Register

Opsummerende tidslinje samt liste over væsentlige musikinstrumenter, genrer og fagord med relation til salsa. Vær opmærksom på, at mere almindelige musikinstrumenter som eksempelvis kontrabas, violin og klaver ikke fremgår af registret.

1. Tidslinje

2. Musikinstrumenter

bandurria

Strengeinstrument medbragt af de spanske indvandrere. Den moderne bandurria har 12 strenge, som er parret to og to (som på en 12-strenget guitar). Strengene anslås med plekter.

batá

Timeglasformede trommer, der anvendes til ceremonielle handlinger i santeria-religionen. Et batá-sæt består typisk af trommer i tre størrelser. Trommerne har et skind hver ende, som begge bliver anslået.

bombo

Stortromme der anvendes under karnevalet (comparsa) i rytmen la conga.

bongo

To små trommer, der er forbundet med et træstykke. I starten anvendt i son-besætninger – senere fast inventar i diverse typer salsaorkestre. Læs mere om bongotrommer.

botija

Instrument der sammen med marimbula varetog basfunktionen i tidlig son-musik. Består af en stor oliekrukke, hvor der er boret et ekstra hul i siden. Man blæser henover hullet, som på en flaske, og ændrer tonehøjden ved at bevæge hånden over tuden.

cajon

En kasse. Bruges blandt til at spille rumba. Læs mere om cajon.

campana

Klokke. Bruges som regel som betegnelse for den håndholdte koklokke, bongospilleren anvender i de montuno-delen. Læs mere om koklokke.

cencerro

Et andet – mere generelt - ord for koklokke. Betegner eksempelvis også de klokker, der er monteret på nyere timbales.

chekeré

Instrument bygget af en stor udtørret kalabasfrugt, hvorom der er monteret et løsthængende net beklædt med perler eller små tørrede frugter. Bruges især i den afro-cubanske musik, men har efterhånden også fundet anvendelse i den kreolske musik. Læs mere om chekeré.

claves

Instrument bestående af to runde træstykker. Det ene holdes i venstre hånd, hvor der dannes en resonanskasse med håndfladen. Højre hånds clave anslår resonans-claven. Den rytme, som spilles på claves (claves-rytmen), er nøglen til opbygning af alle andre instrumenters rytmer. Læs mere om claves.

congas

Trommer bestående af store trækedler betrukket med skind. Den enkelte tromme i conga-familien har i forskellige geografiske og musikalske sammenhænge haft forskellige navne. I dag er der dog nogenlunde enighed om at kalde den dybest stemte tromme for tumba, den mellemste conga og den lyseste quinto. Ofte består et sæt congas kun af to trommer (tumba og conga). I Cuba kaldes congas for tumbadoras. Læs mere om congas.

guiro

Instrument udførmet af en tørret kalabas (eller i nyere tid af et hult stykke træ) med en række riller på tværs af overfladen. Med en tynd pind henholdsvis skraber og slår man langs rillerne. Instrumentet har sandsynligvis bantú-oprindelse, men kan muligvis også stamme fra den oprindelige indianske befolkning. Læs mere om guiro.

laúd

Spansk strengeinstrument af lut-typen. Anvendtes som akkompagnementsinstrument i den spansk-cubanske landmusik (musica campesina) og specielt i stilarten punto libre fra det vestlige Cuba.

maracas

Rasleinstrument, som findes i alverdens musikkulturer. I sin helt primitive form kan det bestå af en tørret frugt, hvori de indtørrede nødder giver rasleeffekten. Instrumentet findes også i forfinede udgaver opbygget af læder- eller træhylstre fyldt med hagl eller trækugler. I Cuba spilles maracas som et par (én i hver hånd). Læs mere om maracas.

marimbula

Instrument der sammen med botija varetog basfunktionen i tidlig son-musik. Består af en stor resonanskasse med påmonterede metaltunger. Musikeren sidder på kassen og anslår metaltungerne med fingrene.

pailas

Cubansk betegnelse for instrumentet timbales. Paila kan også angive, at timbalesspilleren spiller på siden af kedlerne – nu dog oftest kaldet cascara. Læs mere om timbales.

quinto

Den mindste og lysest stemte conga-tromme.

sartenes

Instrument bygget af to stegepander monteret på en træplade eller resonanskasse. Anvendes i karnevalsrytmen la conga.

timbales

Instrument bestående af to metaltrommer monteret på stativ. Både kedler og skind anslås med stikker. Ofte er der påmonteret to eller flere koklokker, og sættet kan desuden udvides med bækkener og stortromme. Læs mere om timbales.

tres

En lille guitar med tre dobbeltstrenge. Bruges hovedsageligt i son.

tumba

Den største og dybest stemte conga-tromme.

tumbadora

Den cubanske betegnelse for congas.

