En sang består musikalsk af to elementer: melodi og akkorder. Melodien er den række af toner, der synges til sangteksten. Akkorderne er de samklange af toner, der omgiver melodien, dvs. sangens harmoniske fundament. Begge elementer er en væsentlig del af sangskrivningen og udgør tilsammen dit kreative arbejde som komponist.

1. Musikken

Melodien er et bærende element i sangen. Den bliver afkodet af lytteren, længe før teksten er forstået, og den bliver husket, lang tid efter at teksten er glemt. En god melodi kan løfte en dårlig tekst og gøre sangen lytteværdig, men der gælder ikke nødvendigvis det omvendte forhold – en god tekst kan ikke altid løfte en dårlig melodi.

Netop dette forhold – at melodien umiddelbart spiller en mere væsentlig rolle end teksten – er sandsynligvis årsagen til, at sange på andre sprog end dansk og engelsk kan opnå stor succes blandt danske lyttere. Det helt store sommerhit i Danmark i 2019 var eksempelvis den spansksprogede sang Despacito af Luis Fonsi:

Luis Fonsi: Despacito (2019)

Akkorderne er fundamentet for melodien og afgørende, både for hvordan melodien opleves af lytteren, og for sangens klangfarve, stemning og udtryk som helhed. En god sammensætning af akkorder kan løfte sangen op på et højere niveau, mens en dårlig sammensætning af akkorder kan få hele sangen til at falde fra hinanden.

Som sangskriver bestemmer du selv, om du skriver melodien før akkorderne eller omvendt, og du bestemmer tilsvarende selv, om du skriver musikken før teksten eller omvendt. Der er ingen rigtig og forkert måde at skrive sange på.

I dette kapitel og kapitlet om sangens titel og sangtekst vil du møde en række øvelser, der træner forskellige tilgange til det at skrive sange. Med tiden vil du selv finde din foretrukne arbejdsmåde som sangskriver. Mange sangskrivere varierer løbende deres arbejdsmåde for at få ny inspiration og udvikle deres sangskrivning.

I videoen herunder kan du se, hvordan sangen Blur (2018) af MØ blev skabt. Udover at sangen er skabt som et fælles produkt af flere mennesker – såkaldt co-writing – er stort set hele melodien og teksten skrevet i løbet af blot en sangskriver-session:



Tænk og diskuter

Tænk og diskuter 20

  • Er en sangs melodi vigtigere end sangens tekst?
  • Kan du nævne eksempler på sange på andre sprog end dansk og engelsk, der har opstået succes i Danmark? Hvorfor har de opnået succes?
  • Kan du nævne eksempler på sange, hvor teksten er den primære årsag til sangens succes? Hvorfor er teksten det?

2. Idéudvikling

Der er stor forskel på, hvordan sangskrivere skriver sange, men grundlæggende starter enhver musikalsk skabelsesproces med en idé, der senere bruges som afsæt til skabelsen af en hel sang. Idéen til en sang kan eksempelvis være:

  • et ord, en sætning eller en lidt længere tekst
  • et melodisk motiv eller en lidt længere melodi
  • en akkord eller en kort akkordfølge
  • et groove eller et instrumentalt riff.

De musikalske idéer kan opstå helt tilfældigt; når du vågner midt om natten, dyrker motion, går en tur, kører i bil, handler ind, er på ferie og meget andet. Men i langt de fleste tilfælde opstår musikalske idéer til sange ved, at du enten:

  • improviserer på et musikinstrument, det vil sige spiller eller synger tilfældige melodier, akkorder og rytmer uden forberedelse.
  • arbejder i et computerbaseret musikprogram, hvor du eksperimenter med sammensætninger af musikinstrumenter og lyde.
  • lytter til musik, forholder dig subjektivt til den og lader dig inspirere af den, men naturligvis uden at plagiere den.

Det er som nævnt i introduktionen vigtigt, at du fastholder dine idéer på tekst, lyd eller node i det øjeblik, de opstår. Ellers risikerer du, at de går tabt. Brug eksempelvis din smartphone, som du altid har på dig, til at optage og nedskrive idéerne.

I næste kapitel om sangens titel og sangtekst lærer du om skriftlig idéudvikling. I det følgende vil du derfor udelukkende beskæftige dig med musikalsk idéudvikling, dvs. med de handlemønstre, der ligger til grund for skabelsen af musikalske idéer.

Idéudvikling af melodier og akkorder

Idéer til melodier og akkorder opstår i de fleste tilfælde ved, at du som sangskriver improviserer på et musikinstrument – som regel klaver eller guitar – det vil sige spiller tilfældige melodier og/eller akkorder uden forberedelse. Melodierne kan eventuelt synges i stedet for at spilles, ligesom du gjorde det i øvelserne i de forrige kapitler.

Efterhånden vil der blandt alle tilfældigheder opstå melodier og akkordfølger, som lyder godt, og som du derfor begynder at gentage og til sidst fastholder på lyd eller node. Idéerne, der opstår ved denne form for improvisation, ender ofte med at blive fundamentet for en sang – men nogle bliver sandsynligvis aldrig til noget.

Det er op til dig, om du fokuserer på melodi eller akkorder først – eller begge dele sideløbende. Nogle foretrækker at starte med akkorderne og skaber derefter melodien ved at improvisere henover – akkorderne kan da eventuelt indspilles og afspilles i ring, så fokus er udelukkende på melodien. Andre foretrækker at starte med melodien og skriver derefter akkorderne med afsæt i melodien.

Førstnævnte fremgangsmåde resulterer ofte i en melodi, der er nært forbundet med akkorderne, fordi den skabes med afsæt i disse. Sidstnævnte fremgangsmåde resulterer ofte i en melodi med en mere selvstændig karakter, der ikke i samme grad er afhængig af akkorderne. Du kan med fordel afprøve begge fremgangsmåder for at udvide dit musikalske repertoire og finde din foretrukne arbejdsproces.

Hvis du spiller klaver eller guitar og øver dig regelmæssigt, er det en god rutine at starte hver øvning med at improvisere. På den måde vænner du dig til at skabe ny musik og forholde dig til den. Og selvom formålet i højere grad er træning end sangskrivning, kan der i denne proces opstå gode idéer, som kan danne afsæt for en sang.

Idéudvikling af grooves og riffs

Idéer til grooves og instrumentale riffs opstår i de fleste tilfælde ved, at du som sangskriver improviserer på et musikinstrument (eksempelvis klaver, guitar, bas eller trommer) eller arbejder kreativt i et computerbaseret musikprogram med at sammensætte forskellige musikinstrumenter, toner og rytmer.

