En akkord er en samklang af tre eller flere forskellige toner. Tonerne skal ikke nødvendigvis spilles samtidigt - hvis blot de opleves som en helhed, kan de udgøre en akkord. I rytmisk musik noteres akkorder ofte med becifringer. Læs mere om becifringer her. Se også akkordopslaget.


1. Treklange
En treklang er en akkord bestående af tre forskellige toner. Den tone, akkorden opbygges ud fra og navngives efter, kaldes grundtonen. Der findes syv forskellige treklange:

Dur
En dur-akkord er sammensat af en stor terts og en lille terts. Akkordens tre toner benævnes henholdsvis grundtone, stor terts og kvint:
Dur-akkord

Dur-akkorder har en glad, afslappet og konsonant lyd. Man becifrer dur-akkorder med grundtonen (skrevet med stort bogstav, efterfulgt af et eventuelt kryds- eller b-fortegn). Bemærk at sænket H skrives Bb (og ikke Hb), og at H i engelsktalende lande skrives B.

Mol
En mol-akkord er sammensat af en lille terts og en stor terts. Akkordens tre toner benævnes henholdsvis grundtone, lille terts og kvint:
Mol-akkord

Mol-akkorder har en trist, afslappet og konsonant lyd. Man becifrer mol-akkorder med grundtonen efterfulgt af bogstavet 'm'. I engelsktalende lande bruges også endelserne 'min' og '-' (minus).

Af hensyn til læsbarheden er det vigtigt, at akkorder noteres med de rigtige intervalstørrelser. De fleste akkorder er tertsopbyggede, og så skal der være en terts imellem tonerne:
Korrekt notation af akkorder

Syng og spil Syng og spil 15
Identifikation af akkorder er en central del af hørelæren. Når man skal identificere forespillede akkorder, kan det være en hjælp, hvis man kan synge akkordernes toner udenad. Derved får man en fornemmelse for tonernes indbyrdes klang, og derved kan man nemmere adskille og identificere samtidigt klingende toner (ved at forsøge at synge tonerne enkeltvist henover samklangen).

Øv dig i at synge de enkelte treklange, før du begynder hver af de følgende interaktive hørelæreøvelser. Benyt følgende fremgangsmåde:
  1. Syng akkorderne nedefra og op og oppefra og ned med udgangspunkt i grundtonen a. Brug et musikinstrument til hjælp.
  2. Syng akkorderne nedefra og op med udgangspunkt i grundtonen a. Spil et a og syng resten af akkordtonerne udenad.
  3. Syng akkorderne oppefra og ned med udgangspunkt i toptonen a. Spil et a og syng resten af akkordtonerne udenad.

Syng på en stavelse (eksempelvis 'nå') eller med solmisation. Gentag øvelsen ved firklange (afsnit 3) og ved omvendinger (afsnit 2 og 4).
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 26
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 1-2
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 1-7
Tonegenkendelse » Klaver » Niveau 13-14
Hørelære » Akkorder » Niveau 1-3
Øvelsesprogram »
Lytteøvelse Lytteøvelse 36
Et musikstykke består som regel af en kombination af forskellige akkorder. En kort række af akkorder, der gentages, kaldes en akkordrundgang. En længere række af akkorder kaldes en akkordfølge.

Hvis man skal aflytte akkorderne til et musikstykke, skal man være i stand til at høre akkordskift. Lyt til de følgende fire lydeksempler. Lyt til lydeksemplerne igen, og prøv om du kan høre, hvor mange akkordskift der forekommer i hvert lydeksempel (tæl første akkord med som et akkordskift).

  1. Gnarls Barkley: Crazy:
  2. The Cranberries: Linger:
  3. Alanis Morissette: Thank U:
  4. OneRepublic: Love Runs Out:

Der findes løsninger til alle øvelser her.

Dim (formindsket akkord)
En dim-akkord (fra engelsk diminished chord) er sammensat af to små tertser. Akkordens tre toner benævnes henholdsvis grundtone, lille terts og formindsket kvint:
Dim-akkord

Dim-akkorder har en uklar, anspændt og dissonant lyd. Man becifrer dim-akkorder med grundtonen efterfulgt af '°' (cirkel) eller sjældnere 'dim' eller 'm(b5)'.

Aug (forstørret akkord)
En aug-akkord (fra engelsk augmented chord) er sammensat af to store tertser. Akkordens tre toner benævnes henholdsvis grundtone, stor terts og forstørret kvint:
Aug-akkord

Aug-akkorder har en åben, retningsløs og dissonant lyd. Man becifrer aug-akkorder med grundtonen efterfulgt af '+' (plus) eller sjældnere 'aug' eller '(#5)'.

