheet, så musikerne både kan se deres roller (i rollearket) og musikstykkets melodi, akkorder og sangtekst (i leadsheetet). Se et eksempel på et leadsheet-rolleark her (pdf), og lyt samtidig til musikken.
Indhold
1. Anvendelse
Rollearket er et pædagogisk værktøj til sammenspilsundervisningen. Det kan udformes i forskellige sværhedsgrader og således finde anvendelse på alle uddannelsestrin. Dets pædagogiske styrke ligger i, at det er nemt og overskueligt at gå til, samtidig med at det giver den nødvendige hjælp og støtte til utrænede musikere. Modsat et fuldt udskrevet partitur, der ofte fylder mange sider og er kompliceret at læse.
I professionelle sammenhænge benyttes rollearket aldrig: I større orkestre fordi der er behov for en mere eksakt notation af hvert musikinstrument (som i et fuldt udskrevet partitur), og i mindre bands fordi musikerne er dygtige nok til at improvisere deres roller ud fra et leadsheet.
2. Sammenspilsnummer
Et velegnet sammenspilsnummer er afgørende for et godt rolleark. Karakteristika herfor er:
- et musikstykke med få og gentagende akkorder
- et musikstykke med enkle og velfungerende instrument- og sangroller
- et musikstykke med en melodisk og sangbar melodi
- et musikstykke som musikerne (eleverne) brænder for og kan lide.
Et sammenspilsnummer kan sagtens fungere, selvom alle karakteristika ikke er opfyldt – så tager indstuderingen blot længere tid. Se listen med forslag til sammenspilsnumre.
Sammenspilsnummeret skal tilpasses målgruppen, hvilket indebærer, at man skal afgøre:
- om musikstykket skal transponeres af hensyn til sangere og instrumentalister
- om alle formled skal medtages, eller om nogle med fordel kan udelades
- om alle instrument- og sangroller skal genbruges, eller om nogle med fordel kan udelades
- om der er behov for andre instrument- og sangroller
- om instrument- og sangrollerne skal forenkles, så de passer til musikernes niveau.
Først herefter kan man udarbejde og opsætte rollearket.
3. Opstilling og formalia
Leadsheet og rolleark må maks fylde to sider tilsammen. Derved sikres det, at partituret fremstår enkelt og overskueligt, og at musikerne nemt kan få et overblik over hinandens roller og musikken som helhed. Trommeslageren kan eksempelvis have stor gavn af at se, hvad bassisten spiller, og forsangeren kan tilsvarende have gavn af at se, hvad koret synger.
Roller i rollearket opstilles i følgende rækkefølge (fra toppen):
- Kor
- Keyboard
- Klaver
- Guitar
- Bas
- Trommer
- Percussion
Korstemmer indskrives så vidt muligt i leadsheetet (med stiknoder i melodisystemet), så der frigives plads til de instrumentale roller i rollearket. Instrumentale roller, eller dele heraf, kan også indskrives i leadsheetet, hvis det kan gøres på en overskuelig måde: (Can You Feel It)
Keyboard dækker over alle synthesizer- og keyboardlyde, herunder eksempelvis orgel, saxofon og strygere. Percussion dækker typisk over tamburin, shaker, koklokke, træblok, triangel, cabasa, claves, maracas, congas og timbales. Det er oplagt at tage udgangspunkt i indspilningen, når man vælger og udarbejder roller, så arrangementet ligner det, der kendes fra virkeligheden.
Hver rolle (svarende til 1 musiker) indrammes i en firkantet boks i rollearket. Roller tilhørende samme instrumentgruppe kan eventuelt indrammes i samme boks og adskilles af stiplede linjer:
Rollerne skal have unikke navne, så underviseren nemt kan henvise til en specifik rolle. Af hensyn til det musikalske overblik bør navnene på keyboardrollerne afspejle de faktiske instrumentlyde. Roller, hvor samme musikinstrument indgår, adskilles af tal (Guitar 1 og Guitar 2).
Leadsheetet skal forsynes med pædagogiske elementer, i det omfang det er relevant for rollerne i rollearket. Det er vigtigt, at musikstykkets formled er navngivet og noteret adskilt i leadsheetet, så der kan indsættes henvisninger hertil i rollearket. Den fuldstændige form bør ikke angives, men bestemmes af musikerne selv, da en fast form kan virke begrænsende i opførelsessituationer, hvor man af tidsmæssige eller kunstneriske hensyn kan have brug for en særlig forminddeling.
4. Roller
Det er nødvendigt, at rollerne er korte og simple, så musikerne hurtigt kan rette deres fokus på underviseren og samspillet med hinanden. Derfor må man acceptere, at rollerne baserer sig på gentagelser og ikke indeholder variationer og uforudsigelige skift. En rolle består typisk af korte grundfigurer eller grundrytmer, der skal gentages gennem et eller flere formled.