Et riff er en karakteristisk og fremtrædende række af toner eller akkorder, der gentages i løbet af sangen. Det kan eksempelvis være et guitar-riff, der indgår i sangen som et centralt tema, og som melodien enten kontrasterer eller supplerer. Et kendt eksempel findes i sangen Take on Me, der indledes med et fængende synthesizer-riff:

a-ha: Take on Me (1985)

Et groove er en sangs instrumentale sammensætning og rytmiske opbygning. Det udgøres i sin simpleste form af en trommerytme, men kan bestå af mange instrumenter såsom percussion, basguitar, guitar og klaver. Typisk har det en kort varighed og spilles i ring med variationer fra formled til formled. Eventuelle akkorder kan spilles i ring sammen med groovet eller skifte, mens groovets rytmiske opbygning bevares.

Grooves og riffs er ikke et nødvendigt fundament for sangskrivningen. Nogle sangskrivere fremfører deres sange alene på guitar eller klaver, i hvilke tilfælde groovet er stort set ikke-eksisterende. Andre koncentrerer sig om at skabe sangens melodi, akkorder og sangtekst og lader en arrangør om at skabe groovet.

I videoen her kan du høre om tilblivelsen af Shape of You (2019) af Ed Sheeran, hvor et instrumentalt riff er idéen, der er fundamentet for hele sangen. Sangen er med over 4 milliarder afspilninger på YouTube er en af de mest afspillede sange nogensinde:



Dogmeregler og benspænd

En effektiv metode til idéudvikling er dogmeregler og benspænd, der tvinger der til nye måder at skrive sange på. På et overordnet plan kan du eksempelvis opstille regler for, hvor og hvornår du skriver sange, om du skriver sange alene eller sammen med andre, og hvilke musikgenrer du arbejder med. Netop denne metode benytter sangeren og sangskriveren Mads Langer nogle gange, når han skriver sange:

En anden måde at skrive sange på kan være, at jeg sætter nogle benspænd op for mig selv. For eksempel har jeg engang skrevet en sang i en elevator, fordi jeg vidste, at Bob Dylan havde taget den elevator 100 gange (elevatoren på Chelsea Hotel i New York). Jeg tænkte her må der være noget i væggene, som kan blande sig med mit dna som sangskriver. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke måtte forlade elevatoren, før sangen var skrevet færdig – det tog 5 timer.Mads Langer, Koda.dk, 9. november 2016

På et mere musikinternt plan kan du eksempelvis opstille regler for akkordmateriale (maksimalt to forskellige akkorder, kun durakkorder, kun treklange mv.), tonemateriale (maksimalt tre forskellige toner, kun dybe toner, hver tone gentages mindst to gange mv.) og rytmer (kun toner med kort varighed, kun toner med lang varighed mv.).

Øvelserne herunder træner forskellige tilgange til idéudvikling af melodier. I nogle øvelser skal du skabe en melodi med afsæt i et groove eller en sangtekst, der er givet på forhånd, og i andre skal du skabe en melodi som sangens første bestanddel. Eventuelle akkorder er i alle tilfælde opgivet på forhånd for at forenkle opgaven. Du lærer om akkorder i næste afsnit og mere dybdegående om melodier i sidste afsnit.

Syng og spil

Syng og spil 29

Afspil et valgfrit groove herunder og nyn eller syng (på en valgfri vokallyd, eksempelvis ) en række tilfældige melodier henover. Prøv at variere både toner og rytme, men undgå til en start at tænke over det, du synger. Hvis du ønsker at arbejde med en anden specifik musikgenre, kan du alternativt vælge et groove fra øvelsen Syng og spil 28.

Efter nogle minutter vil der opstå nogle fraser, der er mere sangbare og lyder bedre end andre. Gentag disse fraser, så de sætter sig fast i din bevidsthed, og sammensæt til sidst fraserne til en kort melodi. Melodien kan forløbe over en eller flere gennemspilninger af akkordrundgangen, men bør for øvelsens skyld ikke have en varighed længere end 30 sekunder.

Fasthold melodien ved at indsynge den på din telefon eller computer, mens groovet afspilles i baggrunden. Det er sandsynligvis ikke stor kunst, du har frembragt, men det er dine første erfaringer som komponist og en musikalsk idé, der senere kan danne afsæt for en hel sang.

Øvelsen kan laves alene eller i grupper på op til fire personer. Sørg for at alle i gruppen får lov at synge, giv hinanden konstruktiv feedback ved at udpege det, der lyder godt, og samarbejd om at skabe en god melodi. Hvis øvelsen laves i en klasse, kan hver person/gruppe fremføre sin melodi for de andre.

Pop/rock 1 (download)

Pop/rock 2 (download)

Pop/rock-ballade (download)

Heavy rock (download)

Electropop (download)

Syng og spil

Syng og spil 30

Nogle sange er i høj grad defineret af deres arrangement, dvs. af de musikinstrumenter, der ledsager sangen. Det er eksempelvis tilfældet i Ed Sheerans Shape of You (i videoen ovenfor), og det er tilfældet i de fem grooves herunder, der alle indeholder et genkendeligt instrumentalt riff.

Gentag øvelsen Syng og spil 29 ovenfor, men denne gang med afsæt i et valgfrit groove herunder. Melodien kan forholde sig til det instrumentale riff i groovet på en af følgende tre måder:

  • Medstemme. Melodien følger i overvejende grad riffet og er både melodisk og rytmisk mere eller mindre identisk med dette.
  • Modstemme. Melodien følger ikke riffet og er både melodisk og rytmisk mere eller mindre kontrasterende til dette.
  • Call and response. Melodien interagerer med riffet ved at besvare det melodisk, når der er en pause eller en lang tone i riffet. Besvarelsen kan eksempelvis være en gentagelse, imitation eller videreførelse af riffet.

Pop/rock med guitar-riff (download)

Pop/rock med elklaver-riff (download)

Folkpop med violin-riff (download)

Reggaeton med blæser-riff (download)

Electropop med synthesizer-riff (download)

Syng og spil

Syng og spil 31

Nogle sangskrivere begynder med at skrive teksten og komponerer derefter melodien med afsæt i teksten. Det skal du selv prøve nu, og denne gang uden at have et grove med tilknyttede akkorder at forholde dig til.

Vælg et af følgende to vers og komponer en melodi ved at synge teksten på tilfældige toner. Brug eventuelt et klaver eller en guitar til hjælp ved at spille med på melodien, mens du synger. Efterhånden vil der opstå nogle fraser, der er mere sangbare og lyder bedre end andre. Gentag disse fraser, så de sætter sig fast i din bevidsthed, og sammensæt til sidst fraserne til en kort melodi.

Fasthold melodien ved at indsynge den på din telefon eller computer (uden underliggende akkorder). Hvis du kender den ene af de to sange herunder, så vælg den anden sangtekst – det er en fordel for øvelsen, at du ikke på forhånd forbinder teksten med en bestemt melodi.

