Trin for trin guide til udarbejdelse af et trestemmigt vokalarrangement (sopran, alt og bas). Det forudsættes, at melodi og becifringer er angivet på forhånd. Beskrivelsen henvender sig til gymnasieelever, men kan anvendes af alle, der arbejder med vokalarrangement.


1. Melodi (sopranstemme)
1. Vælg en toneart
Det er tilladt at transponere melodien. Nogle melodier er noteret i et forholdsvis dybt toneleje, som egner sig godt til fællessang, og man kan da med fordel transponere melodien lidt op for at give altstemmen bedre plads at udfolde sig på. Stemmernes ambitus er:
Vokalarrangement: stemmernes ambitus
De fleste nodeprogrammer kan automatisk transponere melodi og becifringer.

2. Basstemme
1. Lav en grundtonebas
En grundtonebas er en basstemme, der følger melodiens rytme, og har et tonemateriale som udelukkende udgøres af akkordernes bastoner (angivet i becifringerne):
Vokalarrangement: fremgangsmåde
Basstemmen skal så vidt muligt gå nærmeste vej fra tone til tone. Spring på en sekst og derover er ikke tilladte (oktavspring og sekstspring fra grundtonen ned til tertsen i samme akkord er dog tilladte). I en eventuel optakt uden becifring kan basstemmen være unison med melodien.

2. Brug terts i basstemmen
Brug terts i basstemmen på udvalgte akkorder med henblik på at opnå en mere trinvis basstemme. Ændrede bastoner skal angives i becifringerne, hvis de forekommer på betonede taktslag:
Vokalarrangement: fremgangsmåde
Undgå at have terts i basstemmen, hvis tertsen er i melodien. Bevar grundtonen i basstemmen i musikstykkets afsluttende akkorder. Bastonen skal skifte, når akkorden skifter (akkordfølgen C - Am/C er derfor eksempelvis ikke tilladt). Basstemmen må ikke springe fra tertsen i en akkord til tertsen i en anden akkord. Kvinten bruges stort set aldrig i basstemmen.

3. Altstemme
1. Lav en parallel altstemme
Lav en parallelført altstemme til melodien ved brug af en kombination af parallelle tertser og sekster. Ved at bruge tertser når melodien er dyb, og sekster når melodien er lys, opnår man en trinvis altstemme uden store spring:
Vokalarrangement: fremgangsmåde

2. Tilpas altstemmen til akkorderne
Altstemmen skal - sammen med melodien og basstemmen - dække alle væsentlige akkordtoner. Følgende regler gør sig gældende for akkorderne:
  • Grundtonen og tertsen skal være med i alle akkorder.
  • Septimen skal være med i alle septimakkorder (dur7, mol7, maj7).
  • Kvinten kan udelades fra alle akkorder.
  • På dur7- og mol7-akkorder kan tertsen til nød udelades.
  • På dur7-akkorder kan grundtonen udelades (= ufuldkommen dominant).
  • Grundtonen kan fordobles i alle akkorder. Tertsen og kvinten kan til nød fordobles.
  • De væsentlige akkordtoner skal så vidt muligt være til stede på alle taktslag i takten.

Ved akkordfremmede toner i melodien gælder ovenstående regler ikke. I disse tilfælde kan altstemmen med fordel bevare sin parallelførte stemme (terts eller sekst), hvorved altstemmens tone også er akkordfremmed.

Med udgangspunkt i ovenstående regler rettes altstemmen i nodeeksemplet fra før:
  • Tonen h i takt 2 (ved D7/F#) ændres til et c, fordi septimen skal være med i akkorden. Det samme gælder i sidste takt, hvor tonen d ændres til et c.
  • Tonen h i takt tre (ved C/E) ændres til et c, fordi grundtonen skal være med i akkorden. Det samme gælder i takt 5, hvor tonen c (ved D/F#) ændres til et d.
Vokalarrangement: fremgangsmåde

4. De vigtige detaljer
De følgende detaljer gør arrangementet interessant og varieret og bringer det op på en karakter over middel. Detaljerne bør indgå i væsentlig grad, og de bør så vidt muligt indgå alle sammen. Husk at lytte til hver eneste ændring, du foretager i arrangementet. Hvis ikke en ændring lyder godt, må du enten droppe ændringen eller ændre den eventuelt resterende stemme (altstemmen eller basstemmen) med henblik på at opnå et tilfredsstillende klangligt resultat.