Grundfigurer
Grundfigurer er eksakte spilleanvisninger noteret med noder. Noderne kan eventuelt suppleres med klaverdiagrammer (til keyboard og klaver), tabulatur (til guitar) og basbrøker (til bas):
Grundfigurer har normalt en længde på 1, 2 eller 4 takter. I mange tilfælde er længden knyttet til akkordrundgangen i det eller de formled, hvori grundfigurerne indgår. Grundfigurer til keyboard, klaver, guitar og bas skal suppleres med becifringer (tilsvarende becifringerne i leadsheetet), med mindre den samme grundfigur skal gentages over skiftende akkorder.
Grundrytmer
Grundrytmer er rytmeanvisninger noteret med rytmenoder. Rytmenoderne suppleres med en anvisning om at følge becifringer (og eventuelt guitargreb og basbrøker) i leadsheetet:
Grundrytmer har normalt en længde på 1 eller 2 takter. Man kan eventuelt vise becifringernes udførelse (med klaverdiagrammer, akkorddiagrammer og/eller basbrøker) i rollearket i stedet for i leadsheetet. Derved indgår instrumentspecifkke informationer fortrinsvis i rollearket.
Skriftlige anvisninger
Det skal fremgå tydeligt, hvilke formled de forskellige grundfigurer og grundrytmer skal spilles i. Rollerne bør udformes således, at en musiker ikke skal holde pause gennem mange formled. Hvis en musiker skal holde pause i et formled, skal det angives med tekst i rollearket.
Guitarroller skal indeholde en angivelse af guitartype og eventuelle effekter, keyboardroller en angivelse af GM-nummer og eventuelle effekter, og trommeroller en angivelse af slagredskab. Øvrige skriftlige anvisninger kan indsættes efter behov, eksempelvis for at klargøre notationer (dæmpet guitar, åben hi-hat mv.) eller spilleteknikker (tamburin på stativ mv.).
Differentiering
Rollearket kan med fordel indeholde en alternativ (og sværere) version af udvalgte grundfigurer og grundrytmer, så særligt dygtige elever har mulighed for at blive udfordret musikalsk. Det er vigtigt at bruge benævnelsen alternativ, så den almindelige version ikke opleves simpel og overflødig.
Man kan tilgodese forskellige indlæringsmetoder og støtte utrænede musikere ved at anvende forskellige notationsformer:
- Noder kan suppleres med klaverdiagrammer (til keyboard og klaver), tabulatur (til guitar) og basbrøker (til bas).
- Becifringer kan suppleres med klaverdiagrammer (til keyboard og klaver), akkorddiagrammer (til guitar) og basbrøker (til bas).
Tabulatur, akkorddiagrammer og basbrøker bør prioriteres over klaverdiagrammer, da de fleste elever har sværere ved at finde tonernes placering på guitar og bas end på klaver.
Ekstra roller
Et leadsheet-rolleark indeholder almindeligvis 8-14 roller blandt kategorierne vokal, keyboard, klaver, guitar, bas, trommer og percussion. Da der kun er plads til et begrænset antal roller i rollearket, må underviseren ofte opfinde ekstra roller på stedet, så arrangementet kan benyttes i en klasse med mange elever.
Ekstra roller kan opfindes efter følgende fire principper:
- Oktavering. En eksisterende rolle spilles eller synges i opad- eller nedad-oktaveret form. Bas kan eksempelvis oktaveres på keyboard, og vokale melodier kan oktaveres på guitar eller af en sanger af det modsatte køn.
- Fordobling. En eksisterende rolle fordobles (unisont). Keyboard-harmonier kan eksempelvis fordobles af kor, og trommer kan fordobles af percussioninstrumenter.
- Opdeling. En eksisterende rolle opdeles i to roller. Guitar kan eksempelvis opdeles i to roller, hvor hver musiker skiftevis spiller en takt, og trommer kan opdeles i to roller, hvor den ene varetager grundrytmen, og den anden varetager fills (eksempelvis på timbales).
- Tilføjelse. En ny rolle tilføjes på baggrund af fills, komplementerende rytmer, rytmiske markeringer, droner, harmonier, klangfarver eller improvisation.
Supplerende materiale 3
Rolleark til undervisningsbrug og indstuderingsvejledninger er tilgængelige her:
- Pagsberg, Mads & Schultz, Sille: Sammenspilsbogen. Systime, 2012.
- Pagsberg, Mads m.fl.: Sammenspilsbogen 2. Wilhelm Hansen, 2018.
Et rolleark er en ensides oversigt over, hvad de enkelte musikere skal spille i et givent stykke populærmusik. Rollearket bruges altid i kombination med et leadsheet, så musikerne både kan se deres roller (i rollearket) og musikstykkets melodi, akkorder og sangtekst (i leadsheetet). Se et eksempel på et leadsheet-rolleark her (pdf), og lyt samtidig til musikken.