Tonerne i en aug-akkord kan udgøre tre forskellige aug-akkorder, idet hver tone kan udgøre grundtonen i en ny akkord. Eksempelvis kan tonerne i C+ også udgøre E+ og G#+ (herunder Ab+ der er enharmonisk med G#+). Det er bastonen og den harmoniske sammenhæng, der afgør, hvordan akkorden tolkes.
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 27
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 3-6
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 8-11
Tonegenkendelse » Klaver » Niveau 15-17
Hørelære » Akkorder » Niveau 4-8
Øvelsesprogram »

b5
En b5-akkord er sammensat af en stor terts og en formindsket terts. Akkordens tre toner benævnes henholdsvis grundtone, stor terts og formindsket kvint:
b5-akkord

b5-akkorder har en klar, anspændt og dissonant lyd. Man becifrer b5-akkorder med grundtonen efterfulgt af '(b5)'.

Sus4 (forudholdsakkord)
En sus4-akkord (fra engelsk suspended chord) er sammensat af en kvart og en stor sekund. Akkordens tre toner benævnes henholdsvis grundtone, kvart og kvint:
Sus4-akkord

Sus4-akkorder har en åben, spændingsfyldt (kvarten stræber mod tertsen) og konsonant lyd. Man becifrer sus4-akkorder med grundtonen efterfulgt af 'sus4' eller sjældnere blot 'sus'.
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 28
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 7-11
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 12-16
Hørelære » Akkorder » Niveau 9-14
Øvelsesprogram »

Sus2 (forudholdsakkord)
En sus2-akkord (fra engelsk suspended chord) er sammensat af en stor sekund og en kvart. Akkordens tre toner benævnes henholdsvis grundtone, stor sekund og kvint:
Sus2-akkord

Sus2-akkorder har en åben, spændingsfyldt (sekunden stræber mod tertsen) og konsonant lyd. Man becifrer sus2-akkorder med grundtonen efterfulgt af 'sus2'.

En sus2-akkord består af de samme toner som en sus4-akkord (Csus2 = Gsus4). Det er bastonen og den harmoniske sammenhæng, der afgør, hvordan akkorden tolkes.
Skriftlig øvelse Skriftlig øvelse 28
Med udgangspunkt i en dur- og en mol-akkord kan de resterende fem treklange (dim, aug, b5, sus4 og sus2) anskues som variationer, der er dannet ved, at én af tonerne i akkorderne er hævet eller sænket en halvtone. Eksempelvis kan en sus4-akkord anskues som en dur-akkord, hvor tertsen er hævet en halvtone.

Hvordan kan akkorderne dim, aug, b5 og sus2 anskues?

2. Omvending af treklange
Den dybeste tone i en akkord kaldes for bastonen. Hvis bastonen er den samme som grundtonen, siger man, at akkorden er i grundstilling (og at akkorden er en grundakkord). Hvis bastonen er en anden akkordtone end grundtonen, siger man, at akkorden er vendt om.

Treklange findes i to forskellige omvendinger: i 1. omvending er tertsen bastone (og akkorden er en sekstakkord), og i 2. omvending er kvinten bastone (og akkorden er en kvartsekstakkord):
Omvending af akkorder

Ved sus-akkorder i 1. omvending er det ikke tertsen, men kvarten eller sekunden, der er bastone. Begreberne sekstakkord og kvartsekstakkord (der henviser til bastonens afstand til de øvrige akkordtoner) bruges kun i forbindelse med tertsopbyggede treklange.

I alle tilfælde, hvor grundtonen ikke er bastone, angives akkordens bastone sidst i becifringen med skråstreg og stort bogstav. Det gælder således både ved omvendinger og i tilfælde, hvor bastonen er en akkordfremmed tone:
Omvending af akkorder
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 29
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 12-15
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 17-20
Hørelære » Akkorder » Niveau 15-18
Øvelsesprogram »
Syng og spil Syng og spil 16
Syng en af følgende sange. Find derefter de steder, hvor melodien benytter sig af akkordbevægelse:
  • Phil Collins: I Wish It Would Rain Down (1889)
  • Sebastian: Vårvise (1987)
  • Kim Larsen: Masser af succes (1975)
  • Andrew Lloyd Webber: Close Every Door (1969)
  • H. E. Krøyer: Det er et yndigt land (1839)

3. Firklange
En firklang er en akkord bestående af fire forskellige toner. Firklange opstår ved, at en treklang udvides med én tone. Alle syv treklange kan udvides med en stor septim, en lille septim og en stor sekst, og der findes således 21 forskellige firklange. Det er dog primært de følgende syv firklange, der anvendes i praksis:

Maj
En maj-akkord er en dur-treklang med en stor septim. Akkordens fire toner benævnes henholdsvis grundtone, stor terts, kvint og stor septim:
Maj-akkord

Man becifrer maj-akkorder med grundtonen efterfulgt af 'Δ' eller sjældnere 'Δ7' eller 'maj7'.

