• Let
  • Svær
I mindre bands spiller trommeslageren sjældent efter trommenoder, men efter et leadsheet. I orkestersammenhænge og andre sammenhænge, hvor der er behov for en relativt eksakt trommestemme, noteres trommerne ved brug af reduceret nodenotation. En eksakt notation på noder benyttes kun i meget sjældne tilfælde, hvor trommestemmen skal være helt nøjagtig.


1. Trommesættet
Trommesættet findes i forskellige udformninger, men det består normalt af:
  • Fem trommer med skind: stortromme, lilletromme og tre tammer (høj sidetam, dyb sidetam og gulv tam). Tammerne kaldes også tam tammer eller tommer.
  • Tre bækkener af metal: hi-hat, crashbækken og ridebækken.
Crashbækken Ridebækken Høj sidetam Dyb sidetam Gulv tam Hi-hat Hi-hat med fod Stortromme Lilletromme

Stortrommen anslås af en pedal med højre fod, mens hi-hatten styres (åbnes og lukkes) af en pedal med venstre fod. De øvrige trommer og alle bækkener anslås med håndholdte slagredskaber.

Der findes fire forskellige typer slagredskaber. Valget af slagredskab har en betydelig indflydelse på trommesættets klang:
Trommestikker, Whiskers, Rods og Køller
Trommestikker

Whiskers

Rods

Køller

Trommestikker (også kaldet stikker) anvendes i det meste pop og rock. De er typisk lavet af træ og findes i varierende tykkelser og hårdheder. Trommestikker giver en markant og sprød klang.

Whiskers anvendes primært i jazz, blues og country. De består af en række tråde af metal (eller sjældnere nylon eller plastik), der er fæstnet sammen med et solidt håndtag. Whiskers giver en varm, blød og afdæmpet klang.

Rods minder på mange måder om trommestikker, men de giver en mindre voluminøs og mere afdæmpet klang. Rods bruges derfor især til akustiske optrædener og i øvesituationer, hvor omgivelserne ikke skal forstyrres. Deres konstruktion - en samling forbundne træpinde - har givet dem øgenavnet blomsterpinde.

Køller anvendes primært til bækkenhvirvler og til trommerytmer, der gør hyppig brug af trommesættets tre tammer. De er lavet af træ og har et garn- eller filthoved. Køller giver en blød og rund klang.

2. Placering i nodesystemet
Trommerne noteres i et enkelt nodesystem med en slagtøjsnøgle (også kaldet en trommenøgle). Slagtøjsnøglen findes i to forskellige, men i praksis identiske, udgaver:
De to typer trommenøgler
Hver tromme og hvert bækken har sin egen plads i nodesystemet. Der findes ingen standard for, hvor de forskellige trommer og bækkener noteres, men ofte benyttes følgende notation:
Trommernes og bækkenernes position i nodesystemet

Slag på skind (stortromme, lilletromme og tammer) noteres med almindeligt nodehoved, og slag på metal (bækkener og kantslag på lilletromme) noteres med krydsnodehoved. Nodehalsen vender nedad ved notation af trommer og opad ved notation af bækkener (undtagen hi-hat med fod).

3. Notation i stemmer
En trommerytme noteres i to stemmer, hvor bækkenerne udgør en stemme (med opadvendt nodehals), og trommerne udgør en anden stemme (med nedadvendt nodehals):
Eksempel på trommerytme

De to stemmer noteres fuldkomne, hvilket vil sige, at den sammenlagte sum af nodeværdier og pauser i hver stemme i hver takt er lig taktartens brøkmæssige værdi. I 4/4-takt indeholder hver stemme således noder og pauser med en samlet varighed på fire 4.-delsnoder.

