Sangskrivning er den kreative proces, hvor sange skabes. Som sangskriver skaber du både sangenes tekst (sangtitel og sangtekst) og musik (melodi og akkorder). Du er med andre ord både tekstforfatter og komponist. Det lyder måske som en meget svær disciplin, men faktisk er det ganske nemt at skrive sange.

1. Hvad er sangskrivning?

Sangskrivning er både en kunstform og et håndværk. Som kunstner bruger du din skaberkraft til at udtrykke dine indre følelser, tanker og meninger gennem sangen. Som håndværker bruger du faglige færdigheder til at skrive sangens tekst og musik, måske ved at følge nogle standarder, der øger dine chancer for kommerciel succes.

Sangskrivning er en disciplin, du kan lære ligesom ethvert andet håndværk. Det gælder ikke kun de faglige færdigheder, men også de kunstneriske og kreative færdigheder, der er en del af processen. Ingen mennesker er født som kunstnere – dit kunstneriske og personlige udtryk er et, du løbende kan udvikle gennem hele livet.

Det er ikke svært at skrive sange. Hvis du begynder nu, kan du i løbet af bare få timer skrive din første sang. Og denne ene sang kan være nok til at sikre dig både kunstnerisk anerkendelse og kommerciel succes. Statistisk set tager det dog lang tid at blive en god sangskriver, så hvis dit mål er hurtig succes, bliver du nok skuffet.

Den danske sanger og sangskriver MØ – der med over 4 milliarder afspilninger på YouTube er en international stjerne – begyndte at skrive sange allerede som 7-årig efter at have lært sig selv nogle enkle akkorder på klaver. Hun indspillede og udgav sin første sang som 18-årig, men slog først igennem i Danmark som 25-årig med singlen "Pilgrim" (2012), der blev P3s Uundgåelige året efter.

En lignende historie kan fortælles om mange andre sangskrivere, omend de færreste starter med at skrive sange allerede som 7-årig. Vejen til succes er ofte lang. Men vejen derhen byder på mange gode oplevelser, erfaringer, refleksioner og nye venskaber – og for mange sangskrivere er det en stor motivation og en succes i sig selv.

Sangskrivningens discipliner

En sang består grundlæggende af to komponenter: tekst og musik. Teksten udgøres af en sangtitel og en sangtekst. Musikken udgøres af en melodi med tilknyttede akkorder. Akkorderne er sangens harmoniske fundament, dvs. det grundlag af toner, der omgiver melodien. Når sange gengives i sangbøger, er det netop disse fire bestanddele (sangtitel, sangtekst, melodi og akkorder), som repræsenterer en sang.

Nogle sange er endvidere i høj grad defineret af deres arrangement og produktion, dvs. af de musikinstrumenter, sangstemmer og lydeffekter, der ledsager sangen. Det gælder eksempelvis Bitter Sweet Symphony af The Verve (1997), som ville være næsten uigenkendelig uden dens meget karakteristiske strygertema:

The Verve: Bitter Sweet Symphony (1997)

Et andet eksempel er Peanut Butter Jelly af Galantis (2015), som i høj grad er defineret af intense synthesizer-lyde og gennemgribende vokaleffekter, der er skabt under produktionen af sangen. Uden disse computerskabte musikalske elementer ville sangen være en helt anden og formentlig aldrig være blevet et stort hit:

Galantis: Peanut Butter Jelly (2015)

Som sangskriver er du både tekstforfatter og komponist. Hvis du selv synger, arrangerer og indspiller dine sange, er du også sanger, arrangør og musikproducer. Denne teksts primære fokus er på selve sangskrivningen – det vil sige sangtitel, sangtekst, melodi og akkorder – og i mindre grad på de øvrige discipliner, der kan knytte sig hertil.

Nogle sangskrivere varetager alle discipliner selv. Andre dedikerer sig fuldt ud til sangskrivningen og overlader sang, arrangering og indspilning til andre. Nogle beskæftiger sig kun som enten tekstforfatter eller komponist, mens andre samarbejder om hver disciplin – eksempelvis som del af et band, hvor hvert bandmedlem på forskellig vis bidrager til sangskrivningen, og en musikproducer hjælper med indspilningen.