Dur7 (dominantseptimakkord)
En dur7-akkord er en dur-treklang med en lille septim. Akkordens fire toner benævnes henholdsvis grundtone, stor terts, kvint og lille septim:
Dur7-akkord

Man becifrer dur7-akkorder med grundtonen efterfulgt af et 7-tal.
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 30
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 16-17
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 21-22
Tonegenkendelse » Klaver » Niveau 20-21
Hørelære » Akkorder » Niveau 19-21
Øvelsesprogram »

Mol7
En mol7-akkord er en mol-treklang med en lille septim. Akkordens fire toner benævnes henholdsvis grundtone, lille terts, kvint og lille septim:
Mol7-akkord

Man becifrer mol7-akkorder med grundtonen efterfulgt af 'm7'. I engelsktalende lande bruges også endelserne 'min7' og '-7'.

Dim7 (formindsket septimakkord)
En dim7-akkord er en dim-treklang med en formindsket septim. Akkordens fire toner benævnes henholdsvis grundtone, lille terts, formindsket kvint og formindsket septim:
Dim7-akkord

Man becifrer dim7-akkorder med grundtonen efterfulgt af '°7' eller sjældnere 'dim7'. Akkordens øverste tone er enharmonisk med en stor sekst, men tonen bør noteres som en formindsket septim (da akkorden betragtes som en septimakkord).

Tonerne i en dim7-akkord kan udgøre fire forskellige dim7-akkorder, idet hver tone kan udgøre grundtonen i en ny akkord. Eksempelvis kan tonerne i C°7 også udgøre Eb°7, Gb°7 og A°7 (herunder D#°7 og F#°7 der er enharmoniske med Eb°7 og Gb°7). Det er bastonen og den harmoniske sammenhæng, der afgør, hvordan akkorden tolkes.

Vær opmærksom på, at nogle becifrer dim7-firklangen uden et 7-tal (dim-treklangen becifres da med grundtonen efterfulgt af 'm(b5)'). Derfor er det ikke altid entydigt, om en cirkel angiver en treklang eller en firklang.
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 31
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 18-21
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 23-26
Tonegenkendelse » Klaver » Niveau 22-26
Hørelære » Akkorder » Niveau 22-26
Øvelsesprogram »

Ø (halvformindsket septimakkord)
En ø-akkord er en dim-treklang med en lille septim. Akkordens fire toner benævnes henholdsvis grundtone, lille terts, formindsket kvint og lille septim:
Ø-akkord

Man becifrer ø-akkorder med grundtonen efterfulgt af bogstavet 'ø' eller sjældnere 'mol7(b5)'.

7sus4
En 7sus4-akkord er en sus4-treklang med en lille septim. Akkordens fire toner benævnes henholdsvis grundtone, kvart, kvint og lille septim:
7sus4-akkord

Man becifrer 7sus4-akkorder med grundtonen efterfulgt af '7sus4' eller sjældnere blot '7sus'.
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 32
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 22-26
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 27-31
Hørelære » Akkorder » Niveau 27-32
Øvelsesprogram »

Dur6
En dur6-akkord er en dur-treklang med en stor sekst. Akkordens fire toner benævnes henholdsvis grundtone, stor terts, kvint og stor sekst:
Dur6-akkord

Man becifrer dur6-akkorder med grundtonen efterfulgt af et 6-tal.

En dur6-akkord består af de samme toner som en mol7-akkord (C6 = Am7). Det er bastonen og den harmoniske sammenhæng, der afgør, hvordan akkorden tolkes.

Oversigt over firklange
Oversigt over samtlige 21 mulige firklange (hvoraf en stor del kun benyttes sjældent). Oversigten tager udgangspunkt i de syv forskellige treklange (dur, mol, dim, aug, b5, sus4 og sus2) udvidet med henholdsvis en stor septim, en lille septim og en stor sekst:
Firklange med stor septim

Firklange med lille septim

Firklange med stor sekst

Quiz og spil Quiz og spil 4
Spil følgende spil (kræver minimum to spillere og en opråber):

4. Omvending af firklange
Den dybeste tone i en akkord kaldes for bastonen. Hvis bastonen er den samme som grundtonen, siger man, at akkorden er i grundstilling (og at akkorden er en grundakkord). Hvis bastonen er en anden akkordtone end grundtonen, siger man, at akkorden er vendt om.