Af læsemæssige hensyn bør brugen af bindebuer og pauser så vidt muligt undgås. Man anvender dog normalt ikke halvnoder i notationen - disse erstattes i stedet af en 4.-delsnode og en 4.-delspause. I eksemplet herover er der anvendt en 8.-delspause på 3-slaget i første takt, fordi en 4.-delsnode på 2og-slaget ville have gjort 3-slaget usynligt (jf. gruppering af noder i takten):
3-slaget i takten skal være synligt
Lytteøvelse Lytteøvelse 30
Lyt til følgende almindelige pop/rock-rytme, der er opbygget af hi-hat på 8.-delene, stortromme på 1- og 3-slaget og lilletromme på 2- og 4-slaget (backbeatet). De to første takter spilles to gange hver:
Eksempel på almindelig trommerytme

  1. Find et nodepapir frem eller print det ud her.
  2. Aflyt de ti variationer af trommerytmen herunder, og skriv dem på noder. Variationerne er oplistet efter sværhedsgrad. Alle variationer varer én takt. Du må gerne lytte til hver variation flere gange.
  3. Variationerne har samme opbygning som lydeksemplet herover, dvs. to takter med bækken, to takter med stortromme og til sidst fire takter med lilletromme (den komplette trommerytme). Du skal kun skrive den komplette trommerytme ned. I variationerne benyttes hi-hat, åben hi-hat, ridebækken, stortromme, lilletromme og kantslag på lilletromme.

    Variation 1:
    Variation 2:
    Variation 3:
    Variation 4:
    Variation 5:
    Variation 6:
    Variation 7:
    Variation 8:
    Variation 9:
    Variation 10:

Der findes løsninger til alle øvelser her.
Lytteøvelse Lytteøvelse 31
Musikstykker er sammensat af flere musikinstrumenter end blot trommer. Når man aflytter en trommerytme, skal man derfor kunne adskille trommesættet fra de øvrige musikinstrumenter på indspilningen. Særligt stortrommen er svær at adskille, fordi den klinger dybt og blander sig med bassen.

  1. Find et nodepapir frem eller print det ud her.
  2. Aflyt trommerytmerne i de fem musikstykker herunder, og skriv dem på noder. Musikstykkerne er oplistet efter sværhedsgrad. Trommerytmen varer én takt i musikstykke nr. 1, 2, 3 og 5 og to takter i musikstykke nr. 4. Du må gerne lytte til hvert musikstykke flere gange.
  3. Vælg et af de fem musikstykker ud, find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket, og nyd musikken!

    1) Michael Jackson: Billie Jean
    2) Operators: Cold Light
    3) Pete Yorn: Strange Condition
    4) Coldplay: Yellow
    5) Bruce Springsteen: Streets of Philadelphia
ERT øvelse ERT øvelse 29
Klap de tre trommerytmer herunder, mens du står oprejst:
  • Hi-hatten klappes med højre hånd på højre lår. Stortrommen trampes med højre fod i gulvet. Lilletrommen klappes med venstre hånd på venstre lår.
  • Klap første takt (hi-hat) i ring. Fortsæt derefter til takt 2 (hi-hat og stortromme) og så takt 3 (komplet rytme).
  • Hvis du har et trommesæt til rådighed, kan du efterfølgende prøve at spille rytmerne på trommesættet (med trommestikker).

    ERT trommerytme 1

    ERT trommerytme 2

    ERT trommerytme 3


4. Reduceret nodenotation
I praksis skriver man kun meget sjældent en trommestemme fuldt ud på noder. I stedet benytter man en form for reduceret nodenotation, som dels er mere letlæselig for trommeslageren, og dels giver trommeslageren mulighed for at variere sit spil efter behag.

Nodesystem og nøgle
Trommerne noteres i et enkelt nodesystem med en slagtøjsnøgle:
Slagtøjsnøgle

Trommesæt
Trommerne angives på partiturets første side, enten øverst til venstre på siden eller umiddelbart til venstre for første nodesystem (der indrykkes mod højre for at gøre plads til teksten). Sidstnævnte notationsmetode benyttes altid i partiturer med flere stemmer.

