Sangens titel og sangtekst

En sang består tekstligt af to elementer: sangtitel og sangtekst. Sangtitlen er navnet på sangen og overskriften, der indrammer sangteksten. Sangteksten er den række af ord, der synges til melodien. Begge elementer er en væsentlig del af sangskrivningen og udgør tilsammen dit kreative arbejde som tekstforfatter.

1. Teksten

Sangteksten er sangens ord. Den rummer det budskab, som du vil formidle til dine lyttere, og den afspejler din identitet, dine værdier og dine meninger som kunstner og som person. Sangteksten har dermed betydning for, hvordan dine lyttere opfatter og fortolker dine sange, og hvordan dine lyttere opfatter dig.

Ofte lader teksten dog ikke til at have stor betydning for en sangs succes. Årsagen er måske, at vi som mennesker har langt nemmere ved at huske melodien end teksten. De fleste kan eksempelvis uden problemer nynne med på over hundrede popsange, mens de færreste kan huske hele teksten til meget mere end en håndfuld popsange.

Du må dog ikke undervurdere din rolle som tekstforfatter. Teksten giver dig en unik mulighed for at formidle et budskab til en potentielt bred lytterskare. Og den rette tekst i kombination med den rette melodi kan tilføre sangen et helt særligt udtryk, som mange lyttere kan relatere til og vil opleve en meget stærk samhørighed med.

I dette kapitel og kapitlet om sangens melodi og akkorder vil du møde en række øvelser, der træner forskellige tilgange til det at skrive sange. Med tiden vil du selv finde din foretrukne arbejdsmåde som sangskriver. Mange sangskrivere varierer løbende deres arbejdsmåde for at få ny inspiration og udvikle deres sangskrivning.

I videoen herunder fortæller den danske sanger og sangskriver Niels Hausgaard, der er kendt for sine samfundssatiriske sange og underspillede komik, om sangskrivning. Han vandt Modersmål-Prisen i 1997 for sin særligt fremragende brug af det danske sprog, og han er ærgerlig over, at teksten i meget ny musik er underlagt musikken:

2. Sprog

Nogle sangskrivere foretrækker at skrive på dansk, fordi det er det mest ægte og nærværende for dem. Andre foretrækker at skrive på engelsk, fordi det har et andet udtryk og en anden klang end det danske sprog, og fordi det potentielt giver sangene et større publikum. Mange veksler mellem at skrive på dansk og på engelsk.

Hvis din målgruppe er dansk, er det som regel en fordel, at dine sange er på dansk. Det gælder især, hvis du har ambitioner om at skrive folkelige sange som eksempelvis Kim Larsen, Sebastian og Shu-bi-dua. Det danske sprog tilfører en genkendelighed og et nærvær til sangene, som et mere distanceret engelsk ikke kan give dem.

Det danske sprog har endvidere den fordel, at det er dit modersmål. Det giver dig flere kreative sproglige udtryksmuligheder, som du ikke nødvendigvis er i stand til at formidle på engelsk. Samtidig er vejen fra idé til sangtekst ofte kortere, fordi din dagligdag, dine oplevelser, dine tanker og dine drømme foregår på dansk.

Hvis du har ambitioner om at skrive internationale hits, skal dine sange være på engelsk. Sørg for at de er formuleret på fejlfrit engelsk. Den internationale musikbranche er enormt konkurrencepræget, og du konkurrerer mod en masse sangskrivere, der har engelsk som modersmål. Husk endvidere, at når først en sang er udgivet, eksisterer den i princippet evigt under dit navn, og du kan ikke efterfølgende ændre udgivelsen.