Alle akkorder kan omvendes. Antallet af mulige omvendinger er lig antallet af akkordtoner udover grundtonen. Firklange findes således i tre forskellige omvendinger: i 1. omvending er tertsen bastone (og akkorden er en kvintsekstakkord), i 2. omvending er kvinten bastone (og akkorden er en tertskvartakkord), og i 3. omvending er septimen bastone (og akkorden er en sekundakkord):
Omvending af akkorder

Placeringen af akkordens andre toner har ingen indflydelse på omvendingen.

Ved sus-akkorder i 1. omvending er det ikke tertsen, men kvarten eller sekunden, der er bastone. Ved sekst-akkorder i 3. omvending er det ikke septimen, men seksten, der er bastone. Begreberne kvintsekstakkord, tertskvartakkord og sekundakkord (der henviser til bastonens afstand til de øvrige akkordtoner) bruges kun i forbindelse med tertsopbyggede firklange.
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 33
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 27-35
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 32-40
Hørelære » Akkorder » Niveau 33-40
Øvelsesprogram »

5. Udvidelser og alterationer
Du har tidligere lært, at man kan udvide en treklang med én tone og derved danne en firklang. Tilsvarende kan man udvide en treklang med to, tre eller fire toner og derved danne en femklang, seksklang eller syvklang. Akkorder med fem eller flere toner kaldes højtopbyggede akkorder.

Udvidelser
Det er muligt at udvide en hvilken som helst treklang med op til fire toner. Udvidelsen angives i becifringen med et tal eller symbol, umiddelbart efter akkordens tonekøn. De mulige udvidelser er:
Becifring Udvidelse
6 Stor sekst.
7 Lille septim. Gælder dog ikke C som er en dim-akkord med formindsket septim.
Δ Stor septim.
9 Stor none. Lille septim er underforstået, dvs. også med i akkorden.
11 Undecim. Stor none og lille septim er underforstået.
13 Stor tredecim. Undecim, stor none og lille septim er underforstået.

Med udgangspunkt i en C-dur-akkord ser udvidelserne sådan ud på noder:
Eksempel på udvidelser.

Bemærk at der ved udvidelserne 9, 11 og 13 er flere underforståede toner, og at den underforståede septim er lille. Hvis septimen skal være stor, angives udvidelserne som maj-akkorder: Δ9, Δ11 og Δ13 (udtales maj9, maj11 og maj13).

I praksis udelader man ofte en eller flere toner fra højtopbyggede akkorder, blandt andet for at undgå en mudret klang. Læs mere om realisering af akkorder her.

Alterationer
Det er muligt at alterere en eller flere toner i en akkord, hvilket vil sige at hæve eller sænke tonerne med en halvtone. Alterationer angives i becifringen med fortegn og tal i parentes, umiddelbart efter en eventuel udvidelse. De mulige alterationer er:
Becifring Alteration
(b5) Sænket kvint = formindsket kvint.
(#5) Hævet kvint = forstørret kvint.
(b6) Sænket stor sekst = lille sekst.
(b9) Sænket stor none = lille none.
(#9) Hævet stor none = forstørret none.
(#11) Hævet undecim = forstørret undecim.
(b13) Sænket stor tredecim = lille tredecim.

Dim-, aug- og b5-akkorder er eksempler på altererede akkorder, idet akkorderne er dannet ved, at kvinten i en dur- eller mol-treklang er altereret. Eksempler på almindelige altererede akkorder er:
Eksempel på alterationer.

Alterationer adskiller sig fra udvidelser ved, at der ikke ved alterationer er nogle underforståede toner. Eventuelle udvidelser skal derfor altid angives i becifringen.

Alterationerne (#6), (b7), (#7), (b11) og (#13) benyttes aldrig, da de er identiske med henholdsvis lille septim, stor sekst, stor septim, stor terts og lille septim. Alterationen (#9), der er identisk med lille terts, benyttes i tilfælde, hvor en akkord indeholder både stor og lille terts.

6. Andre akkorder
Der findes en række andre akkordtyper, som benyttes med jævne mellemrum. De er:

Add-akkorder
En add-akkord er en akkord med en tilføjet tone. Der findes tre tilføjelser: add9, add4 og add6, som angiver, at henholdsivs stor sekund, kvart og stor sekst skal tilføjes akkorden:
Add-akkorder

De tre tilføjelser kan eventuelt angives henholdsvis add2, add11 og add13.

Tilføjelser adskiller sig fra udvidelser ved, at der ikke ved tilføjelser er nogle underforståede toner. Eventuelle udvidelser skal derfor altid angives i becifringen.

Omit-akkorder
En omit-akkord er en akkord med en udeladt tone. Der findes fem udeladelser: omit3, omit5, omit7, omit9 og omit11, som angiver, at henholdsvis terts, kvint, septim, none og undecim skal udelades fra akkorden:
Omit-akkorder

Selvom man i praksis ofte udelader en eller flere toner fra en akkord, har det normalt ingen indflydelse på becifringen. Betegnelsen omit anvendes derfor kun sjældent.

