Oversigt over de forskellige tegn og symboler, der benyttes i nodeskriften. Oversigten indeholder desuden enkelte musikudtryk.

1. Linjer

NodesystemNodesystem
Samling af en eller flere (typisk fem) vandrette nodelinjer hvorpå noder kan noteres. Læs mere om nodesystemet.
Engelsk navn: Staff, Stave

BilinjeBilinje
Kort ekstra nodelinje der tilføjes over eller under nodesystemet, som muliggør, at man kan notere noder uden for nodesystemets normale omfang. Kaldes også en hjælpelinje.
Engelsk navn: Ledger lines, Leger lines

TaktstregTaktstreg
Lodret linje der opdeler noderne i takter. Læs mere om takter.
Engelsk navn: Barline

Dobbelt taktstregDobbelt taktstreg
Separerer formled og sektioner i et musikstykke. Bruges desuden ved toneartsskift og ved større ændringer i tempo eller spillestil.
Engelsk navn: Double barline

Afsluttende taktstregAfsluttende taktstreg
Markerer slutningen på et musikstykke.
Engelsk navn: Bold double barline

Stiplet taktstregStiplet taktstreg
Deler lange takter ind i mindre dele for at lette nodelæsningen. Benyttes sjældent.
Engelsk navn: Dotted barline

AkkoladeAkkolade
Sammenbinder to nodesystemer hvori noderne spilles samtidig af samme person. Akkoladen benyttes blandt andet i klaversystemet.
Engelsk navn: Accolade, Brace

KlammeKlamme
Forbinder nodesystemer tilhørende instrumenter fra samme instrumentgruppe. Klammen benyttes blandt andet i orkesterpartituret.
Engelsk navn: Bracket

Ossia nodesystemOssia nodesystem
Lille nodesystem placeret over eller under det egentlige nodesystem som viser en alternativ måde at udføre en passage på.
Engelsk navn: Ossia staff

2. Noder

Læs mere om symbolernes betydning i artiklen om nodeværdier og pauser.

HelnodeHelnode
Nodeværdi med en varighed på det dobbelte af en halvnode, svarende til en varighed på fire taktslag i 4/4-takt.
Engelsk navn: Whole note (amerikansk), Semibreve (britisk)

HalvnodeHalvnode
Nodeværdi med en varighed på det halve (1/2) af en helnode, svarende til en varighed på to taktslag i 4/4-takt.
Engelsk navn: Half note (amerikansk), Minim (britisk)

Fjerdedelsnode Fjerdedelsnode (4.-delsnode)
Nodeværdi med en varighed på det kvarte (1/4) af en helnode, svarende til en varighed på ét taktslag i 4/4-takt.
Engelsk navn: Quater note (amerikansk), Crotchet (britisk)

OttendedelsnodeOttendedelsnode (8.-delsnode)
Nodeværdi med en varighed på en ottendedel (1/8) af en helnode, svarende til en varighed på et halvt taktslag i 4/4-takt.
Engelsk navn: Eight note (amerikansk), Quaver (britisk)

SekstendedelsnodeSekstendedelsnode (16.-delsnode)
Nodeværdi med en varighed på en sekstendedel (1/16) af en helnode, svarende til en varighed på et kvart taktslag i 4/4-takt.
Engelsk navn: Sixteenth note (amerikansk), Semiquaver (britisk)

ToogtredvtedelsnodeToogtredvtedelsnode (32.-delsnode)
Nodeværdi med en varighed på en toogtredvtedel (1/32) af en helnode, svarende til en varighed på et ottendedel taktslag i 4/4-takt.
Engelsk navn: Thirty-second note (amerikansk), Demisemiquaver (britisk)

Sammenføjede noderSammenføjede noder
Nodeværdier på en 8.-del og derunder sammenføjes med vandrette bjælker, hvis de står noteret ved siden af hinanden. Antallet af bjælker modsvarer antallet af faner; 8.-delsnoder sammenføjes således med én bjælke, 16.-delsnoder med to bjælker og 32.-delsnoder med tre bjælker.
Engelsk navn: Beamed notes

Punkterede noderPunkterede noder
Enkeltpunktering (ét punkt) angiver, at nodeværdien skal forlænges med halvdelen af dens egen værdi, mens dobbeltpunktering (to punkter) angiver, at nodeværdien skal forlænges med 3/4 af dens egen værdi. Læs mere om punkteringer.
Engelsk navn: Dotted notes

RytmenoderRytmenoder
Angiver en rytme uden fast tonehøjde. Noteres altid på midterste nodelinje med nodehalsen vendende nedad. Rytmenodernes nodeværdier modsvarer de traditionelle nodeværdier (i eksemplet; halvnode, 4.-delsnode og to 8.-delsnoder). Rytmenoder bruges typisk i sammenhæng med becifringer, hvor de angiver på hvilket slag i takten, en ny akkord indtræder.
Rytmenoderne kan noteres uden nodehalse - lukket nodehoved (skråstreg) angiver da ét taktslag, hult nodehoved (hul skråstreg) angiver to taktslag, og firkantet, hult nodehoved angiver en hel takt. Se oversigt over rytmenoder.
Engelsk navn: Slash notes

StiknoderStiknoder
Små noder der indikerer en melodilinje eller en rytme, som spilles af et andet instrument i orkestret. Stiknoderne skal ikke spilles af den pågældende musiker selv, men har udelukkende til formål at hjælpe musikeren med at orientere sig i noderne i forhold til den klingende musik som helhed.
Engelsk navn: Cue notes

TrommenoderTrommenoder
Notationssystem der bruges til notation af trommesæt. Slag på trommer angives med almindeligt nodehoved, og slag på bækkener angives med kryds-nodehoved. Læs mere om trommenotation.
Engelsk navn: Drum notes

TabulaturTabulatur
Notationssystem der bruges til notation af guitar, bas og andre strengeinstrumenter. Hver nodelinje repræsenterer en streng på musikinstrumentet, og hvert tal angiver hvilket bånd, der skal anslås på den givne streng. Rytmen angives over nodesystemet. Læs mere om guitarnotation.
Engelsk navn: Tablature

BrevisnodeBrevisnode
Nodeværdi med en varighed på det dobbelte af en helnode, svarende til otte slag i 8/4-takt. Benyttes ikke længere.
Engelsk navn: Double whole note (amerikansk), Breve (britisk)

LonganodeLonganode
Nodeværdi med en varighed på det firedobbelte af en helnode, svarende til 16 slag i 16/4-takt. Benyttes ikke længere.
Engelsk navn: Quadruple whole note (amerikansk), Longa (brittisk)

NeumerNeumer
Den tidligste form for nodeskrift benyttet fra omkring år 800-1400, særligt i forbindelse med gregoriansk sang. Neumer angiver ikke en absolut tone eller rytme, men blot vink om, hvordan melodistemmen bevæger sig op eller ned. Benyttes ikke længere.
Engelsk navn: Neumes

3. Pauser

Læs mere om symbolernes betydning i artiklen om nodeværdier og pauser.

HelpauseHelpause
Pause med en varighed på det dobbelte af en halvpause, svarende til en varighed på fire taktslag i 4/4-takt. Pauses varighed modsvarer varigheden af en helnode.
Engelsk navn: Whole rest (amerikansk), Semibreve rest (britisk)

HalvpauseHalvpause
Pause med en varighed på det halve (1/2) af en helpause, svarende til en varighed på to taktslag i 4/4-takt. Pausens varighed modsvarer varigheden af en halvnode.
Engelsk navn: Half rest (amerikansk), Minim rest (britisk)

Fjerdedelspause Fjerdedelspause (4.-delspause)
Pause med en varighed på det kvarte (1/4) af en helpause, svarende til en varighed på ét taktslag i 4/4-takt. Pausens varighed modsvarer varigheden af en 4.-delsnode.
Engelsk navn: Quarter rest (amerikansk), Crotchet rest (britisk)

OttendedelspauseOttendedelspause (8.-delspause)
Pause med en varighed på en ottendedel (1/8) af en helpause, svarende til en varighed på et halvt taktslag i 4/4-takt. Pausens varighed modsvarer varigheden af en 8.-delsnode.
Engelsk navn: Eighth rest (amerikansk), Quaver rest (britisk)

SekstendedelspauseSekstendedelspause (16.-delspause)
Pause med en varighed på en sekstendedel (1/16) af en helpause, svarende til en varighed på et kvart taktslag i 4/4-takt. Pausens varighed modsvarer varigheden af en 16.-delsnode.
Engelsk navn: Sixteenth rest (amerikansk), Semiquaver rest (britisk)

