En synkope er en rytmisk forskydning, der opstår, når en ellers ubetonet del af takten betones. En synkope skaber et brud i det betoningsmønster, man normalt vil forvente i en given takt, og den kan derigennem bruges til at skabe variation og fremdrift i et musikstykke. Synkoper anvendes i al slags musik, og de spiller en stor rolle i blandt andet jazz, latinamerikansk musik, funk og reggae.
Indhold
1. Synkoper
En synkope kan forekomme på tre forskellige måder:
1. Overbinding
En synkope forekommer oftest ved, at en tone (eller en anden rytmisk impuls) på et taktslag foregribes med en 8.-del, så betoningen forskydes til og-slaget umiddelbart inden taktslaget. Tonen rykkes derved frem til en normalt ubetonet position, hvorfra den overbindes til den oprindeligt betonede position. Denne type synkope kaldes også for et lift:
Selvom nogle taktslag er relativt ubetonede, eksempelvis 2- og 4-slaget i 4-delt takt, er de stadigvæk mere betonede end underdelingen mellem taktslagene. Derfor vil det også opleves som en synkope, hvis disse relativt ubetonede taktslag foregribes med en 8.-del.
2. Pause
En synkope kan også forekomme ved, at en tone på et taktslag udelades, hvorved en eventuel tone på den ubetonede position umiddelbart inden taktslaget vil opleves som en synkope:
Tonen på den ubetonede position vil ofte være lettere betonet, så synkopevirkningen forstærkes.
3. Accentuering
Endelig kan en synkope forekomme ved, at en tone umiddelbart inden et taktslag betones, uden at tonen træder i stedet for tonen på det efterfølgende taktslag. Betoningen angives med et accent-tegn over noden:
Accentueringen kan også forekomme, hvis der er sat tekst til musikken, og en trykstærk stavelse forekommer umiddelbart inden et taktslag, efterfulgt af en tryksvag stavelse på det efterfølgende taktslag. Denne form for synkope kaldes en prosodisk synkope: (Woodoo om natten)
Rytmeøvelse 11
Gå et grundtrin i et roligt tempo. Hvert fodskridt modsvarer en 4.-delsnode. Prøv nu at klappe rytmerne i hvert af de fire forskellige nodeeksempler herover. Klap kraftigt på de synkoperede noder.
Skriftlig øvelse 10
Prøv om du kan finde alle 22 synkoper i nedenstående node til Blue Bossa. Alle synkoperne er 8.-dels synkoper. Der benyttes både synkoper af type 1 (overbinding) og 2 (pause). Hent node (pdf).
Lytteøvelse 20
Aflyt rytmerne i nedenstående fem lydeksempler og skriv dem på noder. Rytmerne er i 4/4-takt, og de har en varighed på én takt hver. Hver rytme spilles to gange med en takts pause imellem hver gennemspilning.
Rytme nr. 1:
Rytme nr. 2:
Rytme nr. 3:
Rytme nr. 4:
2. Andre nodeværdier
Synkoper kan også dannes med andre nodeværdier end 8.-dele. 16.-dels synkoper er relativt almindelige, mens 4.-dels synkoper, som her i Freude schöner Götterfunken, er noget sjældnere:
4.-dels synkoper vil som regel kun opleves som en synkope, hvis synkopen forekommer ved, at sidste slag i takten er bundet over til første slag i næste takt. Derved rykkes betoningen fra taktens mest betonede slag (1-slaget) til taktens mindst betonede slag (sidste slag).
Syng og spil 10
Syng en sang med mange synkoper. Eksempelvis en af følgende sange:
- Sidsel Storm: Hazy Mind (2010)
- The Corrs: Breathless (2000)
- Sebastian: Fuld af nattens stjerner (1986)
- Anne Linnet: Barndommens gade (1986)
- ABBA: Waterloo (1974)
- The Beatles: With a Little Help from My Friends (1967)
3. Claves-rytmer
Claves-rytmer er en særlig gruppe af rytmiske figurer, som især er kendetegnende for caribisk musik. Rytmerne spilles på det latinamerikanske percussioninstrument claves, og de er det skelet, som alle andre instrumenter tilpasser sig og bygger deres rytmer op omkring. Den mest almindelige claves-rytme kaldes en son claves, navngivet efter den cubanske musikgenre son.
