På andet år (hf) skal du udarbejde en større skriftlig opgave (SSO) i løbet af en uge i fjerde semester. Opgaven udarbejdes i et eller to fag, er individuel og har et omfang på 10-15 sider. På denne side kan du finde hjælp og vejledning til den større skriftlige opgave i forbindelse med musikfaget.
Indhold
1. Formål
I den større skriftlige opgave arbejder du selvstændigt med at fordybe dig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, f.eks. i relation til virkelighedsnære problemstillinger inden for et professionsområde.
Den større skriftlige opgave styrker din faglige fordybelse gennem dit selvstændige arbejde med at udvælge, inddrage og anvende relevant fagligt materiale samt foretage en kritisk vurdering af det anvendte materiale på et fagligt grundlag, ligesom arbejdet med at bearbejde, sammenfatte, diskutere og formidle resultatet af undersøgelsen af den faglige problemstilling styrker studiekompetencen.
Den større skriftlige opgave støtter almendannelsen gennem anvendelsen af kundskaber, viden og færdigheder opnået gennem arbejdet med uddannelsens fagrække i forhold til en konkret problemstilling. Den større skriftlige opgave bidrager desuden med at give dig en bevidsthed om traditioner for erkendelse og viden som forberedelse på at kunne foretage et selvstændigt uddannelses- og karrierevalg.
2. Forløb
Valg af emne og fagkombination
- Kortlægning af interesseområder
- Indkredsning af emne
- Valg af fag eller fagkombination
- Tildeling af vejledere
- Valg af emne
- Vejledning
Materialeindsamling
- Indsamling af kildemateriale
- Arbejde med kildemateriale (overblik, læsning og notetagning)
Skrivefase
- Udlevering af opgaveformulering
- Skrivedage (en uge, fem skoledage)
Aflevering og bedømmelse
- Aflevering af opgave
- Bedømmelse af opgave (foretaget af vejledere og censor)
- Tildeling og offentliggørelse af karakter
3. Emnevalg
Emneområde
Find ud af, hvad der interesserer dig, og hvad du gerne vil beskæftige dig dybtgående med. Indkreds dig derefter på et emneområde, og vælg så et fag eller en fagkombination. Vær sikker på, at du kan inddrage en musikfaglig, herunder musikanalytisk, vinkel, hvis du inddrager musikfaget. Musikfaget undersøger musik og musikalsk udvikling, og hvis ikke dit emne kan imødekomme det, er musikfaget måske ikke det bedste valg.
Opgaven udarbejdes inden for et eller to fag. Skrives opgaven i ét fag, skal du enten følge undervisningen eller have aflagt prøve i faget på mindst B-niveau. Skrives opgaven i to fag, skal du følge eller have aflagt prøve i fagene, hvoraf mindst ét skal være på mindst B-niveau. Du skal udarbejde opgaven på det højeste faglige niveau, du har eller har fulgt i fagene.
Valg af emne
Afgræns dit emneområde, så det er realistisk, at du kan nå at behandle emnet inden for den tid, du har til rådighed. Hvis dit emne er for bredt, kan du risikere, at opgaven bliver meget overfladisk, og hvis emnet for smalt, kan du risikere, at du får svært ved at skrive det påkrævede antal sider. Diskuter din emneafgrænsning med dine vejledere. Det er dit ansvar at vælge et fag eller en fagkombination og et afgrænset emneområde, og det er dine vejlederes ansvar efterfølgende at udarbejde en opgaveformulering til dig.
Det er vigtigt, at der findes kildemateriale til det emne, du vil skrive om. Uden kildemateriale er det umuligt at skrive en god opgave, og du får ikke pluspoint for at vælge et emne, der ikke er skrevet om tidligere. Undersøg, om der nok relevant og tilgængeligt materiale om emnet, og overvej, hvad kan du med rimelighed nå at sætte dig ind i.
Du har ikke krav på at kunne skrive om hvad som helst. Bliver dit valgte emneområde ikke understøttet af det eller de valgte fag, eller vurderer dine vejledere, at de faglige mål med den større skriftlig opgave ikke vil kunne opfyldes, må du vælge at skrive i en anden fagkombination eller vælge et andet emneområde.
Vejledere
Hvis du er i tvivl om noget, hvad enten det vedrører valget af emne, dit kildemateriale eller noget helt andet, så brug dine vejledere. Det er derfor du har dem, og de kan for det meste svare på dine spørgsmål. Brug dine vejledere tidligt i processen, så du ikke spilder unødvendig tid på en problemstilling, dine vejledere nemt kan hjælpe dig videre med.