ToogtredvtedelspauseToogtredvtedelspause (32.-delspause)
Pause med en varighed på en toogtredvtedel (1/32) af en helpause, svarende til en varighed på et ottendedel taktslag i 4/4-takt. Pausens varighed modsvarer varigheden af en 32.-delsnode.
Engelsk navn: Thirty-second rest (amerikansk), Demisemiquaver rest (britisk)

Punkterede pauserPunkterede pauser
Enkeltpunktering (ét punkt) angiver, at pausen skal forlænges med halvdelen af dens egen værdi, mens dobbeltpunktering (to punkter) angiver, at pausen skal forlænges med 3/4 af dens egen værdi. Læs mere om punkteringer.
Engelsk navn: Dotted rests

Flertakters pauseFlertakters pause
Pause på flere takter hvor tallet over takten angiver, i hvor mange takter der skal holdes pause.
Engelsk navn: Multi-measure rest, Gathered-rest, Multi-bar rest

GeneralpauseGeneralpause
Pause i et orkesterpartitur gældende for alle instrumenter. Forkortes G.P.
Engelsk navn: General Pause, G.P., Grand Pause

BrevispauseBrevispause
Pause med en varighed på det dobbelte af en helpause, svarende til otte slag i 8/4-takt. Pausens varighed modsvarer varigheden af en brevisnode. Benyttes ikke længere.
Engelsk navn: Double whole rest (amerikansk), Breve rest (britisk)

LongapauseLongapause
Pause med en varighed på det firedobbelte af en helpause, svarende til 16 slag i 16/4-takt. Pausens varighed modsvarer varigheden af en longanode. Benyttes ikke længere.
Engelsk navn: Four-measure rest, Quadruple whole rest (amerikansk), Long rest (britisk)

4. Nøgler

Læs mere om symbolernes betydning i artiklen om nøgler.

G-nøgleG-nøgle
Fastlægger at tonen g (over midter-c) er placeret på anden linje i nodesystemet. Kaldes også en diskantnøgle.
Engelsk navn: G clef, Treble clef

F-nøgleF-nøgle
Fastlægger at tonen f (under midter-c) er placeret på fjerde linje i nodesystemet. Kaldes også en basnøgle
Engelsk navn: F clef, Bass clef

C-nøgleC-nøgle
Fastlægger at tonen midter-c er placeret på midterste linje i nodesystemet. Nøglen findes desuden i fire andre placeringer, som fastlægger midter-c til at være placeret på en af de fire andre nodelinjer. Læs mere om c-nøglen.
Engelsk navn: C clef, Alto clef, Tenor clef

Oktaverede nøglerOktaverede nøgler
Angiver at alle noder i nodesystemet skal spilles en oktav under noteret (hvis 8-tallet er placeret under nøglen) eller over noteret (hvis 8-tallet er placeret over nøglen). Et 15-tal angiver at alle noder skal spilles to oktaver under eller over noteret.
Engelsk navn: Octave clef

SlagtøjsnøgleSlagtøjsnøgle
Benyttes til notation af slagtøjsinstrumenter, eksempelvis trommesæt og percussion. Nøglen findes i to forskellige udgaver, som dog er identiske i praksis. Kaldes også en trommenøgle. Læs mere om trommenotation.
Engelsk navn: Natural Clef

SlagtøjsnøgleSlagtøjsnøgle (forenklet nodesystem)
Slagtøjsnøgle (herover) noteret i et forenklet nodesystem. Det forenklede nodesystem består typisk af en eller to nodelinjer, og det benyttes især til percussioninstrumenter, hvor fem nodelinjer er overflødige.
Engelsk navn: Natural Clef

Tabulatur-nøgleTabulatur-nøgle
Benyttes til notation af strengeinstrumenter, eksempelvis guitar og bas. Læs mere om guitarnotation.
Engelsk navn: TAB-sign

5. Fortegn

Læs mere om symbolernes betydning i artiklen om fortegn.

KrydsKryds
Hæver en tone med en halvtone. Man skal således spille tonen, der ligger en halv tone over den oprindelige tone (til højre for på klaviaturet).
Engelsk navn: Sharp

Dobbelt krydsDobbelt kryds
Hæver en tone med en heltone (= to halvtoner). Man skal således spille tonen, der ligger to halve toner over den oprindelige tone (til højre for på klaviaturet).
Engelsk navn: Double sharp

bb
Sænker en tone med en halvtone. Man skal således spille tonen, der ligger en halv tone under den oprinelige tone (til venstre for på klaviaturet).
Engelsk navn: Flat

Dobbelt bDobbelt b
Sænker en tone med en heltone (= to halvtoner). Man skal således spille tonen, der ligger to halve toner under den oprindelige tone (til venstre for på klaviaturet).
Engelsk navn: Double flat

OpløsningstegnOpløsningstegn
Ophæver virkningen af et tidligere sat fortegn (både kryds, b, dobbelt kryds og dobbelt b).
Engelsk navn: Natural

HjælpefortegnHjælpefortegn
Fortegn der ikke nødvendigvis skal noteres, men som noteres for at klargøre notationen i tilfælde, hvor der kan opstå tvivl om en nodes tonehøjde. Hjælpefortegn noteres som almindelige løse fortegn, eventuelt omsluttet af en parentes.
Engelsk navn: Courtesy accidentals, Cautionary accidentals, Reminder accidentals

Sammensat fortegnSammensat fortegn
Ophæver virkningen af et tidligere sat fortegn og introducerer samtidig et nyt fortegn. Sammensatte fortegn benyttes ikke længere, da et nyt fortegn automatisk ophæver virkningen af et eventuelt tidligere sat fortegn for samme tone. Opløsningstegnet skal således ikke noteres.

6. Mikrotonale fortegn

Halvt krydsKvart kryds
Hæver en tone med en kvarttone (1/4 tone).
Engelsk navn: Quarter sharp, Demisharp

Trekvart krydsTrekvart kryds
Hæver en tone med en trekvarttone (3/4 tone).
Engelsk navn: Three quarter sharp, Sharp-and-a-half

Halvt bKvart b
Sænker en tone med en kvarttone (1/4 tone).
Engelsk navn: Quarter flat, Demiflat

Trekvart bTrekvart b
Sænker en tone med en trekvarttone (3/4 tone).
Engelsk navn: Three quarter flat, Flat-and-a-half

Mikrotinalt krydsMikrotonalt kryds
Hæver en tone med henholdsvis en trekvarttone (pil op) eller en kvarttone (pil ned).
Engelsk navn: Microtonal 'sharp up' and 'sharp down' (omtrentlig)

Mikrotonalt b'Mikrotonalt b
Sænker en tone med henholdsvis en kvarttone (pil op) eller en trekvarttone (pil ned).
Engelsk navn: Microtonal 'flat up' and 'flat down' (omtrentlig)

Mikrotonalt opløsningstegnMikrotonalt opløsningstegn
Henholdsvis hæver (pil op) eller sænker (pil ned) en tone med en kvarttone.
Engelsk navn: Microtonal 'natural up' and 'natural down' (omtrentlig)

7. Tonearter

Kryds-toneartKryds-toneart
Toneart med et eller flere faste kryds-fortegn. Man skelner mellem forskellige tonearter afhængigt af antallet af krydser i toneartsangivelsen. Læs mere om tonearter eller læs om fortegnenes virkning.
Engelsk navn: Sharp key signature

b-toneartb-toneart
Toneart med et eller flere faste b-fortegn. Man skelner mellem forskellige tonearter afhængigt af antallet af b'er i toneartsangivelsen. Læs mere om tonearter eller læs om fortegnenes virkning.
Engelsk navn: Flat key signature

8. Takt- og tempo

Læs mere om symbolernes betydning i artiklen om taktarter.

