Der er mange emner man kan gribe fat i, når man analyserer et musikstykke - hvad enten det er en gregoriansk munkesang fra 600-tallet, et klassisk stykke der kun forefindes på noder eller det nyeste techno remix fra det lokale diskotek. Herunder følger nogle stikord til nogle af de emner, man kan tage op. Alle emnerne behøver ikke indgå i analysen i lige stor grad. Afhængigt af hvilket musikstykke man analyserer, kan nogle af emnerne udgå og andre få mere opmærksomhed; fx vil det i et rap-nummer være oplagt at lægge stor vægt på teksten, mens harmonikken er mindre vigtig.
Emnerne er opstillet lidt firkantet, og kan med fordel flettes sammen i analysen.
Indhold
1. Data (faktuelle oplysninger)
Informationer om kunstner, titel, album, udgivelsesdato, komponist, tekstforfatter, udøvende musikere, medie (CD, LP, bånd, noder), osv.
2. Lyd (sound, klang)
- Instrumentation: Hvilke instrumenter er med: klaver, guitar, synthesizer, vokal? Gerne mere specifikt som fx opretstående klaver og akustisk guitar.
- Spillemåde, syngemåde: Hvordan er brugen af instrumenter bygget op; er der solospil, vekselspil mellem to eller flere grupper, sammenspil mellem forskellige grupper, call and response (antifoni), synges der enstemmigt og/eller flerstemmigt i sopran, alt, tenor og bas? Hvordan lyder de forskellige instrumenter, synger forsangeren med vibrato, er klaveret stemt eller spiller det en lille smule falsk?
- Dynamik: Er musikstykket kraftigt eller svagt hele vejen igennem eller skifter det?
- Teknik: Anvendes der elektrisk forstærkning med eller uden effekter i behandlingen af lyde?
- Hook: Har musikken et hook, dvs. er der noget der hægter sig fast i lytteren? Har musikken et let genkendeligt groove, en lækker sound, en speciel sammensætning af instrumenter, en karakteristisk akkord-sammensætning, osv.
- Gimmick: Er der noget særpræget eller underligt i musikken, der gør at netop dette stykke skiller sig ud fra andre stykker?
- Relation til tekst: Har lyden eller lydene relation til teksten?
3. Teknik
- Produktion: Hvordan er musikken produceret: er det er en studieoptagelse eller liveoptagelse? Hvordan kan det høres, og hvilken indflydelse har det, på musikken?
- Effekter: Er der brugt effekter såsom ekko, rumklang (reverb), distortion og tonekontrol (equalizer), wah-wah, vibrato? Har brugen af effekter nogen betydning for musikken?
- Musikalsk iscenesættelse: Er musikken forsøgt iscenesat til noget den i virkeligheden ikke er; dvs. skal musikken forestille at være optaget på eksempelvis en bar i de sene nattetimer, selvom den rent faktisk er optaget i et studie? Hvordan kan du høre det? Hvorfor har man lavet denne iscenesættelse, og hvad gør det for oplevelsen af musikken?
4. Rytmik
- Taktart: Står stykket i 4/4, 2/4, 7/8, osv.
- Tempo: Er tempoet hurtigt, langsomt, jævnt eller ujævnt? I tidlig musik er tempoet ofte angivet ved brug af italienske tempobetegnelser såsom allegro, presto og andante. Præcis tempoangivelse (også kaldet bpm; beats per minute) kan eventuelt nævnes, hvis denne kendes.
- Gentagelsesmønstre: Er der faste eller skiftende mønstre i rytmen? Er der en grundrytme, dvs. følger rytmeinstrumenterne en bestemt figur? Er der nogle rytmiske figurer der bliver gentaget? Rytmiske (og melodiske) figurer, som gentages uforandret eller med små variationer kaldes ostinater.
- Betoning: Hvor ligger betoningen? På 3-slaget, 1 og 3, 2 og 4, osv. Bliver der spillet en modrytme, dvs. er der en stemme der laver rytmiske markeringer mellem slagene. En synkope er fx en form for modrytme. Er modrytmen konsekvent, kaldes det Off Beat (konsekvent markering af alle underdelingerne mellem pulsslagene). Indeholder musikstykket komplementær-rytmik, dvs. betoner enkeltstemmerne forskellige underdelinger? Er der nogle accenter (særligt betonede slag), har de en bestemt rytme?
- Grovve: Hvordan er det rytmiske sammenspil mellem instrumenterne?
- Breaks: Er der få eller mange breaks i stykket? Hvor er de(t) og hvor langt tid varer de(t)? Er der pause i breaket, en unison rytme, acapella sang?
