En sang består musikalsk af to elementer: melodi og akkorder. Melodien er den række af toner, der synges til sangteksten. Akkorderne er de samklange af toner, der omgiver melodien, dvs. sangens harmoniske fundament. Begge elementer er en væsentlig del af sangskrivningen og udgør tilsammen dit kreative arbejde som komponist.

1. Musikken

Melodien er et bærende element i sangen. Den bliver afkodet af lytteren, længe før teksten er forstået, og den bliver husket, lang tid efter at teksten er glemt. En god melodi kan løfte en dårlig tekst og gøre sangen lytteværdig, men der gælder ikke nødvendigvis det omvendte forhold – en god tekst kan ikke altid løfte en dårlig melodi.

Netop dette forhold – at melodien umiddelbart spiller en mere væsentlig rolle end teksten – er sandsynligvis årsagen til, at sange på andre sprog end dansk og engelsk kan opnå stor succes blandt danske lyttere. Det helt store sommerhit i Danmark i 2019 var eksempelvis den spansksprogede sang Despacito af Luis Fonsi:

Luis Fonsi: Despacito (2019)

Akkorderne er fundamentet for melodien og afgørende, både for hvordan melodien opleves af lytteren, og for sangens klangfarve, stemning og udtryk som helhed. En god sammensætning af akkorder kan løfte sangen op på et højere niveau, mens en dårlig sammensætning af akkorder kan få hele sangen til at falde fra hinanden.

Som sangskriver bestemmer du selv, om du skriver melodien før akkorderne eller omvendt, og du bestemmer tilsvarende selv, om du skriver musikken før teksten eller omvendt. Der er ingen rigtig og forkert måde at skrive sange på.

I løbet af dette kapitel og det efterfølgende kapitel vil du møde en række øvelser, der træner forskellige tilgange til det at skrive sange. Med tiden vil du selv finde din foretrukne arbejdsmåde som sangskriver. Mange sangskrivere varierer løbende deres arbejdsmåde for at få ny inspiration og udvikle deres sangskrivning.

I videoen herunder kan du se, hvordan sangen Blur (2018) af MØ blev skabt. Udover at sangen er skabt som et fælles produkt af flere mennesker – såkaldt co-writing – er stort set hele melodien og teksten skrevet i løbet af blot en sangskriver-session:



Tænk og diskuter

Tænk og diskuter 20

  • Er en sangs melodi vigtigere end sangens tekst?
  • Kan du nævne eksempler på sange på andre sprog end dansk og engelsk, der har opstået succes i Danmark? Hvorfor har de opnået succes?
  • Kan du nævne eksempler på sange, hvor teksten er den primære årsag til sangens succes? Hvorfor er teksten det?

2. Idéudvikling

Der er stor forskel på, hvordan sangskrivere skriver sange, men grundlæggende starter enhver musikalsk skabelsesproces med en idé, der senere bruges som afsæt til skabelsen af en hel sang. Idéen til en sang kan eksempelvis være:

  • et ord, en sætning eller en lidt længere tekst
  • et melodisk motiv eller en lidt længere melodi
  • en akkord eller en kort akkordfølge
  • et groove eller et instrumentalt riff.

De musikalske idéer kan opstå helt tilfældigt; når du vågner midt om natten, dyrker motion, går en tur, kører i bil, handler ind, er på ferie og meget andet. Men i langt de fleste tilfælde opstår musikalske idéer til sange ved, at du enten:

  • improviserer på et musikinstrument, det vil sige spiller eller synger tilfældige melodier, akkorder og rytmer uden forberedelse.
  • arbejder i et computerbaseret musikprogram, hvor du eksperimenter med sammensætninger af musikinstrumenter og lyde.
  • lytter til musik, forholder dig subjektivt til den og lader dig inspirere af den, men naturligvis uden at plagiere den.

Det er som nævnt i introduktionen vigtigt, at du fastholder dine idéer på tekst, lyd eller node i det øjeblik, de opstår. Ellers risikerer du, at de går tabt. Brug eksempelvis din smartphone, som du altid har på dig, til at optage og nedskrive idéerne.

I næste kapitel om sangens titel og sangtekst lærer du om skriftlig idéudvikling. I det følgende vil du derfor udelukkende beskæftige dig med musikalsk idéudvikling, dvs. med de handlemønstre, der ligger til grund for skabelsen af musikalske idéer.

Idéudvikling af melodier og akkorder

Idéer til melodier og akkorder opstår i de fleste tilfælde ved, at du som sangskriver improviserer på et musikinstrument – som regel klaver eller guitar – det vil sige spiller tilfældige melodier og/eller akkorder uden forberedelse. Melodierne kan eventuelt synges i stedet for at spilles, ligesom du gjorde det i øvelserne i de forrige kapitler.

