Her kan du finde inspiration til forskellige undervisningsmetoder, der kan gøre din undervisning mere varierende, dynamisk og interessant. Empirisk forskning har vist, at brugen af varierede undervisningsmetoder har positiv indflydelse på elevernes læringsresultater.


1. Klasseundervisning
I klasseundervisning er du den centrale person, der strukturerer og gennemgår det faglige indhold for eleverne. Klasseundervisningen kan deles op i fem former:

Læreroplæg
Eleverne undervises samlet. Du holder et oplæg om et fagligt emne, mens eleverne lytter, tager noter og stiller spørgsmål. Elevernes opgave er at tilegne sig og forstå din viden. Læreroplægget kan med fordel anvendes, hvis du vil introducere og skabe interesse for et emne, formidle mange informationer på kort tid eller sikre dig, at indholdet formidles på en bestemt måde.

Oplægget kan understøttes ved brug af eksempelvis noter, tidslinjer, billeder, nodeeksempler og lydeksempler. Hvis oplægget er langt og ensformigt, er der risiko for, at du demotiverer eleverne og mister deres opmærksomhed. Oplægget bør derfor suppleres af andre undervisningsmetoder, så eleverne aktiveres og involveres i læreprocessen.

Stofgennemgang
Du gennemgår dagens lektie ved at trække de vigtige begreber og pointer op. Eleverne kan afbryde dig undervejs og spørge ind til det, de eventuelt ikke forstår. Elevernes opgave er at tilegne sig og forstå din viden. Eleverne har mulighed for at indgå i dialog med både dig og klassekammeraterne om det faglige stof.

Spørgsmål og svar
Du stiller et spørgsmål, hvorefter eleverne rækker hånden op, og du vælger den elev, der skal svare. Du kan benytte spørgsmålene til at teste, repetere eller diskutere faktuel viden. Spørgsmålene bør være væsentlige for at skabe forståelse og ikke blot være ja/nej-spørgsmål. Det er nødvendigt, at eleverne har læst lektien hjemmefra.

Samtale
Du opstiller en problemstilling, og undervisningen foregår herefter som en åben, ligeværdig og kollektiv samtale, hvor forskellige synspunkter, idéer og forslag drøftes. Samtalen er i høj grad procesorienteret, og vægten lægges på, hvordan eleverne når frem til resultater. Du perspektiverer, opsummerer og afrunder samtalen, men du har ikke nødvendigvis et entydigt svar.

Elevfremlæggelse
Du definerer et afgrænset emne (eventuelt formuleret som arbejdsspørgsmål), som en elev skal forberede sig på til næste lektion. Eleven fremlægger emnet, mens de andre elever lytter, tager noter og stiller spørgsmål. Fokus er i lige så høj grad på mundtlig formidling som på det faglige indhold. Du afrunder fremlæggelsen med kort, konstruktiv feedback.

2. Gruppearbejde
I gruppearbejde arbejder eleverne i grupper med dagens lektie, en ny tekst eller en opgave. Du giver eleverne en række præcise arbejdsspørgsmål, som eleverne skal besvare på egen hånd. Formålet er, at eleverne aktiveres og guides igennem dagens lektie, teksten eller opgaven ved hjælp af spørgsmålene. Gruppearbejdet kan deles op i fem former:

Summegruppe
I summegruppen arbejder eleverne i grupper på 2-3 personer med henblik på at løse en kort, konkret opgave af maks 10 minutters varighed. Resultaterne fremlægges mundtligt i klassen. Summegruppen fungerer som støtte og supplement til klasseundervisningen.

Diskussionsgruppe
I diskussionsgruppen arbejder eleverne i grupper på 4-5 personer med henblik på at diskutere og argumentere for en problemstilling. Indhold og form skal være defineret på forhånd. Varigheden bør maks være 30 minutter inklusiv en efterfølgende opsamling i plenum. Diskussionsgruppen fungerer som et perspektiverende supplement til klasseundervisningen.

Opsamlingen kan eventuelt foregå ved, at en repræsentant fra hver gruppe mødes med en repræsentant fra hver af de andre grupper. Alternativt kan opsamlingen foregå via en paneldiskussion med en fra hver gruppe, hvor paneldeltagerne diskuterer indbyrdes og besvarer spørgsmål fra de andre elever i klassen.