I stort set al nyere populærmusik på den internationale scene er engelsk det dominerende sprog. Der findes kun ganske få eksempler på nyere internationale hits på andre sprog. Blandt dem kan nævnes Despacito på spansk (Luis Fonsi, 2019), Gangnam Style på koreansk (PSY, 2012) og Dragostea Din Tei på rumænsk (O-Zone, 2004):

O-Zone: Dragostea Din Tei (2004)

Endvidere findes nogle få eksempler på vrøvletekster uden mening, som typisk er skrevet for sjov, eller fordi ordene klinger godt. Elton John har forsøgt sig med sangen Solar Prestige A Gammon (1974). Mest kendt er nok bandet ERA, der har solgt mere end 12 millioner albums, ofte baseret på et latinskklingende fantasisprog:

ERA: Ameno (1996)

3. Idéudvikling

Der er stor forskel på, hvordan sangskrivere skriver sange, men grundlæggende starter enhver tekstlig skabelsesproces med en idé, der senere bruges som afsæt til skabelsen af en hel sangtekst. Idéen til en sangtekst kan eksempelvis tage afsæt i:

• oplevelser og begivenheder
• steder og landskaber
• personer, dyr og fiktive væsener
• drømme og tanker
• følelser og stemninger
• meninger og ideologier
• avisoverskrifter og reklamer
• digte, bøger og film
• malerier og skulpturer
• fejltagelser og misforståelser.

Tekstlige idéer kan opstå helt tilfældigt; når du vågner midt om natten, dyrker motion, går en tur, kører i bil, er på ferie og meget andet. En vigtig egenskab som sangskriver er derfor at være opmærksom på verden omkring dig og bruge den i din sangskrivning. Hver dag byder på nye oplevelser, og de kan være starten på nye sange.

I andre tilfælde kan idéer opstå ved, at du arbejder målrettet med idéskabelse. Der er her tale om en fokuseret handling med det formål at skrive en sangtekst. Vælg et emne, du er optaget af, og skriv om det. Vælg et nemt emne til at begynde med, og når du er blevet mere fortrolig med at skrive, kan du vælge mere seriøse emner.

En god træningsrutine i tekstforfatning er at skrive 10 minutter hver dag. Skriv det, der falder dig ind, uden at bearbejde det eller tænke over det. Tag teksterne op på et senere tidspunkt, vurdér dem, og tænk over, hvad du har skrevet. Efterfølgende kan du bearbejde nogle af teksterne til egentlige sangtekster.

Det er som nævnt i introduktionen vigtigt, at du fastholder dine idéer på tekst eller lyd i det øjeblik, de opstår. Ellers risikerer du, at de går tabt. Brug eksempelvis din smartphone, som du altid har på dig, til at nedskrive eller optage idéerne.

I videoen her kan du høre om sangteksten til Bellyache (2017) af Billie Eilish, der er skrevet i et tæt samarbejde mellem Billie og hendes bror Finneas O'Connell. Den første tekstidé havde en positiv karakter ("My friends aren't far, In the back of my car"), men udviklede sig hurtigt til en markaber, fiktiv historie om en psykopat, der dræber sine venner ("My friends aren't far, In the back of my car, Lay their bodies").

Dogmeregler og benspænd

En effektiv metode til idéudvikling af sangtekster er dogmeregler og benspænd, der tvinger der til nye måder at skrive sange på. På et overordnet plan kan du eksempelvis opstille regler for, hvor og hvornår du skriver sange, om du skriver sange alene eller sammen med andre, og hvilke musikgenrer du arbejder med.

På et mere tekstinternt plan kan du eksempelvis opstille regler for sprog (på dansk, på engelsk mv.), emne (en person, en følelse, en begivenhed, en holdning, en reklame mv.), rim (bogstavrim, enderim, ingen rim mv.), stavelser (ord med få stavelser, ord med mange stavelser mv.) og ordmateriale (ordsprog, metaforer mv.).