Son claven findes i to forskellige variationer. Den ene variation kaldes en 3-2 claves:
Den anden variation, 2-3 claves, er dannet ved en ombytning af de to takter:
Om man vælger at spille 3-2 eller 2-3 claves afhænger af musikstykkets melodi. Claves-rytmen kan stoppe undervejs i musikken, men den skifter aldrig form i det samme musikstykke.
Ovenstående to nodeeksempler er noteret i alla breve takt, hvor pulsfornemmelsen tager udgangspunkt i halvnoder. Ofte benytter man dog en 4/4-takt notation, hvor pulsfornemmelsen tager udgangspunkt i 4.-delsnoder. Claves-rytmerne skal da noteres i dobbelt tempo, så forholdet mellem taktslagene og claves-rytmen bevares:
Rytmeøvelse 12
- Gå et grundtrin i et roligt tempo. Lav en underdeling i to med kroppen ved at vippe let i knæ og overkrop, samtidig med du går grundtrinnet.
- Klap først en 3-2 claves og derefter en 2-3 claves, mens du går grundtrinnet. Hvis vi siger, at hvert fodskridt svarer til en 4.-del, er det rytmen vist i nodeeksemplet umiddelbart herover, du skal klappe. Hvis vi siger, at hvert fodskridt svarer til en halvnode, er det rytmen i et af afsnittets første to nodeeksempler, du skal klappe. Resultatet er det samme - kun notationsmåden er forskellig.
Rytmeøvelse 13
- Lyt til et lydeksempel fra Chan Chan her:
Lyt til lydeksemplet igen og gå et roligt grundtrin i takt til musikstykket. Prøv samtidig at klappe henholdsvis 3-2 claves og 2-3 claves i takt til musikstykket:
Musikstykket starter på taktens betonede 1-slag. Du vil formentlig opdage, at 3-2 claves er nemmere at klappe end 2-3 claves. Det skyldes, at melodien og instrumenternes rytme i musikstykket er bygget op omkring en 3-2 claves.
Rytmeøvelse 14
Klap en række jævne taktslag med hænderne og prøv nu at trampe claves-rytmen ved skiftevis at bruge højre og venstre fod:
Du kan med fordel dele rytmen op i to halvdele og øve en halvdel af gangen, inden du til sidst sætter de to halvdele sammen.
Claves-rytmerne benyttes ikke kun i caribisk musik men også i en lang række andre musikgenrer. Mest almindelige er de i latinamerikansk inspirerede musikgenrer såsom latin jazz og latin pop. I noget pop- og rockmusik benyttes claves-rytmerne også - enten som et mere eller mindre skjult rytmisk fundament eller ved en helt konkret udførelse af claves-rytmen: (Big Girls Don't Cry)
Rytmeøvelse 15
- Lyt til et lydeksempel fra Nam nam her:
- Lyt til lydeksemplet igen og gå et grundtrin i et roligt tempo i takt til musikstykket. Klap samtidig en 3-2 claves i takt til sangen. Claves rytmen er tydeligt markeret i guitar, bas og stortromme på lydindspilningen.
- Stop grundtrinnet og øv dig i at synge melodi og tekst, til du kan det udenad. Melodi og tekst fremgår af følgende node: Hent node (pdf).
- Start grundtrinnet (med musik), klap claves rytmen og syng samtidig melodi og tekst. Det kræver en del øvelse at koordinere både hænder, fødder og sang.
En synkope er en rytmisk forskydning, der opstår, når en ellers ubetonet del af takten betones. En synkope skaber et brud i det betoningsmønster, man normalt vil forvente i en given takt, og den kan derigennem bruges til at skabe variation og fremdrift i et musikstykke. Synkoper anvendes i al slags musik, og de spiller en stor rolle i blandt andet jazz, latinamerikansk musik, funk og reggae.
Indhold
1. Synkoper
Normalt forekommer en synkope ved, at en tone på et taktslag foregribes med en 8.-del, så betoningen forskydes til og-slaget umiddelbart inden taktslaget:
En synkope kan også forekomme ved, at en tone på et taktslag udelades, hvorved en eventuel tone på den ubetonede position umiddelbart inden taktslaget vil opleves som en synkope:
Tonen på den ubetonede position vil ofte være lettere betonet, så synkopevirkningen forstærkes.