Efterhånden vil der blandt alle tilfældigheder opstå melodier og akkordfølger, som lyder godt, og som du derfor begynder at gentage og til sidst fastholder på lyd eller node. Idéerne, der opstår ved denne form for improvisation, ender ofte med at blive fundamentet for en sang – men nogle bliver sandsynligvis aldrig til noget.

Det er op til dig, om du fokuserer på melodi eller akkorder først – eller begge dele sideløbende. Nogle foretrækker at starte med akkorderne og skaber derefter melodien ved at improvisere henover – akkorderne kan da eventuelt indspilles og afspilles i ring, så fokus er udelukkende på melodien. Andre foretrækker at starte med melodien og skriver derefter akkorderne med afsæt i melodien.

Førstnævnte fremgangsmåde resulterer ofte i en melodi, der er nært forbundet med akkorderne, fordi den skabes med afsæt i disse. Sidstnævnte fremgangsmåde resulterer ofte i en melodi med en mere selvstændig karakter, der ikke i samme grad er afhængig af akkorderne. Du kan med fordel afprøve begge fremgangsmåder for at udvide dit musikalske repertoire og finde din foretrukne arbejdsproces.

Hvis du spiller klaver eller guitar og øver dig regelmæssigt, er det en god rutine at starte hver øvning med at improvisere. På den måde vænner du dig til at skabe ny musik og forholde dig til den. Og selvom formålet i højere grad er træning end sangskrivning, kan der i denne proces opstå gode idéer, som kan danne afsæt for en sang.

Idéudvikling af grooves og riffs

Idéer til grooves og instrumentale riffs opstår i de fleste tilfælde ved, at du som sangskriver improviserer på et musikinstrument (eksempelvis klaver, guitar, bas eller trommer) eller arbejder kreativt i et computerbaseret musikprogram med at sammensætte forskellige musikinstrumenter, toner og rytmer.

Et riff er en karakteristisk og fremtrædende række af toner eller akkorder, der gentages i løbet af sangen. Det kan eksempelvis være et guitar-riff, der indgår i sangen som et centralt tema, og som melodien enten kontrasterer eller supplerer. Et kendt eksempel findes i sangen Take on Me, der indledes med et fængende synthesizer-riff:

a-ha: Take on Me (1985)

Et groove er en sangs instrumentale sammensætning og rytmiske opbygning. Det udgøres i sin simpleste form af en trommerytme, men kan bestå af mange instrumenter såsom percussion, basguitar, guitar og klaver. Typisk har det en kort varighed og spilles i ring med variationer fra formled til formled. Eventuelle akkorder kan spilles i ring sammen med groovet eller skifte, mens groovets rytmiske opbygning bevares.

Grooves og riffs er ikke et nødvendigt fundament for sangskrivningen. Nogle sangskrivere fremfører deres sange alene på guitar eller klaver, i hvilke tilfælde groovet er stort set ikke-eksisterende. Andre koncentrerer sig om at skabe sangens melodi, akkorder og sangtekst og lader en arrangør om at skabe groovet.

I videoen her kan du høre om tilblivelsen af Shape of You (2019) af Ed Sheeran, hvor et instrumentalt riff er idéen, der er fundamentet for hele sangen. Sangen er med over 4 milliarder afspilninger på YouTube er en af de mest afspillede sange nogensinde:



Dogmeregler og benspænd

En effektiv metode til idéudvikling er dogmeregler og benspænd, der tvinger der til nye måder at skrive sange på. På et overordnet plan kan du eksempelvis opstille regler for, hvor og hvornår du skriver sange, om du skriver sange alene eller sammen med andre, og hvilke musikgenrer du arbejder med. Netop denne metode benytter sangeren og sangskriveren Mads Langer nogle gange, når han skriver sange:

En anden måde at skrive sange på kan være, at jeg sætter nogle benspænd op for mig selv. For eksempel har jeg engang skrevet en sang i en elevator, fordi jeg vidste, at Bob Dylan havde taget den elevator 100 gange (elevatoren på Chelsea Hotel i New York). Jeg tænkte her må der være noget i væggene, som kan blande sig med mit dna som sangskriver. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke måtte forlade elevatoren, før sangen var skrevet færdig – det tog 5 timer.Mads Langer, Koda.dk, 9. november 2016

På et mere musikinternt plan kan du eksempelvis opstille regler for akkordmateriale (maksimalt to forskellige akkorder, kun durakkorder, kun treklange mv.), tonemateriale (maksimalt tre forskellige toner, kun dybe toner, hver tone gentages mindst to gange mv.) og rytmer (kun toner med kort varighed, kun toner med lang varighed mv.).