3. Genrer

bolero

Romantisk og sentimental sangstil i relativt langsomt tempo.

canción

Samlebetegnelse for den cubanske lyriske sang med rødder i europæisk musiktradition. Genren udvikledes især i Santiago de Cuba blandt troubadourer. Er udgangspunkt for stilarter som bolero, filin og nueva trova.

cha-cha-chá

Dans, der udvikledes i slutningen af 1940’erne som en reaktion på den meget synkoperede mambo. Cha-cha-chá er rytmisk meget enkel, i 4/4-takt og i et roligt tempo. Enkeltheden er gennemgribende: Melodierne er letfattelige, og koret synges unisont, så alle kan være med. Selv dansetrinene kan vi rimelig hurtigt lære.

contradanza

Contradanza er den spanske version af de engelske folkelige kontradanse, hvor de dansende står på rækker over for hinanden eller i en runkreds. Kontradansene opstod i 1500-tallet og blev internationalt populære i 1700-tallet. Omkring starten af 1800-tallet nåede de til Cuba, hvor de blev en vigtig del af det folkelige kulturliv. Kendes blandt andet for den karakteristiske habanera-rytme. Læs mere om contradanza.

danza

En videreudvikling af Contradanza. Største forskel lå i koreografien. Mens contradanza var en kvadrilledans, var danza en pardans med fysisk kontakt – i modsætning til de tidlige spansk-cubanske og afro-cubanske former.

danzón

Fra 1870'erne endnu en videreudvikling af contradanza. Kendes især for orkestertypen charanga, der opstod i slutningen af 1800-tallet. Læs mere om danzón.

filin

En retning inden for den cubanske bolero fra slutningen af 1940’erne. En stærk sentimental, frit fraseret, solosang over et relativt komplekst harmonisk grundlag. Påvirket af den samtidige amerikanske jazz-sangstradition.

guaguancó

Den i dag mest udbredte rumba-stilart. Den tilhørende pardans – som regel for et enkelt optrædende par – har et stærkt figurativt og erotisk udtryk.

guajira

En gren af canción-genrerne. Oprindelig byboernes idylliserede fremstillinger af livet på landet. Som punto, er den opbygget over tekstskemaet décima og rytmisk baseret på vekslen mellem 6/8-takt og 3/4-takt. I 1900-tallet smeltede genren på det musikalske plan sammen med son og forløb herefter i 2/4-takt.

merengue

Dans fra den Dominicanske Republik, som i anden halvdel af 1980’erne blev voldsom populær på dansestederne. Merengue-rytmen blev i første halvdel af 90’erne en almindelig del af salsagruppernes repertoire.

nueva trova

"Den nye troubadour-sang". Fra midten af 1960’erne en videreudvikling af den traditionelle canción cubana.

plena

Dans fra Puerto Rico.

punto

Spansk-cubansk folkelig musikgenre. I det vestlige Cuba udvikledes stilen punto libre (fri punto) og i den centrale del af landet punto fijo (fast punto). Læs mere om punto.

rumba

"Sort" musik- og dansegenre instrumenteret udelukkende med percussion og sang. Indeholder i modsætning til de rene afro-cubanske genrer ikke rituelle elementer. Læs mere om rumba.

son

Overvejende "hvid" musikgenre opstået i det sydøstlige Cuba i anden halvdel af 1700-tallet. En af de vigtigste ingredienser i salsa-gryden. Læs mere om son.

songo

Stilart udviklet af Juan Formell og Los Van Van i løbet af 1970'erne og starten af 80'erne. Songo er en variant af son både hvad sound, rytme og tempo angår.

tango

Dans udviklet i Argentina i anden halvdel af 1800-tallet.

timba

Musikgenre udviklet i 1990'erne. I timba blandes salsa med elementer fra rock og rap.

trova

Troubadour-sang. Del af den brede canción-genre.

yambú

Relativ langsom rumba-stilart.

zapateo

Pardans med spanske (andalusiske) rødder. Parret danser uden fysisk kontakt. Musikalsk har zapateo store lighedspunkter med den vokale genre punto. Læs mere om zapateo.

