Taktart og rytmer

I artiklen om nodeværdier og pauser lærte du, at man med en tempoangivelse kan angive antallet af taktslag per minut, og den nodeværdi der repræsenterer et taktslag. Taktarten har en lignende funktion. Taktarten angiver antallet af taktslag per takt, og den nodeværdi der repræsenterer et taktslag - men taktarten siger ikke noget om tempoet.

1. Taktart

Taktarten skrives som en (uforkortet) brøk uden brøkstreg, til højre for nøglen og eventuelle faste fortegn. Taktarten angives kun i første (øverste) nodesystem:

Brøkens tæller (øverste tal) angiver, hvor mange taktslag hver takt består af, mens nævneren (nederste tal) angiver tællenoden, dvs. den nodeværdi der repræsenterer ét taktslag. Nodeværdien i brøkens nævner fastsættes ud fra disse tal: 2 = halvnode, 4 = 4.-delsnode, 8 = 8.-delsnode og 16 = 16.-delsnode. Brøkens tæller kan i princippet indeholde et hvilket som helst tal.

I ovenstående eksempel er der således 3 taktslag i hver takt (angivet af øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal). Der er således plads til tre 4.-delsnoder i hver takt.

2. 4/4-takt

Den mest almindelige taktart er 4/4-takt (firefjerdedelstakt). Taktarten har fire taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal):
(Mercy, Mercy, Mercy)

4/4 angives ofte med et "c" i stedet for en brøk:

Betoningsmønstret i firedelte taktarter er "tung-let-halvtung-let":

4/4 benyttes i omkring 90% af alle musikstykker inden for stort set alle musikgenrer.

Eksempler på musikstykker i 4/4:

• Medina: Vi to (2009)
• Michael Jackson: Man In The Mirror (1988)
• Pink Floyd: Another Brick in the Wall (1979)
• ABBA: Mamma Mia (1975)
• Julian "Cannonball" Adderley: Mercy, Mercy, Mercy (1966)
• Art Tatum: Tea For Two (1933)
• Johannes Brahms: Hungarian Dance No. 5 i G-mol (1869)
• Vivaldi: The Four Seasons, Spring, 1. Allegro (1723)

3. Taktens indhold

Alle takter skal noteres fuldkomne, hvilket vil sige, at den sammenlagte sum af nodeværdier og pauser i hver takt skal være lig taktartens brøkmæssige værdi. I 4/4-takt skal alle takter således indeholde nodeværdier og pauser med en samlet varighed svarende til fire 4.-delsnoder:

I regnestykket herover er nodeværdiernes og pausernes længde i 4.-dele angivet under hver enkelt nodeværdi og pause. Bemærk det forenklede nodesystem bestående af blot én nodelinje uden nøgle - et sådant benyttes ofte til notation af rytmer uden en egentlig tonehøjde.

4. Rytmer i praksis

Når man skal spille, klappe eller synge en rytme noteret på noder, skal man først have en pulsfornemmelse et sted i kroppen. Det kan man eksempelvis få ved at vippe med foden i takt til pulsen, ved at vippe med overkroppen samtidig med at man bøjer knæene let, eller ved at gå grundtrinnet fra rytmeøvelse 3.

Hvis et tempo er angivet i noderne, bør man følge pågældende angivelse. Man kan dog med fordel sætte tempoet lidt ned, første gang man øver rytmen, hvis den er svær at udføre. Hvis ikke et tempo står angivet i noderne, skal man selv vælge et tempo. Hvis det er et bestemt musikstykke man øver, har man måske allerede en idé om, hvor hurtigt tempoet skal være. Ellers må man vælge et tempo, som passer godt til musikstykkets karakter og udtryk.

Om lidt skal du klappe rytmen i nedenstående nodeeksempel. Vi ved fra taktarten, 4/4, at der er fire taktslag i hver takt, og at hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-del. Hvis vi skriver taktslagene ind under noderne og pauserne, bliver det tydeligt, hvor noderne og pauserne indtræder i forhold til taktslagene. Selvom der ikke visuelt er lige langt mellem taktslagene, skal de indtræde med en konstant tidsmæssig afstand:

Vejledning til rytmen

Takt 1: Indeholder tre 4.-delsnoder og en 4.-delspause. Da hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-del må både noderne og pausen i takten have samme længde som et taktslag. Du skal således klappe lige på 1-, 2- og 4-slaget, men ikke på 3-slaget da der står en pause her.