Indhold
1. Anvendelse
Rollearket er et pædagogisk værktøj til sammenspilsundervisningen. Dets pædagogiske styrke ligger i, at det er nemt og overskueligt at gå til, samtidig med at det giver den nødvendige hjælp og støtte til utrænede musikere. Modsat et fuldt udskrevet partitur, der ofte fylder mange sider og er kompliceret at læse.
I professionelle sammenhænge benyttes rollearket aldrig: I større orkestre fordi der er behov for en mere eksakt notation af hvert musikinstrument (som i et fuldt udskrevet partitur), og i mindre bands fordi musikerne er dygtige nok til at improvisere deres roller ud fra et leadsheet.
2. Opstilling og formalia
Leadsheet og rolleark må maks fylde to sider tilsammen. Derved sikres det, at partituret fremstår enkelt og overskueligt, og at musikerne nemt kan få et overblik over hinandens roller og musikken som helhed. Trommeslageren kan eksempelvis have stor gavn af at se, hvad bassisten spiller, og forsangeren kan tilsvarende have gavn af at se, hvad koret synger.
Roller i rollearket opstilles i følgende rækkefølge (fra toppen):
- Kor
- Keyboard
- Klaver
- Guitar
- Bas
- Trommer
- Percussion
Korstemmer indskrives så vidt muligt i leadsheetet (med stiknoder i melodisystemet), så der frigives plads til de instrumentale roller i rollearket. Instrumentale roller, eller dele heraf, kan også indskrives i leadsheetet, hvis det kan gøres på en overskuelig måde: (Can You Feel It)
Keyboard dækker over alle synthesizer- og keyboardlyde, herunder eksempelvis orgel, saxofon og strygere. Percussion dækker typisk over tamburin, shaker, koklokke, træblok, triangel, cabasa, claves, maracas, congas og timbales. Det er oplagt at tage udgangspunkt i indspilningen, når man vælger og udarbejder roller, så arrangementet ligner det, der kendes fra virkeligheden.
Hver rolle (svarende til 1 musiker) indrammes i en firkantet boks i rollearket. Roller tilhørende samme instrumentgruppe kan eventuelt indrammes i samme boks og adskilles af stiplede linjer:
Leadsheetet skal forsynes med pædagogiske elementer, i det omfang det er relevant for rollerne i rollearket. Det er vigtigt, at musikstykkets formled er navngivet og noteret adskilt i leadsheetet, så der kan indsættes henvisninger hertil i rollearket. Den fuldstændige form bør ikke angives, men bestemmes af musikerne selv, da en fast form kan virke begrænsende i opførelsessituationer, hvor man af tidsmæssige eller kunstneriske hensyn kan have brug for en særlig forminddeling.
3. Roller
Det er nødvendigt, at rollerne er korte og simple, så musikerne hurtigt kan rette deres fokus på underviseren og samspillet med hinanden. Derfor må man acceptere, at rollerne baserer sig på gentagelser og ikke indeholder variationer og uforudsigelige skift. En rolle består typisk af korte grundfigurer eller grundrytmer, der skal gentages gennem et eller flere formled.
Grundfigurer
Grundfigurer er eksakte spilleanvisninger noteret med noder. Noderne kan eventuelt suppleres med klaverdiagrammer (til keyboard og klaver), tabulatur (til guitar) og basbrøker (til bas):
Grundfigurer har normalt en længde på 1, 2 eller 4 takter. I mange tilfælde er længden knyttet til akkordrundgangen i det eller de formled, hvori grundfigurerne indgår. Grundfigurer til keyboard, klaver, guitar og bas skal suppleres med becifringer (tilsvarende becifringerne i leadsheetet), med mindre den samme grundfigur skal gentages over skiftende akkorder.
Grundrytmer
Grundrytmer er rytmeanvisninger noteret med rytmenoder. Rytmenoderne suppleres med en anvisning om at følge becifringer (og eventuelt guitargreb og basbrøker) i leadsheetet:
Grundrytmer har normalt en længde på 1 eller 2 takter. Man kan eventuelt vise becifringernes udførelse (med klaverdiagrammer, akkorddiagrammer og/eller basbrøker) i rollearket i stedet for i leadsheetet. Derved indgår instrumentspecifkke informationer fortrinsvis i rollearket.
Skriftlige anvisninger
Det skal fremgå tydeligt, hvilke formled de forskellige grundfigurer og grundrytmer skal spilles i. Hvis en musiker skal holde pause i et formled, skal det angives med tekst i rollearket.
Guitarroller skal indeholde en angivelse af guitartype og eventuelle effekter, keyboardroller en angivelse af GM-nummer og eventuelle effekter, og trommeroller en angivelse af slagredskab. Øvrige skriftlige anvisninger kan indsættes efter behov, eksempelvis for at klargøre notationer (dæmpet guitar, åben hi-hat mv.) eller spilleteknikker (tamburin på stativ mv.).