Power-akkorder
En power-akkord er en akkord bestående af blot to toner: grundtone og kvint. Power-akkorder har ingen terts og er dermed uden tonekøn:
Power-akkorder

Man becifrer power-akkorder med grundtonen efterfulgt af et 5-tal.

Power-akkorder anvendes især i rockmusik, hvor de almindeligvis spilles på de dybeste strenge på en forvrænget guitar (som regel med grundtonen fordoblet over kvinten).

Cluster-akkorder
En cluster-akkord er en akkord bestående af mindst tre toner i sekundafstand. Cluster-akkorder kan være skrevet fuldt ud på noder, eller de kan være noteret med top- og bundtone, hvor alle mellemliggende skalatoner (så vidt muligt) skal spilles:
Cluster-akkorder

Hvis en cluster-akkord er skrevet ud på noder, kan man i nogle tilfælde angive en becifring.

På klaver kan man spille nogle cluster-akkorder ved at trykke tangenterne ned med håndfladen eller underarmen.

7. Beliggenhed
En akkord kan være i tæt beliggenhed eller spredt beliggenhed.

I tæt beliggenhed er akkordtonerne placeret tættest muligt på hinanden. Der forekommer ingen mellemrum mellem tonerne, hvor der kan indskydes ekstra akkordtoner. Bastonen må dog gerne være placeret adskilt fra de andre toner.

I spredt beliggenhed er akkordtonerne placeret adskilt fra hinanden. Der forekommer mellemrum mellem to eller flere toner, hvor der kan indskydes ekstra akkordtoner:
Akkordbeliggenhed

Hvis en akkord er i tæt beliggenhed og i grundstilling, siger man, at akkorden er i grundform.

8. Stilling
En akkords stilling angiver, hvilken tone der er placeret øverst i akkorden (grundstilling undtaget). I tertsstilling er tertsen placeret øverst, i kvintstilling er kvinten placeret øverst, og i oktavstilling er grundtonen placeret øverst. De tre stillinger kan eventuelt angives med tallene 3, 5 og 8:
Akkordstilling

Placeringen af akkordens andre toner har ingen indflydelse på akkordstillingen. Andre stillinger - eksempelvis septimstilling (7) og nonestilling (9) - er mulige, men de benyttes sjældent.

Man taler primært om akkordstillinger i forbindelse med analyse og arrangering af musik. I becifringsnotation angives akkordstillingen aldrig.

9. Genkendelse
I den virkelige verden er tonerne i en akkord sjældent noteret lodret over hinanden og i tæt beliggenhed, som de er det i ovenstående nodeeksempler og i de interaktive øvelser.

Tonerne i en akkord kan være spredt over flere forskellige oktaver, tonerne kan være brudt, nogle af tonerne kan være udeladt (typisk kvinten), tonerne kan være fordoblet, og akkordens bastone kan være en anden end grundtonen:
Tæt-, spredt- og brudt beliggenhed af becifring.

Hvis man skal genkende en akkord noteret på noder, skal man derfor ofte sammenholde et større antal toner. Genkendelsen er nemmest, hvis man opskriver tonerne lodret over hinanden, i tæt beliggenhed med bastonen nederst. Tonerne opskrives en ad gangen, efterhånden som de indtræder i noden, og eventuelle fordoblinger udelades. Ved løbende at sammenholde tonerne kan man udlede akkorden. Hvis bastonen ændrer sig, eller hvis der indtræder en tone, der ikke passer ind i akkorden, er det ofte en indikation på et akkordskift.

I nogle tilfælde kan en akkord tolkes på flere forskellige måder; eksempelvis består Am7 af de samme toner som C6. Det er da bastonen og den harmoniske sammenhæng, der afgør, hvordan akkorden tolkes. Hvis bastonen er et c, vil man normalt tolke akkorden som C6 - med mindre den harmoniske sammenhæng peger mod Am, i hvilket tilfælde Am7/C vil være en bedre tolkning.
Skriftlig øvelse Skriftlig øvelse 29
I denne øvelse skal du skrive becifringer til brudte akkorder i spredt beliggenhed.
Der findes løsninger til alle øvelser her.
Skriftlig øvelse Skriftlig øvelse 30
I denne øvelse skal du skrive becifringer til akkorder i et partitur til messingkvintet.
En akkord er en samklang af tre eller flere forskellige toner. Tonerne skal ikke nødvendigvis spilles samtidigt - hvis blot de opleves som en helhed, kan de udgøre en akkord. I rytmisk musik noteres akkorder ofte med becifringer. Læs mere om becifringer her. Se også akkordopslaget.