Arbejdsgruppe
I arbejdsgruppen arbejder eleverne i grupper på 2-6 personer med henblik på at finde en grundig løsning på en afgrænset problemstilling. Varigheden bør være 1-2 lektioner. Det er vigtigt, at arbejdets form og indhold er fastlagt fra start af, og at eleverne ved, hvilken fremstillingsform arbejdet skal munde ud i (eksempelvis en fremlæggelse eller en skriftlig rapport) .

Samarbejdsgruppe
I samarbejdsgruppen arbejder eleverne i grupper på 4-5 personer med henblik på at løse en konkret problemstilling. Der er fokus på den faglige tilegnelse, på læreprocessen og på metoden. Arbejdet er i høj grad procesorienteret, og vægten lægges i lige så høj grad på, hvordan eleverne når frem til resultater, som på, at de faglige resultater er korrekte.

Arbejdet tilrettelægges, så eleverne tvinges til at foretage afgrænsninger, struktureringer og generaliseringer. Eleverne skal hele tiden være fokuserede på, hvordan de løser opgaven, hvorfor de løser opgaven på den måde, og om de kan løse opgaven på andre måder.

Eleverne skal vurdere, diskutere, problematisere, argumentere og i det hele taget forholde sig selvstændigt til fagligt stof og faglige problemstillinger. Samarbejdet varer typisk 1-2 lektioner og munder ofte ud i opsamling i plenum, hvor forskellige synspunkter, ideer og forslag drøftes.

Projektgruppe
I projektgruppen arbejder eleverne i grupper på 2-6 personer med henblik på at finde en faglig løsning på et problem. Du er konsulenten, der står til rådighed for eleverne og kan hjælpe dem med organisering af arbejdet og give dem fagligt input og respons.

Projektarbejdet kan inddeles i seks faser:
  1. Introduktion (fælles). Fastsættelse af forløbslængde, produktkrav og sociale spilleregler (adfærd, beslutningstagen, mødedeltagelse mv.).
  2. Emne og gruppedannelse (fælles). Fastsættelse af overordnet emne og gruppedannelseskriterier.
  3. Problemformulering (i grupper). Brainstorm og faglig fokusering.
  4. Planlægning (i grupper). Planlægning af arbejde og arbejdsdeling samt indsamling og bearbejdning af kildemateriale.
  5. Projektfase (i grupper). Udarbejdelse af produkt.
  6. Evaluering (i grupper og fælles). Evaluering af produkt, arbejdsproces og det sociale samarbejde.

Forud for projektarbejdet er det dit ansvar at sikre, at eleverne er fagligt og metodemæssigt klædt på til projektarbejdet. Projektarbejdet forløber typisk over flere lektioner.

3. Praktisk arbejde
I praktisk arbejde træner eleverne brugen af faglig viden og faglige kompetencer i praksis. Eleverne arbejder med praksisnære opgaver, øvelser og aktiviteter, med fokus på at omsætte teori til praksis. Udgangspunktet er, at eleverne har fået vist, hvordan man gør. Du optræder således fra starten af som instruktør, vejleder og træner. Det praktiske arbejde kan deles op i ni former:

Øvelser
Eleverne arbejder individuelt, i grupper eller fælles i klassen med korte øvelser, der kan eksemplificere undervisningens indhold og give eleverne mulighed for at teste og træne deres viden og færdigheder. Øvelserne kan eksempelvis omfatte lytteøvelser, ERT-øvelser, skriftlige øvelser og interaktive øvelser.

Opgaver
Eleverne arbejder individuelt eller i små grupper med opgaver af nogle timers varighed, hvor eleverne bruger det, de har lært i undervisningen, til at løse en problemstilling eller fremstille et produkt. Opgaveløsningen foregår ofte hjemme (som lektier). Opgaverne kan eksempelvis omfatte analyse, arrangering og projektarbejde.

Spil
Eleverne spiller et spil (brætspil, rollespil eller computerspil) individuelt eller i grupper, der kan teste og træne elevernes viden, færdigheder, handlekraft og forestillingsevne på en motiverende og engagerende måde. Spillene kan være designet til undervisningsbrug, eller det kan være almindelige computerspil, som indrages i undervisningen ud fra didaktiske mål.

Du fungerer skiftevis som underviser, spilstyrer, vejleder og evaluator. Som underviser skal du sætte spillet i en faglig ramme og synliggøre de faglige mål, som spilstyrer skal du organisere spillet (gruppedannelse, tidsforbrug mv.), som vejleder skal du hjælpe eleverne gennem spillet og eventuelt diskutere deres valg med dem, og som evaluator skal du følge op på elevernes oplevelser og resultater med spillet.