Hvis du kun skriver opgaven i ét fag, tildeles du kun én vejleder.
4. Materialeindsamling
Materialetyper
Kildematerialer er alle de materialer, der danner udgangspunkt for, og fungerer som vidnesbyrd for, din undersøgelse. Det kan eksempelvis være bøger, artikler, interviews, spørgeskemaer, filmklip, lydklip og noder.
Indsamling
Find dit kildemateriale så tidligt som muligt. Læs kildematerialet, tag noter, og find ud af, om der står det i materialet, du havde forventet. Overvej, om materialet dækker dit emne godt nok, eller om du har behov for yderligere kildemateriale. Vælg dit kildemateriale med omhu - det er let at finde meget materiale, og det er svært at begrænse det.
I mange tilfælde vil du få udleveret kildemateriale sammen med din opgaveformulering - det kan være lydfiler, noder og kortere tekster - med du er som udgangspunkt selv ansvarlig for at indsamle det kildemateriale, du skal bruge i forbindelse med din opgave.
Dine vejledere kan i nogle tilfælde hjælpe dig med idéer til emner, titler eller forfattere, og vejlederne kan i nogle tilfælde også hjælpe dig med at vurdere relevansen af dit kildemateriale.
Indsamlingsmetoder
På bibliotek.dk kan du se, hvad der findes på alle danske offentlige biblioteker. Du kan bestille materialet hjem og afhente det på dit lokale bibliotek. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et materiale er relevant for din opgave, kan du - inden du bestiller det hjem - ofte finde uddybende information om materialet ved at foretage en internetsøgning efter materialetitlen.
Fysiske bøger og artikler udgør ofte en meget vigtig del af dit kildemateriale, men du skal naturligvis også bruge internettet som en kilde til information. Udvid din søgning ved at søge efter både danske og udenlandske kilder, og brug Googles avancerede søgefunktion til at optimere din informationssøgning.
Specifikke musikstykker og noder, du skal inddrage i din opgave, vil du normalt få udleveret sammen med din opgaveformulering. Du kan dog blive bedt om at inddrage et eller flere valgfrie musikstykker i opgaven, og du skal da selv fremskaffe lydfiler og eventuelt noder. De fleste lydfiler kan findes på YouTube, Spotify og iTunes. Mange klassiske noder er tilgængelige på imslp.org. Rytmiske noder kan findes på stepnote.dk, sheetmusicdirect.com, sheetmusicplus.com, på biblioteket eller ved en internetsøgning efter materialetitlen og teksten "sheet music".
Kildekritik
Du skal sikre dig, at dit kildemateriale er relevant for din problemstilling, og at det indeholder fagligt korrekte informationer - især ved brug af kildemateriale fra internettet. Følgende spørgsmål kan hjælpe dig med at bedømme og vurdere dine kilder:
- Afsender. Hvem er afsenderen? Er afsenderen en troværdig kilde med faglig ekspertise?
- Indhold. Er materialet relevant for din opgave? Hvad siger materialet om din problemstilling? Er materialet objektivt? Er materialet aktuelt og opdateret?
- Modtager. Hvem er materialets målgruppe? Hvad er hensigten med materialet (at undervise, informere, overbevise, underholde)?
- Troværdighed. Er materialet troværdigt? Kan du stole på indholdet?
Wikipedia
Mange lærere er skeptiske over for brugen af Wikipedia som en troværdig kilde, og derfor bør du ikke bruge Wikipedia som en direkte kilde i din opgave. Ofte kan artiklerne på Wikipedia dog give dig et godt overblik over dit emne, og mange af artiklerne indeholder desuden henvisninger til litteratur og andet, der kan være relevant for din opgave.
Du kan derfor med fordel bruge Wikipedia til at danne dig et overblik over emnet, til materialesøgning og til at dobbelttjekke informationer. I mange tilfælde får du mest ud af at læse de engelsksprogede artikler, idet de som regel er mere omfattende og uddybende end de tilsvarende danske artikler.
5. Opgaveformulering
Dine vejledere udarbejder en opgaveformulering til dig på baggrund af dit emnevalg. Det er vigtigt, at du læser opgaveformuleringen omhyggeligt, og at du forstår opgaveformuleringen korrekt, så du er sikker på, hvilke spørgsmål din opgave skal besvare.
Som regel består opgaveformuleringen af tre taksonomiske niveauer:
- Redegør. Du skal redegøre (gengive, sammenfatte, karakterisere, beskrive, forklare) de vigtigste punkter inden for et givent emne.
