Flere taktarter

Du har tidligere stiftet bekendtskab med taktarterne 2/4, 3/4 og 4/4, som alle har 4.-delsnoden som tællenode. I denne artikel gennemgås en række andre almindelige taktarter og nogle emner i relation til taktarterne.

1. Optakt

I mange tilfælde starter en melodi ikke på det første slag (det betonede 1-slag) i en takt. Man siger da, at melodien starter på en optakt. Optakten noteres ufuldkommen, dvs. at den sammenlagte sum af nodeværdier og pauser i optakten ikke er lig taktartens brøkmæssige værdi. Melodien til Flying starter med en optakt på to 8.-delsnoder:

Hvis den sidste takt i musikstykket leder tilbage til optakten skal en nodeværdi svarende til optaktens varighed udelades fra denne sidste takt. Optakten og sidste takt udgør da en hel takt tilsammen. Det er tilfældet i eksemplet herover - sidste takt leder til 2. vers, der synges på samme melodi som 1. vers - hvorfor musikstykkets sidste takt kun har en varighed på tre 4.-delsnoder:

2. Taktartsskift

Taktarten kan skifte undervejs i et musikstykke, enten over en enkelt takt eller over en længere periode. Den nye taktart noteres i starten af den takt, hvor den indtræder, og taktarten er da gældende, indtil en eventuel ny taktart noteres: (I Say a Little Prayer)

Hvis taktarten skifter, samtidig med at et nyt system begynder, skal den nye taktart både angives i slutningen af forrige system og i starten af det nye system: (Du skal plante et træ)

Hvis taktarten skifter regelmæssigt i hver anden takt, kan man notere de to taktarter ved siden af hinanden i begyndelsen af noderne: (America)

Ved taktartsskift beholder nodeværdierne normalt deres varighed. Hvis varigheden af en nodeværdi skal ændres, kan man enten angive et nyt tempo over nodesystemet, eller man kan angive, at varigheden af en nodeværdi i den taktart, man kommer fra, skal overføres til en ny nodeværdi i den nye taktart. Sidstnævnte kaldes en metrisk modulation. I følgende eksempel skal varigheden af en punkteret 4.-delsnode overføres til en 4.-delsnode i den nye taktart:

3. 2/2

2/2-takt (to halve) kaldes også for alla breve. Taktarten har to taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en halvnode (nederste tal): (Symphony No. 5)

2/2 angives ofte med et "gennemstreget c" i stedet for en brøk:

Betoningsmønstret i todelte taktarter er "tung-let":

Der er ingen notationsmæssig forskel på 2/2 og 4/4, da der i begge taktarter er plads til fire 4.-delsnoder i hver takt. Forskellen ligger i, om man har en pulsfornemmelse på to eller fire slag per takt. Pulsfornemmelsen bliver mere rolig, når man tæller halvt så mange slag i hver takt, og derfor benyttes 2/2 ofte i musikstykker, der ellers ville have en meget hurtig puls.

Det er op til nodeforlæggeren, om et musikstykke skal noteres i 2/2 eller 4/4, og derfor kan man se det samme musikstykke noteret i både 2/2 og 4/4 afhængigt af, hvem der har udgivet noden. Det gennemstregede c benyttes i nogle tilfælde til at angive en hvilken som helst taktart, hvor halvnoden er tællenode (2/2, 3/2, 4/2 osv.).

2/2 anvendes ofte i latinamerikansk musik og i ældre kirkemusik.

Eksempler på musikstykker i 2/2:

• Robbie Williams: Hot Fudge (2002)
• Bob Dylan: Ring The Bells (1989)
• The Beatles: Help (1965)
• Antonìo Carlos Jobim: One Note Samba (1961)
• Irving Burgie: Jamaica Farewell (1957)
• Harold Arlen: Over the Rainbow (1939)
• Franz Schubert: Symphony No. 5, I Allegro (1816)
• Johann Sebastian Bach: Alla breve i D-dur (1709)

4. 6/8

6/8-takt (seksottendedelstakt) er den mest almindelige taktart med 8.-delsnoden som tællenode. Taktarten har seks taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 8.-delsnode (nederste tal): (We Are The Champions)

Betoningsmønstret i seksdelte taktarter er "tung-let-let-halvtung-let-let":

Ofte er pulsen i 6/8-takt så hurtig, at man fornemmer det betonede og semibetonede taktslag som værende pulsen. Taktarten fornemmes med andre ord som todelt, selvom der er seks taktslag i takten.