Ifølge sangeren og sangskriveren Carl Emil Petersen fra bandet Ulige Numre kan det være godt at skrive om noget, du ikke umiddelbart kunne finde på at skrive om. Han pointerer samtidig, at sange skal skrives til lytterne og derfor med fordel kan handle om almengyldige emner, som andre nemt kan relatere til:

Det kan være godt at skrive om et emne, som du ikke umiddelbart først ville skrive om. Det kunne være en ven, din søster eller et specielt sted, bare så du prøver at skrive om andet end dine egne følelser. For nogle bliver sangskrivning et personligt, nærmest terapeutisk projekt. Det synes jeg ikke er særlig vigtigt for lytteren. Jeg forsøger selv at skrive mere almengyldigt.Carl Emil Petersen, Koda.dk, 10. oktober 2016

Øvelserne herunder træner forskellige tilgange til idéudvikling af sangtekster. I nogle øvelser skal du finde på ord og indhold, som senere kan bruges i en egentlig sangtekst. I andre øvelser skal du skrive en kort sangtekst, både med afsæt i et maleri og en melodi og uden nogle faste rammer.

4. Sangtitel

Alle sangtekster indledes med en sangtitel. Sangtitlen er navnet på sangen og overskriften, der indrammer sangteksten. Sangtitlen kan samtidig anskues som en slags reklame for sangen, der skal give lytterne lyst til at lytte til sangen og desuden gøre det nemmere for lytterne at genkende og huske sangen.

Nogle gange er sangtitlen den første tekstlige idé til en sang. Sangtitlen danner i det tilfælde grundlag for sangteksten. Andre gange skrives sangtitlen til sidst med afsæt i sangteksten. For nogle er det nemmere at skrive en god historie med afsæt i en titel end at skrive en titel med afsæt i en god historie. For andre er det omvendt.

Hvis du skriver sangtitlen først, kan det være en god arbejdsproces at opliste alle relaterede ord til sangtitlen og alle ord, der rimer på sangtitlen. På den måde får du en masse inspiration til indholdet i sangteksten. Nogle gange vil du efter at have skrevet sangteksten opleve, at en anden titel passer bedre til sangen, og i det tilfælde kan du selvfølgelig uden de store problemer vælge en ny sangtitel.

Den gode sangtitel

Den gode sangtitel er unik og opmærksomhedsfangende. Mange sangtitler er så overbrugte, at du risikerer at blive glemt i mængden – det gælder titler som Jeg elsker dig, Kærlighed, I Want You og Tonight. Med en titel som ikke er brugt før, undgår du samtidig at blive udkonkurreret af andre, når nogle søger efter sangen på en streamingtjeneste.

Eksempler på sangtitler er:

• Navne – Jonathan, Eleanor Rigby og Billy Jean.
• Steder – Novembervej, Randers station og China Town.
• Ting – Lanternen, Taxa og Paper Planes.
• Udsagn – Kom tilbage nu og I Feel It Coming.
• Fortællinger – Det er mig der står herude og banker på.
• Tilstande – Sjæl i flammer, Naked og Good Feeling.
• Modsigelser – Eight Days a Week og Walking on Water.
• Bogstavrim – Kærligheden kalder og Winter Wonderland.
• Metaforer – Efterår og Ebony and Ivory.
• Humor – Vilde kaniner og De Do Do Do, De Da Da Da.
• Forkortelser – YMCA, S.O.S. og I.R.S.

Man kan almindeligvis ikke have ophavsret på en sangtitel – dertil er den for kort. Derfor må du godt bruge en sangtitel, selvom andre har brugt den før dig. Med den stigende mængde sange der er skrevet, er det efterhånden også svært at finde på unikke titler til alle sange. Der findes talrige eksempler på identiske sangtitler – eksempelvis blev sangen Jump af The Pointer Sisters udgivet samme år som Jump af Van Halen (1983).

Du bør dog ikke desto mindre undgå sangtitler fra populære og velkendte sange. En sangtitel som Indianer vil de fleste nok forbinde med 80'er-hittet af samme navn, og en sangtitel som Yesterday vil de fleste nok forbinde med bandet The Beatles. Søg efter dine idéer til sangtitler på en streamingtjeneste for at finde ud af, hvor unikke de er.

I videoen herunder kan du høre om tilblivelsen af sangen Alle skuffer over tid (2018) af The Minds of 99. En af idéerne til sangen opstod ved, at forsangeren, Niels Brandt, vågnede midt om natten med teksten Alle skuffer over tid i hovedet. Det tog efterfølgende næsten et år for bandet at færdiggøre sangen.