Øvelserne herunder træner forskellige tilgange til idéudvikling af melodier. I nogle øvelser skal du skabe en melodi med afsæt et groove eller en sangtekst, der er givet på forhånd, mens du i andre skal skabe en melodi uden at tage afsæt i noget. Der er desuden benspænd af forskellig art. Eventuelle akkorder er i alle tilfælde opgivet på forhånd for at forenkle opgaven. Du lærer om akkorder i næste afsnit.

Syng og spil

Syng og spil 29

Afspil et valgfrit groove herunder og nyn eller syng (på en valgfri vokallyd, eksempelvis ) en række tilfældige melodier henover. Prøv at variere både toner og rytme, men undgå til en start at tænke over det, du synger. Hvis du ønsker at arbejde med en anden specifik musikgenre, kan du alternativt vælge et groove fra øvelsen Syng og spil 28.

Efter nogle minutter vil der opstå nogle fraser, der er mere sangbare og lyder bedre end andre. Gentag disse fraser, så de sætter sig fast i din bevidsthed, og sammensæt til sidst fraserne til en kort melodi. Melodien kan forløbe over en eller flere gennemspilninger af akkordrundgangen, men bør for øvelsens skyld ikke have en varighed længere end 30 sekunder.

Fasthold melodien ved at indsynge den på din telefon eller computer, mens groovet afspilles i baggrunden. Det er sandsynligvis ikke stor kunst, du har frembragt, men det er dine første erfaringer som komponist og en musikalsk idé, der senere kan danne afsæt for en hel sang.

Øvelsen kan laves alene eller i grupper på op til fire personer. Sørg for at alle i gruppen får lov at synge, giv hinanden konstruktiv feedback ved at udpege det, der lyder godt, og samarbejd om at skabe en god melodi. Hvis øvelsen laves i klassen, kan hver person/gruppe fremføre sin melodi for de andre.

Pop/rock 1

Pop/rock 2

Pop/rock-ballade

Heavy rock

Electropop

Syng og spil

Syng og spil 30

Nogle sange er i høj grad defineret af deres arrangement, dvs. af de musikinstrumenter, der ledsager sangen. Det er eksempelvis tilfældet i Ed Sheerans Shape of You (i videoen ovenfor), og det er tilfældet i de fem grooves herunder, der alle indeholder et genkendeligt instrumentalt riff.

Gentag øvelsen ovenfor (Syng og spil 29), men denne gang med afsæt i et valgfrit groove herunder. Melodien kan forholde sig til det instrumentale riff i groovet på en af følgende tre måder:

  • Medstemme. Melodien følger i overvejende grad riffet og er både melodisk og rytmisk mere eller mindre identisk med dette.
  • Modstemme. Melodien følger ikke riffet og er både melodisk og rytmisk mere eller mindre kontrasterende til dette.
  • Call and response. Melodien interagerer med riffet ved at besvare det melodisk, når der er en pause eller en lang tone i riffet. Besvarelsen kan eksempelvis være en gentagelse, imitation eller videreførelse af riffet.

Pop/rock med guitar-riff

Pop/rock med elklaver-riff

Folkpop med violin-riff

Reggaeton med blæser-riff

Electropop med synthesizer-riff

Syng og spil

Syng og spil 31

De fleste sange er skrevet i taktarten 4/4-takt, hvilket vil sige, at de underliggende pulsslag i musikken fordeler sig i grupper på fire slag hver. Hver af disse grupper kaldes for en takt. Akkorder varer ofte en eller to takter svarende til 4 eller 8 pulsslag, hvorefter en ny akkord indtræder.

Alle grooves i de forrige øvelser er i 4/4-takt. Prøv at tælle til fire i ring, mens du afspiller et groove. Du vil bemærke, at det føles helt naturligt. Hvis du derimod tæller til eksempelvis tre eller fem i ring, føles det unaturligt, fordi akkorderne og rytmerne er opbygget efter takter med en længde på fire slag.

Sange kan skrives i andre taktarter, hvorved sangens rytme og udtryk forandres. Gentag første øvelse (Syng og spil 29), men denne gang med afsæt i et valgfrit groove herunder – alle i en ny taktart. Du behøver ikke vide noget om taktarter for at løse øvelsen, men hvis du godt kan lide lyden af disse taktarter og gerne vil skrive sange i dem selv, kan du læse mere om taktarter.

Pop/rock i 3/4-takt

Pop/rock i 6/8-takt

Pop/rock-ballade i 6/8-takt

Pop/rock i 12/8-takt

Syng og spil

Syng og spil 32

Nogle sangskrivere begynder med at skrive teksten og komponerer derefter melodien med afsæt i teksten. Det skal du selv prøve nu, og denne gang uden at have et grove med tilknyttede akkorder at forholde dig til.