Takt 2: Indeholder en halvnode og en halvpause. Halvnoden har en værdi svarende til to 4.-delsnoder, og den skal således holdes over to taktslag. Halvpausen kommer på 3-slaget i takten, og den skal også holdes over to taktslag, altså over 3- og 4-slaget. Du skal således kun klappe på 1-slaget i takt 2.

Takt 3: Helnoden har en værdi svarende til fire 4.-delsnoder, og den skal derfor holdes i alle taktens fire taktslag. Du skal således kun klappe på 1-slaget i takt 3. Når man klapper rytmen, er takt 2 og 3 identiske. Spiller man rytmen på et musikinstrument, ligger forskellen i, om tonen skal holdes over to eller fire taktslag.

Takt 4: De første to 8.-dele varer en halv 4.-del hver, altså et halvt taktslag hver. Det er således en underdeling i to, du skal klappe for at udføre disse. De fire efterfølgende 16.-dele varer et kvart taktslag hver, svarende til en underdeling i fire. 3-slaget i takten starter med en 8.-delspause og derefter en 8.-del - altså en underdeling i to men hvor første underdeling er erstattet af en pause og derfor ikke skal klappes. På sidste slag i takten står en 4.-delsnode, som har en længde svarende til et taktslag.

5. 2/4- og 3/4-takt

2/4-takt (tofjerdedelstakt) har 2 taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal): (Hør den lille stær)

3/4-takt (trefjerdedelstakt) har 3 taktslag i hver takt, og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode: (Brudevalsen)

Betoningsmønstret i todelte og tredelte taktarter er henholdsvis "tung-let" og "tung-let-let":

2/4 benyttes oftest i folkemelodier, børnesange, polkaer og marcher.

3/4 er den næstmest almindelige taktart efter 4/4. Taktarten benyttes i al slags musik men forbindes især med valse.

Eksempler på musikstykker i 2/4:

• Gasolin: Hvad gør vi nu lille du (1978)
• Robert Normann: Noget om helte (1955)
• Poul Schierbeck: Hør den lille stær (1938)
• Oluf Ring: Oles nye autobil (1933)
• Folkemelodi: Jens Hansens bondegård (1917)
• Folkemelodi: Pjerrot og månen (ca. 1910)
• C.E.F. Weyse: I østen stiger solen op (1837)
• W. A. Mozart: Rondo alla Turca (1783)

Eksempler på musikstykker i 3/4:

• The Beach Boys: Let the Wind Blow (1967)
• Jimi Hendrix: Manic Depression (1967)
• Richard Rodgers: My Favorite Things (1959)
• Thad Jones: A Child is Born (1942)
• Maurice Ravel: Boléro (1928)
• Niels W. Gade: Brudevalsen (1854)
• Ludwig van Beethoven: Für Elise (1810)

I artiklen om nodeværdier og pauser lærte du, at man med en tempoangivelse kan angive antallet af taktslag per minut, og den nodeværdi der repræsenterer et taktslag. Taktarten har en lignende funktion. Taktarten angiver antallet af taktslag per takt, og den nodeværdi der repræsenterer et taktslag - men taktarten siger ikke noget om tempoet.

1. Taktart

Taktarten skrives til højre for nøglen og eventuelle faste fortegn. Taktarten skrives kun i øverste nodesystem:

Taktartens øverste tal angiver, hvor mange taktslag hver takt består af, mens nederste tal angiver den nodeværdi, der repræsenterer ét taktslag. Nodeværdien fastsættes ud fra disse tal: 2 = halvnode, 4 = 4.-delsnode, 8 = 8.-delsnode og 16 = 16.-delsnode.

I ovenstående eksempel er der således 3 taktslag i hver takt (angivet af øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal). Der er således plads til tre 4.-delsnoder i hver takt.

