• Let
  • Svær

Du har tidligere stiftet bekendtskab med taktarterne 2/4, 3/4 og 4/4, som alle har 4.-delsnoden som tællenode. I denne artikel gennemgås en række andre almindelige taktarter og nogle emner i relation til taktarterne.

1. Optakt

I mange tilfælde starter en melodi ikke på det første slag (det betonede 1-slag) i en takt. Man siger da, at melodien starter på en optakt. Optakten noteres ufuldkommen, dvs. at den sammenlagte sum af nodeværdier og pauser i optakten ikke er lig taktartens brøkmæssige værdi. Melodien til Flying starter med en optakt på to 8.-delsnoder:

Eksempel på optakt

Hvis den sidste takt i musikstykket leder tilbage til optakten skal en nodeværdi svarende til optaktens varighed udelades fra denne sidste takt. Optakten og sidste takt udgør da en hel takt tilsammen. Det er tilfældet i eksemplet herover - sidste takt leder til 2. vers, der synges på samme melodi som 1. vers - hvorfor musikstykkets sidste takt kun har en varighed på tre 4.-delsnoder:

Sidste takt i et musikstykke med optakt

2. Taktartsskift

Taktarten kan skifte undervejs i et musikstykke, enten over en enkelt takt eller over en længere periode. Den nye taktart noteres i starten af den takt, hvor den indtræder, og taktarten er da gældende, indtil en eventuel ny taktart noteres: (I Say a Little Prayer)

Skift fra 4/4 til 3/4

Hvis taktarten skifter, samtidig med at et nyt system begynder, skal den nye taktart både angives i slutningen af forrige system og i starten af det nye system: (Du skal plante et træ)/p> Taktartsskift ved skift til nyt nodesystem

Hvis taktarten skifter regelmæssigt i hver anden takt, kan man notere de to taktarter ved siden af hinanden i begyndelsen af noderne: (America)

Regelmæssige skift mellem 6/8- og 3/4-takt.

Ved taktartsskift beholder nodeværdierne normalt deres varighed. Hvis varigheden af en nodeværdi skal ændres, kan man enten angive et nyt tempo over nodesystemet, eller man kan angive, at varigheden af en nodeværdi i den taktart, man kommer fra, skal overføres til en ny nodeværdi i den nye taktart. Sidstnævnte kaldes en metrisk modulation. I følgende eksempel skal varigheden af en punkteret 4.-delsnode overføres til en 4.-delsnode i den nye taktart:

Nodeværdi der får ny varighed ved taktartsskift
Lytteøvelse

Lytteøvelse 14

  1. Lyt til et lydeksempel fra All You Need Is Love her:
  2. I lydeksemplets første to takter skifter taktarten mellem 4/4-takt og 3/4-takt. Samme skift forekommer flere gange undervejs. Lyt til lydeksemplet gentagne gange og skriv rækkefølgen af takter ned, hvor hver 4/4-takt noteres med et 4-tal, og hver 3/4-takt noteres med et 3-tal. En specifik række af takter kan da eksempelvis angives med talrækken "4344 4343".
  3. Gå sammen to og to og sammenlign jeres resultat. Lyt til lydeksemplet igen og ret eventuelle fejl i fællesskab.
  4. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!
Syng og spil

Syng og spil 6

Syng en sang i skiftende taktarter. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Frans Bak: Brevet (2000)
  • Andrew Lloyd Webber: Memory (1981)
  • Stephen Sondheim: Send In The Clowns (1973)
  • The Beatles: Blackbird (1968)
  • Burt Bacharach: I Say a Little Prayer (1967)
  • P. E. Lange-Müller: Vi elsker vort land (1885)

3. 2/2

2/2-takt (to halve) kaldes også for alla breve. Taktarten har to taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en halvnode (nederste tal): (Symphony No. 5)

2/2-takt

2/2 angives ofte med et "gennemstreget c" i stedet for en brøk:

2/2 takt noteret med symbol i stedet for brøk

Betoningsmønstret i todelte taktarter er "tung-let":

Betoningsmønstret i 2/2-takt

Der er ingen notationsmæssig forskel på 2/2 og 4/4, da der i begge taktarter er plads til fire 4.-delsnoder i hver takt. Forskellen ligger i, om man har en pulsfornemmelse på to eller fire slag per takt. Pulsfornemmelsen bliver mere rolig, når man tæller halvt så mange slag i hver takt, og derfor benyttes 2/2 ofte i musikstykker, der ellers ville have en meget hurtig puls.

