• Let
  • Svær
Denne artikel gennemgår teorien bag transponerende instrumenter. Listen over transponerende instrumenter findes både sorteret i alfabetisk rækkefølge (afsnit 4) og sorteret efter stemning (afsnit 5).


1. Introduktion
Transponerende instrumenter er musikinstrumenter, der klinger i en anden tonehøjde, end de noteres i. Dvs. at hvis man på noder noterer eksempelvis tonen c i en bestemt oktav, så vil tonen klinge som en anden tone, hvis den bliver spillet på et transponerende instrument. Tonen kan afhængigt af instrumentet eksempelvis klinge som tonen b eller es, eller den kan klinge som tonen c en oktav højere oppe. Et instrument er altså også transponerende, hvis det klinger en oktav over eller under notationen.

Transponerende instrumenter er stemt i forskellige tonearter (jf. listen i afsnit 4 og 5). Afstanden mellem tonearten C-dur og den toneart det transponerende instrumentet er stemt i er lig det interval, som instrumentet transponerer de noterede toner op eller ned. En altsaxofon stemt i E, vil således transponere alle noterede toner en stor sekst ned, da afstanden fra tonen c til tonen es er på en stor sekst. En altfløjte stemt i G vil transponere alle toner en ren kvart ned, da afstanden fra tonen c til tonen g er på en ren kvart.
De fleste musikinstrumenter transponerer nedad, men der er også en del musikinstrumenter, der transponerer opad. Da man ikke, ud fra den toneart det transponerende instrument er stemt i, kan aflæse, om instrumentet transponerer opad eller nedad, er man nødt til på forhånd at vide, hvilken vej instrumentet transponerer. Det kan aflæses ud fra listen i afsnit 4 og 5.

Eksempel
Følgende nodeeksempel spilles af sopransaxofon og altsaxofon:


Sopransaxofonen er normalt stemt i B, og alle toner den spiller klinger derfor en stor sekund under noteret (da afstanden fra tonen b til tonen c er på en stor sekund). Ovenstående nodeeksempel vil derfor klinge en stor sekund under noteret, hvis det spilles på sopransaxofon:


Altsaxofonen er stemt i E og klinger derfor en stor sekst under noteret. Første nodeeksempel vil derfor klinge en stor sekst under noteret, hvis det spilles på altsaxofon:



2. Notation
Hvis man arrangerer eller skriver musik for transponerende instrumenter, så skal man huske at skrive de enkelte stemmer i de rigtige tonearter. Hvis man eksempelvis vil have en sopransaxofon stemt i B til at spille en stemme i F-dur, så skal man notere stemmen i G-dur, da sopransaxofonen transponerer alle toner en stor sekund ned. Når man noterer en stemme i en anden toneart, er det mest praktisk at ændre de faste fortegn, frem for at bruge løse fortegn, da det er nemmere at læse. Vil man have et klaver til at spille samme stemme som sopransaxofonen noteres denne i G-dur, da klaveret er et ikke-transponerende instrument (jf. afsnit 6).

Herunder er vist et udsnit sangen Mester Jacob skrevet for tre transponerende instrumenter og klaver. Bemærk at alle tre transponerende instrumenter spiller de samme klingende toner som klaveret (selvom det noteres som tre forskellige toner), dvs. de spiller unisont.



Score in C
Man kan vælge at notere transponerende instrumenters stemmer, som de klinger, og ikke i den toneart de skal spilles i. Hvis man ønsker at gøre dette med alle stemmer i hele partituret angives 'Score in C' øverst på side et i partituret. Ønsker man kun at gøre det med enkelte stemmer, angives 'Part in C' ud for den eller de stemmer, man har noteret i klingende tonehøjde.
Fordelen ved at notere instrumenternes stemmer som de klinger er, at man på den måde ikke behøver have noget kendskab til hvilke instrumenter, der er transponerende, og hvor langt opad eller nedad de transponerer. Man skriver blot noderne, som man vil have, at de skal lyde. Det er også nemmere at overskue det samlede nodebillede med denne notationsmåde, da man på den måde hurtigt kan se, hvilke klingende toner de forskellige instrumenter spiller, og dermed også hvilke akkorder m.v. de samlet set spiller.
Ofte er det upraktisk at notere eksempelvis kontrabas og piccolofløjte, som de klinger (da man i så fald skal bruge mange hjælpelinjer), så man kan tilføje en kort note til sin 'Score in C' angivelse, eksempelvis: "Alle instrumenter er noteret som de klinger undtagen kontrabas, der klinger en oktav under noteret og piccolofløjte, der klinger en oktav over noteret."

Selvom det virker nemmere og mere overskueligt at notere transponerende instrumenter, som de klinger, så bør man notere alle stemmer, som de skal spilles. Partituret er trods alt beregnet til musikerne selv, og alternativt skal musikerne selv transponere stemmen, inden de kan spille den. Dirigenten er vant til at læse transponerede stemmer, og det er også mest praktisk, at dirigenten kan se, hvilke toner de enkelte musikere med transponerende instrumenter spiller - fx hvis der er behov for at korrigere musikerne, så er det upraktisk, at der står eksempelvis c noteret i dirigentens noder, hvis musikerne rent faktisk spiller en anden tone (for at få et klingende c).