2. 4/4-takt

Den mest almindelige taktart er 4/4-takt (firefjerdedelstakt). Taktarten har fire taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal):
(Mercy, Mercy, Mercy)

4/4 angives ofte med et "c" i stedet for en brøk:

Betoningsmønstret i firedelte taktarter er "tung-let-halvtung-let":

Eksempler på musikstykker i 4/4:

• Medina: Vi to (2009)
• Michael Jackson: Man In The Mirror (1988)
• Pink Floyd: Another Brick in the Wall (1979)
• ABBA: Mamma Mia (1975)
• Julian "Cannonball" Adderley: Mercy, Mercy, Mercy (1966)
• Art Tatum: Tea For Two (1933)
• Johannes Brahms: Hungarian Dance No. 5 i G-mol (1869)
• Vivaldi: The Four Seasons, Spring, 1. Allegro (1723)

3. Rytmer i praksis

Når man skal spille, klappe eller synge en rytme noteret på noder, skal man først have en pulsfornemmelse et sted i kroppen. Det kan man eksempelvis få ved at vippe med foden i takt til pulsen, ved at vippe med overkroppen samtidig med at man bøjer knæene let, eller ved at gå grundtrinnet fra rytmeøvelse 3.

Om lidt skal du klappe rytmen i nedenstende nodeeksempel. Vi ved fra taktarten, 4/4, at der er fire taktslag i hver takt, og at hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-del. Hvis vi skriver taktslagene ind under noderne og pauserne, bliver det tydeligt, hvor noderne og pauserne indtræder i forhold til taktslagene. Selvom der ikke visuelt er lige langt mellem taktslagene, skal de indtræde med en konstant tidsmæssig afstand:

Vejledning til rytmen

Takt 1: Indeholder tre 4.-delsnoder og en 4.-delspause. Da hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-del må både noderne og pausen i takten have samme længde som et taktslag. Du skal således klappe lige på 1-, 2- og 4-slaget, men ikke på 3-slaget da der står en pause her.

Takt 2: Indeholder en halvnode og en halvpause. Halvnoden har en værdi svarende til to 4.-delsnoder, og den skal således holdes over to taktslag. Halvpausen kommer på 3-slaget i takten, og den skal også holdes over to taktslag, altså over 3- og 4-slaget. Du skal således kun klappe på 1-slaget i takt 2.

Takt 3: Helnoden har en værdi svarende til fire 4.-delsnoder, og den skal derfor holdes i alle taktens fire taktslag. Du skal således kun klappe på 1-slaget i takt 3. Når man klapper rytmen, er takt 2 og 3 identiske. Spiller man rytmen på et musikinstrument, ligger forskellen i, om tonen skal holdes over to eller fire taktslag.

Takt 4: De første to 8.-dele varer en halv 4.-del hver, altså et halvt taktslag hver. Det er en underdeling i to, du skal klappe for at udføre disse. De fire efterfølgende 16.-dele varer et kvart taktslag hver, svarende til en underdeling i fire. 3-slaget i takten starter med en 8.-delspause og derefter en 8.-del - altså en underdeling i to men hvor første underdeling er erstattet af en pause og derfor ikke skal klappes. På sidste slag i takten står en 4.-delsnode, som har en længde svarende til et taktslag.

4. 2/4- og 3/4-takt

2/4-takt (tofjerdedelstakt) har 2 taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal): (Hør den lille stær)

3/4-takt (trefjerdedelstakt) har 3 taktslag i hver takt, og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode: (Brudevalsen)

Betoningsmønstret i todelte og tredelte taktarter er henholdsvis "tung-let" og "tung-let-let":

Eksempler på musikstykker i 2/4:

• Gasolin: Hvad gør vi nu lille du (1978)
• Robert Normann: Noget om helte (1955)
• Poul Schierbeck: Hør den lille stær (1938)
• Oluf Ring: Oles nye autobil (1933)
• Folkemelodi: Jens Hansens bondegård (1917)
• Folkemelodi: Pjerrot og månen (ca. 1910)
• C.E.F. Weyse: I østen stiger solen op (1837)
• W. A. Mozart: Rondo alla Turca (1783)

Eksempler på musikstykker i 3/4:

• The Beach Boys: Let the Wind Blow (1967)
• Jimi Hendrix: Manic Depression (1967)
• Richard Rodgers: My Favorite Things (1959)
• Thad Jones: A Child is Born (1942)
• Maurice Ravel: Boléro (1928)
• Niels W. Gade: Brudevalsen (1854)
• Ludwig van Beethoven: Für Elise (1810)