Eksempler på musikstykker i 6/8:

• Tim Christensen: Wonder of Wonders (2008)
• Salem: Svantes drikkevise (2006)
• Norah Jones: The Long Day Is Over (2002)
• Robbie Williams: I Will Talk and Hollywood Will Listen (2001)
• Queen: We Are the Champions (1977)
• The Beatles: Norwegian Wood (1965)
• Franz Schubert: Symfoni nr. 5, II Andante con moto (1816)
• Mozart: Symfoni nr. 40, II Andante (1788)

5. Andre taktarter

Der findes en lang række andre taktarter. De mest almindelige af disse er 3/8, 9/8, 12/8 og 5/4:

Man skelner mellem lige-, ulige- og komplekse taktarter:

• I lige taktarter er taktslagene inddelt i grupper på to eller fire taktslag. Hvert andet taktslag er betonet eller semibetonet. Eksempler herpå er 2/2, 2/4, 2/8, 4/2, 4/4 og 4/8. Taktarterne 6/8 og 12/8 er normalt lige, fordi man typisk blot fornemmer henholdsvis to og fire taktslag i hver takt, hvor hvert taktslag er underdelt i tre.
• I ulige taktarter er taktslagene inddelt i grupper på tre taktslag. Hvert tredje taktslag er betonet eller semibetonet. Eksempler herpå er 3/2, 3/4, 3/8 og 9/8.
• I komplekse taktarter (også kaldet skæve, asymmetriske og uregelmæssige taktarter) er taktslagene inddelt i grupper på både to og tre taktslag. De betonede taktslag indtræder altså med ujævne mellemrum. Eksempler herpå er 5/4, 7/8, og 11/4. En lige taktart som eksempelvis 8/8 kan også være kompleks, hvis taktslagene er grupperet i eksempelvis 3+2+3 slag.

Taktarter med to, tre eller fire taktslag i hver takt kaldes for enkle taktarter. Taktarter med seks, ni eller tolv taktslag i hver takt kaldes for sammensatte taktarter.

I alle komplekse taktarter kan betoningsmønstret variere afhængigt af, hvordan taktslagene er grupperet. I 5/4-takt kan taktslagene eksempelvis være grupperet i enten 3+2 slag ("tung-let-let-halvtung-let") eller i 2+3 slag ("tung-let-halvtung-let-let"):

I komplekse taktarter er det altså ikke muligt at aflæse betoningsmønstret ud fra en almindelig taktartsangivelse. Derfor benytter man i nogle tilfælde additive taktarter, hvor brøkens tæller angiver, hvordan taktslagene er grupperet. Det er tilfældet i Piano Trio i A-mol, hvor taktslagene er grupperet i 3+2+3 slag:

Eksempler på musikstykker i andre taktarter:

• 3/8 - Bent Fabricius-Bjerre: Duerne flyver (1967)
• 5/4 - Folkemelodi: Højt på en gren en krage (ukendt)
• 5/4 - Paul Desmond: Take Five (1959)
• 7/8 - Seal: Dreaming in Metaphors (1994)
• 7/8 - Sting: St Augustine in Hell (1993)
• 8/8 - Béla Bartók: Six Dances in Bulgarian Rhythm, nr. 6 (1926-1939)
• 9/8 - The Stranglers: Peasant In The Big Shitty (1977)
• 10/4 - Radiohead: Go To Sleep (2003)
• 11/4 - The Go-Betweens: Cattle and Cane (1982)
• 12/8 - Elton John: I Guess That's Why They Call It The Blues (1983)
• 12/8 - Simple Plan: Addicted (2003)
• 15/8 - Andrew Huang: Nostalgia (2011)
• 19/8 - Gavin Harrison: 19 Days (2009)

6. Pulsnode

I taktarterne 3/8, 6/8, 9/8 og 12/8 er 8.-delsnoden tællenode. Ofte er pulsen i disse taktarter dog så hurtig, at man fornemmer de betonede og semibetonede taktslag (hvert tredje taktslag) som værende pulsen og de ubetonede taktslag som værende underdelinger af pulsen. Man siger da, at tællenoden er en 8-del, og at pulsnoden er en punkteret 4.-del:

Du har tidligere stiftet bekendtskab med taktarterne 2/4, 3/4 og 4/4, som alle har 4.-delsnoden som tællenode. I denne artikel gennemgås en række andre almindelige taktarter og nogle emner i relation til taktarterne.