TaktartTaktart
Brøk der angiver, hvor mange taktslag hver takt består af (øverste tal), og hvilken nodeværdi der repræsenterer et taktslag (nederste tal). Nodeværdien der repræsenterer et taktslag fastsættes ud fra disse tal: 1 = helnode, 2 = halvnode, 4 = fjerdedelsnode og 8 = ottendedelsnode.
Engelsk navn: Time signature

4/4-takt4/4-takt
Angiver at taktarten er 4/4. Man kan eventuelt notere 4/4-takt med en brøk i stedet for.
Engelsk navn: Common time

2/2-takt (alla-breve)2/2-takt (alla-breve)
Angiver at taktarten er 2/2 (også kaldet alla breve). Man kan eventuelt notere 2/2-takt med en brøk i stedet for.
Engelsk navn: Alla breve, Cut time

TakttalTakttal
Angiver hvilket nummer den første takt i systemet (linjen) har.
Engelsk navn: Bar numbers

TakttalTakttal
Angiver hvilket nummer den pågældende takt har. Denne type takttal benyttes mest i større orkesterpartiturer.
Engelsk navn: Bar numbers

TakttalTakttal
Angiver hvilket nummer den pågældende takt har. Denne type takttal benyttes mest i større orkesterpartiturer.
Engelsk navn: Bar numbers

TempoangivelseTempoangivelse
Angiver i hvilket tempo et musikstykke skal spilles. Tallet angiver antallet af taktslag per minut, og nodeværdien angiver, hvilken nodeværdi der repræsenterer et taktslag. I eksemplet til venstre skal der således spilles 120 4.-delsnoder per minut. En 4.-delsnode har da en længde på et halvt sekund, en helnode en længde på to sekunder, en halvnode en længde på et sekund, og en 8.-delsnode en længde på et kvart sekund.
Engelsk navn: Metronome mark

Metrisk modulationMetrisk modulation
Angiver at varigheden af en nodeværdi overføres til en anden nodeværdi. Der er dermed tale om et temposkift. I eksemplet til venstre bliver varigheden af en 4.-del overført til en punkteret 4.-del. En punkteret 4.-del skal således fremover have den varighed, som en 4.-del tidligere havde. Alle andre nodeværdier ændres tilsvarende, så princippet om nodeværdiernes indbyrdes længdeforhold stadigvæk er gældende.
Engelsk navn: Metric modulation

9. Node-relationer

BindebueBindebue
Binder to eller flere noder med ens tonehøjde sammen. Kun den første af de sammenbundne noder skal udføres, og den skal holdes i en varighed svarende til alle de sammenbundne nodeværdier. Ikke at forveksle med legatobuen (herunder). Læs mere om bindebuer.
Engelsk navn: Tie

Stiplet bindebueStiplet bindebue
Har samme virkning som almindelig bindebue (herover). Den stiplede bindebue angiver enten, at det er forlaget (udgiveren af noderne) og ikke komponisten selv, der har sat bindebuen, eller at bindebuen kun er gældende i nogle af gentagelserne af det pågældende afsnit. Sidstnævnte forekommer typisk i sange, hvor flere vers er sammenskrevet til en identisk gentagende versmelodi, men hvor antallet af tekststavelser varierer fra vers til vers.
Engelsk navn: Dotted tie

LegatobueLegatobue
Angiver at to eller flere noder skal udføres legato, dvs. udføres i sammenhæng og uden adskillelse. Legatobuen minder i udseende om bindebuen. Bindebuen sættes altid mellem noder med ens tonehøjde, mens legatobuen kan sættes mellem noder med forskellig tonehøjde.
Engelsk navn: Slur

Stiplet legatobueStiplet legatobue
Har samme virkning som almindelig legatobue (herover). Den stiplede legatobue angiver enten, at det er forlaget (udgiveren af noderne) og ikke komponisten selv, der har sat legatobuen, eller sjældnere at legatobuen kun er gældende i nogle af gentagelserne af det pågældende afsnit.
Engelsk navn: Dotted slur

FraseringsbueFraseringsbue
Angiver at en følge af noder tilhører samme frase, dvs. tilhører samme naturligt afgrænsede melodiske stykke. Fraseringsbuen kan skelnes fra legatobuen og bindebuen ved, at den typisk dækker over en længere følge af noder, modsat de to andre buer som typisk kun dækker over en kort følge af noder.
Engelsk navn: Phrase mark, Ligature

Stiplet fraseringsbueStiplet fraseringsbue
Har samme virkning som almindelig fraseringsbue (herover). Den stiplede fraseringsbue angiver enten, at det er forlaget (udgiveren af noderne) og ikke komponisten selv, der har sat fraseringsbuen, eller sjældnere at fraseringsbuen kun er gældende i nogle af gentagelserne af det pågældende afsnit.
Engelsk navn: Dotted phrase mark

Irregulære nodeværdierIrregulære nodeværdier
Betegnelse for et x antal ens nodeværdier, der tilsammen har samme udstrækning som et andet antal af samme noterede nodeværdi. Der findes flere forskellige typer af irregulære nodeværdier, angivet ved hjælp af hver deres tal over noderne. De såkaldte trioler (angivet i eksemplet til venstre) er de mest almindelige irregulære nodeværdier. Læs mere om irregulære nodeværdier
Engelsk navn: Tuplet

GlissandoGlissando
Angiver en gliden fra en tone til en anden, hvor alle mellemliggende toner berøres undervejs. Nogle instrumenter, eksempelvis basun, kontrabas og sangstemme, kan lave en kontinuerligt glidende overgang, mens andre instrumenter, eksempelvis klaver og guitar, må nøjes med at spille de toner, der ligger mellem de to tonehøjder. I sidstnævnte tilfælde spilles som regel kun de mellemliggende toner, der hører til musikstykkets toneart. Den kontinuerligt glidende overgang kaldes også for portamento (se herunder).
Engelsk navn: Glissando

GlissandoGlissando
Alternativ notation af glissando (herover).
Engelsk navn: Glissando

Kort glissandoKort glissando
Angiver et kort henholdsvis nedadgående og opadgående glissando, der skal udføres hurtigt umiddelbart ved nodeværdiens ophør.
Engelsk navn: Fall og Doit

Kort glissandoKort glissando
Angiver et kort henholdsvis nedadgående og opadgående glissando, der skal udføres hurtigt umiddelbart inden nodeværdiens indtræden.
Engelsk navn: Plop og Scoop

PortamentoPortamento
Angiver en kontinuerlig gliden fra en tone til en anden, hvor alle mellemliggende tonehøjder berøres undervejs. Det er kun nogle instrumenter, der kan lave en kontinuerlig gliden mellem to tonehøjder - eksempelvis basun, kontrabas og sangstemme. Andre instrumenter må nøjes med at spille et glissando, dvs. spille de toner der ligger mellem de to tonehøjder - eksempelvis klaver og guitar.
Engelsk navn: Portamento

AkkordAkkord
Samklang af mindst tre forskellige toner. Man skelner mellem en lang række forskellige akkorder alt efter hvilke toner, der klinger sammen. Læs mere om akkorder.
Engelsk navn: Chord

BrydningBrydning
Angiver at noderne skal brydes, dvs. spilles hurtigt efter hinanden. Som regel brydes noderne nedefra og op.
Engelsk navn: Arpeggio

BrydningBrydning
Angiver at noderne skal brydes (dvs. spilles hurtigt efter hinanden) nedefra og op (pil op) eller oppefra og ned (pil ned).
Engelsk navn: Arpeggio

Melodisk intervalMelodisk interval
Afstand mellem to toner, hvor tonerne klinger efter hinanden. Man skelner mellem forskellige intervaller afhængigt af afstanden mellem tonerne. Læs mere om intervaller.
Engelsk navn: Melodic interval

Samklingende intervalSamklingende interval
Afstand mellem to toner, hvor tonerne klinger samtidig. Kaldes også et harmonisk interval. Man skelner mellem forskellige intervaller afhængigt af afstanden mellem tonerne. Læs mere om intervaller.
Engelsk navn: Harmonic interval

Cluster akkordCluster akkord
Dissonant akkord bestående af flere tætliggende toner. Top- og bundtonen er noteret, og alle mellemliggende toner skal (så vidt muligt) spilles. På klaver kan man eksempelvis bruge håndfladen eller underarmen til at spille alle tonerne. Læs mere om akkorder.
Engelsk navn: Tone cluster

10. Oktaveringer

Symbolernes navne er italienske og benyttes i alle lande.

Ottava altaOttava alta
Angiver at noderne under eller over den stiplede linje skal spilles en oktav over noteret. Symbolet er som regel noteret over nodesystemet.


Quindicesima altaQuindicesima alta
Angiver at noderne under eller over den stiplede linje skal spilles to oktaver over noteret. Symbolet er som regel noteret over nodesystemet.


Ottava bassaOttava bassa
Angiver at noderne over eller under den stiplede linje skal spilles en oktav under noteret. Symbolet er som regel noteret under nodesystemet.