Øvelsen kan laves alene eller i grupper på op til fire personer. Sørg for at alle i gruppen får lov at synge, giv hinanden konstruktiv feedback ved at udpege det, der lyder godt, og samarbejd om at skabe en god melodi. Hvis øvelsen laves i en klasse, kan hver person/gruppe fremføre sin melodi for de andre.

Uddrag fra Tommelille af Kim Larsen

  • Gik i gang med karrieren
    Fik en flyvende start
    Bankede ind i barrieren
    Med en helvedes fart

Uddrag fra What if? af Coldplay:

  • What if there was no light
    Nothing wrong, nothing right
    What if there was no time
    And no reason, or rhyme
Syng og spil

Syng og spil 32

Gentag øvelsen Syng og spil 31 ovenfor ved brug af den eksakt samme tekst, men komponer denne gang melodien med afsæt i et valgfrit groove herunder. Fasthold melodien ved at indsynge den på din telefon eller computer, mens groovet afspilles i baggrunden.

Sammenlign til sidst dine to versioner af melodien til samme tekst. Hvordan adskiller de to melodier sig? Har skabelsesprocessen (at skabe melodien med eller uden på forhånd givne akkorder) betydning for melodien? Hvilken melodi kan du bedst lide? Hvilken skabelsesproces foretrækker du?

Pop/rock 1 (download)

Pop/rock 2 (download)

Pop/rock-ballade (download)

Syng og spil

Syng og spil 33

Komponer en melodi med afsæt i et valgfrit groove herunder og et eller flere valgfrie benspænd fra listen herunder. Disse benspænd opleves måske som en begrænsning, men faktisk er de en vigtig kreativ udfordring, der tvinger dig til at nytænke din sangskrivning.

Arbejdsprocessen er den samme som i Syng og spil 29.

  • Gå sammen to og to og komponer hver frase på skift.
  • Spil tre tilfældige toner (vælg blandt a, h, d og e) på klaveret og lad dem udgøre starten på melodien. Du bestemmer selv rytmen.
  • Gør udelukkende brug af tre forskellige toner.
  • Gør udelukkende brug af korte toner (dvs. hurtige rytmer).
  • Gør udelukkende brug af lange toner (dvs. langsomme rytmer).
  • Gør udelukkende brug af lyse toner (dvs. i et lyst toneleje).
  • Gør udelukkende brug af dybe toner (dvs. i et dybt toneleje).
  • Hold flere lange pauser, der sammenlagt varer længere end melodien.
  • Gør udelukkende brug af trinvise bevægelser.
  • Gentag hver tone mindst to gange.

Pop/rock 1 (download)

Pop/rock 2 (download)

Pop/rock 3 (download)

Pop/rock-ballade 1 (download)

Pop/rock-ballade 2 (download)

Syng og spil

Syng og spil 34

I de tidligere øvelser har du prøvet en række forskellige tilgange til sangskrivningen; melodiens afsæt har været et groove med tilhørende akkorder eller en sangtekst, og du har arbejdet med forskellige kreative benspænd som nye musikgenrer og instrumentale riffs.

I denne øvelse skal du prøve en ny arbejdsmetode, idet du skal skabe en kort melodi uden at tage afsæt i hverken tekst, akkorder eller groove. Melodien skal så vidt muligt have en omkvædslignende karakter. Det vil sige, at den skal bestå af nogle få afrundede fraser, som er sangbare og iørefaldende.

Gentag eventuelt en frase i melodien (eventuelt med små variationer) for at gøre melodien nemmere at huske og dermed mere sangbar. Fasthold til sidst melodien ved at indsynge den på din telefon eller computer.

Øvelsen kan laves alene eller i grupper på op til fire personer. Sørg for at alle i gruppen får lov at synge, giv hinanden konstruktiv feedback ved at udpege det, der lyder godt, og samarbejd om at skabe en god melodi. Hvis øvelsen laves i klassen, kan hver person/gruppe fremføre sin melodi for de andre.

Tænk og diskuter

Tænk og diskuter 21

  • Foretrækker du at komponere melodien med afsæt i et groove med tilhørende akkorder, en sangtekst eller ingen af delene (dvs. melodien før alt andet)?
  • Er instrumentale riffs (som i øvelsen Syng og spil 30) forstyrrende for melodien eller en vellydende tilføjelse?

3. Akkorder

En god sang skal ikke nødvendigvis bestå af mange forskellige akkorder og meget komplicerede akkorder. Faktisk er det modsatte ofte tilfældet: Hvis akkorderne er simple, og sangen kun består af få forskellige akkorder, sætter sangen sig nemmere fast i lytternes bevidsthed, og derved er den ofte mere tiltalende for lytterne.

Det betyder samtidig, at du ikke behøver have en stor viden om akkorder eller være en god musiker for at kunne skrive gode sange. Men jo flere akkorder du kender og kan anvende i din sangskrivning, jo mere varierede sange kan du typisk skrive.

Se listen over sammenspilsnumre og bemærk, hvor få akkorder hver sang består af. Mange sange består blot af fire forskellige akkorder. Det gør sig også gældende i videoen herunder, hvor comedy-bandet Axis of Awesome spiller et uddrag af de 47 største pophits nogensinde ved brug af blot fire akkorder (D, A, Hm og G).

Selvom andre har brugt netop disse fire akkorder før dig, må du gerne genbruge dem i dine sange. Det gælder også akkorderne på listen over sammenspilsnumre. Akkordfølger er ikke beskyttet af ophavsretsloven, men den specifikke måde at spille en akkordfølge på (eksempelvis med særlige akkordbrydninger, der giver akkordfølgen en unik melodisk karakter) kan have beskyttelse. Melodier må som udgangspunkt ikke genbruges.



Akkorder du bør lære at spille

Måske har du allerede en stor viden om akkorder, og måske er du allerede i stand til at spille akkorderne på et musikinstrument eller i et musikprogram på din computer. Under alle omstændigheder får du her nogle konkrete anbefalinger til hvilke akkorder, du bør lære at spille, så du kan bruge dem i din sangskrivning.

Som sangskriver kan du nøjes med at lære blot to akkordtyper: dur og mol. Hver akkordtype kan dannes med afsæt i en hvilken som helst tone, og derfor findes der mange forskellige akkorder af hver type. Eksempler på durakkorder er C og A (udtalt c-dur og as-dur) og molakkorder er Cm og Fm (udtalt c-mol og fis-mol).

Hvis du kan spille dur- og molakkorder med afsæt i en hvilken som helst tone, kan du spille akkorderne til langt de fleste sange på listen over sammenspilsnumre. Du kan også spille akkorderne til sangen i videoen herover, der består af tre durakkorder (D, A og G) og en molakkord (Hm). Og dermed har du et godt udgangspunkt for også at kunne sammensætte og spille akkorder til dine egne sange.