1. Treklange
En treklang er en akkord bestående af tre forskellige toner. Den tone, akkorden opbygges ud fra og navngives efter, kaldes grundtonen. Der findes syv forskellige treklange:

Dur
En dur-akkord er sammensat af en stor terts og en lille terts. Akkordens tre toner benævnes henholdsvis grundtone, stor terts og kvint:
Dur-akkord

Dur-akkorder har en glad, afslappet og konsonant lyd. Man becifrer dur-akkorder med grundtonen (skrevet med stort bogstav, efterfulgt af et eventuelt kryds- eller b-fortegn). Bemærk at sænket H skrives Bb (og ikke Hb), og at H i engelsktalende lande skrives B.

Mol
En mol-akkord er sammensat af en lille terts og en stor terts. Akkordens tre toner benævnes henholdsvis grundtone, lille terts og kvint:
Mol-akkord

Mol-akkorder har en trist, afslappet og konsonant lyd. Man becifrer mol-akkorder med grundtonen efterfulgt af bogstavet 'm'.

Af hensyn til læsbarheden er det vigtigt, at akkorder noteres med de rigtige intervalstørrelser. De fleste akkorder er tertsopbyggede, og så skal der være en terts imellem tonerne:
Korrekt notation af akkorder

Syng og spil Syng og spil 15
Identifikation af akkorder er en central del af hørelæren. Når man skal identificere forespillede akkorder, kan det være en hjælp, hvis man kan synge akkordernes toner udenad. Derved får man en fornemmelse for tonernes indbyrdes klang, og derved kan man nemmere adskille og identificere samtidigt klingende toner (ved at forsøge at synge tonerne enkeltvist henover samklangen).

Øv dig i at synge de enkelte treklange, før du begynder hver af de følgende interaktive hørelæreøvelser. Benyt følgende fremgangsmåde:
  1. Syng akkorderne nedefra og op og oppefra og ned med udgangspunkt i grundtonen a. Brug et musikinstrument til hjælp.
  2. Syng akkorderne nedefra og op med udgangspunkt i grundtonen a. Spil et a og syng resten af akkordtonerne udenad.
  3. Syng akkorderne oppefra og ned med udgangspunkt i toptonen a. Spil et a og syng resten af akkordtonerne udenad.

Syng på en stavelse (eksempelvis 'nå') eller med solmisation. Gentag øvelsen ved firklange (afsnit 3) og ved omvendinger (afsnit 2 og 4).
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 26
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 1-2
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 1-7
Tonegenkendelse » Klaver » Niveau 13-14
Hørelære » Akkorder » Niveau 1-3
Øvelsesprogram »
Lytteøvelse Lytteøvelse 36
Et musikstykke består som regel af en kombination af forskellige akkorder. En kort række af akkorder, der gentages, kaldes en akkordrundgang. En længere række af akkorder kaldes en akkordfølge.

Hvis man skal aflytte akkorderne til et musikstykke, skal man være i stand til at høre akkordskift. Lyt til de følgende fire lydeksempler. Lyt til lydeksemplerne igen, og prøv om du kan høre, hvor mange akkordskift der forekommer i hvert lydeksempel (tæl første akkord med som et akkordskift).

  1. Gnarls Barkley: Crazy:
  2. The Cranberries: Linger:
  3. Alanis Morissette: Thank U:
  4. OneRepublic: Love Runs Out:

Der findes løsninger til alle øvelser her.

Dim (formindsket akkord)
En dim-akkord er sammensat af to små tertser. Akkordens tre toner benævnes henholdsvis grundtone, lille terts og formindsket kvint:
Dim-akkord

Dim-akkorder har en uklar, anspændt og dissonant lyd. Man becifrer dim-akkorder med grundtonen efterfulgt af '°' (cirkel).

Aug (forstørret akkord)
En aug-akkord er sammensat af to store tertser. Akkordens tre toner benævnes henholdsvis grundtone, stor terts og forstørret kvint:
Aug-akkord

Aug-akkorder har en åben, retningsløs og dissonant lyd. Man becifrer aug-akkorder med grundtonen efterfulgt af '+' (plus).
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 27
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 3-6
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 8-11
Tonegenkendelse » Klaver » Niveau 15-17
Hørelære » Akkorder » Niveau 4-8
Øvelsesprogram »

b5
En b5-akkord er sammensat af en stor terts og en formindsket terts. Akkordens tre toner benævnes henholdsvis grundtone, stor terts og formindsket kvint:
b5-akkord

b5-akkorder har en klar, anspændt og dissonant lyd. Man becifrer b5-akkorder med grundtonen efterfulgt af '(b5)'.

