Taktarten til et musikstykke står angivet i begyndelsen af noderne. Har man ikke noderne, må man lytte sig frem til taktarten, og nedenstående fremgangsmåde kan da benyttes.
Indhold
1. Fremgangsmåde
1. Find pulsen
Lyt til musikstykket og vip med foden så den følger musikstykkets puls, dvs. så den vipper i takt til musikken. Pulsen er ikke altid helt entydig: I nogle musikstykker kan man vælge at vippe med foden i flere forskellige tempi - ofte er der dog ingen tvivl om, hvilket tempo der føles naturligt.
2. Find 1-slagene
Mens foden følger musikstykkets puls, skal takternes 1-slag findes. 1-slagene er som bekendt de mest betonede slag, og det er derfor også de taktslag, der er nemmest at genkende. Akkordskift indtræder ofte på 1-slaget, og stortrommen spiller (hvis der medvirker trommer) som regel en tydelig markering på 1-slaget. Hvis taktarten er 4/4, spiller lilletrommen ofte på 2- og 4-slaget.
3. Find antallet af taktslag i hver takt
Tæl nu, hvor mange taktslag der er mellem hvert betonet 1-slag. Start med at tælle fra et betonet 1-slag og begynd forfra med at tælle, så snart næste betonede 1-slag indtræder. Tallet du når frem til er lig antallet af taktslag i hver takt, svarende til tallet i taktartens tæller (øverste tal). Mest almindeligt er musik med 2, 3, 4, 6, 9 eller 12 taktslag i hver takt.
Hvis det føles unaturligt, hver gang du starter forfra med at tælle, har du med stor sandsynlighed ikke fundet de rigtige betonede 1-slag.
4. Vælg nodeværdien, der skal repræsentere et taktslag
Vælg den nodeværdi, der skal repræsentere et taktslag - svarende til tallet i taktartens nævner (nederste tal). I princippet kan du vælge en hvilken som helst nodeværdi, men af hensyn til nodernes læsbarhed og af hensyn til gængs tradition gælder normalt følgende:
- Hvis pulsen er hurtig (ca. 140 slag per minut og derover), vælges 8.-delsnoden (8).
- Hvis pulsen er middel (ca. 70-140 slag per minut), vælges 4.-delsnoden (4).
- Hvis pulsen er langsom (ca. 70 slag per minut og derunder), vælges halvnoden (2).
De mest almindelige taktarter er 3/4, 4/4, 2/2, 3/8, 6/8, 9/8 og 12/8, og i langt de fleste tilfælde er det derfor en af disse taktarter, du bør nå frem til.
Lad os som eksempel antage, at hver takt indeholder fire taktslag. I følgende tre eksempler er henholdsvis 4.-delsnoden, 8.-delsnoden og halvnoden valgt til at repræsentere taktslagene:
(Lambada F.P.C. Radio Edit)
Der er ingen klanglig forskel på de tre notationer. De lyder alle ens, når de bliver spillet. I dette tilfælde vil man dog altid vælge taktarten 4/4, dels fordi 4/8 og 4/2 stort set aldrig benyttes i praksis, og dels fordi det sidste eksempel ikke understøtter forventningen om, at halvnoder har en en relativt lang varighed.
2. Tips og tricks
Omkring 90% af alle musikstykker er i taktarten 4/4.
Vær opmærksom på at taktarten i sjældne tilfælde kan skifte i kortere eller længere perioder inden for det enkelte musikstykke. Antallet af taktslag i hver takt vil da tillige skifte.
I taktarterne 3/8, 6/8, 9/8 og 12/8 er pulsen ofte hurtig, og man kan da nemt komme til at kun at vippe med foden på de betonede og de semibetonede taktslag - dvs. på 1-slaget i 3/8, på 1- og 4-slaget i 6/8, på 1-, 4- og 7-slaget i 9/8 og på 1-, 4-, 7- og 10- slaget i 12/8. Hvis taktslagene, du vipper med foden til, har en tydelig underdeling i tre, er det formentlig denne hurtigere tredeling, der er musikstykkets egentlige puls. En undtagelse herfor er dog jazzmusik, hvor taktslagene ofte er underdelt i tre, men hvor underdelingen ikke udgør de egentlige taktslag.
Læs (eller genlæs) i øvrigt artiklen om betoning.
Taktarten til et musikstykke står angivet i begyndelsen af noderne. Har man ikke noderne, må man lytte sig frem til taktarten, og nedenstående fremgangsmåde kan da benyttes.
Indhold
1. Fremgangsmåde
1. Find pulsen
Lyt til musikstykket og vip med foden så den følger musikstykkets puls, dvs. så den vipper i takt til musikken. Pulsen er ikke altid helt entydig: I nogle musikstykker kan man vælge at vippe med foden i flere forskellige tempi - ofte er der dog ingen tvivl om, hvilket tempo der føles naturligt.
2. Find 1-slagene
Mens foden følger musikstykkets puls, skal takternes 1-slag findes. 1-slagene er som bekendt de mest betonede slag, og det er derfor også de taktslag, der er nemmest at genkende. Akkordskift indtræder ofte på 1-slaget, og stortrommen spiller (hvis der medvirker trommer) som regel en tydelig markering på 1-slaget. Hvis taktarten er 4/4, spiller lilletrommen ofte på 2- og 4-slaget.
3. Find antallet af taktslag i hver takt
Tæl nu, hvor mange taktslag der er mellem hvert betonet 1-slag. Start med at tælle fra et betonet 1-slag og begynd forfra med at tælle, så snart næste betonede 1-slag indtræder. Tallet du når frem til er lig antallet af taktslag i hver takt, svarende til tallet i taktartens tæller (øverste tal). Mest almindeligt er musik med 2, 3, 4, 6, 9 eller 12 taktslag i hver takt.
Hvis det føles unaturligt, hver gang du starter forfra med at tælle, har du med stor sandsynlighed ikke fundet de rigtige betonede 1-slag.
4. Vælg nodeværdien, der skal repræsentere et taktslag
Vælg den nodeværdi, der skal repræsentere et taktslag - svarende til tallet i taktartens nævner (nederste tal). I princippet kan du vælge en hvilken som helst nodeværdi, men af hensyn til nodernes læsbarhed og af hensyn til gængs tradition gælder normalt følgende:
- Hvis pulsen er hurtig (ca. 140 slag per minut og derover), vælges 8.-delsnoden (8).
- Hvis pulsen er middel (ca. 70-140 slag per minut), vælges 4.-delsnoden (4).
- Hvis pulsen er langsom (ca. 70 slag per minut og derunder), vælges halvnoden (2).
De mest almindelige taktarter er 3/4, 4/4, 2/2, 3/8, 6/8, 9/8 og 12/8, og i langt de fleste tilfælde er det derfor en af disse taktarter, du bør nå frem til.