Du kan læse om opbygningen af dur- og molakkorder i teksten om akkorder. Du kan efterfølgende eventuelt bruge akkordopslaget til at se, hvilke toner de mange forskellige dur- og molakkorder består af. På klaver spilles normalt tre toner i højre hånd (placeret så de ligger nærmest midter-c) og en dyb bastone i venstre hånd. På guitar spilles akkorderne ved brug af specifikke guitargreb.

Hvis ikke du har nogen erfaring med at spille akkorder, kan du have stor glæde af en musikunderviser. Vedkommende kan lære dig, hvordan du spiller akkorderne på klaver eller guitar, og hvordan du spiller dem på en måde, så de lyder bedst muligt. Du kan eksempelvis modtage undervisning på en musikskole, du kan få privatundervisning, eller du kan spørge din musiklærer til råds, hvis du går i skole.

Hvis du vil lære flere akkordtyper – og derved gøre det muligt at skrive mere varierede sange – bør du lære akkordtyperne sus4, dur7, mol7 og maj7. De udgør sammen med dur og mol de langt mest udbredte akkordtyper. Du kan lære disse og mange flere i teksten om akkorder. Du bør endvidere lære at spille akkorder med forskellige bastoner, eksempelvis C/E (c-dur med e i bassen) og D/F (d-dur med fis i bassen).

Eksempler på genretypiske akkordfølger

Enhver musikgenre har særlige musikalske kendetegn, der adskiller genren fra andre genrer. Det vil her være for omfattende at beskrive de akkordmæssige kendetegn ved samtlige musikgenrer. I stedet får du nogle få eksempler på almindelige akkordfølger inden for udvalgte musikgenrer, som du kan bruge til inspiration.

Akkordfølgerne kan spilles i ring for at udfylde et helt formled, eller de kan udvides med flere akkorder og derved udfylde formleddet. Nogle pop/rock-sange gør brug af den samme akkordfølge gennem hele sangen, men ofte er akkorderne forskellige fra formled til formled (vers, bro, omkvæd, kontraststykke).

Pop/rock
C Am Dm G
C Dm F G
C G Am F
C Em Dm G
C F G C
C G/H Am G
Cm Fm G Cm
Cm Fm Cm Fm
Cm B Cm B
Cm E A B
Jazz
Dm7 G7 CΔ CΔ
CΔ Am7 Dm7 G7
CΔ Co7 Dm7 G7
CΔ CΔ Cm7 F7
Cm7(5) Dm7 G7 Cm7
Cm7 Am7(5) Dm7(5) G7
Blues (alle 12 akkorder spilles i forlængelse af hinanden)
C7 C7 C7 C7
F7 F7 C7 C7
G7 F7 C7 C7
Hiphop
Akkorder er stort set fraværende i hiphop. I stedet er det trommer i kombination med nogle få melodiske hooks, der er det bærende fundament for sangen.
Syng og spil

Syng og spil 35

Spil de 10 genretypiske pop/rock-akkordfølger herover på enten klaver, guitar eller ukulele. Du bestemmer selv varigheden af hver akkord. Spil eventuelt til en trommerytme ved brug af trommemaskinen. Hvilken akkordfølge kan du bedst lide? Hvorfor kan du bedst lide den?

Gentag eventuelt øvelsen med de genretypiske jazz-akkordfølger.

Syng og spil

Syng og spil 36

Vælg en genretypisk pop/rock-akkordfølge herover og nyn eller syng en række tilfældige melodier henover. Du kan spille akkordfølgen på et musikinstrument (eventuelt til en trommerytme ved brug af trommemaskinen) eller indspille den og afspille den i ring, mens du synger. Prøv at variere både toner og rytme, men undgå til en start at tænke over det, du synger.

Efter nogle minutter vil der opstå nogle fraser, der er mere sangbare og lyder bedre end andre. Gentag disse fraser, så de sætter sig fast i din bevidsthed, og sammensæt til sidst fraserne til en kort melodi. Melodien kan forløbe over en eller flere gennemspilninger af akkordfølgen, men bør for øvelsens skyld ikke have en varighed længere end 30 sekunder.

Fasthold melodien ved at indsynge den på din telefon eller computer, mens akkordfølgen afspilles i baggrunden. Øvelsen kan eventuelt laves i grupper på op til fire personer, hvor gruppemedlemmerne skiftes til at spille akkorder, mens et andet gruppemedlem improviserer melodier henover, og de resterende gruppemedlemmer giver konstruktiv feedback.

Udvikling af egne akkordfølger

Idéer til akkorder opstår i de fleste tilfælde ved, at du som sangskriver improviserer på et musikinstrument – som regel klaver eller guitar – det vil sige spiller tilfældige akkorder uden forberedelse. Efterhånden vil der blandt alle tilfældigheder opstå akkordfølger, som lyder godt, og som du derfor begynder at gentage og til sidst fastholder.

Når du improviserer, kan du vælge at spille helt tilfældige akkorder og samklange af toner. Du behøver ikke nødvendigvis at kende navnene på akkorderne – det vigtigste er, at de lyder godt, og i mindre grad hvad de hedder. Alternativt kan du gå mere teoretisk og systematisk til værks ved at spille akkorder med afsæt i kvintcirklen:

Akkorder, der står nær hinanden på kvintcirklen, passer godt sammen. Grundlæggende gælder det, at en hvilken som helst akkord passer godt sammen med akkorden mod uret, akkorden med uret og de tre akkorder på den modsatte side af cirkellinjen. Eksempelvis passer akkorderne C, F, G, Am, Dm og Em godt sammen.

Når netop disse akkorder passer godt sammen, skyldes det, at de gør brug af samme tonemateriale – man siger, at akkorderne tilhører samme toneart. En toneart består af syv forskellige toner, og med disse toner kan skabes netop tre durakkorder og tre molakkorder. Det udelukker naturligvis ikke, at du kan bruge andre akkorder.

Vær nysgerrig og eksperimenterende, når du spiller akkorder. Afprøv nye akkorder og nye samklange af toner, gør noget uventet, og gør noget selvom du ikke forventer, at det lyder godt. Måske kommer der en god akkordfølge ud af det. Prøv at lukke øjnene mens du spiller akkorderne. Med lukkede øjne lytter du mere intenst, og derved kan du bedre fornemme akkordernes klang og udtryk.

Prøv at variere tempo, rytme og varighed på akkorderne. Prøv at bytte rundt på akkordtonerne, så rækkefølgen på dem er anderledes. Prøv at spille akkordtonerne en ad gangen frem for samtidig. Prøv at fastholde en dyb bastone, mens akkorden skifter. Og prøv at fastholde en akkord, mens bastonen skifter. Jo mere du varierer akkorderne, jo flere gode idéer opstår der, som du kan arbejde videre med.