5. Sangtekst

Fra et kommercielt synspunkt kan man opstille en række overordnede kendetegn ved den gode sangtekst. Tekster med disse kendetegn har en øget chance for at opnå succes blandt lytterne og dermed blive en kommerciel succes. Tekster uden disse kendetegn kan også opnå kommerciel succes, men sandsynligheden er mindre.

Den gode sangtekst er kendetegnet ved, at den:

• er let at huske
• er let at synge med på (sangbar)
• har en længde på højst 30 unikke linjer
• har ét universelt budskab
• er interessant og overraskende
• har flere enderim.

Sangtekstens form har stor betydning for, hvor let den er at huske. De fleste nyere sangtekster er opbygget efter en popform eller en udvidet popform (se kapitlet om sangens stil og struktur), og disse to formtyper er i dag velkendte for de fleste lyttere. Vælger du en markant anden form, vil teksten være sværere for lytterne at afkode.

Sangtekstens indhold har også betydning. Tekster i et simpelt, letforståeligt sprog er lettere at huske og dermed lettere at synge med på end komplicerede tekster. Du kan med fordel prøve at sammensætte simple ord på en anderledes og måske overraskende måde, som i kombinationen kan vække opmærksomhed og eftertanke.

Det er endvidere vigtigt, at sangteksten er skrevet i et nutidigt talesprog. Undgå gammeldags ord, der ikke længere er en almindelig del af sproget, og undgå omvendt ordstilling, selvom det kan være en nem genvej til at få rim og versefødder til at passe. Teksten "Havren er jeg" (i stedet for "Jeg er havren") lyder eksempelvis forkert.

Den gennemsnitlige popsang består af højest 30 unikke tekstlinjer, der typisk er så korte, at de kan synges på en enkelt melodifrase hver. Nogle linjer gentages, idet omkvædet synges flere gange med samme tekst, men du har ikke desto mindre kun ganske få ord til at formidle dit budskab til lytterne. Tekstforfatning af sangtekster er derfor en øvelse i at begrænse sig. Hvert ord er vigtigt, så vælg dine ord med omhu.

Selvom du skriver dine sange med afsæt i dine egne personlige oplevelser og følelser, så bør sangens budskab være universelt. Et budskab, som lytterne kan relatere til, er mere appellerende end et, der kun har betydning for dig. Sørg endvidere for at sangteksten kun formidler ét budskab – eller bliver den nemt mudret og svær at afkode.

Hvis du vil fange lytternes opmærksomhed, skal sangteksten endvidere være interessant og måske også overraskende. Det kan den være i kraft af selve emnet, men også dit valg af ord har betydning. Du kan bruge metaforer, homofoner og ordsprog. Og du kan give teksten liv og farver ved at sige pointer indirekte frem for direkte (eksempelvis "Jeg ser dit smilende ansigt i mine drømme hver nat" frem for "Jeg elsker dig").

En sangtekst skal ikke nødvendigvis rime, men de fleste sangtekster indeholder flere enderim (teksten "fuld af kærlighed" rimer eksempelvis på "båret af ærlighed"). Enderim har en klanglig funktion, idet de binder sætningerne sammen, de har en indholdsmæssig funktion, idet de fremhæver de rimende ord, og endelig gør de teksten mere letgenkendelig og dermed mere sangbar for lytterne.

Typer af sangtekster

Der findes grundlæggende fire forskellige typer sangtekster:

• Historiefortællingen. Fortæller en historie. Eksempelvis 7 Years af Lukas Graham, der handler om alt det, han har lært gennem hele livet.
• Situationsfortællingen. Beskriver en situation. Eksempelvis For kendt af Lex & Klatten, der handler om de negative konsekvenser ved at være kendt.
• Følelsesfortællingen. Beskriver en følelse. Eksempelvis Good Vibrations af The Beach Boys, der handler om den indre glæde ved forelskelse.
• Vrøvleteksten. Har ingen indholdsmæssig mening. Eksempelvis Divano af ERA, der er skrevet på et fantasisprog, som minder om latin.

