• Let
  • Svær

I artiklen om nodeværdier og pauser lærte du, at man med en tempoangivelse kan angive antallet af taktslag per minut, og den nodeværdi der repræsenterer et taktslag. Taktarten har en lignende funktion. Taktarten angiver antallet af taktslag per takt, og den nodeværdi der repræsenterer et taktslag - men taktarten siger ikke noget om tempoet.

1. Taktart

Taktarten skrives som en (uforkortet) brøk uden brøkstreg, til højre for nøglen og eventuelle faste fortegn. Taktarten angives kun i første (øverste) nodesystem:

Taktart

Brøkens tæller (øverste tal) angiver, hvor mange taktslag hver takt består af, mens nævneren (nederste tal) angiver tællenoden, dvs. den nodeværdi der repræsenterer ét taktslag. Nodeværdien i brøkens nævner fastsættes ud fra disse tal: 2 = halvnode, 4 = 4.-delsnode, 8 = 8.-delsnode og 16 = 16.-delsnode. Brøkens tæller kan i princippet indeholde et hvilket som helst tal.

I ovenstående eksempel er der således 3 taktslag i hver takt (angivet af øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal). Der er således plads til tre 4.-delsnoder i hver takt.

2. 4/4-takt

Den mest almindelige taktart er 4/4-takt (firefjerdedelstakt). Taktarten har fire taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal):
(Mercy, Mercy, Mercy)

4/4-takt

4/4 angives ofte med et "c" i stedet for en brøk:

Ofte anvendt symbol for 4/4-takt

Betoningsmønstret i firedelte taktarter er "tung-let-halvtung-let":

Betoningsmønstret i firedelt taktart

4/4 benyttes i omkring 90% af alle musikstykker inden for stort set alle musikgenrer.

Eksempler på musikstykker i 4/4:

  • Medina: Vi to (2009)
  • Michael Jackson: Man In The Mirror (1988)
  • Pink Floyd: Another Brick in the Wall (1979)
  • ABBA: Mamma Mia (1975)
  • Julian "Cannonball" Adderley: Mercy, Mercy, Mercy (1966)
  • Art Tatum: Tea For Two (1933)
  • Johannes Brahms: Hungarian Dance No. 5 i G-mol (1869)
  • Vivaldi: The Four Seasons, Spring, 1. Allegro (1723)
Lytteøvelse

Lytteøvelse 10

  1. Læs artiklen Find taktarten.
  2. Find et musikstykke i 4/4, udelukkende ved at du lytter dig frem.
  3. Lyt til hele musikstykket og skriv seks linjer om, hvorfor du kan lide eller ikke kan lide det pågældende musikstykke.
  4. Spil musikstykket i plenum og læs din tekst højt. Er der nogle, der er uenige i din subjektive holdning til musikstykket? Kan de begrunde deres uenighed?
Syng og spil

Syng og spil 3

Syng en sang i 4/4. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Kashmir: Mom in Love & Daddy in Space (1999)
  • Kim Larsen: Jutlandia (1986)
  • Shu-bi-dua: Danmark (1978)
  • Warren Casey: Summer Nights (1971)
  • The Beatles: Hey Jude (1968)
  • P. Schierbeck: I Danmark er jeg født (1926)

3. Taktens indhold

Alle takter skal noteres fuldkomne, hvilket vil sige, at den sammenlagte sum af nodeværdier og pauser i hver takt skal være lig taktartens brøkmæssige værdi. I 4/4-takt skal alle takter således indeholde nodeværdier og pauser med en samlet varighed svarende til fire 4.-delsnoder:

Taktens indhold

I regnestykket herover er nodeværdiernes og pausernes længde i 4.-dele angivet under hver enkelt nodeværdi og pause. Bemærk det forenklede nodesystem bestående af blot én nodelinje uden nøgle - et sådant benyttes ofte til notation af rytmer uden en egentlig tonehøjde.

Skriftlig øvelse

Skriftlig øvelse 5

Udregn på samme måde som herover 4.-dels værdien af nodeværdierne og pauserne i nedenstående nodeeksempel. I én af takterne er der en 4.-del for meget - Hvilken?