Enstemmighed (unison)
Enstemmighed er en samtidig udførelse af den samme tone i alle stemmer. Enstemmighed bruges især i optakten til en frase (en eller flere toner), på sidste tone i en frase når denne er toneartens grundtone og som en længere enstemmig passage (1-2 takter) i musikstykkets første frase:
Vokalarrangement: enstemmighed

Gennemgangstoner
En gennemgangstone er en akkordfremmed tone på et ubetonet taktslag, der trinvist forbinder to akkordtoner i tertsafstand. Gennemgangstoner gør stemmerne mere melodiøse og sangbare:
Vokalarrangement: gennemgangstoner
Septimen kan bruges som gennemgangstone, selvom den er en akkordtone - det er tilfældet i sidste eksempel herover, hvor septimen d i E7 bruges som gennemgangstone i basstemmen.

Drejetoner
En drejetone er en akkordfremmed tone på et ubetonet taktslag beliggende i sekundafstand mellem to ens akkordtoner. Drejetoner bryder tonegentagelser og gør stemmerne mere melodiøse:
Vokalarrangement: drejetoner

Modbevægelse
Modbevægelse er en modsatrettet bevægelse mellem to stemmer. Trinvis modbevægelse foretrækkes, især mellem sopran- og basstemmen. Ved dominant-tonika forbindelser er det muligt at lave en stærk modbevægelse, hvis dominantens terts eller septim er i melodien. Altstemmen kan da synge den resterende tone (tertsen eller septimen), hvorefter de to toner kan videreføres i modbevægelse til tonikas grundtone og terts (se akkorderne F7 og Bb herunder):
Vokalarrangement: modbevægelse

Komplementærrytmik
Komplementærrytmik er et rytmisk samspil, hvor to eller flere forskellige rytmer er til stede samtidigt. Ofte suppleres lange nodeværdier eller pauser i melodien af korte nodeværdier i en eller flere andre stemmer. Andre gange suppleres korte nodeværdier i melodien af lange nodeværdier i en eller flere andre stemmer. Komplementærrytmik skaber fremdrift i musikstykket og giver stemmerne en større selvstændighed:
Vokalarrangement: komplementærrytmik
Vær opmærksom på, at komplementærrytmer skal passe med antallet af tekststavelser. Man kan synge én tekststavelse over flere toner (angives med en legatobue mellem tonerne), hvis der er for mange toner, eller man kan reducere teksten, hvis der er for få toner.

Imitation
Imitation er en efterligning af en frase fra melodien i eller flere andre stemmer. Typisk efterligner man (dele af) frasens rytme og (dele af) frasens melodiske bevægelser nogle taktslag forskudt. Det er vigtigt, at tonerne i den imiterende stemme passer til akkorderne og de andre stemmer. Imitation lyder bedst, hvis det skaber komplementærrytmik, eksempelvis på en sådan måde at lange nodeværdier eller pauser i melodien suppleres af korte nodeværdier i imitationen:
Vokalarrangement: imitation
En imitation af rytmen kaldes en rytmisk imitation. En imitation af melodien, men i transponeret form så den passer til akkorderne, kaldes en tonal imitation. En nøjagtig imitation af både melodien og rytmen kaldes en kanonisk imitation. Typisk benytter man en blanding af de tre typer.

Nodeeksemplet i afsnittet om komplementærrytmik har også en imiterende basstemme.