Oplevelser
Du og eleverne tager på ture ud i den virkelige verden med henblik på at give eleverne viden, indsigt og inspiration og eksemplificere, problematisere og perspektivere undervisningens indhold. Oplevelser kan eksempelvis omfatte koncerter, foredrag, museer, pladestudier, spillesteder, uddannelsesinstitutioner og udlandsrejser.

Sang
Du indstuderer en enstemmig eller flerstemmig sang med eleverne, typisk med udgangspunkt i et partitur og med dit klaverakkompagnement som støtte. Senere kan der arbejdes med direktion og a cappella sang. Fokus er både på sangteknik og intonation, klang og fortolkning, genrekendskab og performance. Indstuderingen kan afrundes med en optræden for skolens elever.

Gehørsindstudering
Du indstuderer et kort, flerstemmigt vokalstykke (2-8 takter) med eleverne stående i en rundkreds om dig uden brug af noder og musikinstrumenter. Musikken består af letgenkendelige ostinater (eksempelvis et catchy omkvæd), som eventuelt kan improviseres af dig på stedet. Fokus er på den musikalske skabelsesproces og på evnen til at memorere et musikalsk forløb.

Fremgangsmåden ved gehørsindstudering kan eksempelvis være:
  1. Elverne opstiller sig i rundkreds om dig, fordelt i stemmegrupper.
  2. Der etableres en puls (et grundtrin) med fødderne.
  3. Du synger en stemme for. Det kan være en fordel at starte med melodi- eller basstemmen.
  4. Alle eleverne imiterer din stemme.
  5. Du korrigerer eventuelle fejl ved at gentage stemmen. Du kan hjælpe eleverne ved at vise tonehøjden med en vandret hånd eller ved at klappe rytmen imens. Mundtlige instrukser bør undgås, da det bryder flowet.
  6. Eleverne imiterer din stemme igen. Punkt 5 og 6 gentages eventuelt.
  7. Du udpeger en gruppe elever og indstuderer en ny stemme med dem, mens de andre synger afdæmpet videre.
  8. Du indstuderer eventuelt andre stemmer med de resterende elever.
  9. Når alle stemmer er indstuderet, kan du arbejde med dynamik, klang og udtryk.

Sammenspil
Du indstuderer et musikstykke med eleverne, typisk med udgangspunkt i et partitur (så vidt muligt et leadsheet-rolleark). Fokus er både på sang- og spilleteknik, intonation, klang, fortolkning, genrekendskab og performance. Indstuderingen kan afrundes med en optræden for skolens elever.

Eleverne kan med fordel (under din vejledning) selv opstille, tilslutte og stemme musikinstrumenterne. Det er vigtigt, at alle elever aktiveres i indstuderingsprocessen, og at det er klart for hver elev, hvad vedkommende skal gøre. Detaljerede forslag til forskellige indstuderingsmetoder findes i Sammenspilsbogen (Systime, 2012).

Rotation
Du indstuderer et eller to formled med eleverne, typisk ved først at synge, klappe eller trampe flere af sang- og instrumentrollerne i en fælles rundkreds, og ved efterfølgende løbende at dele eleverne ud på de forskellige roller (hvor der kan være placeret et nodeark til hjælp).

Efter en eller flere succesfulde gennemspilninger roterer eleverne på sang- og instrumentrollerne. Fokus er i høj grad på at introducere eleverne til de forskellige musikinstrumenter på en sjov og lærerig måde, og i mindre grad på den egentlige performance. Detaljerede forslag til forskellige indstuderingsmetoder findes i Sammenspilsbogen (Systime, 2012).

Musikalsk skabelse
Eleverne arbejder individuelt eller i grupper på 2-4 personer med henblik på at skabe et musikalsk produkt. Produktet kan være en lydproduktion eller en sang (eventuelt en kort melodi), der nedskrives og/eller indspilles. Fokus er på kreativitet, innovation og evnen til at skabe noget nyt baseret på en faglig viden og et personligt udtryk. Arbejdet afrundes med en fremførsel af det skabte produkt.

4. Cooperative learning
Cooperative learning er en form for samarbejde, hvor det er elevernes egen deltagelse, der er kernen i læringen. Helhedens samlede indsats er større end de enkelte elevers indsats. Arbejdet er tilrettelagt efter bestemte principper og samarbejdsmønstre, der ikke alene fremmer elevernes læring, men også udvikler deres sociale kompetencer og fremmer et godt læringsmiljø i klassen.