Det er op til nodeforlæggeren, om et musikstykke skal noteres i 2/2 eller 4/4, og derfor kan man se det samme musikstykke noteret i både 2/2 og 4/4 afhængigt af, hvem der har udgivet noden. Det gennemstregede c benyttes i nogle tilfælde til at angive en hvilken som helst taktart, hvor halvnoden er tællenode (2/2, 3/2, 4/2 osv.).

2/2 anvendes ofte i latinamerikansk musik og i ældre kirkemusik.

Eksempler på musikstykker i 2/2:

  • Robbie Williams: Hot Fudge (2002)
  • Bob Dylan: Ring The Bells (1989)
  • The Beatles: Help (1965)
  • Antonìo Carlos Jobim: One Note Samba (1961)
  • Irving Burgie: Jamaica Farewell (1957)
  • Harold Arlen: Over the Rainbow (1939)
  • Franz Schubert: Symphony No. 5, I Allegro (1816)
  • Johann Sebastian Bach: Alla breve i D-dur (1709)
Syng og spil

Syng og spil 7

Syng en sang i 2/2. Eksempelvis en af følgende sange:

  • The Eagles: Hotel California (1976)
  • Elton John: Your Song (1970)
  • The Beatles: A Hard Day's Night (1964)
  • Ole Mortensen: Ferie, ferie, ferie (1958)
  • Harold Arlen: Over the Rainbow (1939)
  • Harry Woods: Side by Side (1927)
Interaktiv øvelse

Interaktiv øvelse 10

Nodelæsning » Rytmer » Niveau 9

4. 6/8

6/8-takt (seksottendedelstakt) er den mest almindelige taktart med 8.-delsnoden som tællenode. Taktarten har seks taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 8.-delsnode (nederste tal): (We Are The Champions)

6/8-takt

Betoningsmønstret i seksdelte taktarter er "tung-let-let-halvtung-let-let":

Betoningsmønstret i seksdelt taktart

Eksempler på musikstykker i 6/8:

  • Tim Christensen: Wonder of Wonders (2008)
  • Salem: Svantes drikkevise (2006)
  • Robbie Williams: I Will Talk and Hollywood Will Listen (2001)
  • Queen: We Are the Champions (1977)
  • The Beatles: Norwegian Wood (1965)
  • Franz Schubert: Symfoni nr. 5, II Andante con moto (1816)
  • Mozart: Symfoni nr. 40, II Andante (1788)
Syng og spil

Syng og spil 8

Syng en sang i 6/8. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Tim Christensen: Wonder of Wonders (2008)
  • Benny Andersen: Barndommens Land (1981)
  • John Lennon: Happy Christmas (1971)
  • The Beatles: Norwegian Wood (1965)
  • N. W. Gade: På Sjølunds fagre sletter (1838)
  • Svensk folkemelodi: Vem kan segla (ukendt)
Interaktiv øvelse

Interaktiv øvelse 11

Nodelæsning » Rytmer » Niveau 10

5. Andre taktarter

Der findes en lang række andre taktarter. De mest almindelige af disse er 3/8, 9/8, 12/8 og 5/4:

Eksempel på 3/8, 9/8, 12/8 og 5/4

Man skelner mellem lige-, ulige- og skæve taktarter:

  • I lige taktarter er taktslagene inddelt i grupper på to eller fire taktslag. Hvert andet taktslag er betonet eller semibetonet. Eksempler herpå er 2/2, 2/4, 2/8, 4/2, 4/4 og 4/8. Taktarterne 6/8 og 12/8 er normalt lige, fordi man typisk blot fornemmer henholdsvis to og fire taktslag i hver takt, hvor hvert taktslag er underdelt i tre.
  • I ulige taktarter er taktslagene inddelt i grupper på tre taktslag. Hvert tredje taktslag er betonet eller semibetonet. Eksempler herpå er 3/2, 3/4, 3/8 og 9/8.
  • I skæve taktarter (også kaldet asymmetriske og uregelmæssige taktarter) er taktslagene inddelt i grupper på både to og tre taktslag. De betonede taktslag indtræder altså med ujævne mellemrum. Eksempler herpå er 5/4, 7/8, og 11/4. En lige taktart som eksempelvis 8/8 kan også være skæv, hvis taktslagene er grupperet i eksempelvis 3+2+3 slag.