Der er ingen rigtig og forkert måde at skrive sange på. Det er derfor helt op til dig, hvordan du definerer din rolle som sangskriver, hvilke discipliner du arbejder med, og hvilke discipliner du lader andre om. I videoen herunder kan du se, hvordan sangeren Steffen Brandt fra det populære pop/rockband TV·2 skriver sange:



2. Motivation

Motivation er det, der holder dig i gang og hjælper dig med at nå i mål. Motivation er derfor et vigtigt element i sangskrivningen. Motivationen for at skrive sange er forskellig fra sangskriver til sangskriver og kan eksempelvis være at:

  • forløse et indre udtryksbehov
  • bearbejde og forløse undertrykte følelser
  • skabe stor kunst, der forandrer verden
  • lave god lyttevenlig musik, der skaber en fest
  • foretage sig noget sjovt på kedelige regnvejrsdage
  • gøre indtryk på en anden person
  • opnå berømmelse og anerkendelse
  • opnå kommerciel succes.

Alle tilgange til sangskrivningen er acceptable. Men hvis penge og berømmelse er din primære motivation, bliver du nok skuffet. De færreste bliver rige og berømte med det samme. I bund og grund handler sangskrivning om at skabe noget, og hvis ikke du motiveres af selve håndværket og skabelsesprocessen, mister du hurtigt motivationen.

Ikke alle sangskrivere har store kunstneriske ambitioner. For nogle repræsenterer kunsten noget ophøjet og snobbet, som de ikke ser sig selv som en del af. For dem er motivationen i højere grad at skrive god musik. Det gælder eksempelvis den danske sangskriver Kim Larsen, der ikke anser sig selv som kunstner:

Jeg er jo glad for, at jeg har det folkelige, ik’? Og at jeg ikke er født med et gen for moderne jazz. Så havde jeg jo lavet moderne jazz, ik’? Og der ville nok ikke være så mange tilhørere. [...] Jeg kan godt lide, at der er publikum på. Jeg kan godt lide, at man kommer ind i en sal og der er fest i gaden, ik’? Jeg er jo ikke kunstner, jeg er popsanger. Der er forskel på kunst og pop, ik’?Kim Larsen, Politiken "navne", fredag den 23. oktober 2015

Målsætninger

Målsætninger kan motivere dig til at fastholde og forbedre din sangskrivning, så længe målene er realistiske og opnåelige. Hvis ikke de er det, risikerer du, at de har den stik modsatte effekt. Vær ambitiøs, men samtidig realistisk – og gør kun brug af målsætninger, hvis de gør noget positivt for din motivation.

Målsætningerne skal fastsættes med afsæt i netop din motivation for at skrive sange og kan med fordel strække sig over en længere periode på eksempelvis 6 eller 12 måneder. Målsætningerne kan eksempelvis handle om:

  • faglige færdigheder
  • instrumentale færdigheder
  • nye sange og indspilninger
  • nye koncerter
  • antal streaminger
  • antal følgere på sociale medier
  • nye personer i dit sangskrivernetværk
  • økonomisk indtjening.

Hvis du ikke på forhånd har nogen stor viden om sangskrivning, kan du først fastsætte realistiske målsætninger efter at have læst hele dette materiale.

Tænk og diskuter

Tænk og diskuter 16

  • Hvad er din motivation for at skrive sange?
  • Er du enig med Kim Larsen i, at popmusik ikke kan være kunst?
  • Hvad er dine målsætninger for sangskrivningen?

3. Kreativitet

Kreativitet er evnen til at få nye idéer og skabe noget på baggrund heraf. Det er med andre ord nært forbundet med det at skrive sange – sangskrivning er i sig selv en kreativ proces, og uden en vis form for kreativitet kan du ikke skrive sange.

Kreativitet er ikke en medfødt egenskab, du enten har eller ikke har. Det er en kompetence, du kan tilegne dig – gennem brug af nye handlemønstre, nye tankemåder, håndværksmæssige kundskaber og praktiske hjælpeværktøjer. Undervejs i dette materiale vil du få viden og metoder til at træne din musikalske kreativitet.

Idéer til nye sange opstår ofte ud af det blå. Men idéernes opståen er som regel et resultat af, at du foretager dig noget, oplever noget, observerer og reflekterer over noget, bryder faste rutiner og er modtagelig over for ydre påvirkninger. Idéernes opståen er med andre ord betinget af dine handlemønstre og tankemåder.

Det er vigtigt, at du fastholder idéerne på tekst, lyd eller node i det øjeblik, de opstår. Ellers risikerer du, at de går tabt. Som sangskriver er du med andre ord altid på arbejde. I videoen herunder kan du se, hvordan Conchita Wurst, der vandt Eurovision Song Contest 2014 i København, får idéer og fastholder dem:



Undlad at bedømme, evaluere og redigere dine idéer, når de opstår. Fasthold idéerne uden hensyntagen til faste normer, hvad andre siger, og hvad du selv tænker – så du ikke begrænser dig selv i idéfasen. Bearbejdningen af idéerne skal først ske først senere i sangskrivningsprocessen, når du bruger idéerne som afsæt til at skrive nye sange.

