Man skelner mellem to typer af træblæsere: rørbladsinstrumenter (saxofon, klarinet, obo, engelskhorn, fagot, sækkepibe og skalmeje) og fløjter (tværfløjte, piccolofløjte, blokfløjte, swaneefløjte, panfløjte, ney og okarina). De første træblæsere var lavet af træ (deraf navnet), men i dag findes der træblæsere lavet af både træ, metal og plastik. Træblæsere er karakteriseret ved at være blæseinstrumenter, hvor musikudøveren blæser luft ind i mundstykket, som sættes i svingninger af musikinstrumentet.

På rørbladsinstrumenter dannes lyden ved hjælp af et rørblad, som er en lille elastisk plade, ofte lavet af bambus, der sidder i instrumentets mundstykke. Når man puster luft gennem mundstykket, sættes rørbladet i svingninger, og disse svingninger (lyd) forplanter sig derefter til luftsøjlen i instrumentets indre. Rørbladsinstrumenter er forsynet med en række fingerhuller, som man kan åbne og lukke (med fingrene eller med klapper) og derved ændre tonehøjden. Tonehøjden og klangfarven kan desuden påvirkes af blæsestyrken og læbestillingen. Klarinetter og saxofoner har enkelt rørblad, mens oboer og fagotter har dobbelt rørblad (to rørblade bundet sammen). Sækkepiber har et forskelligt antal rørblade alt afhængig af typen.

På fløjter dannes lyden ved, at man blæser luft mod en skarp kant, som sætter luften i svingninger (lyd). På tværfløjter, piccolofløjter og panfløjter sidder den skarpe kant uden på fløjten, dvs. luftstrømmen bevæger sig direkte fra musikerens læber til den skarpe kant. På blokfløjter og swanee fløjter sidder den skarpe kant inde i fløjten. Mange fløjter er forsynet med en række fingerhuller, som man kan åbne og lukke (med fingrene eller med klapper) og derved ændre tonehøjden. Tonehøjden og klangfarven kan desuden påvirkes af blæsestyrken og læbestillingen.

1. Saxofon

Fra venstre: Sopran-, alt-, tenor og barytonsaxofon

Sopransaxofon

Altsaxofon

Tenorsaxofon

Barytonsaxofon

Saxofonen er et træblæseinstrument opfundet i 1846 af Adolphe Sax. Den har en blød, fyldig og meget ekspressiv lyd, og den er derfor et populært instrument til melodi- og solospil. Saxofonen anvendes inden for næsten alle musikgenrer, herunder især klassisk musik, jazz, blues, rock, funk, ska og elektronisk musik. De mest almindelige saxofontyper er sopran-, alt-, tenor- og barytonsaxfonen, stemt i henholdsvis b, es, b og es. Sopransaxofonen er den lyseste af de fire instrumenter, mens barytonsaxofonen er den dybeste. Alle saxofontyperne er transponerende instrumenter. En musiker, der spiller saxofon, kaldes en saxofonist. Læs mere om saxofonen.

2. Klarinet

Klarinet (Yamaha YCL-CSG)

3. Obo

Obo (Selmer Model 101)

4. Engelskhorn

Engelskhorn (Fox Model 500)

5. Fagot

Fagot (Amati ABN41S)

6. Sækkepibe

Sækkepibe (Highland Bagpipe)

Sækkepiber findes i mange forskellige størrelser, klange og varianter. Billedet viser den skotske sækkepipe, The Great Highland Bagpipe, som i dag er udbredt i det meste af den vestlige verden. En anden almindelig sækkepipe er den irske sækkepipe, The Uilleann Pipe, som ligeledes har stor udbredelse. De to typer sækkepiper kan høres i lydeksemplets henholdsvis første og sidste minut.

7. Skalmeje

Skalmeje (Grzegorz Tomaszewicz Treble Shawn in F)

8. Tværfløjte

Tværfløjte (Sonare PS-501)

9. Piccolofløjte

Piccolofløjte (Yamaha YPC-62)

10. Blokfløjte

Sopranblokfløjte (Moeck Rottenburgh)

11. Swaneefløjte

Swaneefløjte (Acme)

12. Panfløjte

Panfløjte (Huanca)

13. Ney

Ney (ukendt mærke)

14. Okarina

Okarina (Legend of Zelda Ocarina of Time)