I rytmisk musik er der tradition for, at tekst i partituret skrives på engelsk. Almindeligt trommesæt angives derfor med teksten Drums (alternativt Drum Set eller Drum Kit). Udvidet trommesæt (afsnit 5) angives med udvidelsen i parentes, eksempelvis: Drums (with cowbell) eller Drums (with double bass pedal). Engelsk oversættelse af alle trommedele og slagredskaber findes her.

Karakter, tempo og slagredskab
Musikstykkets karakter og tempo angives i begyndelsen af noderne over nodesystemet. Karakteren angives med engelsk betegnelse. Tempoet angives med engelsk betegnelse eller oftere som et antal taktslag per minut. Slagredskabet angives med engelsk betegnelse under nodesystemet:
Angivelse af stilart og tempo Eksempler på andre karakterbetegnelser er Jazz Waltz, Funky Soul, Swing feel, Bright Latin, Bossa Nova og Straight Ballad. Karakter- og tempobetegnelsen kan eventuelt kombineres - eksempelvis Medium Swing, Lively Jazz Waltz, Fast Rock og Up-tempo Latin - men bør dog suppleres med en præcis angivelse af antal taktslag per minut.

Spilleanvisninger
Reduceret nodenotation er en kombination af mere eller mindre konkrete spilleanvisninger, og af skråstreger hvor man lader det være op til trommeslageren selv at udforme trommestemmen. Jo flere og jo mere præcise spilleanvisninger man noterer, jo bedre kan man kontrollere det klanglige resultat, men jo mindre kunstnerisk frihed giver man også trommeslageren. Det handler derfor om at finde en balancegang, hvor man noterer det nødvendige i forhold til at opnå det resultat, man ønsker, men hvor man samtidig giver plads til, at trommeslageren kan udfolde sig på egen hånd.

Der findes grundlæggende tre forskellige typer spilleanvisninger:

  • Pauser. Pauser angiver, at trommeslageren ikke skal spille:
    Tromme-spilleanvisning med pauser

  • Skråstreger. Skråstreger angiver, at trommeslageren selv skal udforme sin stemme. Stregerne kan eventuelt suppleres med en skriftlig spilleanvisning, der guider trommeslageren i retning af det ønskede klanglige resultat, eksempelvis snare on 2 and 4 (lilletromme på 2- og 4-slaget), 8th note ride (8.-dels ridebækken) eller snare cross-stick (lilletromme kantslag). Teksten ad lib. (ad libitum) eller freely lader udformningen være helt op til trommeslageren selv:
    Skriftlig spilleanvisning til trommer
    Skråstregerne - én for hvert taktslag - giver et visuelt overblik over hver takt. Ved ophold over flere taktslag (eksempelvis ved fermater), og ved indsatser mellem taktslagene (eksempelvis ved optakter), benyttes rytmenoder til angivelse af henholdsvis varighed og indsatstidspunkt:
    Rytmenoder i trommenotation

  • Noder. Noder angiver specifikke rytmer, trommeslageren skal spille. Notationspraksis er beskrevet i afsnit 2, 3 og 5. Som regel skriver man en grundrytme på en eller to takter og indikerer derefter med skråstreger og teksten sim. (similar), at grundrytmen skal gentages de efterfølgende takter:
    Trommenotation med noder
    Ved skift af grundrytme noteres grundrytmen blot på ny. For at undgå misforståelser og fejllæsninger bør man angive, om den noterede rytme gør brug af hi-hat eller ridebækken:
    Trommenotation: Skift af grunrytme
    Ved brug af sim. vil trommeslageren sjældent spille eksakte gentagelser, men variere gentagelserne efter behag (for at gøre rytmen mere levende). I tvivlstilfælde bør det angives, hvad der skal gentages - eksempelvis med teksten (previous bar) eller (previous two bars).