- Analysér. Du skal analysere (undersøge, sammenligne, fortolke) et givent materiale, typisk et eller flere musikstykker.
- Vurder. Du skal vurdere (diskutere, perspektivere, kommentere, fortolke) et bestemt forhold.
Du vil ofte (mere eller mindre direkte) blive bedt om at analysere et eller flere bestemte musikstykker med henblik på efterfølgende at foretage en vurdering af noget. Det er da din opgave at udvælge de musikalske parametre til analyse, der er relevante i forhold til den efterfølgende vurdering.
Der skal være en råd tråd i opgaven, således at de forskellige afsnit er relevante for, og afhængige af, hinanden. Redegørelsen er fundamentet for opgaven, og analysen er grundlaget for den efterfølgende vurdering.
6. Opgavens opbygning
Et studieretningsprojekt består af følgende dele, der i det følgende er nærmere beskrevet:
- Titelblad og forside
- Resume
- Indholdsfortegnelse
- Indledning
- Hovedafsnit
- Konklusion
- Kildemateriale
- Bilag
Titelblad og forside
Titelbladet får du udleveret sammen med din endelige opgaveformulering. Titelbladet skal indsættes som opgavens første side, på samtlige eksemplarer af opgaven du afleverer.
Efter titelbladet kan du eventuelt indsætte en forside indeholdende opgavetitel, fag, niveau, afleveringsdato, dit navn, dit kursistnummer, din vejleder eller dine vejlederes navne samt din skoles navn. Forsiden kan eventuelt også indeholde en illustration.
Resume
Resumeet er en sammenfatning af din opgaves formål (problemstilling), metode (fremgangsmåde) og de resultater og konklusioner, du er nået frem til. Resumeet skal skrives på dansk og fylde cirka 150 ord. Det må ikke indeholde citater og kildehenvisninger, og det skal indsættes umiddelbart før indholdsfortegnelsen.
Formålet med resumeet er, at andre hurtigt kan læse sig til, hvad din opgave handler om. På det grundlag kan de derefter tage stilling til, om de ønsker at kigge nærmere på opgaven. Resumeer er af særlig vigtig betydning i universitets- og forskningsverdenen, hvor de kan spare forskere for megen tid ved materialeindsamlinger.
Et resumé indeholder typisk følgende elementer:
- formål med opgaven/undersøgelsen, dvs. kort beskrivelse af baggrunden for opgaven/undersøgelsen (f.eks. hvorfor området er vigtigt at undersøge) og en faglig begrundelse for formålet med egen opgave.
- metode, dvs. en kort beskrivelse af elevens egen metode, dvs. hvordan du har undersøgt problemet, f.eks. med reference til vigtig teoretisk viden, laboratorieforsøg eller indgået faglig viden.
- resultat, dvs. kort beskrivelse af resultatet af undersøgelsen (f.eks. med reference til statistiske udregninger, resultat af analyse og diskussion).
- konklusion med en ganske kort beskrivelse af de vigtigste resultater af opgavens undersøgelse.
Undgå det personlige stedord jeg - altså skriv "Denne opgave undersøger forholdet mellem..." og ikke "Jeg undersøger forholdet mellem...".
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelsen skal placeres på en selvstændig side og indsættes efter resumeet. Formålet med indholdsfortegnelsen er at give læseren et overblik over opgavens enkelte afsnit og deres overskrifter. Tjek efter, om overskrifterne og sidetallene i indholdsfortegnelsen passer med overskrifterne og sidetallene i opgaven, inden du udskriver og afleverer opgaven.
Indledning
Indledningen bør have et omfang på omkring en side, og den indsættes efter indholdsfortegnelsen.
Formålet med indledningen er:
- at introducere dit emne
- at præsentere dit formål med opgaven (din opgaveformulering)
- at give et overblik over opgavens opbygning
- at beskrive og begrunde dit teori- og metodevalg
- at afgrænse dit emne.
I introduktionen skal du præsentere dit emne for læseren, med henblik på at vække læserens interesse og give læseren lyst til at læse videre. Du kan eksempelvis skrive om aktuelle forhold i forbindelse med emnet, der understreger emnets vigtighed.
I præsententationen af dit formål skal du kort fortælle om det centrale indhold i opgaven, og hvad du forventer at kunne vise i opgaven. Du skal altså - med udgangspunkt i din opgaveformulering - fortælle, hvilke spørgsmål din opgave søger at besvare.
Herefter skal du give læseren et kort overblik over opgavens opbygning og struktur. Du kan tage udgangspunkt i overskrifterne fra din indledning og sammenkoble dem med de taksonomiske niveauer (redegør, analysér, vurder) fra din opgaveformulering.