Syng og spil

Syng og spil 37

Spil en række tilfældige akkorder på klaver, guitar eller ukulele med afsæt i akkorden C øverst på kvintcirklen. I din improvisation kan du med fordel gøre brug af de omkringliggende akkorder, dvs. C, F, G, Am, D og Em, men også afprøve nogle mere fjerntliggende akkorder.

Prøv at variere både tempo, rytme og varighed på akkorderne. Prøv at spille akkordtonerne en ad gangen frem for samtidig. Prøv at fastholde tonen c i bassen til skiftende akkorder. Prøv at fastholde en akkord, mens bastonen skifter. Og prøv at lukke øjnene for at fornemme akkorderne bedre. Spil eventuelt til en trommerytme ved brug af trommemaskinen.

Hvis du støder på en akkordfølge, du syntes godt om, så skriv den ned på becifring (og optag den eventuelt på lyd også), så du kan bruge den i en sang på et senere tidspunkt. Gentag eventuelt øvelsen med afsæt i en anden akkord på kvintcirklen, eksempelvis molakkorden Am.

Valg af toneart

Valget af toneart har stor betydning for sangens karakter og udtryk. Lidt forsimplet gælder det, at en durtoneart giver sangen en glad, opløftende og optimistisk karakter, mens en moltoneart giver sangen en trist, sorgfuld og melankolsk karakter. Valget af toneartens grundtone (c-dur, d-dur osv.) er mere underordnet, men har dog betydning for, om melodiens toneleje passer godt til den sanger, der skal synge den.

En dur- og en moltoneart kan kombineres, hvis du ønsker at give forskellige formled forskellig karakter – eksempelvis et sorgfuldt vers, der forløses i et omkvæd præget af håb og optimisme. Ofte kombineres enten to paralleltonearter (eksempelvis a-mol og c-dur) eller to varianttonearter (eksempelvis c-mol og c-dur).

Akkorderne fastlægger sangens toneart. En sang der tager afsæt i akkorden C og de omkringliggende akkorder på kvintcirklen, vil med andre ord typisk være i tonearten c-dur. Det samme gælder for mol, hvor akkorden et skridt med uret dog ofte ændres fra mol til dur. Du kan sagtens bruge molakkorder i durtonearter og durakkorder i moltonearter, så længe den centrale akkord opleves som den, sangen naturligt kan tage afsæt fra og falde til hvile på. Læs eventuelt mere om tonearter.

Lytteøvelse

Lytteøvelse 57

Lyt til sange i forskellige tonearter herunder. Kan du fornemme tonearten, og hvilken indvirkning syntes du, den har på sangens karakter?

Valg af taktart

De fleste sange i stort set alle musikgenrer er skrevet i taktarten 4/4-takt, hvilket vil sige, at de underliggende pulsslag i sangene fordeler sig i grupper på fire slag hver. Hver af disse grupper kaldes for en takt. Akkorder varer ofte en halv, en eller to takter svarende til 2, 4 eller 8 pulsslag, hvorefter en ny akkord indtræder.

Alle grooves i de forrige øvelser er i 4/4-takt. Prøv at tælle til fire i ring, mens du afspiller et tilfældigt groove. Du vil bemærke, at det føles helt naturligt. Hvis du derimod tæller til eksempelvis tre eller fem i ring, føles det unaturligt, fordi akkorderne og rytmerne er opbygget efter takter med en længde på fire slag.

Sange kan skrives i andre taktarter, hvorved sangenes rytme og udtryk forandres. Mest almindelige er taktarterne 3/4-, 6/8- og 12/8-takt, men de benyttes dog alle kun meget sjældent. Hvis dit mål er at skrive kommerciel musik til en bred målgruppe, bør du holde dig til 4/4-takt. Læs eventuelt mere om taktarter.

Lytteøvelse

Lytteøvelse 58

Lyt til sange i forskellige taktarter herunder. Kan du fornemme taktarten, og hvilken indvirkning syntes du, den har på sangens karakter?

Hvorfor tror du at de fleste sange er skrevet i 4/4-takt?

Syng og spil

Syng og spil 38

Vælg en af de 10 genretypiske pop/rock-akkordfølger herover og spil den på enten klaver, guitar eller ukulele. Spil akkordfølgen i forskellige taktarter ved at variere varigheden af hver akkord:

  • 3/4-takt: Tæl 1-2-3 forholdsvis langsomt og skift akkord hvert 1-slag.
  • 4/4-takt: Tæl 1-2-3-4 forholdsvis langsomt og skift akkord hvert 1-slag.
  • 6/8-takt: Tæl 1-2-3-4-5-6 hurtigt og skift akkord hvert 1-slag.
  • 5/4-takt: Tæl 1-2-3-4-5 forholdsvis hurtigt og skift akkord hvert 1-slag.

Improviser en række tilfældige melodier henover akkorderne. Prøv eventuelt at skifte akkord flere gange i hver takt – eksempelvis på 1- og 3-slaget i 4/4-takt samt 1- og 4-slaget i både 6/8-takt og 5/4-takt. Spil eventuelt til en trommerytme ved brug af trommemaskinen.

Hvilken taktart kan du umiddelbart bedst lide?

Øvelsen kan eventuelt laves i grupper på op til fire personer, hvor gruppemedlemmerne skiftes til at spille akkorder, mens et andet gruppemedlem improviserer melodier henover, og de resterende gruppemedlemmer giver konstruktiv feedback.

Syng og spil

Syng og spil 39

Afspil et valgfrit groove herunder i en ny taktart og nyn eller syng (på en valgfri vokallyd, eksempelvis ) en række tilfældige melodier henover. Prøv at variere både toner og rytme, men undgå til en start at tænke over det, du synger.

Efter nogle minutter vil der opstå nogle fraser, der er mere sangbare og lyder bedre end andre. Gentag disse fraser, så de sætter sig fast i din bevidsthed, og sammensæt til sidst fraserne til en kort melodi. Melodien kan forløbe over en eller flere gennemspilninger af akkordrundgangen.

Fasthold melodien ved at indsynge den på din telefon eller computer, mens groovet afspilles i baggrunden. Du behøver ikke vide noget om taktarter for at løse øvelsen.

Øvelsen kan laves alene eller i grupper på op til fire personer. Sørg for at alle i gruppen får lov at synge, giv hinanden konstruktiv feedback ved at udpege det, der lyder godt, og samarbejd om at skabe en god melodi. Hvis øvelsen laves i en klasse, kan hver person/gruppe fremføre sin melodi for de andre.

Pop/rock i 3/4-takt (download)

Pop/rock i 6/8-takt (download)

Pop/rock-ballade i 6/8-takt (download)

Pop/rock i 12/8-takt (download)

Akkorder til melodi

I de tidligere øvelser har du enten komponeret en melodi med afsæt i et groove med tilhørende akkorder, komponeret en melodi med afsæt i en tekst eller komponeret en melodi som sangens første bestanddel. I de to sidstnævnte tilfælde danner melodien grundlag for akkorderne. Du skal med andre ord sætte akkorder til melodien.