Sus4
En sus4-akkord er sammensat af en kvart og en stor sekund. Akkordens tre toner benævnes henholdsvis grundtone, kvart og kvint:
Sus4-akkord

Sus4-akkorder har en åben, spændingsfyldt (kvarten stræber mod tertsen) og konsonant lyd. Man becifrer sus4-akkorder med grundtonen efterfulgt af 'sus4'.
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 28
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 7-11
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 12-16
Hørelære » Akkorder » Niveau 9-14
Øvelsesprogram »

Sus2
En sus2-akkord er sammensat af en stor sekund og en kvart. Akkordens tre toner benævnes henholdsvis grundtone, stor sekund og kvint:
Sus2-akkord

Sus2-akkorder har en åben, spændingsfyldt (sekunden stræber mod tertsen) og konsonant lyd. Man becifrer sus2-akkorder med grundtonen efterfulgt af 'sus2'.
Skriftlig øvelse Skriftlig øvelse 28
Med udgangspunkt i en dur- og en mol-akkord kan de resterende fem treklange (dim, aug, b5, sus4 og sus2) anskues som variationer, der er dannet ved, at én af tonerne i akkorderne er hævet eller sænket en halvtone. Eksempelvis kan en sus4-akkord anskues som en dur-akkord, hvor tertsen er hævet en halvtone.

Hvordan kan akkorderne dim, aug, b5 og sus2 anskues?

2. Omvending af treklange
Den dybeste tone i en akkord kaldes for bastonen. Hvis bastonen er den samme som grundtonen, siger man, at akkorden er i grundstilling (og at akkorden er en grundakkord). Hvis bastonen er en anden akkordtone end grundtonen, siger man, at akkorden er vendt om.

Treklange findes i to forskellige omvendinger: i 1. omvending er tertsen bastone, og i 2. omvending er kvinten bastone:
Omvending af akkorder

Ved sus-akkorder i 1. omvending er det ikke tertsen, men kvarten eller sekunden, der er bastone.

I alle tilfælde, hvor grundtonen ikke er bastone, angives akkordens bastone sidst i becifringen med skråstreg og stort bogstav. Det gælder således både ved omvendinger og i tilfælde, hvor bastonen er en akkordfremmed tone:
Omvending af akkorder
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 29
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 12-15
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 17-20
Hørelære » Akkorder » Niveau 15-18
Øvelsesprogram »
Syng og spil Syng og spil 16
Syng en af følgende sange. Find derefter de steder, hvor melodien benytter sig af akkordbevægelse:
  • Phil Collins: I Wish It Would Rain Down (1889)
  • Sebastian: Vårvise (1987)
  • Kim Larsen: Masser af succes (1975)
  • Andrew Lloyd Webber: Close Every Door (1969)
  • H. E. Krøyer: Det er et yndigt land (1839)

3. Firklange
En firklang er en akkord bestående af fire forskellige toner. Firklange opstår ved, at en treklang udvides med én tone. Alle syv treklange kan udvides med en stor septim, en lille septim og en stor sekst, og der findes således 21 forskellige firklange. Det er dog primært de følgende syv firklange, der anvendes i praksis:

Maj
En maj-akkord er en dur-treklang med en stor septim. Akkordens fire toner benævnes henholdsvis grundtone, stor terts, kvint og stor septim:
Maj-akkord

Man becifrer maj-akkorder med grundtonen efterfulgt af 'Δ'.

Dur7
En dur7-akkord er en dur-treklang med en lille septim. Akkordens fire toner benævnes henholdsvis grundtone, stor terts, kvint og lille septim:
Dur7-akkord

Man becifrer dur7-akkorder med grundtonen efterfulgt af et 7-tal.
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 30
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 16-17
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 21-22
Tonegenkendelse » Klaver » Niveau 20-21
Hørelære » Akkorder » Niveau 19-21
Øvelsesprogram »

Mol7
En mol7-akkord er en mol-treklang med en lille septim. Akkordens fire toner benævnes henholdsvis grundtone, lille terts, kvint og lille septim:
Mol7-akkord

Man becifrer mol7-akkorder med grundtonen efterfulgt af 'm7'.

Dim7
En dim7-akkord er en dim-treklang med en formindsket septim. Akkordens fire toner benævnes henholdsvis grundtone, lille terts, formindsket kvint og formindsket septim:
Dim7-akkord

Man becifrer dim7-akkorder med grundtonen efterfulgt af '°7' eller sjældnere 'dim7'. Akkordens øverste tone er identisk med en stor sekst, men tonen bør noteres som en formindsket septim.
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 31
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 18-21
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 23-26
Tonegenkendelse » Klaver » Niveau 22-26
Hørelære » Akkorder » Niveau 22-26
Øvelsesprogram »

Ø
En ø-akkord er en dim-treklang med en lille septim. Akkordens fire toner benævnes henholdsvis grundtone, lille terts, formindsket kvint og lille septim:
Ø-akkord

Man becifrer ø-akkorder med grundtonen efterfulgt af bogstavet 'ø'.