Quindicesima bassaQuindicesima bassa
Angiver at noderne over eller under den stiplede linje skal spilles to oktaver under noteret. Symbolet er som regel noteret under nodesystemet.

11. Dynamik

Dynamikangivelserne angiver, hvilken lydstyrke et musikstykke eller en passage i et musikstykke skal udføres i. Navnene er italienske og benyttes i alle lande.

Piano pianissimoPiano pianissimo
Så svagt som muligt.

PianissimoPianissimo
Meget svagt.

PianoPiano
Svagt.

Mezzo pianoMezzo piano
Halvsvagt.

Mezzo forteMezzo forte
Halvkraftigt. Såfremt et musikstykke ikke indeholder en dynamikangivelse, antages mezzo forte for at være det dynamiske niveau.

ForteForte
Kraftigt.

FortissimoFortissimo
Meget kraftigt.

Forte fortissimoForte fortissimo
Så kraftigt som muligt.

SforzandoSforzando
Stærkt betonet.

Forte-pianoForte-piano
Kraftigt og straks derpå svagt.

CrescendoCrescendo (cresc.)
Gradvist tiltagende lydstyrke. Symbolet efterfølges ofte af en af ovenstående dynamikangivelser, så musikudøveren ved, hvilket dynamisk niveau der skal være endestationen. Symbolet kan være udstrakt over en længere passage på mange takter.

DiminuendoDiminuendo (dim.)
Gradvist aftagende lydstyrke. Symbolet efterfølges ofte af en af ovenstående dynamikangivelser, så musikudøveren ved, hvilket dynamisk niveau der skal være endestationen. Symbolet kan være udstrakt over en længere passage på mange takter.

Crescendo/diminuendo al nienteCrescendo/diminuendo al niente
Crescendo/diminuendo hvor udgangspunktet/endestationen er fuldkommen stilhed (angivet af en lille rund cirkel).
Engelsk navn:: Crescendo/diminuendo from/to silence

Stiplet crescendo/diminuendoStiplet crescendo/diminuendo
Har samme virkning som almindeligt crescendo og diminuendo (herover). Det stiplede crescendo/diminuendo angiver enten, at det er forlaget (udgiveren af noderne) og ikke komponisten selv, der har sat tegnet, eller sjældnere at tegnet kun er gældende i nogle af gentagelserne af det pågældende afsnit.
Engelsk navn: Dotted crescendo/diminuendo

Crescendo/diminuendo i parentesCrescendo/diminuendo i parentes
Har samme virkning og betydning som stiplet crescendo/diminuendo (herover).
Engelsk navn: Bracketed crescendo/diminuendo

12. Tempoforskydninger

Tegnenes navne er italienske og benyttes i alle lande.

AccelerandoAccelerando
Gradvist tiltagende tempo. Hvor meget tempoet øges afhænger af musikstykkets karakter og udtryk.

AccelerandoAccelerando
Accelerando gældende for noderne under eller over den stiplede linje.

RitardandoRitardando
Gradvist aftagende tempo. Hvor meget tempoet sænkes afhænger af musikstykkets karakter og udtryk.

RitardandoRitardando
Ritardando gældende for noderne under eller over den stiplede linje.

RallentandoRallentando
Gradvist aftagende tempo. Hvor meget tempoet sænkes afhænger af musikstykkets karakter og udtryk. Langt de fleste skelner ikke mellem rallentando og ritardando.

RallentandoRallentando
Rallentando gældende for noderne under eller over den stiplede linje.

A tempoA tempo
Tilbagevenden til tidligere tempo, det oprindelige tempo genoptages.

13. Ophold

KommaKomma (vejrtrækning)
Angiver at musikudøveren skal tage en vejrtrækning. For strygere angiver tegnet, at buen skal løftes, og at den efterfølgende node skal spilles med et nedadgående strøg. Tegnet har normalvis ingen indflydelse på tempoet.
Engelsk navn: Breath mark

CæsurCæsur
Angiver et kort ophold mellem to fraser, hvor pulsen midlertidigt sættes i stå.

14. Accenter

StaccatoStaccato
Angiver at tonen skal spilles kort, og adskilt fra den efterfølgende tone. Et staccato har ingen indflydelse på tonens lydstyrke.
Engelsk navn: Staccato

Dobbelt staccatoDobbelt staccato
Angiver at tonen skal spilles kort, og meget skarpt adskilt fra den efterfølgende tone. Et dobbelt staccato har ingen indflydelse på tonens lydstyrke. Dobbelt staccato benyttes sjældent, da man ofte benytter et staccatissimo (herunder) i stedet.
Engelsk navn: Double staccato

StaccatissimoStaccatissimo
Angiver at tonen skal spilles kort, og meget skarpt adskilt fra den efterfølgende tone. Et staccatissimo har ingen indflydelse på tonens lydstyrke.
Engelsk navn: Staccatissimo

StaccatissimoStaccatissimo
Har samme virkning og betydning som staccatissimo (herover).
Engelsk navn: Staccatissimo

AccentAccent
Angiver at tonen skal betones, dvs. spilles med et kraftigere anslag (højere lydstyrke) end normalt.
Engelsk navn: Accent

Kort accentKort accent
Angiver at tonen skal betones kraftigt, dvs. spilles med et meget kraftigere anslag (højere lydstyrke) end normalt.
Engelsk navn: Marcato

TenutoTenuto
Angiver at tonen skal holdes i dens fulde nodeværdi (eller lidt længere og med et svagt rubato), eller sjældnere at tonen skal spilles med et anelse kraftigere anslag end normalt. Som regel spilles tonen også legato, dvs. i sammenhæng og uden adskillelse med den næste tone.
Engelsk navn: Tenuto

LourèLourè
Kombination af tenuto og staccato. Angiver at tonen skal holdes i dens fulde nodeværdi, men at den skal spilles adskilt fra næste tone, dvs. med en kort pause inden næste tone. I praksis betyder det, at tonen holdes i størstedelen af dens fulde nodeværdi.
Engelsk navn: Lourè

OpstrøgOpstrøg
Til strygeinstrumenter angiver tegnet, at tonen skal spilles ved at skubbe buen opad. Til guitarer angiver tegnet, at tonen skal spilles med en opadgående bevægelse. Til orgler angiver tegnet, at pedaltonen skal spilles med tåen.
Engelsk navn: Sull'arco, Up bow

NedstrøgNedstrøg
Til strygeinstrumenter angiver tegnet, at tonen skal spilles ved at skubbe buen nedad. Til guitarer angiver tegnet, at tonen skal spilles med en nedadgående bevægelse. Til orgler angiver tegnet, at pedaltonen skal spilles med hælen.
Engelsk navn: Giù arco, Down bow

Åben nodeÅben node
Til strygeinstrumenter angiver tegnet, at en flageolet over den noterede tone skal spilles. Til guitarer angiver tegnet, at tonen skal spilles på en løs streng. Til ventilerede blæseinstrumenter angiver tegnet, at tonen skal spilles 'åben', dvs. uden at sænke en ventil. Til orgler angiver tegnet, at pedaltonen skal spilles med hælen. Til trommer angiver tegnet, at hi-hatten skal være åben, eller at crash-bækkenet skal anslås - læs om forskellen.
Engelsk navn: Natural harmonic, Open note

Lukket nodeLukket node
Til strygeinstrumenter og guitarer angiver tegnet, at tonen skal spilles på en nedtrykket streng (dvs. ikke på en løs streng). Til strygeinstrumenter angiver tegnet sjældnere, at tonen skal knipses (anslås) med venstre hånd (der normalt stopper strengene) i stedet for at stryges med buen - tegnet kaldes da venstre-hånds pizzicato. Til messingblæsere angiver tegnet, at man skal bruge plunger, hat eller hånd (til dæmpning). Til trommer angiver tegnet, at hi-hatten skal være lukket. Til percussioninstrumenter angiver tegnet, at instrumentet skal dæmpes umiddelbart efter at instrumentet er slået an, så alle vibrationer ophører.
Engelsk navn: Stopped note

Bartok pizzicatoBartok pizzicato
Til strengeinstrumenter (herunder strygere, basguitar og guitar) angiver tegnet, at strengen skal hives væk fra instrumentet og slippes, så den rammer instrumentets gribebræt og frembringer en perkussiv lyd. Dette er således anderledes end almindelig pizzicato (i noderne angivet med teksten pizz.), hvor man på strygere anslår strengen med fingeren (som på en basguitar).
Engelsk navn: Snap pizzicato