Vælg et af følgende to vers og komponer en melodi ved at synge teksten på tilfældige toner. Brug eventuelt et klaver eller en guitar til hjælp ved at spille med på melodien, mens du synger. Efterhånden vil der opstå nogle fraser, der er mere sangbare og lyder bedre end andre. Gentag disse fraser, så de sætter sig fast i din bevidsthed, og sammensæt til sidst fraserne til en kort melodi.

Fasthold melodien ved at indsynge den på din telefon eller computer (uden underliggende akkorder). Hvis du kender den ene af de to sange herunder, så vælg den anden sangtekst – det er en fordel for øvelsen, at du ikke på forhånd forbinder teksten med en bestemt melodi.

Uddrag fra Tommelille af Kim Larsen

  • Gik i gang med karrieren
    Fik en flyvende start
    Bankede ind i barrieren
    Med en helvedes fart

Uddrag fra What if? af Coldplay:

  • What if there was no light
    Nothing wrong, nothing right
    What if there was no time
    And no reason, or rhyme
Syng og spil

Syng og spil 33

Gentag øvelsen ovenfor ved brug af den eksakt samme tekst, men komponer denne gang melodien med afsæt i et valgfrit groove herunder. Fasthold melodien ved at indsynge den på din telefon eller computer, mens groovet afspilles i baggrunden.

Sammenlign til sidst dine to versioner af melodien til samme tekst. Hvordan adskiller de to melodier sig? Har skabelsesprocessen (at skabe melodien med eller uden på forhånd givne akkorder) betydning for melodien? Hvilken melodi kan du bedst lide? Hvilken skabelsesproces foretrækker du?

Pop/rock 1

Pop/rock 2

Pop/rock-ballade

Syng og spil

Syng og spil 34

Komponer en melodi med afsæt i et valgfrit groove herunder og et eller flere valgfrie benspænd fra listen herunder. Disse benspænd opleves måske som en begrænsning, men faktisk er de en vigtig kreativ udfordring, der tvinger dig til at nytænke din sangskrivning.

Arbejdsprocessen er den samme som i første øvelse.

  • Gå sammen to og to og komponer hver frase på skift.
  • Spil tre tilfældige toner (vælg blandt a, h, d og e) på klaveret og lad dem udgøre starten på melodien. Du bestemmer selv rytmen.
  • Gør udelukkende brug af tre forskellige toner.
  • Gør udelukkende brug af korte toner (dvs. hurtige rytmer).
  • Gør udelukkende brug af lange toner (dvs. langsomme rytmer).
  • Gør udelukkende brug af lyse toner (dvs. i et lyst toneleje).
  • Gør udelukkende brug af dybe toner (dvs. i et dybt toneleje).
  • Hold flere lange pauser, der sammenlagt varer længere end melodien.
  • Gør udelukkende brug af trinvise bevægelser.
  • Gentag hver tone mindst to gange.

Pop/rock 1

Pop/rock 2

Pop/rock 3

Pop/rock-ballade 1

Pop/rock-ballade 2

Syng og spil

Syng og spil 35

I de tidligere øvelser har du prøvet en række forskellige tilgange til sangskrivningen; melodiens afsæt har været et groove med tilhørende akkorder eller en sangtekst, og du har arbejdet med forskellige kreative benspænd som nye musikgenrer, instrumentale riffs og nye taktarter.

I denne øvelse skal du prøve en ny arbejdsmetode, idet du skal skabe en melodi uden at forholde dig til hverken tekst, akkorder eller groove. Melodien skal så vidt muligt have en omkvædslignende karakter. Det vil sige, at den skal bestå af nogle få afrundede fraser, som er sangbare og iørefaldende.

Gentag eventuelt nogle fraser for at gøre melodien nemmere at huske og dermed mere sangbar. Fasthold til sidst melodien ved at indsynge den på din telefon eller computer.

Tænk og diskuter

Tænk og diskuter 21

  • Foretrækker du at komponere melodien med afsæt i et groove med tilhørende akkorder, en sangtekst eller ingen af delene (dvs. melodien før alt andet)?
  • Er instrumentale riffs (som i øvelsen Syng og spil 30) forstyrrende for melodien eller en vellydende tilføjelse?
  • Læs teksten Find taktarten. Prøv om du kan finde et hit, der ikke er skrevet i 4/4-takt? Hvorfor tror du, den meste musik er i 4/4-takt?

Dette materiale er under udarbejdelse og forventes færdiggjort i løbet af april. I mellemtiden kan du læse introduktionen her.