7sus4
En 7sus4-akkord er en sus4-treklang med en lille septim. Akkordens fire toner benævnes henholdsvis grundtone, kvart, kvint og lille septim:
7sus4-akkord

Man becifrer 7sus4-akkorder med grundtonen efterfulgt af '7sus4'.
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 32
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 22-26
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 27-31
Hørelære » Akkorder » Niveau 27-32
Øvelsesprogram »

Dur6
En dur6-akkord er en dur-treklang med en stor sekst. Akkordens fire toner benævnes henholdsvis grundtone, stor terts, kvint og stor sekst:
Dur6-akkord

Man becifrer dur6-akkorder med grundtonen efterfulgt af et 6-tal.
Quiz og spil Quiz og spil 4
Spil følgende spil (kræver minimum to spillere og en opråber):

4. Omvending af firklange
Den dybeste tone i en akkord kaldes for bastonen. Hvis bastonen er den samme som grundtonen, siger man, at akkorden er i grundstilling (og at akkorden er en grundakkord). Hvis bastonen er en anden akkordtone end grundtonen, siger man, at akkorden er vendt om.

Alle akkorder kan omvendes. Antallet af mulige omvendinger er lig antallet af akkordtoner udover grundtonen. Firklange findes således i tre forskellige omvendinger: i 1. omvending er tertsen bastone, i 2. omvending er kvinten bastone, og i 3. omvending er septimen bastone:
Omvending af akkorder

Placeringen af akkordens andre toner har ingen indflydelse på omvendingen. Ved sus-akkorder i 1. omvending er det ikke tertsen, men kvarten eller sekunden, der er bastone. Ved sekst-akkorder i 3. omvending er det ikke septimen, men seksten, der er bastone.
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse 33
Nodelæsning » Akkorder » Niveau 27-35
Nodeskrivning » Akkorder » Niveau 32-40
Hørelære » Akkorder » Niveau 33-40
Øvelsesprogram »

5. Beliggenhed
En akkord kan være i tæt beliggenhed eller spredt beliggenhed.

I tæt beliggenhed er akkordtonerne placeret tættest muligt på hinanden. Der forekommer ingen mellemrum mellem tonerne, hvor der kan indskydes ekstra akkordtoner. Bastonen må dog gerne være placeret adskilt fra de andre toner.

I spredt beliggenhed er akkordtonerne placeret adskilt fra hinanden. Der forekommer mellemrum mellem to eller flere toner, hvor der kan indskydes ekstra akkordtoner:
Akkordbeliggenhed

Hvis en akkord er i tæt beliggenhed og i grundstilling, siger man, at akkorden er i grundform.

6. Genkendelse
I den virkelige verden er tonerne i en akkord sjældent noteret lodret over hinanden og i tæt beliggenhed, som de er det i ovenstående nodeeksempler og i de interaktive øvelser.

Tonerne i en akkord kan være spredt over flere forskellige oktaver, tonerne kan være brudt, nogle af tonerne kan være udeladt (typisk kvinten), tonerne kan være fordoblet, og akkordens bastone kan være en anden end grundtonen:
Tæt-, spredt- og brudt beliggenhed af becifring.

Hvis man skal genkende en akkord noteret på noder, skal man derfor ofte sammenholde et større antal toner. Genkendelsen er nemmest, hvis man opskriver tonerne lodret over hinanden, i tæt beliggenhed med bastonen nederst. Tonerne opskrives en ad gangen, efterhånden som de indtræder i noden, og eventuelle fordoblinger udelades. Ved løbende at sammenholde tonerne kan man udlede akkorden. Hvis bastonen ændrer sig, eller hvis der indtræder en tone, der ikke passer ind i akkorden, er det ofte en indikation på et akkordskift.

I nogle tilfælde kan en akkord tolkes på flere forskellige måder; eksempelvis består Am7 af de samme toner som C6. Det er da bastonen og den harmoniske sammenhæng, der afgør, hvordan akkorden tolkes. Hvis bastonen er et c, vil man normalt tolke akkorden som C6 - med mindre den harmoniske sammenhæng peger mod Am, i hvilket tilfælde Am7/C vil være en bedre tolkning.
Skriftlig øvelse Skriftlig øvelse 29
I denne øvelse skal du skrive becifringer til brudte akkorder i spredt beliggenhed.
Der findes løsninger til alle øvelser her.
Skriftlig øvelse Skriftlig øvelse 30
I denne øvelse skal du skrive becifringer til akkorder i et partitur til messingkvintet.