3. Begrundelse
Det kan virke mærkeligt og besværligt at man har transponerende instrumenter, men det er der flere grunde til;

Notation
Nogle instrumenter klinger en eller flere oktaver over eller under, hvad der er noteret på noderne. Eksempelvis klinger et klokkespil to oktaver over noteret og en piccolofløjte klinger en oktav over noteret. Man kan godt notere klokkespillet så noderne er lig den egentlige klang, men så skal alle noderne noteres ved brug af hjælpelinjer (over g-nøglens nodesystem), og det er meget svært at læse. Der kan altså være nogle notationsmæssige fordele ved at have transponerende instrumenter.

Instrumentfamilier
Nogle instrumentfamilier, fx klarinet, blokfløjte og saxofon, har forskelligt stemte medlemmer. Eksempelvis klinger grebet 'c' på en altsaxofon som tonen es, mens grebet 'c' på en tenorsaxofon klinger som tonen b. Grebene på de forskellige instrumenter i saxofonfamilien er ens, selvom de frembringer forskellige toner. Det er praktisk, fordi saxofonisten på den måde kan spille på alle saxofonfamiliens medlemmer uden at skulle lære nye sammenhænge mellem greb og noder. Det kræver så til gengæld, at noderne transponeres om til den toneart, der passer til det pågældende instrument.

Tonekvalitet
Nogle instrumenter findes både i transponerende og i ikke-transponerende udgaver, fx findes der både en sopransaxofon stemt i B (transponerende) og en sopransaxofon stemt i C (ikke-transponerende). Alligevel er det stort set kun sopransaxofonen stemt i B, der benyttes. Det skyldes, at kvaliteten af tonen er bedre på det transponerende instrument, fordi selve konstruktionen af instrumentet er anderledes end konstruktionen af det ikke-transponerende instrument. Der kan altså være nogle gevinster i form af bedre klang og tonekvalitet ved at have transponerende instrumenter.

Historiske grunde
Sidst men ikke mindst er der nogle historiske grunde til, at man har transponerende instrumenter. Det skyldes, at nogle instrumenter gennem musikhistorien er blevet accepteret som værende transponerende, fx valdhorn.

4. Alfabetisk oversigt
Instrument Stemt i Klang af notation
Altfløjte G ren kvart under
Altklarinet E stor sekst under
Altsaxofon E stor sekst under
Banjo C (8vb) en oktav under
Barytonhorn (når noteret i g-nøglen) B (lav) stor none (oktav + stor sekund) under
Barytonsaxofon E (lav) en oktav + stor sekst under
Basfløjte C (8vb) en oktav under
Basklarinet i A A (lav) lille decim (oktav + lille terts) under
Basklarinet i B (når noteret i f-nøglen) B stor sekund under
Basklarinet i B (når noteret i g-nøglen) B (lav) stor none (oktav + stor sekund) under
Basklarinet i C C (8vb) en oktav under
Basguitar (herunder el-bas) C (8vb) en oktav under
Bassaxofon BB (meget lav) to oktaver + stor sekund under
Basset horn i G G ren kvart under
Basset klarinet i A A lille terts under
Bas-Wagnertuba F ren kvint under
Celesta C (8va) en oktav over
Crotaler C (15ma) to oktaver over
Engelskhorn F ren kvint under
Eufonium (når noteret i g-nøglen) B (lav) stor none (oktav + stor sekund) under
Flygelhorn B stor sekund under
Guitar C (8vb) en oktav under
Heckelphon C (8vb) en oktav under
Horn F ren kvint under
Horn i C C (8vb) en oktav under
Håndklokke C (8va) en oktav over
Klokkespil C (15ma) to oktaver over
Kontraaltfløjte G (lav) ren undecim (oktav + ren kvart) under
Kontrabas C (8vb) en oktav under
Kontrabasfløjte CC (15vb) to oktaver under
Kontrabasklarinet BB (meget lav) to oktaver + stor sekund under
Kontrabassaxofon EE (meget lav) to oktaver + stor sekst under
Kontrafagot C (8vb) en oktav under
Melody saxofon C (8vb) en oktav under
Kornet B stor sekund under
Obo d'amore A lille terts under
Piccolofløjte C (8va) en oktav over
Piccolofløjte i D D (høj) lille none over
Piccoloklarinet i A A (høj) lille sekst over
Piccolo obo i F F (høj) ren kvart over
Piccolotrompet i B B (høj) lille septim over
Sopranblokfløjte C (8va) en oktav over
Sopranklarinet i A A lille terts under
Sopranklarinet i B B stor sekund under
Sopranklarinet i D D (høj) stor sekund over
Sopranklarinet i E E (høj) lille terts over
Sopranklarinet i G G ren kvart under
Sopransaxofon B stor sekund under
Sopraninosaxofon E (høj) lille terts over
Soprillo (sopranissimo saxofon) B (høj) lille septim over
Subkontrabasfløjte i C CCC (meget lav) tre oktaver under
Subkontrabasfløjte i G GG (meget lav) to oktaver + ren kvart under
Subkontrabasklarinet i B BBB (meget lav) tre oktaver + stor sekund under
Subkontrabassaxofon BBB (meget lav) tre oktaver + stor sekund under
Tenorbasun (når noteret i g-nøglen) B (lav) stor none (oktav + stor sekund) under
Tenorhorn E stor sekst under
Tenorsaxofon B (lav) stor none (oktav + stor sekund) under
Tinwhistle (pennywhistle) C (8va) en oktav over
Trompet B stor sekund under
Trompet i A A lille terts under
Trompet i D D (høj) stor sekund over
Trompet i E E (høj) lille terts over
Trompet i F F (høj) ren kvart over
Tuba i B (når noteret i g-nøglen) BB (meget lav) to oktaver + stor sekund under
Tuba i E (når noteret i g-nøglen) E (lav) en oktav + stor sekst under
Valdhorn F ren kvint under
Wagnertuba B stor sekund under
Xylofon C (8va) en oktav over