I metodeafsnittet skal du redegøre for de vigtigste kildematerialer, som du bruget til at besvare dine spørgsmål. Hvis du arbejder med bestemte teorier og metoder, skal du også nævne dem i metodeafsnittet. Du kan eventuelt sammenkoble metodeafsnittet med det forudgående afsnit om opgavens opbygning, eller du kan lave et selvstændigt metodeafsnit efter indledningen, hvis du har meget at skrive om.
Til slut skal du afgrænse dit emne. Du skal fortælle om eventuelle delemner og problemstillinger, du ikke har medtaget i opgaven, og hvorfor du ikke har medtaget dem. Det skal være en begrundet afgrænsning af opgaveformuleringen. Bemærk, at du ikke må afgrænse opgaven så meget, at den ikke er dækkende for din udleverede opgaveformulering.
Hovedafsnit
Hovedafsnittet er substansen af din opgave. Her skal du behandle opgavens emne og besvare dine problemstillinger på grundlag af det materiale, du har studeret. Hovedafsnittet skal opdeles i kapitler, som hver behandler en del af den overordnede opgave. Din opgaveformulering vil typisk lægge op til, hvordan denne opdeling kan laves (et kapitel per problemstilling) og i hvilken rækkefølge, de enkelte kapitler skal komme.
Der skal være en råd tråd i dit hovedafsnit, således at de forskellige kapitler er relevante for, og afhængige af, hinanden. Din redegørelse er fundamentet for opgaven, og dine analyser er grundlaget for den efterfølgende vurdering.
De dele af opgaven, der bygger mest på dit selvstændige arbejde, skal som hovedregel fylde mest. Det vil sige, at redegørelsen skal være kort, mens analyser og vurderinger skal være lange - typisk med analyserne som den mest omfangsrige del af din opgave.
Hvert kapitel bør have en kort introduktion, nogle underafsnit, og eventuelt en kort delkonklusion til sidst. Delkonklusioner kan være med til at skabe overblik, men hvis de ikke passer naturligt ind i din opgave, kan de sagtens undværes.
Det er vigtigt, at du er objektiv, når du beskriver og analyserer musikstykker og kunstnere. Undgå kommentarer som "guitaren lyder fedt" og "det er hans bedste album nogenside", men forklar i stedet, hvorfor guitaren lyder som den gør, hvorfor guitaren passer godt til musikstykkets tekst og udtryk, og hvad der gør det til kunstnerens bedste album nogensinde. Konklusioner skal være underbygget og dokumenteret gennem analyser eller gennem kildemateriale - ikke gennem din personlige mening om emnet.
Når du analyserer en konkret og afgrænset del af et musikstykke i din opgave, skal du tilføje en præcis henvisning til de takter eller det formafsnit, du analyserer. Hvis ikke musikstykket findes på noder, skal du i stedet lave en præcis tidshenvisning til lydfilen. Alle nodebilag skal forsynes med takttal og eventuelt også med formangivelser, så lærer og censor nemt kan finde frem til de afsnit, du analyserer.
Konklusion
Konklusionen er en opsamling, sammenfatning og præcisering af de resultater, du er nået frem til. Konklusionen må ikke rumme synspunkter og resultater, der ikke fremgår af dit hovedafsnit.
Det er vigtigt, at din konklusion stemmer overens med din indledning. Konklusionen skal rumme svar på alle de spørgsmål, du har fået udleveret via din opgaveformuelring og beskrevet i din indledning. På den måde kan læseren få et fyldestgørende overblik over opgavens formål og resultater alene ved at læse opgavens indledning og konklusion.
Du kan eventuelt afslutte din konklusion med nogle korte, perspektiverende betragtninger om dit emne. Perspektiveringen kan eksempelvis bestå i, at du sætter dit emne i relation til aktuelle emner eller til beslægtede historiske emner, at du diskuterer emnets betydning for mennesker i dag, eller at du reflekterer over din opgave og peger på materialer og vinkler på emnet, som det kunne være interessant at inddrage, hvis du skulle arbejde videre med emnet.
Litteraturliste
Kildelisten skal indeholde alt det materiale, du har anvendt i forbindelse med din opgave. Det kan både være materiale, du henviser til og bruger direkte i din opgave, og materiale der blot har været medvirkende til at give dig en baggrundsviden om emnet.
Kildelisten indsættes efter konklusionen, og alle værker på kildelisten opstilles i alfabetisk rækkefølge. Du skal som udgangspunkt ikke opdele listen i kategorier - bøger, artikler, hjemmesider osv. - men for overskuelighedens skyld kan det dog være en god idé at placere musikstykker, noder, film og billeder i separate afsnit.