Når den prisvindende danske singer-songwriter Mads Langer finder på idéer til nye sange, handler det for ham netop om at være modtagelig over for ydre impulser og om at tilsidesætte enhver tanke og logik:

Sangskrivning handler for mig først og fremmest om at være åben og modtagelig for impulser og om leg og improvisation. I praksis betyder det, at mange af mine sange fødes, mens jeg sidder ved klaveret eller med guitaren og lader min musikalitet flyde frit. Hænderne bevæger sig frit henover tangenterne uden tanke og logik. Her opstår ganske ofte melodier, jeg begynder at gentage. Denne form for improvisation ender ofte med at blive fundament for en senere færdig sang.Mads Langer, Koda.dk, 9. november 2016

Senere i dette materiale vil du blive præsenteret for en række konkrete metoder til idéudvikling i relation til både tekstforfatning og komposition.

4. Skriveproces

Der er stor forskel på, hvordan sangskrivere skriver sange, og hvilken arbejdsproces de benytter. Men grundlæggende starter enhver sang med en idé, der på et overordnet plan kan placere sig i en af følgende fire kategorier:

  • Tekst. Et ord, en sætning eller et minde danner afsæt for sangteksten. Melodien og akkorderne skabes med afsæt i sangteksten.
  • Melodi. Et kort motiv eller et antal sangbare fraser danner afsæt for melodien. Akkorderne og sangteksten skrives med afsæt i melodien.
  • Akkordfølge. En række akkorder danner afsæt for melodien, som skabes ved at improvisere henover akkorderne. Sangteksten skrives til sidst.
  • Groove. Et groove (evt. med akkorder) danner afsæt for melodien, som skabes ved at improvisere henover groovet. Sangteksten skrives til sidst.

Mange sangskrivere arbejder ud fra alle fire kategorier af idéer. Mange kombinerer kategorierne ved at arbejde med melodi, akkorder og tekst sideløbende. Andre starter med at skrive hele teksten eller melodien og tilføjer først derefter de andre elementer. Der er ingen regler for sangskrivningen, og du bestemmer din arbejdsproces.

Du kan med fordel afprøve forskellige arbejdsprocesser, dels for at afklare din foretrukne måde at arbejde på, og dels for at variere din sangskrivning. Ofte vil du opleve, at det idémæssige udgangspunkt har stor betydning for det endelige resultat. Hvis du starter med at skrive melodien, vil den eksempelvis ofte have en meget selvstændig karakter. Hvis du derimod skaber melodien med afsæt i et groove med akkorder, vil den være mindre selvstændig, men til gengæld tæt knyttet til groovet.

I de efterfølgende kapitler, der kan tilgås via menuen, får du mulighed for at afprøve forskellige arbejdsprocesser. Hvis der er et element i sangskrivningen – tekst eller musik – du ikke vil arbejde med, kan du springe det pågældende kapitel over. Du kan i det tilfælde træne dine evner som komponist ved at skrive melodier til digte eller andres sangtekster, og dine evner som tekstforfatter ved at skrive ny tekst til andres melodier.

De følgende to øvelser træner din evne til at udvikle idéer til nye sange, tekstligt såvel som musikalsk. I første øvelse er et minde om et hverdagsobjekt det idémæssige udgangspunkt for en sangtekst. I anden øvelse er et på forhånd givet groove med tilhørende akkorder det idémæssige udgangspunkt for en melodi.

Skriftlig øvelse

Skriftlig øvelse 48

Vælg et hverdagsobjekt (eksempelvis en madvare eller et par sko) og skriv et kort personligt minde, der relaterer sig til objektet. Vælg den samme kategori og fortæl jeres minder for hinanden, hvis I er flere.

Måske mindes du den mælk, du drak i skolen som barn, den koriander du ikke kan fordrage, det slik du altid spiste hos dine bedsteforældre, eller det kød der leder dine tanker hen på dyrevældfærd og dyreetik.

Korte og måske banale minder som disse kan udgøre den første idé til en sangtekst. En sangtekst kan naturligvis også tage afsæt i andet; digte, bøger, kunstværker, reklamer, steder, personer, drømme, tanker, følelser, meninger, fejltagelser, begivenheder og meget mere.