- Timing: Spilles rytmen tight, laid back (konsekvent en lille smule bag ved pulsslagene - ofte i Jazz og Reggae-musik) eller 'pushing' (modsat laid back, dvs. at pulsen foregribes en smule - eksempelvis i punk og salsa-musik).
- Swing: Spilles rytmen som swing? Den gængse opfattelse af swing er, at 8.-delene spilles trioliseret, dvs. som 8.-dels trioler, hvor de to første er bundet sammen.
- Motiver (fraseopbygning): Hvordan er de rytmiske motiver opbygget, hvor langt tid varer de, har de relation til forskellige formled?
- Andet: Er rytmen fremherskende eller underforstået, enkel eller kompliceret, kan man bevæge sig til den, hedder den noget? Bliver der benyttet polyrytmik, komplementærrytmik? Har rytmen relation til teksten?
5. Melodik
Se også artiklen om melodisk analyse.
- Er melodien som helhed sangbar, er den vokal eller instrumental, er den fremherskende, velformet, passer den til teksten?
- Lineær melodik: Er melodien præget af skalabevægelser i form af linjer og buer, samt et vist udviklinksmoment (fx en stræben mod bestemte højt eller dybt beliggende toner)?
- Horisontal/vertikal melodik: Har melodien relation til tonearten eller den enkelte akkord?
- Outside playing: Bruger melodien toner der hverken hører til tonearten eller den enkelte akkord?
- Cyklisk melodik: Er musikken præget af udsvingsmotiver, hvilket indebærer en drone-agtig kræsen omkring en bestemt tone (ofte grundtonen eller kvinten)?
- Motiver (fraseopbygning): Er melodien eller melodierne bygget på karakteristiske motiver? Er der nogle hook-lines, dvs. om der er nogle særligt fængende og prægnante motiver?
- Solospil og improvisation: Er der improvisation, dvs. komponerer solisten spontant en melodi? Har et eller flere af instrumenterne solo?
- Tonemateriale: Bygger melodien på en bestemt skala, eller udsnit heraf? Hvilke trin i skalaen benytter den? Hvor stor er melodiens ambitus, dvs. hvor langt er der mellem den dybeste og højeste tone? Hvor stor er melodiens tessitura, dvs. hvilket ambitus bevæger melodien sig primært inden for (hvis ambitussen er på en oktav fra c' til c'', men melodien kun kommer op på c'' en gang, og resten af tiden bevæger sig mellem c' og a', så er melodiens tessitura på en stor sekst - fra c' til a')? Har melodien blå toner (typisk i blues)? Ligger melodien i et højt eller dybt toneleje? Benytter melodien sig af gennemgangstoner eller drejetoner? Bygger melodien på pentatonik (pentatone skalaer).
- Relation til tekst: Har melodien relation til teksten, ex går melodien i mol for at fremhæve tekstens sørgelige budskab?
- Melodiske intervaller: Er melodien skalapræget, bygger den på akkordbrydninger, eller har den mange spring? Har melodien nogle hyppigt forekommene interval-spring?
Intertekstualitet (citater): Bliver der brugt melodiske fraser fra andre melodier/numre? - Scat-sang: Benytter sangeren eller koret sig af scat-sang, dvs. brug af stavelser der ikke udgør egentlige ord, men som har en klanglig eller rytmisk funktionalitet (fx ja ba da ba du dab)?
6. Harmonik
Se også artiklen om harmonisk analyse.
- Toneart: Hvilken toneart står stykket i? Skiftes der toneart undervejs, er der modulationer, springmodulationer?
- Akkorder: Er der er få eller mange akkorder, er de enkle eller komplicerede, er det dur eller mol, er de er med til at opbygge spændinger, er der en kulmination? Kan akkorderne analyseres med funktionsanalyse, trinanalyse eller vha. en anden analysemodel? Er der nogle gennemgående akkordprogressioner, rundgange (turnarounds, vamps), kadencer?
- Konsonans/dissonans: Er harmonikken konsonerende eller dissonerende? Igennem hele musikstykket eller kun ved enkelte passager?
- Relation til tekst: Har harmonikken relation til teksten, ex bliver der benyttet molakkorder for at fremhæve tekstens sørgelige budskab?
- Bliver der benyttet:
- Modalharmonik: Akkordforløbet har en statisk og retningsløs karakter. Der er ligeværdighed (mellem akkorderne), sekund-, terts- og kvartforbindelser, akkorderne kan ikke som i funktionsharmonik opleves som "ude" og "hjemme" (man kan lige så godt slutte på den ene akkord som på den anden), der undgås ledetonespændinger.