Du kan vælge at synge melodien (eller optage den og afspille den) og spille forskellige mere eller mindre tilfældige akkorder til imens. På et tidspunkt vil du støde på akkorder, som passer godt til melodien, og som du derfor kan vælge at fastholde. Det er en fordel, at du først spiller melodien, så du har en viden om dens tonemateriale og derved kan udelukke akkorder med et meget forskelligartet tonemateriale.

Du kan også gå mere teoretisk til værks og identificere melodiens toneart. Enhver toneart består af syv forskellige toner, og med disse toner kan skabes tre durakkorder, tre molakkorder og en dim-akkord. Hvis du kender melodiens toneart og de akkorder, der kan dannes ved brug af toneartens toner, har du med andre ord et udvalg af akkorder, som med meget stor sandsynlighed passer godt til melodien.

Som regel vil du forholdsvis nemt kunne finde passende akkorder til en melodi. Ofte passer mange forskellige akkordfølger dog til samme melodi, og de første akkorder er ikke nødvendigvis de bedste. Afprøv forskellige akkorder og prøv også at variere antallet af akkordskift, dvs. varigheden af akkorderne. Jo flere variationer du afprøver, jo flere gode akkordfølger opstår der, som du kan vælge blandt.

Lytteøvelse

Lytteøvelse 39

De underliggende akkorder til en melodi har stor betydning for melodiens klang og udtryk. Lyt til omkvædet fra sangen Numb af Linkin Park (2003), der på indspilningen her kun indeholder vokalen og intet andet:

Lyt derefter til samme indspilning, men med seks forskellige akkordfølger sat til. Hvilken af de seks forskellige versioner kan du bedst lide? Hvorfor?

Version 1 | Originalakkorder (Fm - D - A - E)

Version 2 | Originalakkorder med udvidelser (Fm7 - DΔ - AΔ - E7)

Version 3 | Originalakkorder med orgelpunkt (Fm - D/F - A/F - E/F)

Version 4 | Ny startakkord og nye bastoner (H - F/A - A - E/G)

Version 5 | Få akkordskift i mol (Fm - Fm - Cm - Cm)

Version 6 | Få akkordskift i dur (D - D - A - A)

Syng og spil

Syng og spil 40

Lyt til 7 rings af Ariana Grande (2019), der på indspilningen her kun indeholder vokalen og intet andet. Indspilningen gentages efter 28 sekunder:

Sæt akkorder til melodien ved at spille forskellige akkorder til indspilningen, enten på et musikinstrument eller i et musikprogram på computeren (download lydfilen her). Du kan eksempelvis bruge et udvalg af følgende akkorder: A, H, Cm, E, Fm, Gm og G.

Prøv at variere både akkorderne og antallet af akkordskift, dvs. varigheden af akkorderne. Skriv de gode akkorder ned undervejs, så du kan huske dem. Fasthold til sidst den akkordfølge, du bedst kan lide, ved at indspille akkorderne på din telefon eller computer, mens melodien afspilles eller synges til.

Øvelsen kan laves alene eller i grupper på op til fire personer. Giv hinanden konstruktiv feedback ved at udpege de akkorder, der lyder godt, og samarbejd om at skabe en god akkordfølge. Hvis øvelsen laves i klassen, kan hver person/gruppe fremføre sine akkorder for de andre.

Syng og spil

Syng og spil 41

Sæt akkorder til melodien fra øvelsen Syng og spil 35 sidst i afsnit 2.

Du kan spille akkorder til indspilningen eller spille akkorder imens du selv synger melodien. Det er en fordel, at du først spiller melodien, så du har en viden om dens tonemateriale og derved kan udelukke akkorder med et meget forskelligartet tonemateriale.

Fasthold til sidst melodien og akkorderne, ved at indspille dem på din telefon eller computer. Øvelsen kan laves alene eller i grupper på op til fire personer. Hvis øvelsen laves i en klasse, kan hver person/gruppe fremføre melodi med tilhørende akkorder for de andre.

4. Melodi

Fra et kommercielt synspunkt kan man opstille en række overordnede kendetegn ved den gode melodi. Melodier med disse kendetegn har en øget chance for at opnå succes blandt lytterne og dermed blive en kommerciel succes. Melodier uden disse kendetegn kan også opnå kommerciel succes, men sandsynligheden er mindre.

Den gode melodi er kendetegnet ved, at den:

  • er let at huske
  • er let at synge med på (sangbar)
  • har et iørefaldende hook
  • passer til akkorderne
  • passer til sangteksten.

Melodiens form har stor betydning for, hvor nem den er at huske. De fleste nyere melodier er opbygget efter en popform eller en udvidet popform (se kapitlet om sangens stil og struktur), og disse to formtyper er i dag velkendte for de fleste lyttere. Vælger du en markant anden form, vil melodien være sværere for lytterne at afkode.

Melodiens fraseinddeling og tonemateriale har også betydning. Melodier, der er opbygget af korte fraser med få forskellige toner, er lettere at huske end melodier med lange fraser og mange forskellige toner. Gentagelser kan endvidere medvirke til at øge genkendeligheden – ikke blot gentagne formled (eksempelvis et omkvæd), men også gentagne fraser inden for det enkelte formled, eventuelt med få variationer.

Hvis melodien er let at huske, er den lettere for lytterne at synge med på. Du kan derudover øge sangbarheden ved at undgå store spring i melodien og ved at vælge et toneleje, der hverken er meget dybt eller meget lyst. Vær særligt opmærksom på tonelejet, hvis du skriver en fællessang eller en sang til en specifik kunstner.

Et hook er en kort og iørefaldende melodisk passage, som fanger lytternes opmærksomhed. Det er den del af melodien, som lytterne husker bedst. Det kan eksempelvis være en karakteristisk melodilinje, der indleder omkvædet og synges til ordene fra sangtitlen. En god sang er karakteriseret af et godt hook. Hooket må gerne overraske lytterne og adskille sig rytmisk og melodisk fra resten af melodien.

Hvis du har skabt melodien ved at improvisere henover en på forhånd fastsat akkordfølge, er der en god sandsynlighed for, at melodien passer til akkorderne. Hvis du først sætter akkorder til melodien efterfølgende, skal du være opmærksom på, at hver akkord klinger godt sammen med de meloditoner, der synges henover. Brug øret og afprøv forskellige akkorder for at afsøge alle mulighederne.

At melodien skal passe til teksten vil sige, at melodien skal understøtte tekstens rytme, betoninger, tonehøjde og antal stavelser. Det skal ganske enkelt lyde lige så naturligt at synge teksten, som at fremsige teksten med almindelig tale. Læs mere om at sætte melodi til sangtekst sidst i dette afsnit.