Taktens indhold

4. Rytmer i praksis

Når man skal spille, klappe eller synge en rytme noteret på noder, skal man først have en pulsfornemmelse et sted i kroppen. Det kan man eksempelvis få ved at vippe med foden i takt til pulsen, ved at vippe med overkroppen samtidig med at man bøjer knæene let, eller ved at gå grundtrinnet fra rytmeøvelse 3.

Hvis et tempo er angivet i noderne, bør man følge pågældende angivelse. Man kan dog med fordel sætte tempoet lidt ned, første gang man øver rytmen, hvis den er svær at udføre. Hvis ikke et tempo står angivet i noderne, skal man selv vælge et tempo. Hvis det er et bestemt musikstykke man øver, har man måske allerede en idé om, hvor hurtigt tempoet skal være. Ellers må man vælge et tempo, som passer godt til musikstykkets karakter og udtryk.

Om lidt skal du klappe rytmen i nedenstående nodeeksempel. Vi ved fra taktarten, 4/4, at der er fire taktslag i hver takt, og at hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-del. Hvis vi skriver taktslagene ind under noderne og pauserne, bliver det tydeligt, hvor noderne og pauserne indtræder i forhold til taktslagene. Selvom der ikke visuelt er lige langt mellem taktslagene, skal de indtræde med en konstant tidsmæssig afstand:

Taktens indhold

Vejledning til rytmen

Takt 1: Indeholder tre 4.-delsnoder og en 4.-delspause. Da hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-del må både noderne og pausen i takten have samme længde som et taktslag. Du skal således klappe lige på 1-, 2- og 4-slaget, men ikke på 3-slaget da der står en pause her.

Takt 2: Indeholder en halvnode og en halvpause. Halvnoden har en værdi svarende til to 4.-delsnoder, og den skal således holdes over to taktslag. Halvpausen kommer på 3-slaget i takten, og den skal også holdes over to taktslag, altså over 3- og 4-slaget. Du skal således kun klappe på 1-slaget i takt 2.

Takt 3: Helnoden har en værdi svarende til fire 4.-delsnoder, og den skal derfor holdes i alle taktens fire taktslag. Du skal således kun klappe på 1-slaget i takt 3. Når man klapper rytmen, er takt 2 og 3 identiske. Spiller man rytmen på et musikinstrument, ligger forskellen i, om tonen skal holdes over to eller fire taktslag.

Takt 4: De første to 8.-dele varer en halv 4.-del hver, altså et halvt taktslag hver. Det er således en underdeling i to, du skal klappe for at udføre disse. De fire efterfølgende 16.-dele varer et kvart taktslag hver, svarende til en underdeling i fire. 3-slaget i takten starter med en 8.-delspause og derefter en 8.-del - altså en underdeling i to men hvor første underdeling er erstattet af en pause og derfor ikke skal klappes. På sidste slag i takten står en 4.-delsnode, som har en længde svarende til et taktslag.

Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 8

  1. Klap rytmen i nodeeksemplet herover i takt til taktslagene i følgende lydeksempel. Tæl taktslagene imens du klapper ved at sige "1-2-3-4" i ring:
  2. Bliv ved med at klappe rytmen, til du er helt sikker på, hvordan den skal klappes. Hvis du har svært ved at klappe underdelingen i to (8.-delene) og underdelingen i fire (16.-delene), kan du træne det i rytmeøvelse 4.
  3. Lyt efterfølgende til løsningen her:
Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 9

Denne øvelse kan kun laves, hvis man er flere. Alle stiller op i rundkreds og går et grundtrin i et roligt tempo. Hver person skal nu på skift klappe en rytme, som de andre skal imitere. Rytmen skal vare fire taktslag (svarende til fire fodskridt). Alle nodeværdier og pauser må benyttes. De andre skal imitere rytmen de efterfølgende fire taktslag. Hvis rytmen imiteres forkert, gentages processen.

Repetér eventuelt først de forskellige nodeværdier fra rytmeøvelse 7.

Interaktiv øvelse

Interaktiv øvelse 6

Nodelæsning » Rytmer » Niveau 1

Quiz og spil

Quiz og spil 1

Spil et af følgende spil:

Lytteøvelse

Lytteøvelse 11

I denne øvelse skal du aflytte en rytme og skrive den på noder.