I de følgende gives eksempler på, hvordan du kan angive forskellige materialetyper i din kildelisten. Bemærk, at materialets udgave kun skal angives, hvis det ikke er 1. udgave.
Bøger
- Abildgaard, Helle: Rockmusikkens æstetik. 2. udgave. Forlaget Modlyd, 2003.
- Friis, Ole og Nøhr, Kristian: Cool jazz - en cool fortælling. Friis & Co., 2012.
- Kragh, Morten m.fl.: Pop og passion. 4. udgave. Lydfabrikken, 1993.
Kapitler i bøger
- Juel, Mette: "The Beatles" i Rockens gennembrud. Borgens Forlag, 2008. Side 47-85.
Artikler
- Bech, Liv: "Pop og pigtråd" i Musikmagasinet Retro. Årg. 19, nr. 3, 1995. Side 12-17.
Internetsider
- Grubbe, Lasse: "Trinanalyse". Kilde: musikipedia.dk/trinanalyse (aflæst 17.09.2013).
Internetsider med ukendt forfatter
- Koda.dk: "Mad & Musik". Kilde: koda.dk/musikkensvaerdi/mad-musik (aflæst 19.05.2014).
Lydfiler
- Jackson, Michael: Smooth Criminal. Epic Records, 1987. Vedlagt som bilag 2.
Noder
- Beethoven, Ludwig van: "Für Elise" (1810) i 10 klassikere. Forlaget Musicanta, 1995.
- Chopin, Frédéric: "Marquis" (1846). Kilde: imslp.org/wiki/Special:ImagefromIndex/178099 (aflæst 24.07.2014).
Billeder
- Cézanne, Paul: "Gardanne" (1886) i Kunstklassikere. Kunstforlaget, 2004. Side 76.
- Gogh, Vincent van: "Stjernenatten" (1889). Kilde: da.wikipedia.org/wiki/Stjernenatten
(aflæst 24.07.2014).
Film
- Darabont, Frank: En verden udenfor. Columbia Pictures, 1994.
Bilag
Bilag er materiale, der fungerer som dokumentation eller som supplement til opgavens hovedtekst. Det kan eksempelvis være lydfiler, noder, spørgeskemaundersøgelser, sangtekster, billeder og tabeller. Du skal kun vedlægge bilag, du bruger direkte i opgaven. Bilagene indsættes bagerst i opgaven, nummereret med fortløbende tal. Bilagene skal medtages i indholdsfortegnelsen.
Husk, at du også skal vedlægge lydfiler og noder som bilag. Kun lydfiler og noder, du beskæftiger dig indgående med i opgaven, skal vedlægges. Lydfiler bør vedlægges på cd eller usb, men kan alternativt vedlægges som præcise YouTube-henvisninger. Sangtekster skal kun vedlægges, hvis det er tekster, du analyserer dybdegående i din opgave.
Alle bilag skal være forsynet med faktuelle oplysninger om deres oprindelse. Musikstykker, noder og sangtekster skal forsynes med titel, kunstner, album og årstal – eventuelt også med varighed, udgivelsesdato, komponist, tekstforfatter, udøvende musikere og pladeselskab/forlag, hvis det skønnes relevant.
7. Skrivefasen
En grundig strukturering af skrivefasen har stor betydning for din arbejdsprocess og for det endelige resultat. Du kan med fordel benytte følgende disposition:
1. Start i god tid
Find dit kildemateriale så tidligt som muligt. Læs kildematerialet, tag noter, og find ud af, om der står det i materialet, du havde forventet. Overvej, om materialet dækker dit emne godt nok, eller om du har behov for yderligere kildemateriale. Husk at supplere dine noter med en sidehenvisning til den kilde, du har noterne fra, så du nemt kan finde frem til kilden.
Start skrivningen så tidligt som muligt efter udleveringen af opgaveformuleringen. Det kræver, at du har sat dig godt ind i dit kildemateriale, og taget noter til det, før skrivedagene. Det første, du skriver, er ikke nødvendigvis særligt godt, men du kan altid rette, omskrive eller kassere teksten senere. Hvis du først læser hundredevis af sider uden at skrive noget ned, så kan du ikke huske det, du har læst, når du senere skal til at begynde skrivningen.
2. Læs opgaveformuleringen grundigt
Læs din opgaveformulering omhyggeligt, så du er sikker på, hvilke spørgsmål din opgave skal besvare. Læs mere om opgaveformuleringen i afsnit 5.