Cooperative learning bygger på fire såkaldte SPIL-principper, der skal aktiveres samtidig:

Samtidig interaktion. Eleverne arbejder i fire personers teams eller i par, hvor de kommunikative læreprocesser er i centrum. I teams har 25% af eleverne ordet samtidig, og i par har 50% af eleverne ordet samtidig. På den måde sikres det, at hver enkelt elev har så meget taletid som muligt. Dette står i kontrast til traditionel klasseundervisning, hvor én elev taler ad gangen, og gruppearbejde, hvor nogle elever ofte taler mere end andre.

Positiv indbyrdes afhængighed. Eleverne har fordel af, at de andre elever klarer sig godt, og de har behov for de andres medvirken for at gennemføre læringsarbejdet. Der er altså en gensidig afhængighed, som gør, at eleverne tvinges til at samarbejde. Dette står i kontrast til traditionel klasseundervisning, hvor en elevs gode svar mindsker de andres chance for at komme til orde.

Individuel ansvarlighed. Eleverne skal med jævne mellemrum mødes med kravet om at redegøre for sin læring over for andre. Dette sker ved, at hver elev med jævne mellemrum bliver bedt om at opsummere, præsentere, problematisere eller evaluere vedkomendes forståelse og tanker omkring opgaven eller problemstillingen. Dette står i kontrast til traditionel klasseundervisning, hvor man kun er ansvarlig, hvis man rækker hånden op, og man får tildelt ordet.

Lige deltagelse. Eleverne skal bidrage lige meget og være lige meget involveret i arbejdsprocesserne. Dette sikres ved, at eleverne skiftes til at bidrage - der er altså regler for interaktionen. Dette står i kontrast til traditionel klasseundervisning, hvor det ikke er usædvanligt, at nogle elever ikke siger noget i en hel lektion.

I cooperative learning arbejder man primært i heterogene teams på fire personer, der dannes af læreren ud fra især elevernes faglige, sociale og kommunikative niveau. Hvert team skal bestå af en stærk elev, to middelstærke elever og en svag elev. Et team fungerer typisk i 4-6 uger, hvorefter en ny faglig bedømmelse foretages, og nye teams dannes.

De svage elever har glæde af heterogene teams, fordi de stærke elever kan bidrage til at styrke deres indlæring. De stærke elever har glæde af heterogene teams, fordi de tvinges til at formulere, formidle og problematisere stof, de ellers føler, de har styr på. Uformelle teams (sammensat tilfældigt) og homogene teams (sammensat efter niveau og interesser) må ikke benyttes for ofte.

5. Flipped classroom
I traditionel undervisning præsenterer du ny viden for eleverne, hvorefter eleverne anvender den tilegnede viden hjemme, eksempelvis ved at løse en skriftlig opgave. I flipped classroom er det omvendt: Eleverne tilegner sig viden hjemme, eksempelvis ved at læse en tekst eller se en video, og anvender derefter den tilegnede viden i selve undervisningen.

I flipped classroom er du mere en vejleder end en formidler, idet din rolle er at hjælpe og vejlede eleverne i deres anvendelse af den tilegnede viden. Anvendelsen af viden kan eksempelvis ske gennem skriftlig opgaveløsning eller gennem praktisk musikudøvelse.

En forudsætning for, at undervisningen kan gennemføres, er, at eleverne har lavet deres lektier inden undervisningens begyndelse, dvs. tilegnet sig den nødvendige viden hjemme. Fordelene ved flipped classroom er til gengæld mange:
  • Det sætter den enkelte elev i fokus, fordi du kan bruge din undervisningstid hos de elever, der har størst behov for hjælp.
  • Det gør differentiering af undervisningen nemmere, fordi eleverne kan vælge et individuelt indlæringstempo og en individuel indlæringsmængde hjemme.
  • Det muliggør gruppebaserede undervisningsformer, fordi eleverne kan samarbejde i undervisningstiden om at anvende den tilegnede viden i praksis.
  • Det giver mulighed for, at dygtige elever kan indtage en lærerrolle over for svage elever i undervisningstiden.

En variation af flipped classroom er omlagt skriftlighed, hvor eleverne arbejder med deres skriftlige opgaver på skolen uden for normal undervisningstid, men under vejledning af en eller flere lærere. Den øgede undervisningstid, der pålægges lærerne, udløser en reduktion i rettetiden.