Synkoper kan også dannes med andre nodeværdier end 8.-dele. 16.-dels synkoper er relativt almindelige, mens 4.-dels synkoper, som her i Freude schöner Götterfunken, er noget sjældnere:
Rytmeøvelse 11
Gå et grundtrin i et roligt tempo. Hvert fodskridt modsvarer en 4.-delsnode. Prøv nu at klappe rytmen i det øverste nodeeksempel herover. Klap kraftigt på de synkoperede noder.
Skriftlig øvelse 10
Prøv om du kan finde alle 16 synkoper i nedenstående node til Blue Bossa. Alle synkoperne er 8.-dels synkoper. Der benyttes både synkoper, som er bundet over til det efterfølgende taktslag, og synkoper, hvor der er pause på det efterfølgende taktslag. Hent node (pdf).
Lytteøvelse 20
Aflyt rytmerne i nedenstående fem lydeksempler og skriv dem på noder. Rytmerne er i 4/4-takt, og de har en varighed på én takt hver. Hver rytme spilles to gange med en takts pause imellem hver gennemspilning.
Rytme nr. 1:
Rytme nr. 2:
Rytme nr. 3:
Rytme nr. 4:
Syng og spil 10
Syng en sang med mange synkoper. Eksempelvis en af følgende sange:
- Sidsel Storm: Hazy Mind (2010)
- The Corrs: Breathless (2000)
- Sebastian: Fuld af nattens stjerner (1986)
- Anne Linnet: Barndommens gade (1986)
- ABBA: Waterloo (1974)
- The Beatles: With a Little Help from My Friends (1967)
2. Claves-rytmer
Claves-rytmer er en særlig gruppe af rytmiske figurer, som især er kendetegnende for caribisk musik. Rytmerne spilles på det latinamerikanske percussioninstrument claves. Den mest almindelige claves-rytme kaldes en son claves, navngivet efter den cubanske musikgenre son.
Son claven findes i to forskellige variationer. Den ene variation kaldes en 3-2 claves, her noteret i alla breve takt:
Den anden variation, 2-3 claves, er dannet ved en ombytning af de to takter:
Rytmeøvelse 12
- Gå et grundtrin i et roligt tempo. Lav en underdeling i to med kroppen ved at vippe let i knæ og overkrop samtidig med du går grundtrinnet.
- Prøv nu at klappe først 3-2 claves og derefter 2-3 claves. Da rytmen herover er noteret i alla breve, så skal hvert fodskridt modsvare en halvnode.
Rytmeøvelse 13
- Lyt til et lydeksempel fra Chan Chan her:
Lyt til lydeksemplet igen og gå et roligt grundtrin i takt til musikstykket. Prøv samtidig at klappe henholdsvis 3-2 claves og 2-3 claves i takt til musikstykket:
Musikstykket starter på taktens betonede 1-slag. Du vil formentlig opdage, at 3-2 claves er nemmere at klappe end 2-3 claves. Det skyldes, at melodien og instrumenternes rytme i musikstykket er bygget op omkring en 3-2 claves.
Rytmeøvelse 14
Klap en række jævne taktslag med hænderne og prøv nu at trampe claves-rytmen ved skiftevis at bruge højre og venstre fod:
Du kan med fordel dele rytmen op i to halvdele og øve en halvdel af gangen, inden du til sidst sætter de to halvdele sammen.
Rytmeøvelse 15
- Lyt til et lydeksempel fra Nam nam her:
- Lyt til lydeksemplet igen og gå et grundtrin i et roligt tempo i takt til musikstykket. Klap samtidig en 3-2 claves i takt til sangen. Claves rytmen er tydeligt markeret i guitar, bas og stortromme på lydindspilningen.
- Stop grundtrinnet og øv dig i at synge melodi og tekst, til du kan det udenad. Melodi og tekst fremgår af følgende node: Hent node (pdf)
- Start grundtrinnet (med musik), klap claves rytmen og syng samtidig melodi og tekst. Det kræver en del øvelse at koordinere både hænder, fødder og sang.
- Detaljer
- Skrevet af Lasse Grubbe.