Syng og spil

Syng og spil 27

Afspil et valgfrit groove herunder og nyn eller syng (på en valgfri vokallyd, eksempelvis ) en række tilfældige melodier henover. Prøv at variere både toner og rytme, men undgå til en start at tænke over det, du synger.

Efter nogle minutter vil der opstå nogle fraser, der er mere sangbare og lyder bedre end andre. Gentag disse fraser, så de sætter sig fast i din bevidsthed, og sammensæt til sidst fraserne til en kort melodi. Melodien kan forløbe over en eller flere gennemspilninger af akkordrundgangen, men bør for øvelsens skyld ikke have en varighed længere end 30 sekunder.

Fasthold melodien ved at indsynge den på din telefon eller computer, mens groovet afspilles i baggrunden. Det er sandsynligvis ikke stor kunst, du har frembragt, men det er dine første erfaringer som komponist og en musikalsk idé, der senere kan danne afsæt for en hel sang.

Øvelsen kan laves alene eller i grupper på op til fire personer. Sørg for at alle i gruppen får lov at synge, giv hinanden konstruktiv feedback ved at udpege det, der lyder godt, og samarbejd om at skabe en god melodi. Hvis øvelsen laves i klassen, kan hver person/gruppe fremføre sin melodi for de andre.

Pop/rock 1 (download)

Pop/rock 2 (download)

Pop/rock 3 (download)

Pop/rock-ballade 1 (download)

Pop/rock-ballade 2 (download)

5. Musikfaglighed

Sangskrivning kræver ikke en stor musikfaglig viden, og du behøver ikke at kunne læse noder for at skrive sange. Som sangskriver bør du have en viden om:

  • Genrekendskab. Kendskab til udvalgte musikgenrer, du vil arbejde med som sangskriver, deres kendetegn og musikalske virkemidler.
  • Formopbygning. Kendskab til forskellige formled (intro, vers, bro, omkvæd, kontraststykke og outro) og sammensætningen heraf.
  • Akkorder. Kendskab til simple treklange og firklange og deres becifringer. Desuden en viden om, hvilke akkorder der passer godt sammen.
  • Instrumentkendskab. Evne til at spille akkorder på et musikinstrument eller på computeren. De fleste sangskrivere bruger klaver eller guitar.

I næste kapitel om sangens stil og struktur får du viden om genrekendskab og formopbygning. I kapitlet om sangens melodi og akkorder får du den nødvendige viden om akkorder. Instrumentkendskab, dvs. evnen til at spille de lærte akkorder på et musikinstrument eller på computeren, er ikke en del af dette materiale.

En stor viden om musikteori er som nævnt ikke er en forudsætning for at være sangskriver, men den kan medvirke til at udvide din musikalske værktøjskasse og derved udvide dine muligheder og dit repertoire som sangskriver. Hvis du har interesse i musikteori, kan du med fordel læse teksterne om musikteori, musikanalyse og arrangering – men vent til du har opbygget lidt erfaring som sangskriver.

Hvis ikke du har interesse i musikteori, så lad være med at beskæftige dig med det mere end højst nødvendigt. Der findes talrige eksempler på dygtige sangskrivere uden stor teoretisk viden. Eksempelvis Paul McCartney fra The Beatles – den bedst sælgende musikgruppe nogensinde – som i videoen her forklarer, hvorfor han ikke kan læse noder, og efterfølgende viser, at en sangskriver ikke behøver være en god guitarist:



Tænk og diskuter

Tænk og diskuter 17

Sange kan fastholdes og formidles på lyd (som på indspilninger) og på noder (som i sangbøger). Hvad er fordelen ved at fastholde en sang på henholdsvis lyd og noder? Vil du gerne lære at læse og skrive noder som sangskriver?

6. Værktøjer

Som sangskriver bør du have følgende værktøjer og redskaber til rådighed:

Notesbog

Notesbogen kan være en fysisk bog eller en digital bog på din smartphone. Brug notesbogen til at skrive idéer ned, når de opstår. Det kan være ord, sætninger, rim, ordspil, fejltagelser, drømme, følelser, oplevelser og meget andet.

Som sangskriver skal du have notesbogen med dig overalt. Idéer kan opstå på alle tidspunkter af døgnet, og hvis ikke du skriver idéerne ned med det samme, glemmer du dem højst sandsynligt. Giv hver idé et retvisende navn og en dato, så du har et godt overblik over indholdet i notesbogen, når du skal bruge idéerne.