Sandsynligvis tænker du ikke over, hvilken type din sangtekst er. Men det kan være en god kreativ øvelse at tænke over det og dernæst omskrive sangteksten til en anden type. Antag eksempelvis at du har skrevet en følelsesfortælling. Måske er historien, der har fremkaldt følelsen, meget mere interessant end følelsen i sig selv. Eller måske er den situation, du nu befinder dig i, i virkeligheden den mest interessante.

Sangtekstens struktur og indhold

En sang er opbygget af en række afrundede formled – som regel vers, omkvæd, kontraststykke og eventuelt bro (læs mere i kapitlet om sangens stil og struktur). Forud for skriveprocessen kan du med fordel beskrive sangens handling opdelt på formled. Det hjælper dig med at bestemme sangens struktur og indholdet i hvert formled.

De forskellige formled i en sang har forskellig funktion:

• Verset fortæller sangens historie og udfolder plottet. Hvert vers har en ny tekst, som bygger op til det efterfølgende omkvæd.
• Broen er en hale på verset, der leder historien fra verset til omkvædet. Broen har som regel den samme tekst hver gang.
• Omkvædet understreger sangens budskab med enkle ord. Omkvædet har den samme tekst hver gang og indeholder ofte sangtitlen.
• Kontraststykket nuancerer sangens budskab, lader det falde på plads eller vender det på hovedet. Forekommer typisk kun en gang.

Mange sangskrivere skriver teksten til omkvædet først, fordi det er tekstens omdrejningspunkt og kernen i historien. Teksten til de øvrige formled skrives derefter med afsæt i omkvædet. Du bestemmer naturligvis selv din skriverækkefølge.

Sangens handling bør udfoldes i stadier, så du ikke fortæller alle pointer i første vers, men gemmer interessante informationer til de efterfølgende vers. De efterfølgende vers kan bruges til at udvikle historien, give ny information, danne et modspil til første vers, ironisere første vers eller på anden vis sætte første vers i et nyt lys.

En god metode til at finde på indhold er at besvare hv-spørgsmålene: Hvem?, Hvad?, Hvor?, Hvornår?, Hvorfor? og Hvordan?. Du kan også beskrive pointer som billedelige scener, der appellerer til lytternes forestillingsevne, frem for at beskrive dem direkte. En sætning som "Jeg elsker dig" er eksempelvis meget direkte, mens "Jeg ser dit strålende ansigt i mine drømme hver eneste nat" er meget mere billedlig.

Modsætninger mellem vers og omkvæd kan være et effektivt virkemiddel. Eksempelvis som i sangen 3 Mobil hvor Niels Hausgaard i versene oplister det, han har opnået i livet, og i omkvædet synger, at det aldrig er lykkes ham at få fat på kundeservice hos 3 Mobil. Versenes pointer har kun det tilfælles, at de står modsætning til omkvædet.

Rim

Et rim er en lydlig overensstemmelse mellem ord eller ordendelser, eksempelvis 'kærlighed', og 'ærlighed'. De fleste sangtekster indeholder rim. Årsagen er enkel: Rim lyder godt, binder sætningerne sammen og gør sangteksten lettere at huske. Rim kan transformere ord til letgenkendelige tekster, der indprenter sig hos lytterne.

Rim er ikke nødvendigvis en begrænsning for sangskriveren, men en ramme og et pejlemærke, der giver inspiration og nye muligheder. Derfor er det ikke nødvendigvis sværere at skrive sangtekster med rim end uden rim. Men sange behøver selvfølgelig ikke at rime. Det kan sommetider være befriende, når de ikke gør det.

En rimordbog (Rimordbog.dk og RhymeZone) er et godt hjælpemiddel. Det er ikke snyd at bruge en rimordbog. Nogle sangskrivere finder det mere oprigtigt at finde på rim selv, men faktum er, at det tager lang tid, og du får en meget bredere pallette af ord at arbejde med i dine sangtekster, hvis du bruger en rimordbog.