Lytteøvelse

Lytteøvelse 60

Lyt til sangen I Feel It Coming af The Weekend (2016).

Lav en auditiv analyse af sangen hvor du undersøger, om melodien har de fem kendetegn ved den gode melodi, der er beskrevet herover. Du kan undersøge melodiens form, fraseinddeling, tonemateriale, gentagelser, toneleje og hooks samt melodiens sammenhæng med akkorderne og teksten.

Lytteøvelse

Lytteøvelse 61

Find frem til et hit som på flest mulige parametre ikke har de kendetegn ved den gode melodi, der er beskrevet herover. Du kan undersøge melodiens form, fraseinddeling, tonemateriale, gentagelser, toneleje og hooks samt melodiens sammenhæng med akkorderne og teksten.

Du definerer selv, hvad et hit er. Giv derefter et bud på, hvorfor du tror sangen er blevet et hit, på trods af at den ikke har et eller flere af de fem kendetegn.

Melodiens rytme

Meloditonernes varighed og placering i forhold til de underliggende pulsslag udgør melodiens rytme. Tonerne kan have kort varighed (dvs. hurtig rytme) eller lang varighed (dvs. langsom rytme), og de kan forekomme lige på pulsslagene (dvs. på betonede slag) eller mellem pulsslagene (dvs. på ubetonede slag).

De fleste melodier indeholder synkoper. En synkope er en rytmisk forskydning, der opstår, når mellemrummet mellem pulsslagene (dvs. de normalt ubetonede slag) betones. Synkoper skaber et brud med de underliggende pulsslag, og de kan derigennem bruges til at skabe variation og fremdrift i melodien.

Alle melodier indeholder foruden toner også pauser af forskellig længde. Pauser har et praktisk formål, idet de giver sangeren mulighed for at trække vejret. Men pauser kan også bruges som et melodisk virkemiddel og til at give plads til riffs, instrumentale melodier og korsvar i sangens akkompagnement.

I mange tilfælde varieres rytmen mellem forskellige formled for at adskille dem fra hinanden. Du kan eksempelvis have et vers med hurtige og synkoperede rytmer efterfulgt af et omkvæd, hvor det hektiske forløb fra verset forløses i langsomme rytmer, der i overvejende grad betoner pulsslagene. Læs eventuelt mere om rytme.

Lytteøvelse

Lytteøvelse 62

Lyt til melodier med forskellige rytmer herunder. Kan du fornemme rytmerne, og hvilken indvirkning syntes du, de har på sangens karakter?

Melodiens bevægelse

En melodi kan bevæge sig fra tone til tone på tre forskellige måder:

  • Tonegentagelse (dvs. en gentagelse af den samme tone).
  • Trinvis bevægelse (dvs. en bevægelse til tonen umiddelbart over eller under).
  • Springende bevægelse (dvs. en bevægelse, der ikke er trinvis).

Tonegentagelser giver melodien en statisk og retningsløs karakter og sætter melodirytmen i fokus. Trinvise bevægelser skaber retning og fremdrift i melodien. Spring giver melodien en dramatisk karakter og tilfører desuden melodien tydelige særpræg, så lytterne nemmere kan huske den og adskille den fra andre melodier.

Som regel benyttes en kombination af alle tre bevægelsesmønstre. Mønstrene kan varieres på tværs af formled, og de kan varieres inden for den enkelte frase. Et spring kan eksempelvis efterfølges af en trinvis bevægelse i modsat retning. Vær varsom med at benytte mange store spring, idet de forringer melodiens sangbarhed.

Jo mere du lytter til andre melodier og forholder dig kritisk til dem, jo bedre melodisk forståelse opnår du, og jo nemmere kan du selv anvende de samme melodiske virkemidler i dine sange. Læs eventuelt mere om melodisk analyse.

Lytteøvelse

Lytteøvelse 63

Lyt til melodier med forskellige melodibevægelser herunder. Kan du fornemme bevægelserne, og hvilken indvirkning syntes du, de har på sangens karakter?

Melodi til tekst

Hvis du skriver teksten før melodien, skal melodien komponeres med afsæt i teksten. Det er i det tilfælde vigtigt, at det lyder lige så naturligt at synge teksten til melodien som at fremsige teksten med almindelig tale. Melodier skabes ofte gennem improvisation, og hvis du synger teksten imens du improviserer forskellige melodilinjer, vil du som regel hurtigt kunne fornemme, om en melodilinje passer godt til teksten eller ej.

Ved almindelig tale siger vi ord med varierede rytmer, betoninger og tonehøjder. Hvis ikke vi gjorde det, ville vi tale monotont, udtryksløst og i samme toneleje. Det stiller krav til melodiens udformning, som skal afspejle det talte sprog. Men det gør samtidig dit arbejde nemmere, fordi du netop kan tage afsæt i det talte sprog.

Almindeligvis synges en tone på én stavelse. Melodiens rytme skal med andre ord beså af samme antal toner, som teksten har stavelser. Du kan dog vælge at synge én stavelse over flere toner – det kaldes en melisme og kan bruges til at udsmykke melodien og gøre den mere udtryksfuld. Du kan ikke synge flere stavelser på samme tone, med mindre stavelserne udtales som én stavelse (eksempelvis blir' i stedet for bliver).

Alle ord har betoninger. Nogle stavelser er betonede, og andre er ubetonede. Prøv eksempelvis at synge "jeg gik mig over og land" og klappe på stavelserne markeret med fed imens. Prøv efterfølgende at klappe til "jeg gik mig overog land" – du vil fornemme, at det føles unaturligt, fordi du klapper på de ubetonede stavelser. Dine klap kan anskues som musikkens underliggende pulsslag, og det lyder som regel mest naturligt, hvis tekstens betonede stavelser forekommer lige på pulsslagene.

Ordenes talte tonehøjde behøver du som udgangspunkt ikke at tage højde for. Hvis din melodi bevæger sig ned i et meget dybt toneleje eller op i et meget lyst toneleje, skal du dog være opmærksom på, at vokalerne "i" og "y" er svære at synge i et dybt toneleje, mens vokalerne "u" og "o" er svære at synge i et lyst toneleje ved høj lydstyrke.

Syng og spil

Syng og spil 42

Komponer en melodi til en af nedenstående to grooves. Melodien skal komponeres med afsæt i de fem kendetegn ved den gode melodi, der er beskrevet øverst i dette afsnit, dvs. at melodien skal:

  • være let at huske
  • være let at synge med på (sangbar)
  • have et iørefaldende hook
  • passe til akkorderne
  • passe til sangteksten.

Vær opmærksom på, at der ingen sangtekst er i denne øvelse. Vær endvidere opmærksom på, at hvert groove består af forskellige formled, der gentages, og at melodien tilsvarende skal gentages i disse. Du skal med andre genbruge samme melodi i hvert gentaget formled.