- Funktionsharmonik: Dur/mol skalaer, dynamisk og fremadstræbende karakter, rangorden (mellem akkorderne), kvintfald, dominantspænding.
- Bluesharmonik: Blues-skalaer, grumset og dissonerende karakter, blues skema, kvartfald, baglæns kadence.
- Kvartfalds-harmonik: Kvartfalds-kæder, dvs. når akkorderne bevæger sig rundt i kvintcirklen med uret; C, G, D, A, E, H. (i familie med bluesharmonik).
- eller en blanding af disse?
7. Form
Se også artiklen om formanalyse.
- Struktur: Hvordan er musikstykket opbygget og konstrueret; hvor mange vers og omkvæd er der, er der en forspil (intro), CODA (outtro), mellemspil, solo, kontrastykke, bro?
- Metrik: Hvor langt tid varer de forskellige formled (fx antal takter)? Kan de enkelte formled opdeles i mindre formled?
- Notation: Hvordan kan strukturen noteres; A-B-A, A-B-C-A-B, A-A'-A?
- Navn: Har denne struktur et navn; strofisk form, pop-form, udvidet pop-form, rondo form, sonateform, fuga, 12-takters blues?.
- Sammenhæng: Er der overgange mellem de forskellige formled? Er der mange eller få led, er nogle formled vigtigere end andre (hovedformled), er inddelingen klar, er den er typisk?
8. Tekst
- Form og funktion: Er der en sammenhæng mellem melodiens opdeling i fraser og formled og tekstens opdeling i linjer og vers?
- Handling og personkareteristik: Hvad handler teksten om, er handlingen fremadskridende eller statisk, er der nogle klimakspunkter? Optræder der nogle personer; hvad får vi af vide om dem, hvorfor er de med i teksten?
- Gentagelsesmønstre: Er der nogle linjer eller fraser der gentages?
- Sprog og symbolik: Hvilket ordvalg og stilleje er der anvendt (talesprog, særligt korrekt sprog, råt sprog)? Bliver der brugt billedsprog eller symboler? Er sproget forståeligt og er teksten væsentlig?
- Klang og rim: Hvilket sprog bliver der sunget på? Hvis der synges på et andet sprog en modersmålet, kan det så have noget med sprogets klanglige kvaliteter at gøre? Er der enderim eller bogstavrim?
- Tema og budskab: Har teksten et tema eller budskab (kærlighed, liv, død)?
9. Karakter
Er der følelsesindhold og stemninger i musikken; er den munter, seriøs, romantisk, aggressiv, smuk, folkelig, modsætningsfuld, grov, nuanceret, raffineret, fredelig, sentimental, neutral? Hvilke elementer i musikken bidrager til dette følelsesindhol eller denne stemning, dvs. hvad er det der gør, at musikken opleves som dem gør; er det umba-bassen, trompeterne, teksten, forsangerens dybe stemme, strygergruppen, osv.
10. Tid og rum
Er musikken noget i tiden, rummet eller begge dele?
- Tid: Musikken udfolder sig i tiden. Der lægges vægt på harmonierne (primært gennem funktionsharmonik), melodien, en lineær og stræbende karakter og en udvikling.
- Rum: Musikken udfylder rummet i et uendeligt nu. Der lægges vægt på groovet, lyden (sound) og en cyklisk og hvilende karakter. Der benyttes primært modalharmonik, og undgås ledetoner.
11. Funktion og formål
Er musikken beregnet til dans, underholdning, ballet, teater, kirke, film, radio, tv, som arbejdersang (ex: slaverne i amerika), som fællessang? Skal musikken understrege en tekst, fortælle eller beskrive noget, vil den adsprede eller vække til eftertanke?
12. Perspektivering
Hvilken genre/stil befinder vi os i?
Er musikken typisk for, er der ligheder eller kontraster med:
- en bestemt periode (barok, klassik, romantik, modernisme)
- et bestemt område (New Orleans, Italien, Tyskland, Sydstaterne)
- en bestemt tradition (jazz, rock, folk, latinamerikansk, pop)
- en bestemt person eller gruppe (Elvis Presley, Beethoven, Wagner, Miles Davis, Beatles)
- et bestemt musikstykke
Er musikken lavet med inspiration fra en af de førnævnte områder, og hvordan kan man høre det på musikken?
13. Vurdering
- Objektiv bedømmelse: Hvordan er musikkens kvaliteter? Passer dens mål og midler til hinanden, er musikstykket godt produceret, spiller musikerne godt, er melodien god, osv.
- Subjektiv bedømmelse: Din egen personlige mening om musikstykket, baseret på dine subjektive reaktioner - såvel positive som negative.