3. Lav en disposition for opgaven
Lav en disposition for din opgave, dvs. en oversigt over opgavens kapitler. Kig på de enkelte kapitler, og vurder, hvordan de kan deles op i afsnit og underafsnit. Når du har den grundlæggende struktur for din opgave på plads, kan du lave en indholdsfortegnelse. Du kommer formentlig til at lave din disposition om undervejs, men det er en god metode til at danne sig et overblik over sin opgave og sit kildemateriales relevans.
Find ud af, hvilket af dit kildemateriale du kan bruge til hver af din opgaves kapitler. Skriv kildematerialet (og eventuelle noter) ned ved hvert kapitel, og overfør samtidig kildematerialet til din litteraturliste. Gør dig nogle overvejelser omkring, hvordan hver kilde kan besvare din problemstilling.
4. Begynd skrivningen
Del din arbejdsdag op, så du arbejder koncentreret med forskellige arbejdsopgaver. Din primære arbejdsopgave bør være skrivning, men du skal naturligvis også afsætte tid til læsning, materialeindsamling, korrekturlæsning, større rettelser, tekstlige omstruktureringer, layout og eventuelt andet, når du har behov for det.
Lav en plan for din opgaveuge, hvor du skriver ned, hvad du planlægger at nå. Afsæt god tid til uforudsete opgaver til sidst i planen.
Start med at skrive en foreløbig indledning. Den giver dig - sammen med din disposition - et overblik over din opgave, som du løbende kan vende tilbage til og orientere dig i. Skriv derefter de afsnit, du har lettest ved. På den måde får du hurtigt en større forståelse af emnet, som kan hjælpe dig gennem de sværere dele, og du risikerer ikke, at eventuelle frustrationer over svære dele går ud over skrivningen af de lettere dele.
I første omgang skal du ikke bekymre dig om længden på dine afsnit og kapitler. Det er godt at få skrevet en masse ned, og du kan altid rette og redigere i dine tekster senere.
Delkonklusionerne fra opgavens redegørende og analyserende del danner ofte grundlag for opgavens vurderende del, og derfor skrives den redegørende og den analyserende del normalt først. Resumeet er det sidste, du skal skrive. Lige inden skal du skrive en konklusion og sikre dig, at din indledning stemmer overens med din konklusion.
5. Tag backup
Tag backup af din opgave dagligt. Giv backuppen et navn, så du kan se, hvilken dato den er fra, og send derefter backuppen i en mail til dig selv.
Det er ærgerligt at skulle skrive opgaven helt om, hvis der går noget galt med computeren, eller hvis du ved en fejl kommer til at slette noget.
6. Brug fodoter og citater
Der findes to forskellige typer fodnoter:
- den kildehenvisende fodnote, hvor du fortæller, hvor du har dine oplysninger fra.
- den uddybende fodnote, hvor du går i dybden med et aspekt, du har berørt i brødteksten.
I de uddybende fodnoter kan du skrive oplysninger, der ikke er direkte relevante for din brødtekst, men som kan give læseren en større forståelse af dit emne. Der er tale om en slags korte, supplerende sidebemærkninger. Da fodnoternes indhold ikke er direkte relevant for din opgave, skal du være varsom med brugen af netop denne type fodnoter. Din opgave skal kunne læses og forstås uden de uddybende fodnoter, og derfor må fodnoterne ikke indeholde tekst, der er af afgørende betydning for din opgave.
I de kildehenvisende fodnoter kan du fortælle, hvor du har dine oplysninger fra. Denne form for fodnoter er af særlig vigtig betydning, fordi de giver din opgave troværdighed og giver læseren mulighed for at søge uddybende information i dit kildemateriale. Notehenvisningerne skal inkludere forfatternavn, titel og sidetal, eksempelvis: Abildgaard, Helle: Rockmusikkens æstetik. Side 75. Læseren kan da finde de fulde oplysninger om kilden i din litteraturliste.
Antallet af kildehenvisende fodnoter beror på en individuel vurdering. Overordnet set gælder det, at du ikke skal sætte fodnoter ved almene, faktuelle oplysninger. Ved faktuelle oplysninger, som læseren ikke forventes at kende til på forhånd, skal du derimod indsætte en fodnote. Hvis et længere afsnit i din opgave er baseret på en eller flere kilder, kan du nøjes med at indsætte én fodnote til sidst i afsnittet. Det er ikke unormalt, at der er flere noter på hver side.