    En gentagelse af noderne i én takt kan alternativt angives med et bis-tegn:
    En takts bis-tegn
    En gentagelse af noderne i to takter kan angives med et dobbelt bis-tegn:
    Totakters bis-tegn

Fills
Fills noteres normalt ikke på noder, men angives under nodesystemet med teksten Fill, efterfulgt af en vandret linje der indikerer fillets varighed. Angivelsen kan suppleres med en indikation af, hvilke trommer eller bækkener der skal indgå i fillet:
Notation af tromme fils
Et fill, som trommeslageren spiller alene (uden akkompagnerende instrumenter i orkestret), angives med teksten Solo Fill.

Markeringer
Rytmiske markeringer i andre instrumenter, som trommeslageren skal spille med på, noteres med stiknoder umiddelbart over nodesystemet. Stiknoderne suppleres ofte med en angivelse af, hvilket instrument i orkestret, der spiller de pågældende markeringer:
Notation af tromme markeringer
Hvis de rytmiske markeringer kun spilles af trommerne, skrives (solo drums) over stiknoderne.

Dynamik og tempoforskydninger
Dynamik og tempoforskydninger angives under nodesystemet.

Soloer
Improviserede soloer angives med teksten Drum solo over nodesystemet. Soloens afslutning angives med teksten End solo. Nodesystemet skal være forsynet skråstreger - og eventuelt markeringer, dynamik og tempoforskydninger - under hele soloen.

Eksempel
Se følgende eksempel på et trommepartitur, og lyt til lydeksemplet imens. Bemærk kombinationen af pauser, skråstreger, noder, rytmenoder og markeringer: (She's the One)
Opstilling af trommepartitur

Lytteøvelse Lytteøvelse 32
  1. Lyt til et lydeksempel fra Maputo her (computergenereret lydeksempel):
  2. Lyt til lydeksemplet igen, og prøv samtidig at følge med i trommepartituret her:
  3. Find frem til det originale musikstykke på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket og nyd musikken!

5. Spilleteknikker
Oversigt over de mest almindelige spilleteknikker på trommer og deres notation på noder.

16.-delsrytmer
Hi-hat: Øvede trommesagere kan spille 16.-dele på hi-hatten ved brug af skiftevis højre og venstre hånd. Når lilletrommen skal anslås, flyttes den ene hånd fra hi-hatten til lilletrommen. Der opstår da en pause i hi-hatten (fordi en hånd normalt ikke kan spille to efterfølgende 16.-dele), men pausen noteres ikke i noderne:
Hi-hat i 16.-dele kan ikke spilles samtidigt med lilletromme

Stortromme: Det kræver en dygtig trommeslager at spille to successive 16.-dele på stortrommen. En længere serie af 16.-dele (tre eller flere) er kun mulig, hvis trommeslageren har to stortrommepedaler, eller hvis rytmen frembringes elektronisk (eksempelvis på et keyboard).

Udvidet trommesæt
Et trommesæt kan være udvidet med trommer og bækkener i mange forskellige størrelser og udformninger. Brugen heraf overlades normalt til trommeslageren selv, og disse noteres derfor sjældent på noder.

Et trommesæt kan også være udvidet med et eller flere percussioninstrumenter, eksempelvis træblok, koklokke, triangel og tamburin. Disse noteres med trekantet nodehoved på en tom plads i nodesystemet (med tydelig angivelse af, hvilket instrument der er tale om) eller angives alternativt med tekst over nodesystemet (eksempelvis cowbell on every beat).

Klanglængde
Trommer og hi-hat har en kort og konstant klanglængde, og nodeværdien er derfor uden betydning for klanglængden. Visuelt bør nodeværdierne dog afspejle klanglængden, og derfor anvender man sjældent halvnoder i notationen. Disse erstattes i stedet af en 4.-delsnode og en 4.-delspause.