6. Lektier
Lektier er undervisningsrelaterede aktiviteter, som eleverne laver uden for skoletiden. Det kan eksempelvis være læsning af tekster, løsning af opgaver, træning af færdigheder, indsamling af informationer eller refleksion over emner. Lektier aktiverer og involverer eleverne i det faglige stof, og de kan styrke elevernes arbejdsglæde, engagement og motivation.

Formålet med lektierne er at styrke elevernes faglige viden og kompetencer, men også at lære eleverne at organisere deres tid og at udvikle gode arbejdsvaner, selvdisciplin og selvindsigt.

Lektierne skal være nødvendige, klart formulerede, individualiserede og varierende. Eleverne skal vide, hvad lektierne skal anvendes til i undervisningen, hvordan de skal lave lektierne, og hvad lektierne skal resultere i. På den måde bliver lektierne nødvendiggjorte. Lektierne skal være individualiserede, dvs. tage hensyn til de enkelte elevers interesser, erfaringer, mål, styrker og svagheder, og de skal være varierende, eksempelvis med hensyn til emner og arbejdsmetoder.

Lektielignende opgaver kan også foregå i selve undervisningen. Det giver ofte mening for eleverne, fordi opgaverne da bliver lavet i den kontekst, hvor de skal bruges. Desuden giver det mulighed for forskellige arbejdsformer – eksempelvis gruppearbejde – fordi alle elever er forberedte.

7. Klasseledelse
Klasseledelse er din rammesætning af undervisningen og din kommunikation med eleverne. Formålet med klasseledelse er at styrke elevernes engagement, motivation, koncentration og sociale relationer, at forebygge forstyrrelser, at sikre arbejdsro og at minimere spildtid.

Klasseledelse kan deles op i fem områder:

Logistik:
  • Fysisk rammesætning (bordopstilling, placering af elever, indretning, akustik, oprydning mv.)
  • Materialeadgang (bøger, ibøger, hjemmesider, internet mv.)
  • Gruppedannelseskriterier

Organisering:
  • Undervisningsplan, herunder lektionsplan og forløbsplan (formål og faglige mål, indhold, tidsplan, arbejdsformer, materialer, milepæle og evaluering)

 Faglige mål og forventninger:
  • Instruktioner
  • Forventninger til det faglige arbejde
  • Faglige mål for arbejdet
  • Succeskriterier

Klassefællesskab:
  • Lærerautoritet
  • Rollefordeling mellem elever og lærer
  • Etablering af elevrelationer
  • Regler for brugen af computere og smartphones
  • Rutiner for at bede om ordet
  • Opretholdelse af ro
  • Regler for adfærd og opførsel
  • Indgriben ved negativ adfærd

Kommunikation:
  • Kontakt og dialog med elever
  • Overblik over klassen og øjenkontakt med alle
  • Opmuntring og anerkendelse
  • Fastholdelse af engagement
  • Konflikthåndtering
  • Løbende status og evaluering

Som lærer er det dit ansvar at sætte rammerne for undervisningen og regulere elevernes adfærd. Du kan med fordele inddrage eleverne i dine beslutninger med henblik på at forklare formålet med, at du organiserer, planlægger og tilrettelægger undervisningen sådan. Du kan efterfølgende få feedback fra eleverne eller fra en anden lærer, der overværer din undervisning.

8. Undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering handler om at tage hensyn til den enkelte elevs særlige potentialer i en klasse med mange elever. Du skal udforme undervisningen, så den enkelte elev bliver mødt med krav og forventninger, som fremmer udviklingen af elevens særlige potentialer. Elever er forskellige, og deres behov for undervisning er ikke nødvendigvis ens.

Differentiering er både rettet mod svage og stærke elever – alle elevers behov skal tilgodeses. Ud fra et kendskab til eleverne skal du gennemføre og løbende justere din undervisning, løbende følge op på elevernes udbytte og efterfølgende samle dine indtryk og bruge disse som afsæt for planlægningen af kommende undervisning.

Du kan eksempelvis differentiere din undervisning gennem valg af:
  • indhold. Eleverne kan arbejde med forskellige delemner svarende til deres interesser og behov.
  • læremidler. Eleverne kan arbejde med læremidler af forskellig sværhedsgrad og af forskelligt omfang.
  • opgaver. Eleverne kan arbejde med opgavetyper og aktiviteter af forskellig art.
  • metode. Eleverne kan indgå i forskellige undervisnings- og arbejdsformer og gøre brug af forskellige fremlæggelsesmetoder.
  • lektier. Eleverne kan få forskellige hjemmeopgaver, hvor lektiemængde og lektietyper er tilpasset den enkelte elev. Ved hjemmeopgaver er det særligt vigtigt, at der er indtænkt en differentiering, da eleverne ikke altid kan få hjælp hjemme.
  • tempo. Eleverne kan stilles forskellige krav og forventninger til, hvor hurtigt opgaver skal løses.
  • mål og resultater. Eleverne kan have forskellige delmål med undervisningen og aktiviteterne.
  • vejledning og evaluering. Eleverne kan få mere eller mindre detaljerede tilbagemeldinger på deres arbejdsproces og deres resultater.