Forslag
Et forslag er en akkordfremmed tone på et betonet taktslag, som videreføres trinvist nedad til en akkordtone på et ubetonet taktslag. Sekunden kan videreføres trinvist nedad til grundtonen i en akkord, kvarten kan videreføres trinvist nedad til tertsen, og seksten kan videreføres trinvist nedad til kvinten. Forslag er dissonerende, og de skaber spænding og fremdrift i musikstykket:
Vokalarrangement: forslag

Forudhold
Et forudhold er det samme som et forslag, bortset fra at et forudhold (med undtagelse af forudhold i melodien) skal indføres som tonegentagelse (være identisk med foregående tone). I sidste frase bruger man tit et dominant-kvartkvintforudhold, hvor kvarten videreføres trinvist nedad til tertsen, eller et dominant-kvartsekstforudhold hvor kvarten og seksten videreføres trinvist nedad til tertsen og kvinten:
Vokalarrangement: forudhold
I becifringen noteres dominant-kvartkvintforudholdet som sus4 (eksempelvis Gsus4) og dominant-kvartsekstforudholdet som tonika med kvint i bassen (eksempelvis C/G).

Orgelpunkt (liggetone)
Et orgelpunkt er en tone der fastholdes over forskellige akkorder, normalt i basstemmen, mens de andre stemmer bevæger sig uafhængigt heraf. Almindeligvis benyttes tonikas grundtone eller dominantens grundtone som orgelpunkt:
Vokalarrangement: orgelpunkt

Reharmonisering
Reharmonisering er en ændring af de angivne becifringer med henblik på at skabe variation og nye klangfarver. De mest almindelige reharmoniseringer er:
  • terts i stedet for grundtone i basstemmen
  • udvidelse af dominanten med en septim
  • udvidelse af subdominanten med en sekst
  • indførelse af dominantforudhold
  • indførelse af bidominanter
  • tritonussubstitutioner
  • skift af en akkords tonekøn (især subdominant og tonika).

Hornkvinter
Hornkvinter er en tostemmig harmonisering, som kan bruges, når melodien gør brug af toneartens 3., 2. og 1. trin. Altstemmen ligger da en terts under 3. trin, en kvint under 2. trin og en sekst under 1. trin. Harmoniseringen er et levn fra gamle jagt- og militærhorn, og den lyder derfor lidt fanfare-agtig. Sammenlign her med en understemme harmoniseret i parallelle sekster:
Vokalarrangement: enstemmighed

Se takt 1-2 af nodeeksemplet med imitation for endnu et eksempel på hornkvinter.

5. Korrektur
Læs korrektur både under udarbejdelsen af arrangementet og efter færdiggørelsen arrangementet. De følgende arrangementsprincipper skal overholdes i gymnasial sammenhæng, men ikke nødvendigvis uden for gymnasiet, hvor man sagtens kan støde på musik, der bryder med disse principper.

5.1. Klang og sangbarhed
Afspil arrangementet i et langsomt tempo, så du tydeligt kan høre de enkelte samklange, og tjek at samklangene lyder godt. Der må gerne være dissonerende samklange, så længe dissonanserne bliver videreført til konsonanser. Afspil stemmerne hver for sig, og tjek at de er sangbare.

5.2. Stemmekryds
Tjek at stemmerne ikke krydser hinanden: Altstemmen må på intet tidspunkt være lysere end sopranstemmen eller dybere end basstemmen.

5.3. Afstand mellem stemmerne
Tjek at afstanden mellem sopran- og altstemmen på intet tidspunkt er over en oktav, og at afstanden mellem alt- og basstemmen på intet tidspunkt er over en oktav+kvint.

5.4. Ambitus
Tjek at stemmerne ikke overskrider deres ambitus:
Vokalarrangement: stemmernes ambitus
5.5. Spring
Tjek at alt- og basstemmen ikke springer (fra en tone til den næste) en sekst eller derover. Basstemmen må dog gerne springe en oktav samt springe en sekst fra grundtonen ned til tertsen i samme akkord. Spring på en kvart og en kvint er tilladte i et moderat omfang i begge stemmer.