FermatFermat
Angiver at tonen skal holdes (nodeværdien forlænges) efter behag. Forlængelsen sker normalt, samtidig med at pulsen suspenderes, så fremdriften går i stå. Det er op til musikudøveren selv at bestemme, i hvor lang tid tonen skal holdes - en fordobling af nodeværdien er ikke unormalt. Fermaten kan også noteres over en pause, hvorved det er pausens værdi, der skal forlænges efter behag. Hvis fermaten er noteret under noderne, er symbolet vendt på hovedet.
Engelsk navn: Fermata

Lang fermatLang fermat
Har samme virkning som almindelig fermat (herover), men denne fermat skal holdes i lang tid. Den lange fermat benyttes meget sjældent, da man som regel benytter en almindelig fermat i stedet.
Engelsk navn: Long fermata

Kort fermatKort fermat
Har samme virkning som almindelig fermat (herover), men denne fermat skal holdes i kort tid (dog stadigvæk i længere tid end nodeværdien indikerer). Den korte fermat benyttes meget sjældent, da man som regel benytter en almindelig fermat i stedet.
Engelsk navn: Short fermata

15. Ornamenter

Kort forslagKort forslag (acciaccatura)
Små noder med en streg igennem nodehalsen, noteret umiddelbart før den egentlige node (hovedtonen). De korte forslagstoner udføres så hurtigt som muligt før hovedtonen, der beholder sin normale varighed og sit indsatstidspunkt. Nodeværdien eller pausen før forslagstonerne må da afkortes en smule i udførelsen. Forslagstonerne kan være noteret i forskellige nodeværdier og med en lille legatobue, hvilket i begge tilfælde dog ingen betydning har for udførelsen.
I nogle tilfælde anslås en forslagstone på hovedtonens indsatstidspunkt, samtidig med hovedtonen, hvorefter forslagstonen hurtigt slippes. Andre gange anslås en forslagstone på hovedtonens indsatstidspunkt og slippes derefter hurtigt, hvorefter hovedtonen anslås og holdes i det resterende af dens nodeværdi. I alle tilfælde afhænger udførelsen af personlig smag, musikalsk kontekst og eventuel komponisttypisk udførelsespraksis. Se nodeeksempler.
Engelsk navn: Acciaccatura

Langt forslagLangt forslag (appoggiatura)
Små noder noteret umiddelbart før den egentlige node (hovedtonen). Har ikke, som de korte forslagstoner (herover), en streg igennem nodehalsen. De lange forslagstoner anslås på hovedtonens indsatstidspunkt og varer i halvdelen af hovedtonens nodeværdi - eller i 2/3 af nodeværdien hvis hovedtonen er punkteret. Hovedtonen anslås straks bagefter og holdes i det resterende af dens nodeværdi. Hvis to eller flere forslagtoner optræder inden én hovedtone (eksemplet til højre), vil man dog som regel spille forslagstonerne meget hurtigt efter hinanden, hvorefter hovedtonen anslås og holdes i det resterende (og størstedelen) af dens nodeværdi.
Forslagstonerne kan være noteret i forskellige nodeværdier og med en lille legatobue, hvilket i begge tilfælde dog ingen betydning har for udførelsen.
I nogle tilfælde spilles lange forslagstoner på samme måde som korte forslagstoner (herover), alt afhængig af personlig smag, musikalsk kontekst og eventuel komponisttypisk udførelsespraksis. Se nodeeksempler.
Engelsk navn: Appoggiatura

TrilleTrille
Angiver at man skal spille en hurtig vekslen mellem hovedtonen og den øvre diatoniske nabotone. Trillen har en længde svarende til hovedtonens nodeværdi, dvs. at tonerne skal spilles skiftevis meget hurtigt, indtil hovedtonens nodeværdi ophører. Hvis musikstykket er i et langsomt tempo, vil der ofte være plads til mange vekslinger.
I musik fra før 1828 begynder man som regel trillen på nabotonen (romantisk trille), og i musik efter 1828 begynder man som regel trillen på hovedtonen (klassisk trille). Hvis der er sat et lille fortegn (kryds, b eller opløsningstegn) over trille-tegnet, skal den øvre diatoniske nabotone altereres en halv tone op eller ned, i henhold til fortegnet. Se nodeeksempler.
I trommenotation angiver trillen en trommehvirvel (tremolo-tegnet bør dog benyttes i stedet).
Engelsk navn: Trill

Trille i parentesTrille
Har samme virkning som almindelig trille (herover). Parentesen omkring tegnet angiver, at det er forlaget (udgiveren af noderne) og ikke komponisten selv, der har sat tegnet. Se nodeeksempler.
Engelsk navn: Bracketed trill

Trille indtil til bølgelinjen slutterTrille - indtil bølgelinjen slutter
Har samme virkning som almindelig trille (herover), men ved dette tegn skal trillen ophøre ved bølgelinjens slutning. Hvis bølgelinjen fortsætter over flere forskellige noder, skal hver node forsynes med en trille. Sommetider er teksten 'tr' udeladt, så kun bølgelinjen er noteret. Se nodeeksempler.
Engelsk navn: Extended trill, Running trill

DobbeltslagDobbeltslag
Angiver at man skal spille en firetonig figur bestående af henholdsvis den øvre diatoniske nabotone, hovedtonen, den nedre diatoniske nabotone og til sidst hovedtonen. Hvis tegnet er placeret efter noden (eksemplet til højre) skal hovedtonen spilles først og derefter ovennævnte figur.
Hastigheden og rytmen, hvorved dobbeltslaget udføres, kan variere, og er i høj grad bestemt af personlig smag, musikalsk kontekst og eventuel komponisttypisk udførelsespraksis. Dobbeltslaget må dog ikke udføres over længere tid, end hovedtonens nodeværdi tillader. Som regel spilles alle nodeværdier i dobbeltslaget lige lange, og er der tid tilovers herefter, holdes hovedtonen i det resterende af dens nodeværdi. Hvis dobbeltslag-tegnet er placeret efter hovedtonen, holdes hovedtonen som regel i halvdelen af dens nodeværdi - eller i 2/3 af dens nodeværdi hvis nodeværdien er punkteret - inden dobbeltslaget påbegyndes.
Hvis der er sat et lille fortegn (kryds, b eller opløsningstegn) over eller under dobbeltslag-tegnet, skal henholdsvis den øvre- eller den nedre nabotone altereres en halv tone op eller ned, i henhold til fortegnet. Se nodeeksempler.
Engelsk navn: Turn

Omvendt dobbeltslagOmvendt dobbeltslag
Har samme virkning som almindeligt dobbeltslag (herover), men rækkefølgen på de to nabotoner er byttet rundt (omvendt), så dobbeltslaget består af henholdsvis den nedre diatoniske nabotone, hovedtonen, den øvre diatoniske nabotone og til sidst hovedtonen.
Der er ingen forskel i praksis på de to forskellige symboler vist til venstre. Den gennemstregede version benyttes dog kun sjældent. Se nodeeksempler.
Engelsk navn: Inverted turn

PraltrillePraltrille
Angiver at man skal spille henholdsvis hovedtonen, den øvre diatoniske nabotone og til sidst hovedtonen, som holdes i resten af dens nodeværdi.
Hastigheden og rytmen, hvorved praltrillen udføres, kan variere, og er i høj grad bestemt af personlig smag, musikalsk kontekst og eventuel komponisttypisk udførelsespraksis. Som regel spilles tonerne dog meget hurtigt efter hinanden.
Hvis der er sat et lille fortegn (kryds, b eller opløsningstegn) over praltrille-tegnet, skal den øvre diatoniske nabotone altereres en halv tone op eller ned, i henhold til fortegnet. Se nodeeksempler.
Engelsk navn: Mordent, Upper mordent

Omvendt praltrilleOmvendt praltrille
Har samme virkning som almindelig praltrille (herover), men i stedet for den øvre diatoniske nabotone skal den nedre diatoniske nabotone spilles. Hvis der er sat et lille fortegn (kryds, b eller opløsningstegn) under praltrille-tegnet, skal den nedre diatoniske nabotone altereres en halv tone op eller ned, i henhold til fortegnet. Se nodeeksempler.
Engelsk navn: Inverted mordent, Lower mordent

Dobbelt praltrilleDobbelt praltrille
Har samme virkning som almindelig praltrille (herover), men figuren skal gentages to gange, og den består da af henholdsvis hovedtonen, den øvre diatoniske nabotone, hovedtonen, den øvre diatoniske nabotone, og til sidst hovedtonen som holdes i resten af dens nodeværdi. Se nodeeksempler.
Engelsk navn: Long mordent, Double mordent