5. Oversigt efter stemning
Instrument Stemt i Klang af notation
Crotaler C (15ma) to oktaver over
Klokkespil C (15ma) -
Piccolofløjte i D D (høj) lille none over
Celesta C (8va) en oktav over
Håndklokke C (8va) -
Piccolofløjte C (8va) -
Sopranblokfløjte C (8va) -
Tinwhistle (pennywhistle) C (8va) -
Xylofon C (8va) -
Piccolotrompet i B B (høj) lille septim over
Soprillo (sopranissimo saxofon) B (høj) -
Piccoloklarinet i A A (høj) lille sekst over
Piccolo obo i F F (høj) ren kvart over
Trompet i F F (høj) -
Sopraninosaxofon E (høj) lille terts over
Sopranklarinet i E E (høj) -
Trompet i E E (høj) -
Sopranklarinet i D D (høj) stor sekund over
Trompet i D D (høj) -
Basklarinet i B (når noteret i f-nøglen) B stor sekund under
Flygelhorn B -
Kornet B -
Sopranklarinet i B B -
Sopransaxofon B -
Trompet B -
Wagnertuba B -
Basset klarinet i A A lille terts under
Obo d'amore A -
Sopranklarinet i A A -
Trompet i A A -
Altfløjte G ren kvart under
Basset horn i G G -
Sopranklarinet i G G -
Bas-Wagnertuba F ren kvint under
Engelskhorn F -
Horn F -
Valdhorn F -
Altklarinet E stor sekst under
Altsaxofon E -
Tenorhorn E -
Banjo C (8vb) en oktav under
Basfløjte C (8vb) -
Basguitar (herunder el-bas) C (8vb) -
Basklarinet i C C (8vb) -
Guitar C (8vb) -
Heckelphon C (8vb) -
Horn i C C (8vb) -
Kontrabas C (8vb) -
Kontrafagot C (8vb) -
Melody saxofon C (8vb) -
Barytonhorn (når noteret i g-nøglen) B (lav) stor none (oktav + stor sekund) under
Basklarinet i B (når noteret i g-nøglen) B (lav) -
Eufonium (når noteret i g-nøglen) B (lav) -
Tenorbasun (når noteret i g-nøglen) B (lav) -
Tenorsaxofon B (lav) -
Basklarinet i A A (lav) lille decim (oktav + lille terts) under
Kontraaltfløjte G (lav) ren undecim (oktav + ren kvart) under
Barytonsaxofon E (lav) en oktav + stor sekst under
Tuba i E (når noteret i g-nøglen) E (lav) -
Kontrabasfløjte CC (15vb) to oktaver under
Bassaxofon BB (meget lav) to oktaver + stor sekund under
Kontrabasklarinet BB (meget lav) -
Tuba i B (når noteret i g-nøglen) BB (meget lav) -
Subkontrabasfløjte i G GG (meget lav) to oktaver + ren kvart under
Kontrabassaxofon EE (meget lav) to oktaver + stor sekst under
Subkontrabasfløjte i C CCC (meget lav) tre oktaver under
Subkontrabasklarinet i B BBB (meget lav) tre oktaver + stor sekund under
Subkontrabassaxofon BBB (meget lav) -


6. Ikke-transponerende instrumenter
Instrumenter der klinger som noteret kaldes for ikke-transponerende instrumenter. Der findes en mange forskellige ikke-transponerende instrumenter. Herunder vises blot et lille udvalg.
Klaver
Vibrafon
Fløjte
Obo
Sopranklarinet i C
Sopransaxofon i C
Alt- og tenorblokfløjte
Trompet i C
Fagot
Alt- og basbasun
Tenorbasun (når den står noteret i c- eller f-nøglen)
Tuba (når den står noteret i f-nøglen)
Marimba
Violin
Bratch (viola)
Cello