1. Optakt

I mange tilfælde starter en melodi ikke på det første slag (det betonede 1-slag) i en takt. Man siger da, at melodien starter på en optakt. Optakten noteres ufuldkommen, dvs. at den sammenlagte sum af nodeværdier og pauser i optakten ikke er lig taktartens brøkmæssige værdi. Melodien til Flying starter med en optakt på to 8.-delsnoder:

Hvis den sidste takt i musikstykket leder tilbage til optakten skal en nodeværdi svarende til optaktens varighed udelades fra denne sidste takt. Optakten og sidste takt udgør da en hel takt tilsammen. Det er tilfældet i eksemplet herover - sidste takt leder til 2. vers, der synges på samme melodi som 1. vers - hvorfor musikstykkets sidste takt kun har en varighed på tre 4.-delsnoder:

2. Taktartsskift

Taktarten kan skifte undervejs i et musikstykke, enten over en enkelt takt eller over en længere periode. Den nye taktart noteres i starten af den takt, hvor den indtræder, og taktarten er da gældende, indtil en eventuel ny taktart noteres: (I Say a Little Prayer)

3. 2/2

2/2-takt (to halve) kaldes også for alla breve. Taktarten har to taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en halvnode (nederste tal): (Symphony No. 5: I. Allegro)

2/2 angives ofte med et "gennemstreget c" i stedet for en brøk:

Betoningsmønstret i todelte taktarter er "tung-let":

Der er ingen notationsmæssig forskel på 2/2 og 4/4, da der i begge taktarter er plads til fire 4.-delsnoder i hver takt. Forskellen ligger i, om man har en pulsfornemmelse på to eller fire slag per takt. Pulsfornemmelsen bliver mere rolig, når man tæller halvt så mange slag i hver takt, og derfor benyttes 2/2 ofte i musikstykker, der ellers ville have en meget hurtig puls.

2/2 anvendes ofte i latinamerikansk musik.

Eksempler på musikstykker i 2/2:

• Robbie Williams: Hot Fudge (2002)
• Bob Dylan: Ring The Bells (1989)
• The Beatles: Help (1965)
• Antonìo Carlos Jobim: One Note Samba (1961)
• Irving Burgie: Jamaica Farewell (1957)
• Harold Arlen: Over the Rainbow (1939)
• Franz Schubert: Symphony No. 5, I Allegro (1816)
• Johann Sebastian Bach: Alla breve i D-dur (1709)

4. 6/8

6/8-takt (seksottendedelstakt) er den mest almindelige taktart med 8.-delsnoden som tællenode. Taktarten har seks taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 8.-delsnode (nederste tal): (We Are The Champions)

Betoningsmønstret i seksdelte taktarter er "tung-let-let-halvtung-let-let":

Ofte er pulsen i 6/8-takt så hurtig, at man fornemmer det betonede og semibetonede taktslag som værende pulsen. Taktarten fornemmes med andre ord som todelt, selvom der er seks taktslag i takten.

Eksempler på musikstykker i 6/8:

• Tim Christensen: Wonder of Wonders (2008)
• Salem: Svantes drikkevise (2006)
• Norah Jones: The Long Day Is Over (2002)
• Robbie Williams: I Will Talk and Hollywood Will Listen (2001)
• Queen: We Are the Champions (1977)
• The Beatles: Norwegian Wood (1965)
• Franz Schubert: Symfoni nr. 5, II Andante con moto (1816)
• Mozart: Symfoni nr. 40, II Andante (1788)

5. Andre taktarter

Der findes en lang række andre taktarter. De mest almindelige af disse er 3/8, 9/8, 12/8 og 5/4:

Eksempler på musikstykker i andre taktarter:

• 3/8 - Bent Fabricius-Bjerre: Duerne flyver (1967)
• 5/4 - Folkemelodi: Højt på en gren en krage (ukendt)
• 5/4 - Paul Desmond: Take Five (1959)
• 7/8 - Seal: Dreaming in Metaphors (1994)
• 7/8 - Sting: St Augustine in Hell (1993)
• 8/8 - Béla Bartók: Six Dances in Bulgarian Rhythm, nr. 6 (1926-1939)
• 9/8 - The Stranglers: Peasant In The Big Shitty (1977)
• 10/4 - Radiohead: Go To Sleep (2003)
• 11/4 - The Go-Betweens: Cattle and Cane (1982)
• 12/8 - Elton John: I Guess That's Why They Call It The Blues (1983)
• 12/8 - Simple Plan: Addicted (2003)
• 15/8 - Andrew Huang: Nostalgia (2011)
• 19/8 - Gavin Harrison: 19 Days (2009)