5. 2/4- og 3/4-takt

2/4-takt (tofjerdedelstakt) har 2 taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal): (Hør den lille stær)

2/4-takt

3/4-takt (trefjerdedelstakt) har 3 taktslag i hver takt, og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode: (Brudevalsen)

4/4-takt

Betoningsmønstret i todelte og tredelte taktarter er henholdsvis "tung-let" og "tung-let-let":

Betoningsmønstret i todelt og tredelt taktart

2/4 benyttes oftest i folkemelodier, børnesange, polkaer og marcher.

3/4 er den næstmest almindelige taktart efter 4/4. Taktarten benyttes i al slags musik men forbindes især med valse.

Eksempler på musikstykker i 2/4:

  • Gasolin: Hvad gør vi nu lille du (1978)
  • Robert Normann: Noget om helte (1955)
  • Poul Schierbeck: Hør den lille stær (1938)
  • Oluf Ring: Oles nye autobil (1933)
  • Folkemelodi: Jens Hansens bondegård (1917)
  • Folkemelodi: Pjerrot og månen (ca. 1910)
  • C.E.F. Weyse: I østen stiger solen op (1837)
  • W. A. Mozart: Rondo alla Turca (1783)

Eksempler på musikstykker i 3/4:

  • Norah Jones: The Long Day Is Over (2002)
  • The Beach Boys: Let the Wind Blow (1967)
  • Jimi Hendrix: Manic Depression (1967)
  • Richard Rodgers: My Favorite Things (1959)
  • Thad Jones: A Child is Born (1942)
  • Maurice Ravel: Boléro (1928)
  • Niels W. Gade: Brudevalsen (1854)
  • Ludwig van Beethoven: Für Elise (1810)
Lytteøvelse

Lytteøvelse 12

  1. Læs artiklen Find taktarten.
  2. Find et musikstykke i 3/4, udelukkende ved at du lytter dig frem. Du vil opdage, at det er meget sværere end at finde et musikstykke i 4/4, fordi der er langt færre musikstykker i 3/4.
  3. Lyt til hele musikstykket gentagne gange og skriv alle de musikinstrumenter du kan høre på indspilningen ned. Hvis der er lyde, du ikke kan genkende så prøv at beskrive dem med ord i stedet.
  4. Skriv de musikinstrumenter du er kommet frem til op på tavlen. Spil musikstykket højt i plenum og lad andre kommentere din liste hvis de har rettelser, præcisioner eller tilføjelser.
Syng og spil

Syng og spil 4

Syng en sang i 3/4. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Sabastian: Vårvise (1987)
  • Andrew Lloyd Webber: Close Every Door (1969)
  • Burt Bacharach: What The World Needs Now (1965)
  • Knud Vad Thomsen: Jeg plukker fløjlsgræs (1951)
  • Frank Churchill: Someday My prince Will Come (1937)
Interaktiv øvelse

Interaktiv øvelse 7

Nodelæsning » Rytmer » Niveau 2-4

I artiklen om nodeværdier og pauser lærte du, at man med en tempoangivelse kan angive antallet af taktslag per minut, og den nodeværdi der repræsenterer et taktslag. Taktarten har en lignende funktion. Taktarten angiver antallet af taktslag per takt, og den nodeværdi der repræsenterer et taktslag - men taktarten siger ikke noget om tempoet.

1. Taktart

Taktarten skrives til højre for nøglen og eventuelle faste fortegn. Taktarten skrives kun i øverste nodesystem:

Taktart

Taktartens øverste tal angiver, hvor mange taktslag hver takt består af, mens nederste tal angiver den nodeværdi, der repræsenterer ét taktslag. Nodeværdien fastsættes ud fra disse tal: 2 = halvnode, 4 = 4.-delsnode, 8 = 8.-delsnode og 16 = 16.-delsnode.

I ovenstående eksempel er der således 3 taktslag i hver takt (angivet af øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal). Der er således plads til tre 4.-delsnoder i hver takt.