I videoen herunder kan du høre, hvordan den amerikanske rapper Eminem arbejder med rim i sine sangtekster. Med over 100 millioner solgte albums er han en af de bedst sælgende musikartister nogensinde. Han var ikke god i skolen, men læste ordbøger som barn og kan få stort set et hvilket som helst ord til at time:

Der findes grundlæggende fire forskellige typer af rim i sangtekster. Den mest almindelige type er enderim, hvor sidste ord i en linje rimer på sidste ord i en eller flere andre linjer. De andre rimtyper vist i tabellen herunder – indrim, bogstavrim og lydrim – benyttes sjældnere, men kan ikke desto mindre være meget virkningsfulde.

Forskellige typer af rim
Enderim	Lydlig overensstemmelse mellem det sidste ord i to eller flere tekstlinjer. Der findes tre forskellige former for enderim, som alle fungerer godt i sangtekster: Parrim (aabb) hvor sidste ord i to efterfølgende linjer rimer: I'm a Barbie girl (a) In a Barbie world (a) Life in plastic (b) It's fantastic (b) Krydsrim (abab) hvor sidste ord i hver anden linje rimer: I østen stiger solen op (a) Den spreder guld på sky (b) Går over hav og bjergetop (a) Går over land og by (b) Omsluttende rim (abba) hvor sidste ord i første og sidste linje rimer: Naturen har brug for en stemme (a) Dens håb svinder ud dag for dag (b) Nogle må støtte den vigtige sag (b) Naturen den må vi ej glemme (a)
Indrim	Lydlig overensstemmelse mellem to eller flere ord midt i en tekstlinje. Eksempler på indrim: I mange lange sange uden ende Der lander et brev som du skrev i nat Sticks and stones may break my bones Then came the lame excuse
Bogstavrim	Identisk begyndelsesbogstav i to eller flere nærtstående ord. Eksempler på bogstavrim: Kærligheden kalder To tykke turister tog toget til Tistrup tidlig tirsdag til tetid I stand still and stare at the sun Pick up the pace
Lydrim	Lydlig overensstemmelse mellem to eller flere ord, der opstår, fordi ordenes udtale eller betoning ændres. Ordene rimer kun i kraft af sangerens artikulation. Eksempler på lydrim: Fri og blive (udtalt bli') Snak og madpakke (udtalt madpak') Porridge og orange (udtalt oringe) Food og good (udtalt med langt o)

Andre tekstlige virkemidler

Foruden rim findes en række andre almindelige tekstlige virkemidler, du kan bruge til at gøre sangteksten mere interessant og fængende. Brug virkemidlerne med måde, så teksten ikke bliver for kompliceret og stadigvæk let kan afkodes af lytterne.

• Pauser. Længere ophold mellem to ord eller sætninger. Kan bruges til at skabe spænding og forløsning, skærpe lytternes opmærksomhed og fremhæve vigtige ord, som er betydningsfulde for tekstens handling og pointer.
• Homofoner. Ord med samme udtale, men med forskellig betydning. Eksempelvis "hår" og "hård" samt "vejr" og "hver". Kan bruges til at skabe utvetydigheder, give lytterne noget at tænke over og som et humoristisk indslag.
• Metaforer. Ord og udtryk, som ikke skal forstås bogstaveligt, men i overført betydning. Eksempelvis "forår" som metafor for "vækst", "fremdrift", "optimisme" og "opblomstring". Kan bruges til at skabe eftertænksomhed og til at skabe sammenhæng mellem to emner, der ellers ikke er relaterede.
• Ordsprog. Sproglige vendinger der udtrykker en morale. Eksempelvis "stik en finger i jorden", "sådan spiller klaveret ikke" og "æblet falder ikke langt fra stammen". Kan primært bruges som et humoristisk indslag i teksten.

Versefødder

Ethvert ord består af et antal stavelser med bestemte betoninger. Nogle stavelser er betonede (trykstærke), mens andre er ubetonede (tryksvage). Eksempelvis udgøres ordet "guitar" af en betonet stavelse ("gui-") efterfulgt af en ubetonet stavelse ("-tar"), mens det forholder sig omvendt med ordene "musik", "klaver" og "trompet".