Ridebækken og crashbækken har en klanglængde på op til flere sekunder. Hvis trommeslageren skal dæmpe klangen umiddelbart efter anslaget, angives det med en staccato-prik over noden:
Brug af staccato på crashbækken

Whiskers
I megen jazz anvendes en spilleteknik med whiskers, hvor venstrehånden gnider frem og tilbage på lilletrommen, samtidig med højrehånden spiller en swingende rytme på lilletrommen. Rytmen i højre hånd noteres med opadvendt nodehals, og den gnidende bevægelse i venstre hånd indikeres af vandrette bølgelinjer mellem noderne:
Notation af whiskers

Rytmen suppleres ofte (som herover) af hi-hat med fod på 2- og 4-slaget. Det er ikke muligt samtidig at spille hi-hat med hånden, idet begge hænder er i brug på lilletrommen.

Ghost notes
Ghost notes er slag, typisk på lilletrommen, som spilles med en meget lav volumen. Slagene ændrer ikke på rytmens overordnede karakter og betoningsforhold, men de giver rytmen mere dybde og fylde. Ghost notes noteres i parentes:
Notation af ghostnotes

Trommehvirvel
En trommehvirvel er en serie af meget hurtige slag på lilletrommen. De hurtige slag frembringer en særlig lyd, som kan bruges til at skabe spænding eller til at bygge en forventning op. Varigheden af trommehvirvlen er bestemt af nodeværdien.

Trommehvirvler noteres normalt som et tremolo, hvor der - afhængigt af nodeværdien - noteres mellem en og tre streger gennem nodehalsen (på helnoden over eller under noden):
Notation af trommehvirvel

Man kan også spille trommehvirvler på bækkenerne (bækkenhvirvler) og på tammerne. Disse noteres tilsvarende som et tremolo.

Rimshot
Et rimshot er et slag på lilletrommen, hvor trommestikken rammer kanten og skindet på trommen samtidig. Det frembringer en skarp lyd med mange overtoner. Rimshots noteres med firkantet nodehoved eller med gennemstreget, almindeligt nodehoved:
Notation af rimshot

For at tydeliggøre notationen bør man skrive rimshot over noden, første gang notationen forekommer.
I mindre bands spiller trommeslageren sjældent efter trommenoder, men efter et leadsheet. I orkestersammenhænge og andre sammenhænge, hvor der er behov for en eksakt eller relativt eksakt trommestemme, noteres trommerne på noder.


1. Trommesættet
Trommesættet findes i forskellige udformninger, men det består normalt af:
  • Fem trommer: stortromme, lilletromme og tre tammer (høj sidetam, dyb sidetam og gulv tam).
  • Tre bækkener af metal: hi-hat, crashbækken og ridebækken.
Crashbækken Ridebækken Høj sidetam Dyb sidetam Gulv tam Hi-hat Hi-hat med fod Stortromme Lilletromme

Stortrommen anslås af en pedal med højre fod, mens hi-hatten styres (åbnes og lukkes) af en pedal med venstre fod. De øvrige trommer og alle bækkener anslås med håndholdte slagredskaber.

Man anvender primært to forskellige typer slagredskaber: trommestikker og whiskers. Valget af slagredskab har en betydelig indflydelse på trommesættets klang:
Trommestikker, Whiskers, Rods og Køller
Trommestikker

Whiskers

Trommestikker (også kaldet stikker) anvendes i det meste pop og rock. De giver en markant og sprød klang. Whiskers anvendes primært i jazz, blues og country. De giver en varm, blød og afdæmpet klang.

2. Placering i nodesystemet
Trommerne noteres i et enkelt nodesystem med en slagtøjsnøgle:
Slagtøjsnøgle
Hver tromme og hvert bækken har sin egen plads i nodesystemet. Der findes ingen standard for, hvor de forskellige trommer og bækkener noteres, men ofte benyttes følgende notation:
Trommernes og bækkenernes position i nodesystemet

Slag på skind (stortromme, lilletromme og tammer) noteres med almindeligt nodehoved, og slag på metal (bækkener og kantslag på lilletromme) noteres med krydsnodehoved. Nodehalsen vender nedad ved notation af trommer og opad ved notation af bækkener (undtagen hi-hat med fod).