Taktarter med to, tre eller fire taktslag i hver takt kaldes for enkle taktarter. Taktarter med seks, ni eller tolv taktslag i hver takt kaldes for sammensatte taktarter.

I alle skæve taktarter kan betoningsmønstret variere afhængigt af, hvordan taktslagene er grupperet. I 5/4-takt kan taktslagene eksempelvis være grupperet i enten 3+2 slag ("tung-let-let-halvtung-let") eller i 2+3 slag ("tung-let-halvtung-let-let"):

Forskellige betoningsmønstre i 5/4-takt
Lytteøvelse

Lytteøvelse 15

  1. Lyt til et lydeksempel fra Take Five her:
  2. Lyt til lydeksemplet igen. Musikstykket er i taktarten 5/4. Prøv om du kan høre, om grupperingen af taktslagene er 3+2 eller 2+3.
  3. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!

I skæve taktarter er det altså ikke muligt at aflæse betoningsmønstret ud fra en almindelig taktartsangivelse. Derfor benytter man i nogle tilfælde additive taktarter, hvor brøkens tæller angiver, hvordan taktslagene er grupperet. Det er tilfældet i Piano Trio i A-mol, hvor taktslagene er grupperet i 3+2+3 slag:

Angivelse af betonede slag i taktarten

Eksempler på musikstykker i andre taktarter:

  • 3/8 - Bent Fabricius-Bjerre: Duerne flyver (1967)
  • 5/4 - Folkemelodi: Højt på en gren en krage (ukendt)
  • 5/4 - Paul Desmond: Take Five (1959)
  • 7/8 - Seal: Dreaming in Metaphors (1994)
  • 7/8 - Sting: St Augustine in Hell (1993)
  • 8/8 - Béla Bartók: Six Dances in Bulgarian Rhythm, nr. 6 (1926-1939)
  • 9/8 - The Stranglers: Peasant In The Big Shitty (1977)
  • 9/8 - Tim Christensen: Right Next to the Right One (2003)
  • 10/4 - Radiohead: Go To Sleep (2003)
  • 11/4 - The Go-Betweens: Cattle and Cane (1982)
  • 12/8 - Elton John: I Guess That's Why They Call It The Blues (1983)
  • 12/8 - Simple Plan: Addicted (2003)
  • 15/8 - Andrew Huang: Nostalgia (2011)
  • 19/8 - Gavin Harrison: 19 Days (2009)
Syng og spil

Syng og spil 9

Syng en sang i enten 5/4, 3/8, 9/8 eller 12/8. Eksempelvis en af følgende sange:

  • 3/8 - Bent Fabricius-Bjerre: Duerne flyver (1967)
  • 9/8 - Tim Christensen: Right Next to the Right One (2003)
  • 12/8 - Tears For Fears: Everybody Wants to Rule the World (1985)
  • 12/8 - Leonard Cohen: Hallelujah (1985)
  • 12/8 - Stephen Sondheim: Send In The Clowns (1973)
  • 12/8 - The Moody Blues: Nights in White Satin (1967)

6. Pulsnode

I taktarterne 3/8, 6/8, 9/8 og 12/8 er 8.-delsnoden tællenode. Ofte er pulsen i disse taktarter dog så hurtig, at man fornemmer de betonede og semibetonede taktslag (hvert tredje taktslag) som værende pulsen og de ubetonede taktslag som værende underdelinger af pulsen. Man siger da, at tællenoden er en 8-del, og at pulsnoden er en punkteret 4.-del:

Pulsnode og tællenode
Rytmeøvelse

Rytmeøvelse 10

Hvis man skal gå et grundtrin til taktarterne 3/8, 6/8, 9/8 og 12/8, er det ofte ikke muligt at gå i takt til taktslagene (tællenoden). Dertil er taktslagene alt for hurtige. I stedet kan man gå i takt til pulsnoden (hvert tredje taktslag), mens man har de egentlige taktslag som underdelinger i kroppen.