2. 4/4-takt

Den mest almindelige taktart er 4/4-takt (firefjerdedelstakt). Taktarten har fire taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal):
(Mercy, Mercy, Mercy)

4/4-takt

4/4 angives ofte med et "c" i stedet for en brøk:

Ofte anvendt symbol for 4/4-takt

Betoningsmønstret i firedelte taktarter er "tung-let-halvtung-let":

Betoningsmønstret i firedelt takt

Eksempler på musikstykker i 4/4:

  • Medina: Vi to (2009)
  • Michael Jackson: Man In The Mirror (1988)
  • Pink Floyd: Another Brick in the Wall (1979)
  • ABBA: Mamma Mia (1975)
  • Julian "Cannonball" Adderley: Mercy, Mercy, Mercy (1966)
  • Art Tatum: Tea For Two (1933)
  • Johannes Brahms: Hungarian Dance No. 5 i G-mol (1869)
  • Vivaldi: The Four Seasons, Spring, 1. Allegro (1723)
Lytteøvelse

Lytteøvelse 10

  1. Læs artiklen Find taktarten.
  2. Find et musikstykke i 4/4, udelukkende ved at du lytter dig frem.
  3. Lyt til hele musikstykket og skriv seks linjer om, hvorfor du kan lide eller ikke kan lide det pågældende musikstykke.
  4. Spil musikstykket i plenum og læs din tekst højt. Er der nogle, der er uenige i din subjektive holdning til musikstykket? Kan de begrunde deres uenighed?
Syng og spil

Syng og spil 3

Syng en sang i 4/4. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Kashmir: Mom in Love & Daddy in Space (1999)
  • Kim Larsen: Jutlandia (1986)
  • Shu-bi-dua: Danmark (1978)
  • Warren Casey: Summer Nights (1971)
  • The Beatles: Hey Jude (1968)
  • P. Schierbeck: I Danmark er jeg født (1926)

3. Rytmer i praksis

Når man skal spille, klappe eller synge en rytme noteret på noder, skal man først have en pulsfornemmelse et sted i kroppen. Det kan man eksempelvis få ved at vippe med foden i takt til pulsen, ved at vippe med overkroppen samtidig med at man bøjer knæene let, eller ved at gå grundtrinnet fra rytmeøvelse 3.

Om lidt skal du klappe rytmen i nedenstende nodeeksempel. Vi ved fra taktarten, 4/4, at der er fire taktslag i hver takt, og at hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-del. Hvis vi skriver taktslagene ind under noderne og pauserne, bliver det tydeligt, hvor noderne og pauserne indtræder i forhold til taktslagene. Selvom der ikke visuelt er lige langt mellem taktslagene, skal de indtræde med en konstant tidsmæssig afstand:

Taktens indhold

Vejledning til rytmen

Takt 1: Indeholder tre 4.-delsnoder og en 4.-delspause. Da hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-del må både noderne og pausen i takten have samme længde som et taktslag. Du skal således klappe lige på 1-, 2- og 4-slaget, men ikke på 3-slaget da der står en pause her.

Takt 2: Indeholder en halvnode og en halvpause. Halvnoden har en værdi svarende til to 4.-delsnoder, og den skal således holdes over to taktslag. Halvpausen kommer på 3-slaget i takten, og den skal også holdes over to taktslag, altså over 3- og 4-slaget. Du skal således kun klappe på 1-slaget i takt 2.

Takt 3: Helnoden har en værdi svarende til fire 4.-delsnoder, og den skal derfor holdes i alle taktens fire taktslag. Du skal således kun klappe på 1-slaget i takt 3. Når man klapper rytmen, er takt 2 og 3 identiske. Spiller man rytmen på et musikinstrument, ligger forskellen i, om tonen skal holdes over to eller fire taktslag.

Takt 4: De første to 8.-dele varer en halv 4.-del hver, altså et halvt taktslag hver. Det er en underdeling i to, du skal klappe for at udføre disse. De fire efterfølgende 16.-dele varer et kvart taktslag hver, svarende til en underdeling i fire. 3-slaget i takten starter med en 8.-delspause og derefter en 8.-del - altså en underdeling i to men hvor første underdeling er erstattet af en pause og derfor ikke skal klappes. På sidste slag i takten står en 4.-delsnode, som har en længde svarende til et taktslag.

Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 8

  1. Klap rytmen i nodeeksemplet herover i takt til taktslagene i følgende lydeksempel. Tæl taktslagene imens du klapper ved at sige "1-2-3-4" i ring:
  2. Bliv ved med at klappe rytmen, til du er helt sikker på, hvordan den skal klappes. Hvis du har svært ved at klappe underdelingen i to (8.-delene) og underdelingen i fire (16.-delene), kan du træne det i ERT øvelse 4.
  3. Lyt efterfølgende til løsningen her:
Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 9

Denne øvelse kan kun laves, hvis man er flere. Alle stiller op i rundkreds og går et grundtrin i et roligt tempo. Hver person skal nu på skift klappe en rytme, som de andre skal imitere. Rytmen skal vare fire taktslag (svarende til fire fodskridt). Alle nodeværdier og pauser må benyttes. De andre skal imitere rytmen de efterfølgende fire taktslag. Hvis rytmen imiteres forkert, gentages processen.

Repetér eventuelt først de forskellige nodeværdier fra rytmeøvelse 7.

Interaktiv øvelse

Interaktiv øvelse 6

Nodelæsning » Rytmer » Niveau 1

Quiz og spil

Quiz og spil 1

Spil et af følgende spil:

Lytteøvelse

Lytteøvelse 11

I denne øvelse skal du aflytte en rytme og skrive den på noder. Hent øvelse (pdf).

Hør Lille Peter Edderkop som beskrevet i øvelsen:

4. 2/4- og 3/4-takt

2/4-takt (tofjerdedelstakt) har 2 taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal): (Hør den lille stær)

2/4-takt

3/4-takt (trefjerdedelstakt) har 3 taktslag i hver takt, og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode: (Brudevalsen)

4/4-takt

Betoningsmønstret i todelte og tredelte taktarter er henholdsvis "tung-let" og "tung-let-let":

Betoningsmønstret i todelt og tredelt taktart

Eksempler på musikstykker i 2/4:

  • Gasolin: Hvad gør vi nu lille du (1978)
  • Robert Normann: Noget om helte (1955)
  • Poul Schierbeck: Hør den lille stær (1938)
  • Oluf Ring: Oles nye autobil (1933)
  • Folkemelodi: Jens Hansens bondegård (1917)
  • Folkemelodi: Pjerrot og månen (ca. 1910)
  • C.E.F. Weyse: I østen stiger solen op (1837)
  • W. A. Mozart: Rondo alla Turca (1783)

Eksempler på musikstykker i 3/4:

  • Norah Jones: The Long Day Is Over (2002)
  • The Beach Boys: Let the Wind Blow (1967)
  • Jimi Hendrix: Manic Depression (1967)
  • Richard Rodgers: My Favorite Things (1959)
  • Thad Jones: A Child is Born (1942)
  • Maurice Ravel: Boléro (1928)
  • Niels W. Gade: Brudevalsen (1854)
  • Ludwig van Beethoven: Für Elise (1810)
Lytteøvelse

Lytteøvelse 12

  1. Læs artiklen Find taktarten.
  2. Find et musikstykke i 3/4, udelukkende ved at du lytter dig frem. Du vil opdage, at det er meget sværere end at finde et musikstykke i 4/4, fordi der er langt færre musikstykker i 3/4.
  3. Lyt til hele musikstykket gentagne gange og skriv alle de musikinstrumenter du kan høre på indspilningen ned. Hvis der er lyde, du ikke kan genkende så prøv at beskrive dem med ord i stedet.
  4. Skriv de musikinstrumenter du er kommet frem til op på tavlen. Spil musikstykket højt i plenum og lad andre kommentere din liste hvis de har rettelser, præcisioner eller tilføjelser.
Syng og spil

Syng og spil 4

Syng en sang i 3/4. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Sabastian: Vårvise (1987)
  • Andrew Lloyd Webber: Close Every Door (1969)
  • Burt Bacharach: What The World Needs Now (1965)
  • Knud Vad Thomsen: Jeg plukker fløjlsgræs (1951)
  • Frank Churchill: Someday My prince Will Come (1937)
Interaktiv øvelse

Interaktiv øvelse 7

Nodelæsning » Rytmer » Niveau 2-4