Du skal altid indsætte en kildehenvisende fodnote, når du gengiver et citat. Følgende formalia gælder desuden for citater:
- citater skal skrives med kursiv
- citater skal indrammes af ciationstegn: "..."
- citater i citater skal indrammes af apostroffer: '...'
- egne tilføjelser til, eller rettelser i, citater, skal indrammes med kantede parenteser: [...]
- udeladelser i citater angives med tre prikker i kantede parenteser: [...]
- citater over to linjer skrives i et separat tekstafsnit og indrykkes et stykke fra venstre margen.
Vær opmærksom på ikke at overdrive brugen af citater - mange gange bliver din tekst kortere og mere præcis, hvis du omskriver og reducerer citaterne og samtidig relaterer dem til din opgaves konkrete kontekst.
7. Overhold omfanget af din opgave
Opgaven har et omfang på 10-15 normalsider a 2400 anslag inklusiv mellemrum. Følgende tæller ikke med i antallet af anslag: titelblad, forside, indholdsfortegnelse, illustrationer, nodeeksempler, litteraturliste og bilag.
8. Hold din konklusion op mod din opgaveformulering
Det er vigtigt, at din konklusion stemmer overens med din opgaveformulering og din indledning. Konklusionen skal rumme svar på alle de spørgsmål, du har fået udleveret via din opgaveformuelring og beskrevet i din indledning. Læs din opgaveformulering og din indledning grundigt igennem, så du er sikker på, at du har besvaret det, du er blevet bedt om.
9. Opsæt din opgaves layout
Der findes ikke faste regler for din opgaves layout, men dit gymnasium kan have nogle retningslinjer, du skal være opmærksom på.
Helt generelt skal du sørge for, at din opgave har:
- tydelige overskrifter
- klar afsnitopdeling
- velovervejet placering af illustrationer, herunder nodeeksempler
- en letlæselig skrifttype (Times New Roman, Arial eller lignende)
- halvanden linjeafstand
- skriftstørrelse 11-12, afhængigt af dit valg af skrifttype
- sidetal på alle sider fra indledningen og frem (bilag inklusive).
10. Få andre til at læse din opgave
Få andre til at læse din opgave igennem og give dig feedback. Skriv kommentarerne ned, og brug din nyerhvervede viden til at forbedre din opgave. Husk, at ikke al kritik nødvendigvis er lige godt, og at du derfor selv må vurdere, hvad du kan bruge, og hvad du ikke kan bruge.
11. Læs korrektur
Læs grundigt korrektur på din opgave, inden du afleverer den. Sørg for, at dit sprog er præcist, at din tegnsætning er i orden, og at du overholder alle formalia.
12. Aflever opgaven
Udskriv din opgave i god tid før afleveringsdatoen, og aflever din opgave i god tid. Husk også at aflevere eventuelle lydbilag i form af en cd eller lignende.
8. Aflevering og bedømmelse
Faglige mål
Målet med den større skriftlige opgave er, at du skal kunne:
- demonstrere evne til at planlægge og undersøge en faglig problemstilling gennem at anvende relevante faglige tilgange og metoder samt vurdere fagets/fagenes bidrag til resultatet af undersøgelsen
- demonstrere faglig indsigt og fordybelse gennem at opfylde relevante faglige mål i de(t) indgående fag og ved at sætte dig ind i nye faglige områder
- udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
- demonstrere evne til faglig formidling, herunder faglig argumentation og anvendelse af faglige begreber
- besvare en stillet opgave, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen
- beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse, herunder resumé, citatteknik, noter, kildehenvisninger og litteraturliste.
Bedømmelse
Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang din opgavebesvarelse lever op til de fastsatte faglige mål (se herover). Du vil endvidere blive bedømt på følgende mere generelle områder:
- den stillede opgave er besvaret ud fra de formulerede krav
- der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet
- der er benyttet relevant baggrundsstof for besvarelsen
- stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde og er behandlet tilstrækkeligt dybtgående
- det anvendte materiale er inddraget i rimeligt omfang
- der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation
- alle kilder er oplyst, og noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende
- fremstillingen er overskueligt disponeret, og at der er sammenhæng i besvarelsen
- den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele opgavebesvarelsen.
I første omgang læser dine vejledere din opgave, hvorefter de tager en snak om opgaven og udarbejder en foreløbig, intern bedømmelse. Derefter foregår den endelige karaktergivning ved en forhandling mellem en udefra kommende censor og den ene af dine vejledere. Hvis du skriver din opgave i ét fag, foretages den interne bedømmelse af din vejleder, dvs. kun af en person. Din karakter offentliggøres normalt et par måneder efter opgavens afleveringsdato.