3. Notation i stemmer
En trommerytme noteres i to stemmer, hvor bækkenerne udgør en stemme (med opadvendt nodehals), og trommerne udgør en anden stemme (med nedadvendt nodehals):
Eksempel på trommerytme

De to stemmer noteres fuldkomne, hvilket vil sige, at den sammenlagte sum af nodeværdier og pauser i hver stemme i hver takt er lig taktartens brøkmæssige værdi. I 4/4-takt indeholder hver stemme således noder og pauser med en samlet varighed på fire 4.-delsnoder.

Trommer og hi-hat har en kort og konstant klanglængde, og nodeværdien er derfor uden betydning for klanglængden. Man anvender dog normalt ikke halvnoder i notationen (disse erstattes i stedet af en 4.-delsnode og en 4.-delspause).
Lytteøvelse Lytteøvelse 30
Lyt til følgende almindelige pop/rock-rytme, der er opbygget af hi-hat på 8.-delene, stortromme på 1- og 3-slaget og lilletromme på 2- og 4-slaget (backbeatet). De to første takter spilles to gange hver:
Eksempel på almindelig trommerytme

  1. Find et nodepapir frem eller print det ud her.
  2. Aflyt de ti variationer af trommerytmen herunder, og skriv dem på noder. Variationerne er oplistet efter sværhedsgrad. Alle variationer varer én takt. Du må gerne lytte til hver variation flere gange.
  3. Variationerne har samme opbygning som lydeksemplet herover, dvs. to takter med bækken, to takter med stortromme og til sidst fire takter med lilletromme (den komplette trommerytme). Du skal kun skrive den komplette trommerytme ned. I variationerne benyttes hi-hat, åben hi-hat, ridebækken, stortromme, lilletromme og kantslag på lilletromme.

    Variation 1:
    Variation 2:
    Variation 3:
    Variation 4:
    Variation 5:
    Variation 6:
    Variation 7:
    Variation 8:
    Variation 9:
    Variation 10:

Der findes løsninger til alle øvelser her.
Lytteøvelse Lytteøvelse 31
Musikstykker er sammensat af flere musikinstrumenter end blot trommer. Når man aflytter en trommerytme, skal man derfor kunne adskille trommesættet fra de øvrige musikinstrumenter på indspilningen. Særligt stortrommen er svær at adskille, fordi den klinger dybt og blander sig med bassen.

  1. Find et nodepapir frem eller print det ud her.
  2. Aflyt trommerytmerne i de fem musikstykker herunder, og skriv dem på noder. Musikstykkerne er oplistet efter sværhedsgrad. Trommerytmen varer én takt i musikstykke nr. 1, 2, 3 og 5 og to takter i musikstykke nr. 4. Du må gerne lytte til hvert musikstykke flere gange.
  3. Vælg et af de fem musikstykker ud, find frem til musikstykket på YouTube, Spotify, iTunes eller lignende, lyt til hele musikstykket, og nyd musikken!

    1) Michael Jackson: Billie Jean
    2) Operators: Cold Light
    3) Pete Yorn: Strange Condition
    4) Coldplay: Yellow
    5) Bruce Springsteen: Streets of Philadelphia
ERT øvelse ERT øvelse 29
Klap de tre trommerytmer herunder, mens du står oprejst:
  • Hi-hatten klappes med højre hånd på højre lår. Stortrommen trampes med højre fod i gulvet. Lilletrommen klappes med venstre hånd på venstre lår.
  • Klap første takt (hi-hat) i ring. Fortsæt derefter til takt 2 (hi-hat og stortromme) og så takt 3 (komplet rytme).
  • Hvis du har et trommesæt til rådighed, kan du efterfølgende prøve at spille rytmerne på trommesættet (med trommestikker).

    ERT trommerytme 1

    ERT trommerytme 2

    ERT trommerytme 3