4. Fagord

abakuá

Oprindelig et hemmeligt broderskab, som blev tilholdssted for bortløbne slaver og kriminelle. Medlemmerne kaldes ñáñigos.

afro-cubansk musik

Musik udviklet i Cuba med påvirkning fra forskellige afrikanske musiktraditioner.

bomba

Rytme fra Puerto Rico. Adskiller sig fra de cubanske rytmer ved kun at forløbe over én takt – er derfor clave-neutral.

cabildo

Samlingssted for personer med fælles afrikansk kulturbaggrund. Cabildos fungerer både som sociale netværk og som en ramme for religiøse aktiviteter og ceremonier.

cascara

I rumba betegnelsen for den figur, der bliver spillet af stikker mod træ (typisk på træblok). Cascara er også betegnelsen for, når timbales-spilleren anslår siden af kedlerne.

charanga

Orkestertype udviklet i sidste halvdel af 1800-tallet. Oprindelig indeholdt besætningen violin, fløjte, klaver, bas, timbales og guiro. I 1900-tallet blev besætningen udvidet med sangere, flere violiner og andre percussioninstrumenter som eksempelvis congas.

comparsa

Fra omkring 1910 en betegnelse for et cubansk karnevalsoptog.

conjunto

Orkestertype der opstod i løbet af 1940'erne som resultat af udvidelse af den traditionelle son-besætning. Instrumentationen bestod oprindeligt af spansk guitar, tres, trompeter, kontrabas, congas, bongo, koklokke, maracas og claves. Senere er andre instrumenter tilføjet, heriblandt klaver, saxofoner, basuner, timbales, trommesæt og diverse elektriske musikinstrumenter – eventuelt som erstatning for nogle af de oprindelige instrumenter.

décima

Ti-linjet – ofte improviseret - verseform med rimskemaet: abbaaccddc. Anvendtes bl.a. i genrerne punto og guajira. Décimas kendes også fra spansk folkemusik.

descarga

Det cubanske svar på en ”jam-session”. Over alment kendte, traditionelle rytmer, breaks, akkompagnementsfigurer og kor improviseres et nummer frem.

estribillo

Omkvæd. I salsa også brugt om de korte korsvar, der ligger mellem solosangerens improvisationer.

habanera

1) Et andet navn for contradanza. 2) Den grundlæggende rytme i megen contradanza, som også blev grundlaget for den argentinske tango. Læs mere om habanera.

la conga

Den rytme som blandt andet bruges til det cubanske karneval.

mambo

1) Titlen på en danzón fra 1938 indeholdende en række "nye", synkoperede akkompagnementsfigurer. 2) Navnet på en dans, som blev populær i 1950'erne. 3) Et formled i son-formen, hvor blæsergruppen har hovedrollen.

martillo

Betyder hammer. Den grundlæggende bongorytme i son.

montuno

1) Den anden formdel i son-formen, hvor solosangeren svarer et repeteret kor.

mozambique

En variation af karnevalsrytmen la conga. Præsenteret første gang i 1964 af Pello el Afrikán.

septeto

Som orkestertypen sexteto, men udvidet med trompet.

sexteto

Orkestertype bestående af spansk guitar, tres, kontrabas, maracas, bongo/koklokke og claves, sidstnævnte spillet af forsangeren. Bongo og koklokke bliver spillet af samme musiker i henholdsvis tema- og montuno-delen i son-formen.

tumbao

Grundlæggende akkompagnementsfigur for rytmegruppens instrumenter, herunder klaver og bas.

yoruba

Afrikansk kultur fra det syd-vestlige Nigeria. Blev i slavetiden den dominerende afro-cubanske kultur. I Cuba blev yoruba’ernes religion kaldt santeria. I forbindelse med rituelle handlinger anvendes blandt andet trommerne batá.