Sygdom
Ved sygdom i forbindelse med skriveperioden skal du hurtigst muligt kontakte skolens kontor og sørge for at få en udtalelse fra en læge. Du vil da normalt få tildelt en ny opgaveformulering og en ny skriveperiode.
For sen aflevering
Hvis du afleverer din opgave efter afleveringsfristens udløb gives karakteren -3. Det er dit ansvar at overholde den givne tidsfrist. Du kan eksempelvis ikke henvise til it-problemer som argument for ikke at aflevere rettidigt.
Klage
Hvis du mener, du har fået en forkert karakter, eller hvis der er sket formelle fejl, har du mulighed for at klage. Snak med dine vejledere, før du klager. Måske er der en god og åbenlys grund til, at opgaven ikke har fået den karakter, du regnede med.
Din klage skal være skriftlig og begrundet. Den skal stiles til rektor og afleveres senest 14 dage efter, at du har modtaget din karakter. Rektor afgør, om klagen skal fremmes, og anmoder i så fald censor og vejleder om udtalelser om opgaven, hvori de begrunder opgavens bedømmelse. Disse udtalelser får du mulighed for at kommentere på inden for en uge. På baggrund af dine, din vejleders og din censors kommentarer træffer retor afgørelse om, hvorvidt klagen skal indbringes til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet træffer derefter afgørelse om enten ombedømmelse, eller at du ikke får medhold i klagen.
En eventuel ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.
Undgå snyd
Snyderi i forbindelse med studieretningsprojektet har alvorlige konsekvenser. I værste fald er konsekvensen, at din besvarelse ikke tæller, og at du først kan lave et nyt studieretningsprojekt året efter. Du får derved ikke din studentereksamen sammen med dine klassekammerater.
Helt grundlæggende vil snyd sige, at du bruger materiale skrevet af andre og udgiver det for at være dit eget. Det er ikke nok blot at skifte nogle få af ordene ud - det betragtes stadigvæk som snyd. Hvis du vil bruge noget i din opgave, andre har skrevet, er der to muligheder:
- Du kan citere teksten, dvs. bringe teksten i citationstegn og angive med en fodnote, hvor du har citatet fra.
- Du kan omskrive teksten til noget, der ligger så langt fra det originale, at du med god samvittighed kan kalde det for dit eget. I mange tilfælde bør du dog supplere din tekst med en fodnote angivende, hvor du har dine informationer fra.
For at undgå snyd, skal du altså udtænke og formulere dine sætninger selv. Der vil altid være lidt afsmitning fra de tekster, du læser, men det må ikke gå hen og blive en egentlig afskrift. Jo flere tekster du bruger som baggrundsstof, jo mindre er er risikoen for, at du kommer til at læne dig for meget op af en andens tekst.
9. Emneeksempler
Brug de følgende emneeksempler og opgaveformuleringer til inspiration. Klik på titlerne for at læse opgaveformuleringerne.
Musik – Biologi
- Musiks påvirkning på kroppen
- Musiks indvirkning på mennesket
- Musicures helbredende virkning på stress
- Stemmedannelse
Musik - Dansk
- Danske folkeviser
- Impressionisme
- Avantgarde
- Programmusik og nationalisme
- Romantik og nationalromantik
- Stanley Kubrick: A Clockwork Orange
- Punk i musik og litteratur
- TV2 - en udviklingshistorie
- Eventyret om Den lille havfrue – fra Andersen til Disney
- The Beatles som popgruppe, idol og ungdomsikon
Musik – Drama
Musik – Engelsk
- Status Anxiety
- The Gothic Novel
- Konflikten i Nordirland
- Harlem Renaissance
- Blues
- Hiphop
- The Beatles
- Bob Dylan
- Affekt og figurlære
- Beatgenerationen og bebop-jazz
Musik – Filosofi
Musik – Fransk
Musik – Historie
- Nationalromantikken i 1800-tallets Europa
- Det Europæiske ungdomsoprør
- Den lutherske reformation og passionsmusikken
- Johann Sebastian Bach
- Grieg: Peer Gynt Suite op. 46
- Sjostakovitj og Sovjetstyret
- Hippiebevægelsen og musicalen Hair
- Jazzens udvikling i mellemkrigstidens USA
- Vietnamkrigen
- Musik og kulturpolitik i Det tredje rige
Musik – Idræt
Musik – Kemi
Musik – Matematik
- Matematiske kompositionsprincipper
- Matematiske strukturer i musik
- Det gyldne snit og Fibonacci-tallene
- Fourieranalyse
- Synthesizere
- Skalaer