5.6. Altererede spring
Tjek at der ikke forekommer altererede spring (fra en tone til den næste) i altstemmen og i basstemmen (de er ikke sangbare). Et altereret spring er et interval, der er ændret med et løst fortegn, så det er en halv tone større (forstørret) eller mindre (formindsket) end sin normale størrelse. Det er altså et interval, der hverken er stort, småt eller rent. Eksempler:
Vokalarrangement: altererede spring
Vær opmærksom på, at intervallet en tritonus kan forekomme uden brug af et løst fortegn, og at et løst fortegn ikke nødvendigvis resulterer i et altereret interval.

5.7. Sløjfer
Tjek at der ikke forekommer sløjfer. En sløjfe er en bevægelse, hvor den øverste af to stemmer springer ned under den tone, der før var i den nederste stemme, eller hvor den nederste stemme springer op over den tone, der før var i den øverste stemme:
Vokalarrangement: stemmernes ambitus
5.8. Manglende terts
Tjek at der ikke forekommer samklange uden terts (tomme kvinter). Manglende terts er dog tilladt i unisone passager, i forudhold og forslag (hvor forudholdet eller forslaget videreføres til tertsen) og om nødvendigt (sidste udvej) også i dur7- og mol7-akkorder.

5.9. Fordoblinger
Tjek at følgende toner ikke er fordoblede (dvs. forekommer i to stemmer samtidigt):
  • tertsen i dominantakkorder
  • septimen i dominantakkorder
  • akkordfremmede toner (dissonanser)
  • en hvilken som helst tone i dim-akkorder

5.10. Akkordfremmede toner
Tjek at akkordfremmede toner (herunder gennemgangstoner, drejetoner, forudhold og forslag) er indført og videreført korrekt. Akkordfremmede toner skal indføres trinvist fra forudgående tone eller være en gentagelse af forudgående tone og videreføres trinvist til næste tone. Et forslag må dog gerne indføres i en springende bevægelse.

5.11. Paralleller
Tjek at der ikke forekommer oktavparalleller og kvintparalleller:
  • Oktavparalleller. Opstår hvis to stemmer bevæger sig i samme retning, og deres indbyrdes afstand til start og til slut er en oktav:
    Vokalarrangement: oktavparallel
  • Kvintparalleller. Opstår hvis to stemmer bevæger sig i samme retning, og deres indbyrdes afstand til start og til slut er en kvint:
    Vokalarrangement: kvintparallel

Tjek at der så vidt muligt ikke forekommer skjulte paralleller og antiparalleller:
  • Skjulte paralleller er kun problematiske mellem yderstemmerne (sopran og bas). Opstår hvis sopranstemmen springer (op eller ned), basstemmen bevæger sig i samme retning, og de to stemmer ender i indbyrdes oktav- eller kvintafstand:
    Vokalarrangement: skjulte paralleller
  • Antiparalleller. Opstår hvis to stemmer går i modbevægelse fra enklang/oktavafstand til oktavafstand/enklang eller i modbevægelse fra kvintafstand til kvintafstand:
    Vokalarrangement: skjulte paralleller

5.12. Løse fortegn
Tjek at der ikke mangler nogle løse fortegn, og at alle løse fortegn er sat korrekt. Et løst fortegn gælder for alle efterfølgende noder på samme nodelinje eller i samme mellemrum i den takt, fortegnet er sat.

5.13. Becifringer
Tjek at becifringerne har de korrekte bastoneangivelser. Ændrede bastoner angives normalt kun, hvis de forekommer på betonede taktslag (1- og 3-slaget i 4/4-takt, 1-slaget i 3/4-takt samt 1- og 4-slaget i 6/8-takt). Becifringer skal kun skrives over øverste stemme.

5.14. Tekst
Tjek at der er en sangtekst under hver stemme. Tjek at stemmerne (sopran, alt og bas) er angivet ved nodesystemernes begyndelse på første side (eventuelt med forkortelser: S, A og B). Tjek at sangens titel og dit navn fremgår øverst på første side.