Dobbelt omvendt praltrilleDobbelt omvendt praltrille
Har samme virkning som dobbelt praltrille (herover), men i stedet for den øvre diatoniske nabotone skal den nedre diatoniske nabotone spilles. Se nodeeksempler.
Engelsk navn: Inverted long mordent, Inverted double mordent

Stigende praltrilleStigende praltrille
Angiver at man skal spille en figur bestående af den nedre diatoniske nabotone, hovedtonen, den øvre diatoniske nabotone, hovedtonen, den øvre diatoniske nabotone, hovedtonen, den øvre diatoniske nabotone og hovedtonen. Hvis symbolet er gennemstreget som ved omvendt praltrille (herover), skal den nedre diatoniske nabotone spilles i stedet for den sidste øvre diatoniske nabotone.
Hastigheden og rytmen, hvorved praltrillen udføres, kan variere, og er i høj grad bestemt af personlig smag, musikalsk kontekst og eventuel komponisttypisk udførelsespraksis. Som regel spilles tonerne dog meget hurtigt efter hinanden.
Hvis der er sat et lille fortegn (kryds, b eller opløsningstegn) over eller under praltrille-tegnet, skal henholdsvis den øvre- eller den nedre nabotone altereres en halv tone op eller ned, i henhold til fortegnet. Se nodeeksempler.
Engelsk navn: Ascending mordent, Ascending trill

Faldende praltrilleFaldende praltrille
Angiver at man skal spille en figur bestående af den øvre diatoniske nabotone, hovedtonen, den nedre diatoniske nabotone, hovedtonen, den øvre diatoniske nabotone, hovedtonen, den øvre diatoniske nabotone og hovedtonen. Hvis symbolet er gennemstreget som ved omvendt praltrille (herover), skal den nedre diatoniske nabotone spilles i stedet for den sidste øvre diatoniske nabotone.
Hastigheden og rytmen, hvorved praltrillen udføres, kan variere, og er i høj grad bestemt af personlig smag, musikalsk kontekst og eventuel komponisttypisk udførelsespraksis. Som regel spilles tonerne meget hurtigt efter hinanden.
Hvis der er sat et lille fortegn (kryds, b eller opløsningstegn) over eller under praltrille-tegnet, skal henholdsvis den øvre- eller den nedre nabotone altereres en halv tone op eller ned, i henhold til fortegnet. Se nodeeksempler.
Engelsk navn: Descending mordent, Descending trill

16. Form og repetition

GentagelsestegnGentagelsestegn
Angiver at afsnittet mellem de to gentagelsestegn skal gentages, dvs. udføres to gange i alt. Ved sidste gentagelsestegns indtræden (tegnet til højre) springes tilbage til det modsatrettede gentagelsestegn (tegnet til venstre), og anden gennemspilning påbegyndes. Ved anden gennemspilning ophører gentagelsestegnenes virkning. Hvis musikstykket kun indeholder ét gentagelsestegn (tegnet til højre), skal gentagelsen finde sted fra musikstykkets begyndelse.
Hvis afsnittet skal spilles mere end to gange, kan man skrive x3 eller x4 over sidste gentagelsestegn, angivende at afsnittet skal spilles henholdsvis 3 og 4 gange i alt. I populærmusik bruges ofte betegnelserne rep ad lib (gentag efter behag) og rep and fade (gentag og fade ud), hvor det i begge tilfælde er op til musikudøveren at bestemme antallet af gentagelser.
Engelsk navn: Repeat signs

VolterVolter
Angiver at et afsnit skal spilles med forskellige slutninger ved forskellige gennemspilninger af afsnittet. I eksemplet til venstre angiver volterne, at afsnittet skal gennemspilles i alt tre gange; ved 1. og 2. gennemspilning skal noderne under 1. og 2. volte (før gentagelsestegnet) udføres, og ved 3. gennemspilning skal noderne under 1. og 2. volte springes over, og i stedet skal noderne under 3. volte udføres.
Engelsk navn: Volta brackets

Bis-tegnBis-tegn
Angiver at takten er identisk med takten umiddelbart før, dvs. at indholdet fra forudgående takt skal gentages.
Engelsk navn: Simile mark

Bis-tegnBis-tegn
Angiver at de to takter er identiske med de to takter umiddelbart før, dvs. at indholdet fra de forudgående to takter skal gentages. Der findes også en version af bis-tegnet med fire skråstreger - ligeledes noteret over en taktstreg - som angiver, at indholdet fra de fire forudgående takter skal gentages.
Engelsk navn: Simile mark

NodegentagelsestegnNodegentagelsestegn
Angiver, at noderne fra foregående taktslag skal gentages. I nogle tilfælde benyttes to streger ved siden af hinanden med samme betydning eller med henblik på at angive, at noderne fra de to foregående taktslag skal gentages.
Engelsk navn: Simile mark

CodaCoda
Navigationstegn der bruges til at springe frem i et musikstykke. Ved første coda-tegns indtræden skal man springe frem til næste, identiske coda-tegn og spille videre derfra. Første coda-tegn er ofte erstattet af teksten "To Coda". Coda-tegnene er først gældende ved sidste gennemspilning af den passage, hvori første coda-tegn står noteret. Eventuelle gentagelser af passagen, angivet af enten gentagelsestegn, dal segno-tegn eller da capo-tegn, skal således udføres først.
Engelsk navn: Coda

SegnoSegno
Navigationstegn der bruges i forbindelse med dal segno-tegnet (herunder).
Engelsk navn: Segno

Dal segnoDal segno
Angiver at man skal springe tilbage til sidst noterede segno-tegn (herover) og gentage afsnittet. Ved gentagelsen (anden gennemspilning) ophører dal segno-tegnets virkning. Dal segno-tegnet findes i to udvidede versioner; D.S. al fine som angiver, at man skal springe tilbage til sidst noterede segno-tegn og spille frem til teksten fine eller til musikstykket slutter; D.S. al coda som angiver, at man skal springe tilbage til sidst noterede segno-tegn og spille frem til første coda-tegn, hvorefter man skal springe til næste (og som regel sidste) coda-tegn.
Engelsk navn: Dal segno

Da capoDa capo
Angiver at man skal springe tilbage og gentage musikstykket fra dets begyndelse. Ved gentagelsen (anden gennemspilning) af musikstykket ophører da capo-tegnets virkning. Da capo-tegnet findes i to udvidede versioner; D.C. al fine som angiver, at man skal gentage musikstykket fra dets begyndelse og frem til teksten fine eller til musikstykket slutter; D.C. al coda som angiver, at man skal gentage musikstykket fra dets begyndelse og frem til første coda-tegn, hvorefter man skal springe til næste (og som regel sidste) coda-tegn.
Engelsk navn: Da capo

FineFine
Markerer afslutningen på musikstykket.
Engelsk navn: Fine

TremoloTremolo
Angiver at en eller flere toner skal gentages regelmæssigt, hvor antallet af tremolostreger gennem nodehalsen angiver, i hvilken hastighed gentagelsen skal udføres. Gentagelserne skal finde sted inden for den oprindelige nodeværdis varighed. Ved nodeværdier på en 4.-del og derover (også punkterede nodeværdier) angiver én tremolostreg, at tonen eller tonerne skal gentages i 8.-dele, to tremolostreger angiver gentagelse i 16.-dele, og tre tremolostreger angiver gentagelse i 32.-dele. Ved nodeværdier på en 8.-del og derunder angiver én tremolostreg, at tonen eller tonerne skal gentages i dobbelt underdeling (8.-dele og punkterede 8.-dele gentages i 16.-dele), to tremolostreger angiver firdobbelt underdeling (8.-dele gentages i 32.-dele) og tre tremolostreger angiver ottedobbelt underdeling (8.-dele gentages i 64.-dele). I praksis udføres gentagelsen ved tre tremolostreger blot så hurtigt som muligt. I trommenotation angiver tremolo en trommehvirvel.
Engelsk navn: Tremolo

Tremolo mellem to tonerTremolo mellem to toner
Har samme virkning som almindeligt tremolo (herover) - de to toner skal blot gentages skiftevis. Varigheden (den samlede nodeværdi) af hvert tonepar varierer afhængigt af notationspraksis; som regel modsvarer varigheden blot én af de to nodeværdier (i eksemplet henholdsvis en halvnode og en 4.-delsnode), men varigheden kan også modsvare begge nodeværdier (i eksemplet henholdsvis to halvnoder og to 4.-delsnoder), hvorved varigheden bliver dobbelt så lang. Derfor bør man altid tælle antallet af taktslag toneparret varer, så man ved, i hvor langt tid tonerne skal gentages.
Engelsk navn: Tremolo between two notes