Melodien kan komponeres ved at nynne eller synge en række tilfældige melodier henover groovet. Efter noget tid vil der opstå nogle fraser, der er mere sangbare og lyder bedre end andre. Gentag disse fraser, så de sætter sig fast i din bevidsthed, og sammensæt til sidst fraserne til en hel melodi.

Fasthold melodien ved at indsynge den på din telefon eller computer, mens groovet afspilles i baggrunden. Øvelsen kan laves alene eller i grupper på op til fire personer. Sørg for at alle i gruppen får lov at synge, og giv hinanden konstruktiv feedback ved at udpege det, der lyder godt.

Groove 1 (download)
Form: vers, bro, omkvæd, vers, bro, omkvæd og omkvæd.

Groove 2 (download)
Form: vers, vers, omkvæd, mellemspil, vers, omkvæd, omkvæd og outro.

Syng og spil

Syng og spil 43

Vælg en af følgende to sangtekster og komponer melodi og akkorder til. Hvis du kender den ene af de to sange, så vælg den anden sangtekst – det er en fordel for øvelsen, at du ikke på forhånd forbinder teksten med en bestemt melodi.

Du kan tage afsæt i en af de genretypiske pop/rock-akkordfølger fra afsnit 3, eller du kan sammensætte din egen akkordfølge ud fra anbefalingerne i afsnit 3. Komponer efterfølgende melodien ved at improvisere melodier henover akkordfølgen, mens du synger sangteksten til.

Du kan spille akkordfølgen på klaver, guitar eller ukulele, mens du synger, eller du kan indspille akkordfølgen på computer og afspille den i ring. Øvelsen kan laves i grupper, hvor hvert gruppemedlem skiftes til at spille akkorder og improvisere, mens resterende personer lytter og giver feedback.

Vær opmærksom på, at hver sang består af forskellige formled, der gentages, og at melodi og akkorder tilsvarende skal gentages i disse. Du skal med andre ord genbruge melodi og akkorder i hvert gentaget formled, dog med få variationer i melodien, hvis der er et andet antal stavelser i teksten.

Fasthold til sidst sangtekst, melodi og akkorder ved at indspille sangen på din telefon eller computer.

Syng og spil

Syng og spil 44

Skriv en hel sang bestående af melodi, akkorder, sangtitel og sangtekst. Det er en fordel, hvis du på forhånd har læst kapitlet om sangens stil og struktur, sangens melodi og akkorder (herover) og sangens titel og sangtekst.

Du bestemmer selv din arbejdsproces. Du kan starte med en akkordfølge eller et groove og komponere melodien ved at improvisere henover. Du kan starte med sangteksten og derefter sætte melodi og akkorder til. Eller du kan starte med melodien og derefter skrive akkorder og sangtekst til.

Du bestemmer tilsvarende selv, hvordan sangen skal udformes. Hvis dit mål er at skrive et kommercielt hit, kan du med fordel følge de anbefalinger vedr. form, akkorder, melodi og sangtekst, du er blevet præsenteret for i de kapitler, der er nævnt herover.

Fasthold sangen ved at indspille den på din telefon eller computer. Læs eventuelt mere om indspilning i kapitlet om karriere som sangskriver.

Syng og spil

Syng og spil 45

Gentag Syng og spil 44 herover med et eller flere valgfrie benspænd fra listen herunder. Bundne opgaver, hvor du tvinges til at nytænke din sangskrivning, er en god øvelse, der kan styrke din kreativitet og dine færdigheder. Gentag eventuelt øvelsen flere gange med valg af nye benspænd.

Øvelsen kan laves alene eller i grupper på op til fire personer. Sørg for at alle i gruppen får lov at arbejde kreativt med tekst, melodi og akkorder, og giv hinanden konstruktiv feedback ved at udpege det, der er godt. Hvis øvelsen laves i en klasse, kan hver person/gruppe fremføre sin sang for de andre.

Stil

  • Skriv en sang i en ny musikgenre.
  • Skriv en sang der blander to musikgenrer.

Form

  • Skriv en sang med afsæt i hitskabelonen.
  • Skriv en sang som i videst muligt omfang ikke følger hitskabelonen.
  • Skriv en sang hvor intet formled gentages på noget tidspunkt.
  • Skriv en sang med en varighed på under to minutter.
  • Skriv en sang med en varighed på over fem minutter.
  • Skriv en sang kun bestående af vers.

Tempo

  • Skriv en sang i et langsomt tempo.
  • Skriv en sang i et hurtigt tempo.
  • Skriv en sang der skifter tempo undervejs.
  • Skriv en sang i et flydende tempo.

Melodi

  • Skriv en sang bestående af tre forskellige toner.
  • Skriv en sang med mange korte toner.
  • Skriv en sang med mange lange toner.
  • Skriv en sang med mange lyse toner.
  • Skriv en sang med mange dybe toner.
  • Skriv en sang med mange lange pauser.
  • Skriv en sang hvor hver tone gentages mindst to gange.
  • Skriv en sang kun med trinvise bevægelser.
  • Skriv en sang kun med springende bevægelser.

Akkorder

  • Skriv en sang kun med durakkorder.
  • Skriv en sang kun med molakkorder.
  • Skriv en sang kun med to forskellige akkorder.
  • Skriv en sang med fire akkorder der spilles i ring.
  • Skriv en sang med meget komplicerede akkorder.
  • Skriv en sang uden akkorder.

Tekst

  • Skriv en sang med afsæt i et ordsprog.
  • Skriv en sang med afsæt i en nyhedshistorie.
  • Skriv en sang med afsæt i et personligt minde.
  • Skriv en sang med afsæt i tre tilfældige ord fra en ordbog.
  • Skriv en titelsang til en bog.
  • Skriv en titelsang til en film.
  • Skriv en protestsang.
  • Skriv en vrøvlesang med uforståelig tekst.
  • Skiv en sang der genfortæller et H.C. Andersen-eventyr med enderim.
  • Skriv en sang om en årstid (farver, lys, mørke, varme, kulde mv.).
  • Skriv en sang til et digt.

Følelser

  • Skriv en sang der gør dig glad.
  • Skriv en sang der gør dig trist.
  • Skriv en sang der giver kampgejst.
  • Skriv en sang der provokerer.

Målgruppe

  • Skriv en fællessang.
  • Skriv en børnesang.
  • Skriv en sang til MGP eller Melodi Grand Prix.
  • Skriv dit bud på en ny nationalsang.
  • Skriv en sang til en kendt kunstner.

Tid og sted

  • Skriv en sang om morgenen.
  • Skriv en sang om natten.
  • Skriv en sang ude i naturen.
  • Skriv en sang i et andet land.
  • Skriv en sang i en elevator.

Samarbejde

  • Skriv en sang i samarbejde med en anden.
  • Skriv en sang i samarbejde med mindst to andre.