Diktafon (stemmeoptager)

Diktafonen kan være en håndholdt lydoptager eller en digital lydoptager på din smartphone. Brug lydoptageren til at optage musikalske idéer, når de opstår. Det kan være melodier, korte motiver, akkorder, rytmer, lyde og meget andet.

Ligesom notesbogen skal du have diktafonen med dig overalt. Idéer kan opstå på alle tidspunkter af døgnet, og hvis ikke du optager idéerne med det samme, glemmer du dem højst sandsynligt. Diktafonen kan eventuelt også fungere som notesbog, ved at du indtaler dine idéer i stedet for at skrive dem ned på tekst.

Ordbog

Ordbogen kan være en fysisk bog eller en digital bog som eksempelvis Den Danske Ordbog (gratis). Brug ordbogen til at udvide dit ordforråd og til at slå ord op, du ikke er sikker på betydningen af. Ord er kernen i din sangtekst, og et stort ordforråd gør dig i stand til at skrive mere interessante, varierede og præcise sangtekster.

Synonymordbog

Synonymordbogen kan være en fysisk bog eller en digital bog som eksempelvis Den Danske Ordbog (gratis). Brug ordbogen til at udvide dit ordforråd, til at finde ord med den helt rigtige betydning og til at finde ord med et antal stavelser, som passer til melodien. Synonymer kan gøre dine sangtekster mere præcise og unikke.

Et ord som "fortælling" kan eksempelvis blive til historie, beretning, skildring, saga, legende, sagn, eventyr, fabel, krønike og allegori. Synonymerne har et forskelligt antal stavelser, der udvider dine melodiske muligheder, og har samtidig hver især en lidt forskellig betydning, der gør det muligt for dig at præcisere dit budskab.

Rimordbog

Rimordbogen kan være en fysisk bog eller en digital bog som eksempelvis Rimordbog.dk (gratis). Hvis du skriver tekster på engelsk, kan du i stedet bruge RhymeZone. Brug ordbogen til at finde på ord der rimer. Hvis ikke du kan finde et ord, der rimer, så prøv at bytte det første ord ud med et synonym eller en metafor.

Det er ikke snyd at bruge en rimordbog. Nogle sangskrivere finder det mere oprigtigt at finde på rim selv, men faktum er, at det tager lang tid, og du får en meget bredere pallette af ord at arbejde med, hvis du bruger en rimordbog.

Musikinstrument

De fleste sangskrivere bruger et musikinstrument i den musikalske skabelsesproces. Guitar og klaver er populære valg, men der findes også sangskrivere, som udelukkende bruger computeren og musikprogrammer som Cubase, Logic og GarageBand.

Der er ofte forskel sange, afhængigt af om de skabes med guitar eller klaver som udgangspunkt. Nogle sangskrivere skifter derfor bevidst mellem guitar og klaver for at bryde deres rutiner og variere deres sangskrivning. Jo mere du eksperimenterer med forskellige musikinstrumenter, jo mere finder du din retning som sangskriver.

Hvis ikke du kan spille et musikinstrument, må du ikke give op på forhånd. Som sangskriver skal du blot kunne spille nogle enkle akkorder på musikinstrumentet (mere herom i kapitlet om sangens melodi og akkorder) – det er en overkommelig opgave for de fleste – og du kan selv vælge, om det skal være på guitar eller klaver.

Guitar
Guitaren er billigt og transportabelt musikinstrument. Den er især velegnet til musikgenrer som pop, rock, folk, country, blues og latin, men den kan bruges til alle musikgenrer. De fleste sangskrivere bruger en westernguitar, men en spansk guitar (især til latinmusik) eller en elguitar (især til rockmusik) kan også bruges.

Du kan med fordel bruge en capo på guitaren, når du skriver sange. Den gør det muligt at spille i forskellige tonelejer, uden at du skal ændre din fingersætning, hvorved du lettere kan spille i et toneleje, der passer til din sangstemme.

Klaver

Klaveret er et uhåndterligt men alsidigt og ukompliceret musikinstrument. Det er især velegnet til musikgenrer som pop, rock, jazz, folk, blues, gospel og latin, men det kan ligesom guitaren bruges til alle musikgenrer. Et almindeligt klaver har 88 tangenter, men du kan sagtens nøjes med et mindre et med eksempelvis 76 tangenter.

Klaveret har en logisk opbygning, der gør det nemt at spille på. Det er samtidig mere alsidigt end guitaren, fordi du – med noget øvelse – både kan spille melodi, akkorder og bas på en gang. Det samme er meget svært på guitaren. Moderne digitalklaverer er væsentligt mere transportable en akustiske klaverer.