TrommehvirvelTrommehvirvel
Angiver en trommehvirvel (en række regelmæssige og meget hurtige slag på en tromme) med en varighed svarende til den noterede nodes nodeværdi. Som regel anvendes tremolo-tegnet (herover) til at notere trommehvirvler, og dette tegn benyttes derfor kun sjældent.
Engelsk navn: Drum roll

ØvebogstaverØvebogstaver
Adskiller passager i et partitur med fortløbende bogstaver (A, B, C, osv.), så musikerne og dirigenten nemmere kan orientere sig i noderne under indstuderingen. Bogstaverne noteres omkring hver 8. eller 16. takt, afhængigt af hvor de naturlige afsnitsopdelinger i noden forekommer. Det kan eksempelvis være ved indtrædelsen af et nyt tema og ved skift i dynamik, instrumentation eller sværhedsgrad.
Man placerer kun sjældent et øvebogstav i begyndelsen af noderne (første takt), fordi det er nemmere blot at referere til dette punkt som "fra begyndelsen".
I tilfælde hvor bogstaverne A-Z ikke er nok (de danske bogstaver Æ, Ø og Å benyttes ikke), begynder man efter Z forfra med Aa, Bb, Cc osv. I meget lange partiturer, hvor to gange alfabetet ikke er nok, benyttes i stedet øvenumre fra 1 og opefter.
Engelsk navn: Rehearsal marks

SeparationstegnSeparationstegn
Benyttes til at tydeliggøre at en partiturside indeholder flere forskellige linjer af nodesystemer. Tegnet benyttes typisk i større orkesterpartiturer, i tilfælde hvor opsætningen af nodesystemer - grundet længere pauser i nogle af stemmerne - varierer fra side til side. Separationstegnet tydeliggør da, hvilke nodesystemer der hører til samme linje (med identiske takttal), og hvilke nodesystemer der står på en ny linje (med nye takttal).
Engelsk navn: System separator

CopyrightCopyright
Angiver at en anden ejer rettighederne til musikværket og/eller noderne. Modsvarer det vi på dansk kalder ophavsret.
Engelsk navn: Copyright

17. Akkordsymboler

Læs artiklen om akkorder for yderligere info om symbolernes betydning.
BecifringBecifring
Notationssystem hvor akkorder noteres med symboler i stedet for på noder. Der findes en lang række forskellige becifringssymboler. Læs mere om becifring.
Engelsk navn: Chord symbols (melody with chords: melodi med becifring)

AkkorddiagramAkkorddiagram
Firkantet diagram der viser guitaristen, hvordan en bestemt akkord tages. Hver lodret linje i diagrammet repræsenterer en streng på guitaren, og hver vandret linje repræsenterer et bånd, hvor 1. bånd er øverst (med mindre andet er angivet). Læs mere om akkorddiagrammer.
Engelsk navn: Guitar chord diagram

Dur-akkordDur-akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), stor terts (3) og ren kvint (5). Becifringssymbolet består blot af akkordens grundtone. Eventuelle udvidelser og alterationer noteres umiddelbart efter grundtonen.
Engelsk navn: Major chord

Mol-akkordMol-akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), lille terts (b3) og ren kvint (5). Becifringssymbolet består af akkordens grundtone og suffikset 'm' (sjældnere 'mi' eller '-'). Eventuelle udvidelser og alterationer noteres umiddelbart efter suffikset.
Engelsk navn: Minor chord

Dim-akkordDim-akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), lille terts (b3) og formindsket kvint (b5). Kaldes også en formindsket akkord. Becifringssymbolet består af akkordens grundtone og suffikset 'o' (sjældnere 'dim'). Eventuelle udvidelser og alterationer noteres umiddelbart efter suffikset.
Engelsk navn: Diminished chord

Aug-akkordAug-akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), stor terts (3) og forstørret kvint (#5). Kaldes også en forstørret akkord. Becifringssymbolet består af akkordens grundtone og suffikset '+' (sjældnere 'aug' eller '#5'). Eventuelle udvidelser og alterationer noteres mellem grundtonen og suffikset.
Engelsk navn: Augmented chord

Sus4-akkordSus4-akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), ren kvart (4) og ren kvint (5). Kaldes også blot en sus-akkord. Becifringssymbolet består af akkordens grundtone og suffikset '(sus4)' (sjældnere blot 'sus'). Eventuelle udvidelser og alterationer noteres mellem grundtonen og suffikset.
Engelsk navn: Suspended chord

Sus2-akkordSus2-akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), stor sekund (2) og ren kvint (5). Becifringssymbolet består af akkordens grundtone og suffikset '(sus2)'. Eventuelle udvidelser og alterationer noteres mellem grundtonen og suffikset.
Engelsk navn: Sus2 chord

Maj-akkordMaj-akkord
Akkord opbygget af grundtone (1), stor terts (3), ren kvint (5) og stor septim (∆7). Becifringssymbolet består af akkordens grundtone og suffikset '∆' (sjældnere 'ma' eller '∆7'). Eventuelle udvidelser og alterationer noteres umiddelbart efter suffikset.
Engelsk navn: Major seventh chord

ØØ
Akkord opbygget af grundtone (1), lille terts (b3), formindsket kvint (b5) og lille septim (7). Akkorden er identisk med en mol7(b5) akkord og kaldes også en halvformindsket akkord. Becifringssymbolet består af akkordens grundtone og suffikset 'ø' (sjældnere 'ø7'). Eventuelle udvidelser og alterationer noteres umiddelbart efter suffikset.
Engelsk navn: Ø chord

Add-akkordAdd-akkord
Akkord med en tilføjet (added) tone. Becifringssymbolet består af akkordens grundtone og suffikset '(add9)', hvor tallet i parentesen angiver, hvilken tone der skal tilføjes akkorden. Eventuelle udvidelser og alterationer noteres mellem grundtonen og suffikset.
Engelsk navn: Add chord, Added tone chord

Udvidet akkord Udvidet akkord
Enhver akkord bestående af mindst fire forskellige toner, dvs. en treklang som er blevet udvidet med en eller flere toner. Typiske udvidelser er lille eller stor septim (7, ∆7), stor none (9) og ren undecim (11). Ved noneakkorder (9) er den lille septim implicit med i akkorden, og ved undecimakkorder (11) er både den lille septim og den store none implicit med i akkorden. Hvis kun nonen eller undecimen skal tilføjes til akkorden, benyttes add-akkorden (herover) i stedet. Læs mere om udvidelser.
Engelsk navn: Extended chord

Altereret akkordAltereret akkord
Akkord med en eller flere altererede toner, dvs. med en eller flere kromatisk forandrede toner i forhold til akkordens normalopbygning. Alterationer noteres i parentes efter akkordens grundtone og efter eventuelle udvidelser, med # eller b foran den eller de implicerede toner. I eksemplet til venstre skal akkordens 9'er (none) spilles sænket. Læs mere om alterationer.
Engelsk navn: Altered chord

Akkord med udeladt tone Akkord med udeladt tone
Akkord med en udeladt (omitted) tone. Becifringssymbolet består af akkordens grundtone og suffikset 'omit5', hvor tallet angiver hvilken tone, der skal udelades, dvs. hvilken tone der ikke skal spilles med i akkorden. 3= terts, 5 = kvint og 7 = septim. Eventuelle udvidelser og alterationer noteres mellem grundtonen og suffikset.
Engelsk navn: Omitted chord tone

Ny bastone Ændret bastone
Akkord hvis grundtone ikke er bastone (nederste tone). Den nye bastone noteres med stort bogstav til sidst (længst til højre) i becifringssymbolet forudgået af en skråstreg. Læs mere om omvendinger.
Engelsk navn: New root note

Ny bastoneSamme akkord med ny bastone
Forrige akkord gentages, men bastonen ændres.
Engelsk navn: New root note

Ingen akkorderIngen akkorder
Angiver et afsnit uden akkorder. Først ved næste noterede becifringssymbol skal akkorderne genoptages.
Engelsk navn: No Chords

Unison Unison
Angiver enten et unisont melodiafsnit, eller at to korstemmer synger samme melodi.
Engelsk navn: Unison

18. Pedalbrug og fingersætning (klaver)

PedalmærkerPedalmærker
Tegnet til venstre (Ped.) angiver, at sustain pedalen skal aktiveres, dvs. trykkes ned med foden. Pedalen holdes nede frem til tegnet til højre (stjernen), som angiver, at sustain pedalen skal løftes, dvs. slippes med foden.
Engelsk navn: Engage pedal - Release pedal

PedalmærkerPedalmærker
Har samme virkning som pedalmærkerne (herover). Sustain pedalen aktiveres ved tegnet 'Ped.' og løftes i det øjeblik, den vandrette streg ophører.