I sangtekster danner stavelserne og betoningerne forskellige underliggende rytmemønstre kaldet versefødder. Versefødderne skal passe til sangens melodi. Det betyder i praksis, at antallet af stavelser i teksten skal passe med antallet af toner i melodien, og at tekstens betoninger skal passe med melodiens betoninger.

Som regel synges én tekststavelse på én meloditone, og i det tilfælde er antallet af stavelser i teksten lig antallet toner i melodien. Når én tekststavelse synges på flere meloditoner, kaldes det en melisme. Det kræver ingen større tekstanalyse at få tekstens betoninger til at passe med melodiens betoninger. Det kræver blot, at du bruger øret og sikrer dig, at teksten kan synges naturligt i sammenhæng med melodien.

Prøv eksempelvis at synge teksten "jeg er havren jeg har bjælder på", mens du klapper regelmæssigt på de betonede stavelser markeret med fed tekst. Teksten til sangen er kendetegnet ved altid at have en betonet stavelse efterfulgt af en ubetonet stavelse (med undtagelse af den sidste betonede stavelse, der står alene).

Prøv nu at synge samme tekst, men med en ekstra stavelse, der forskyder tekstens betoninger: "jeg er havren og jeg har bjælder på". Du vil med al sandsynlighed kunne fornemme, at det føles meget forkert, fordi ordenes betoninger ikke ligger de samme steder som betoningerne i den underliggende rytme, du klapper.

Formalia og tegnsætning i sangtekster

I sangtekster indsættes som hovedregel linjeskift efter hver frase og dobbelt linjeskift efter hvert formled. Sangteksten indikerer på den måde både sangens fraseopdeling og sangens form. I kombination med en melodi på noder skrives sangteksten dog umiddelbart under noderne, og linjeskift i teksten følger linjeskift i noderne.

På dansk skrives hver sætning med stort begyndelsesbogstav, mens det på engelsk gør sig gældende for hver frase (hvorved hver eneste linje begynder med stort bogstav). På engelsk kan man endvidere vælge at skrive alle ord i titlen med stort, ofte med undtagelse af ordene "a", "an", "at", "and", "but", "for", "the", "by", "of" og "to".

Vær opmærksom på ikke at blande rundt på nutid (eksempelvis "jeg går"), datid ("jeg gik") og fremtid ("jeg skal gå") samt 1. person ("jeg", "mig"), 2. person ("du", "din", "vi") og 3. person ("ham", "hende", "dem") – med mindre det er en bevidst del af fortællingen. Det kan især været et problem på tværs af formled.

Tegnsætning er den måde hvorpå tegn sættes i en tekst. Ved tegn forstås komma, punktum, apostrof, bindestreg, tankestreg, spørgsmålstegn, udråbstegn, citationstegn, parentes, kolon og semikolon. Tegnene skal ikke synges, men de hjælper på den umiddelbare forståelse af sangteksten og dermed også på fremførelsen heraf.

Hvis du selv har skrevet sangteksten og kun selv skal synge sangen, betyder tegnsætningen ikke meget. Hvis sangen derimod skal synges af andre, er tegnsætningen vigtig. Det gør sig især gældende ved fællessange og korsange, der skal synges af en større gruppe mennesker uden – eller med begrænset – forberedelse.

Generelt gælder det, at almindelig dansk retskrivning skal overholdes, og at du skal være konsekvent i dine valg. På dansk kan man udelade komma og punktum før linjeskift, eller man kan sætte tegnene som i en almindelig tekst. På engelsk sættes aldrig komma og punktum ved afslutningen på en linje i sangteksten.

Spørgsmålstegn, udråbstegn og bindstreger bruges som i en almindelig tekst. Tankestreger, citationstegn, parenteser, koloner og semikoloner bruges kun sjældent. Apostroffer er på dansk vigtige til indikation af flerstavelsesord, der skal udtales med én stavelse, eksempelvis kunne (udtalt ku'), bliver (udtalt bli') og tager (udtalt ta').