  1. Gå et grundtrin i et langsomt tempo og klap samtidig en underdeling i tre på lårene med skiftevis højre og venstre hånd.
  2. Tæl klappene imens ved tælle til enten 3, 6, 9 og 12 i ring. Du tæller nu hvert taktslag i enten 3/8-, 6/8-, 9/8- og 12/8-takt, mens du går i takt til pulsnoden.
Lytteøvelse

Lytteøvelse 16

  1. Lyt til et lydeksempel fra I Guess That's Why They Call It The Blues her:
  2. Musikstykket er i taktarten 12/8. I lydeksemplet herunder er skiftevis tællenoden (taktslagene) og pulsnoden (de fire slag man fornemmer som taktslagene) markeret. Prøv om du kan fornemme pulsnoden og dens underdeling i tre.
  3. Gå et grundtrin i takt til musikstykkets pulsnode imens du klapper hvert taktslag (tællenoden) på lårene skiftevis med højre og venstre hånd. Brug første lydeksempel som underlæg.
  4. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!

Du har tidligere stiftet bekendtskab med taktarterne 2/4, 3/4 og 4/4, som alle har 4.-delsnoden som tællenode. I denne artikel gennemgås en række andre almindelige taktarter og nogle emner i relation til taktarterne.

1. Optakt

I mange tilfælde starter en melodi ikke på det første slag (det betonede 1-slag) i en takt. Man siger da, at melodien starter på en optakt. Optakten noteres ufuldkommen, dvs. at den sammenlagte sum af nodeværdier og pauser i optakten ikke er lig taktartens brøkmæssige værdi. Melodien til Flying starter med en optakt på to 8.-delsnoder:

Eksempel på optakt

Hvis den sidste takt i musikstykket leder tilbage til optakten skal en nodeværdi svarende til optaktens varighed udelades fra denne sidste takt. Optakten og sidste takt udgør da en hel takt tilsammen. Det er tilfældet i eksemplet herover - sidste takt leder til 2. vers, der synges på samme melodi som 1. vers - hvorfor musikstykkets sidste takt kun har en varighed på tre 4.-delsnoder:

Sidste takt i et musikstykke med optakt

2. Taktartsskift

Taktarten kan skifte undervejs i et musikstykke, enten over en enkelt takt eller over en længere periode. Den nye taktart noteres i starten af den takt, hvor den indtræder, og taktarten er da gældende, indtil en eventuel ny taktart noteres: (I Say a Little Prayer)

Skift fra 4/4 til 3/4
Lytteøvelse

Lytteøvelse 14

  1. Lyt til et lydeksempel fra All You Need Is Love her:
  2. I lydeksemplets første to takter skifter taktarten mellem 4/4-takt og 3/4-takt. Samme skift forekommer flere gange undervejs. Lyt til lydeksemplet gentagne gange og skriv rækkefølgen af takter ned, hvor hver 4/4-takt noteres med et 4-tal, og hver 3/4-takt noteres med et 3-tal. En specifik række af takter kan da eksempelvis angives med talrækken "4344 4343".
  3. Gå sammen to og to og sammenlign jeres resultat. Lyt til lydeksemplet igen og ret eventuelle fejl i fællesskab.
  4. Find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!
Syng og spil

Syng og spil 6

Syng en sang i skiftende taktarter. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Frans Bak: Brevet (2000)
  • Andrew Lloyd Webber: Memory (1981)
  • Stephen Sondheim: Send In The Clowns (1973)
  • The Beatles: Blackbird (1968)
  • Burt Bacharach: I Say a Little Prayer (1967)
  • P. E. Lange-Müller: Vi elsker vort land (1885)

3. 2/2

2/2-takt (to halve) kaldes også for alla breve. Taktarten har to taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en halvnode (nederste tal): (Symphony No. 5: I. Allegro)

2/2-takt

2/2 angives ofte med et "gennemstreget c" i stedet for en brøk:

2/2 takt noteret med symbol i stedet for brøk

Betoningsmønstret i todelte taktarter er "tung-let":

Betoningsmønstret i 2/2-takt

Der er ingen notationsmæssig forskel på 2/2 og 4/4, da der i begge taktarter er plads til fire 4.-delsnoder i hver takt. Forskellen ligger i, om man har en pulsfornemmelse på to eller fire slag per takt. Pulsfornemmelsen bliver mere rolig, når man tæller halvt så mange slag i hver takt, og derfor benyttes 2/2 ofte i musikstykker, der ellers ville have en meget hurtig puls.

2/2 anvendes ofte i latinamerikansk musik.