PedalmærkerPedalmærker
Har samme virkning som pedalmærkerne øverst. Sustain pedalen aktiveres ved tegnet 'Ped.' og løftes i det øjeblik, den vandrette streg afbrydes af et knæk. Pedalen aktiveres igen umiddelbart efter knækket.

PedalmærkerPedalmærker
Har samme virkning som pedalmærkerne øverst. Sustain pedalen aktiveres når den vandrette streg begynder, og løftes i det øjeblik den vandrette streg ophører.

FingersætningFingersætning
Tal over noderne der angiver, hvilke fingre man skal spille tonerne med. For både venstre og højre hånd gælder det at 5 = lillefinger, 4 = ringefinger, 3 = langefinger, 2 = pegefinger og 1 = tommelfinger. Ved flere samklingende toner skrives tallene over hinanden. To tal placeret efter hinanden i en 'skål' angiver en afløsning, dvs. at man skal skifte finger, mens man holder tonen nede.
Engelsk navn: Fingering

19. Analyse

FunktionsanalyseFunktionsanalyse
Analyseteknik der bruges til at beskrive akkorders forhold til hinanden i en given toneart. Akkorderne navngives med forskellige bogstaver, afhængigt af hvilken funktion de har. Læs mere om funktionsanalyse.
Engelsk navn: Functional harmonic analysis (omtrentlig), Riemann's analysis (omtrentlig)

TrinanalyseTrinanalyse
Analyseteknik der bruges til at beskrive akkorders forhold til grundtonen i en given toneart. Akkorderne navngives med romertal, svarende til det trin de står på i tonearten. Læs mere om trinanalyse.
Engelsk navn: Roman numeral analysis

20. Percussion

Percussionsymbolerne er udviklet ved en konference i 1974 i Belgium, hvor mere end 80 musikere fra 17 forskellige lande mødtes for at diskutere en udvikling og standardisering af nodeskriftens symboler. Nogle få af instrumenterne findes der intet dansk navn for, hvorfor det engelske navn er benyttet i stedet.

AmboltAmbolt
Engelsk navn: Anvil

AndekaldAndekald
Engelsk navn: Duck call

Bell plateBell plate
Engelsk navn: Bell plate

BjælderBjælder
Engelsk navn: Sleigh bells

BongotrommerBongotrommer
Engelsk navn: Bongos

Bækken (frithængende)Bækken (frithængende)
Engelsk navn: Suspended cymbal

BåthornBåthorn
Engelsk navn: Car horn

CabasaCabasa
Engelsk navn: Cabasa

ChimesChimes
Engelsk navn: Chimes

ClavesClaves
Engelsk navn: Claves

CongaConga
Engelsk navn: Conga

CrotalerCrotaler
Engelsk navn: Crotales

DjembeDjembe
Engelsk navn: Djembe

FlexatoneFlexatone
Engelsk navn: Flexatone

FløjteFløjte
Engelsk navn: Whistle

FuglefløjteFuglefløjte
Engelsk navn: Bird whistle

GongongGongong
Engelsk navn: Gong (suspended)

GongongGongong med forhøjet midte
Engelsk navn: Gong (bossed)

GuiroGuiro
Engelsk navn: Guiro

Hi-hatHi-hat
Engelsk navn: Hi-hat

Hi-hat bækkenerHi-hat bækkener
Engelsk navn: Hi-hat cymbals

Bækkener (Håndbækkener)Bækkener (håndbækkener)
Engelsk navn: Cymbals

KanonKanon
Engelsk navn: Canon

KastagnetterKastagnetter
Engelsk navn: Castanets

KlaptræKlaptræ
Engelsk navn: Board clapper, clapper

Klaxon hornKlaxon horn
Engelsk navn: Klaxon horn

KlokkeKlokke
Engelsk navn: Bell

KlokkespilKlokkespil
Engelsk navn: Glockenspiel

KoklokkeKoklokke
Engelsk navn: Cow bell

LilltrommeLilletromme
Engelsk navn: Snare

Lilltromme uden seidingLilletromme uden seiding
Engelsk navn: Snare with snares off

LøvebrølLøvebrøl
Engelsk navn: Lions roar

Log drumLog drum
Engelsk navn: Log drum

MaracaMaraca
Engelsk navn: Maraca

MaracasMaracas
Engelsk navn: Maracas

March trommeMarch tromme
Engelsk navn: Field drum, millitary drum

MarimbaMarimba
Engelsk navn: Marimba

Metal kastagnetter (Cymbal tongs)Metal kastagnetter (Cymbal tongs)
Engelsk navn: Cymbal tongs

PaukePauke
Engelsk navn: Timpani

Pistol skudPistol skud
Engelsk navn: Gun shot

RørklokkerRørklokker
Engelsk navn: Turbular bells

Sandpaper blocksSandpaper blocks
Engelsk navn: Sandpaper blocks

SireneSirene
Engelsk navn: Siren

SistrumSistrum
Engelsk navn: Sistrum

Sizzle bækkenSizzle bækken
Engelsk navn: Sizzle cymbal

SkraldeSkralde
Engelsk navn: Ratchet

Slit drumSlit drum
Engelsk navn: Slit drum

Stemt-koklokkeStemt koklokke
Engelsk navn: Almglocken, tuned cowbell

StortrommeStortromme
Engelsk navn: Bass drum

Stortromme på sidenStortromme på siden
Engelsk navn: Bass drum on side

Swanee fløjteSwanee fløjte
Engelsk navn: Slide whistle

Tam tamTam tam
Engelsk navn: Tam tam

TamburinTamburin
Engelsk navn: Tambourine

TempelblokTempelblok
Engelsk navn: Temple block

TenortrommeTenortromme
Engelsk navn: Tenor drum

Thunder sheetThunder sheet
Engelsk navn: Thunder sheet

TimbalesTimbales
Engelsk navn: Timbales

TræblokTræblok
Engelsk navn: Wood block

TriangelTriangel
Engelsk navn: Triangle

TromlebremseTromlebremse
Engelsk navn: Brake drum

VibrafonVibrafon
Engelsk navn: Vibraphone

VibraslapVibraslap
Engelsk navn: Vibraslap

VindfløjteVindfløjte
Engelsk navn: Wind whistle

VindklokkerVindklokker
Engelsk navn: Wind chimes

VindmaskineVindmaskine
Engelsk navn: Wind machine

XylofonXylofon
Engelsk navn: Xylophone

TrommestikkerTrommestikker
Almindelige og jazz stikker.
Engelsk navn: Sticks (normal, jazz sticks)

WhiskersWhiskers
Engelsk navn: Brushes

Xylofon kølleKlokkespil- og xylofon kølle
Blød, medium, hård og af træ.
Engelsk navn: Xylophone mallet (soft, medium, hard, wood)

Pauke køllePauke kølle
Blød, medium, hård og af træ.
Engelsk navn: Timpani mallet (soft, medium, hard, wood)

Stortromme kølleStortromme kølle
Blød, medium, hård og dobbelt.
Engelsk navn: Bass drum mallet (soft, medium, hard, double)

Kølle med garnhovedKølle med garnhoved
Blød, medium og hård.
Engelsk navn: Yarn mallet (soft, medium, hard)

Messing kølleMessing kølle
Engelsk navn: Brass mallet

Skeformet trækølleSkeformet trækølle
Engelsk navn: Spoon shaped wooden mallet

HammerHammer
Læder og metal.
Engelsk navn: Hammer (rawhide, metal)

Guiro skraberGuiro skraber
Engelsk navn: Guiro scraper

FingerFinger
Engelsk navn: Finger

HåndHånd
Engelsk navn: Hand

KnytnæveKnytnæve
Engelsk navn: Fist

På kantenPå kanten
Engelsk navn: At rim

I midtenI midten
Engelsk navn: At center

I normalpositionI normalposition
Engelsk navn: At normal position