Eksempler på musikstykker i 2/2:

  • Robbie Williams: Hot Fudge (2002)
  • Bob Dylan: Ring The Bells (1989)
  • The Beatles: Help (1965)
  • Antonìo Carlos Jobim: One Note Samba (1961)
  • Irving Burgie: Jamaica Farewell (1957)
  • Harold Arlen: Over the Rainbow (1939)
  • Franz Schubert: Symphony No. 5, I Allegro (1816)
  • Johann Sebastian Bach: Alla breve i D-dur (1709)
Syng og spil

Syng og spil 7

Syng en sang i 2/2. Eksempelvis en af følgende sange:

  • The Eagles: Hotel California (1976)
  • Elton John: Your Song (1970)
  • The Beatles: A Hard Day's Night (1964)
  • Ole Mortensen: Ferie, ferie, ferie (1958)
  • Harold Arlen: Over the Rainbow (1939)
  • Harry Woods: Side by Side (1927)
Interaktiv øvelse

Interaktiv øvelse 11

Nodelæsning » Rytmer » Niveau 9

4. 6/8

6/8-takt (seksottendedelstakt) er den mest almindelige taktart med 8.-delsnoden som tællenode. Taktarten har seks taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 8.-delsnode (nederste tal): (We Are The Champions)

6/8-takt

Betoningsmønstret i seksdelte taktarter er "tung-let-let-halvtung-let-let":

Betoningsmønstret i seksdelt taktart

Eksempler på musikstykker i 6/8:

  • Tim Christensen: Wonder of Wonders (2008)
  • Salem: Svantes drikkevise (2006)
  • Robbie Williams: I Will Talk and Hollywood Will Listen (2001)
  • Queen: We Are the Champions (1977)
  • The Beatles: Norwegian Wood (1965)
  • Franz Schubert: Symfoni nr. 5, II Andante con moto (1816)
  • Mozart: Symfoni nr. 40, II Andante (1788)
Syng og spil

Syng og spil 8

Syng (eller lyt til) en sang i 6/8. Eksempelvis en af følgende sange:

  • Tim Christensen: Wonder of Wonders (2008)
  • Benny Andersen: Barndommens Land (1981)
  • John Lennon: Happy Christmas (1971)
  • The Beatles: Norwegian Wood (1965)
  • N. W. Gade: På Sjølunds fagre sletter (1838)
  • Svensk folkemelodi: Vem kan segla (ukendt)
Interaktiv øvelse

Interaktiv øvelse 1

Nodelæsning » Rytmer » Niveau 10

5. Andre taktarter

Der findes en lang række andre taktarter. De mest almindelige af disse er 3/8, 9/8, 12/8 og 5/4:

Eksempel på 3/8, 9/8, 12/8 og 5/4

Eksempler på musikstykker i andre taktarter:

  • 3/8 - Bent Fabricius-Bjerre: Duerne flyver (1967)
  • 5/4 - Folkemelodi: Højt på en gren en krage (ukendt)
  • 5/4 - Paul Desmond: Take Five (1959)
  • 7/8 - Seal: Dreaming in Metaphors (1994)
  • 7/8 - Sting: St Augustine in Hell (1993)
  • 8/8 - Béla Bartók: Six Dances in Bulgarian Rhythm, nr. 6 (1926-1939)
  • 9/8 - The Stranglers: Peasant In The Big Shitty (1977)
  • 9/8 - Tim Christensen: Right Next to the Right One (2003)
  • 10/4 - Radiohead: Go To Sleep (2003)
  • 11/4 - The Go-Betweens: Cattle and Cane (1982)
  • 12/8 - Elton John: I Guess That's Why They Call It The Blues (1983)
  • 12/8 - Simple Plan: Addicted (2003)
  • 15/8 - Andrew Huang: Nostalgia (2011)
  • 19/8 - Gavin Harrison: 19 Days (2009)
Syng og spil

Syng og spil 9

Syng en sang i enten 5/4, 3/8, 9/8 eller 12/8. Eksempelvis en af følgende sange:

  • 3/8 - Bent Fabricius-Bjerre: Duerne flyver (1967)
  • 9/8 - Tim Christensen: Right Next to the Right One (2003)
  • 12/8 - Tears For Fears: Everybody Wants to Rule the World (1985)
  • 12/8 - Leonard Cohen: Hallelujah (1985)
  • 12/8 - Stephen Sondheim: Send In The Clowns (1973)
  • 12/8 - The Moody Blues: Nights in White Satin (1967)