Det eneste, du ikke kan differentiere, er de faglige mål med undervisningen. Elever, der har opnået de faglige mål, behøver dog ikke nødvendigvis at lægge en dæmper på deres arbejde, men kan i stedet fortsætte med at arbejde med noget mere komplekst.

9. Talentudvikling
Talentudvikling handler om at give særligt dygtige elever mulighed for at udvikle deres potentiale. Formålet er at udfordre den enkelte elev fagligt, at fastholde talentet, at legitimere det at være et talent, at skabe et fagligt talentfællesskab med gensidig respekt og forståelse og at forberede den enkelte elev på en akademisk karriere eller en karriere som musikudøver.

Det er vigtigt, at du er i stand til at spotte de enkelte elevers talenter. Der findes ingen entydig definition af, hvad talent er, men det kan defineres som børn og unge, der har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder, har lysten og viljen til at yde en særlig indsats og har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres.

Talentudvikling kan foregå som en del af den daglige undervisning (gennem brug af undervisningsdifferentiering), eller den kan foregå uden for undervisningens rammer. Sidstnævnte kan omfatte talenttilbud på gymnasiet (eksempelvis talentklasser, ensembler, kor, musicals, forårskoncerter og melodi grand prix), eller det kan omfatte samarbejder med andre institutioner (eksempelvis musikskole og MGK).

I den daglige undervisning er det vigtigt at tilrettelægge undervisnings- og arbejdsformer, hvor de talentfulde elever i særlig grad møder krav om selvstændighed og fordybelse, at udvikle indsatser for et bredt spektrum af talenttyper, at udvikle talentindsatser som desuden medvirker til at løfte en bredere elevgruppe og at styrke din rolle som faglig vejleder og sparringspartner.

Mange af talentindsatserne kan inkludere både talenter og andre elever. Det kan være motiverende for talenterne at møde andre talenter, men det kan også være motiverende for talenterne at bruge sit talent med henblik på at indtage en lærerrolle over for andre elever, ligesom talenterne i sig selv kan være en inspirationskilde for andre elever.

Navnlig inden for musikfaget, er der et stort behov for talentudvikling, fordi flere elever typisk har mange års erfaring som udøvende musikere eller sangere (eksempelvis fra en musikskole). Til gengæld er der også inden for musikområdet en god infrastruktur for talentudvikling med mange uddannelser, institutioner og faciliteter på forskellige niveauer.

10. Motivation
Motivation er det, der får os til at gøre eller ikke gøre noget. Det holder os i gang, og det hjælper os til at nå i mål. Motivation er derfor vigtigt i undervisningen, hvor det handler om at få eleverne til at gøre bestemte ting med henblik med at nå bestemte læringsmål.

Herunder er en række konkrete forslag til, hvordan du kan styrke elevernes motivation. Der er naturligvis store individuelle forskelle på de enkelte elever, og derfor kan man ikke generelt set konkludere, at alle forslagene virker på alle elever. Ud fra et kendskab til eleverne er det derfor din opgave at vurdere anvendeligheden af de forskellige forslag.

Forudsætninger
  • Tilpas de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente.
  • Formuler individuelle mål, der er moderat udfordrende, men opnåelige.

 Autonomi
  • Involver eleverne i beslutningsprocessen, styrk deltagerperspektivet og sæt fokus på selvdisciplin. Giv eleverne meningsfulde valg i forhold til opgaver, emner og samarbejde, og støt dem i realiseringen af disse.

Fællesskab
  • Styrk skolekulturen. Skab gode relationer mellem eleverne og gode relationer mellem dig og eleverne. Eleverne skal føle sig set og værdsat, og du skal bibringe dem en følelse af at være inkluderet og høre til.
  • Læg op til socialitet. Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig afhængighed, og lav en gruppesammensætning, der medtænker inklusion, relationer og muligheden for, at den enkeltes bidrag bliver hørt.

Interesser og relevans
  • Planlæg temaer og opgaver, som inddrager elevernes livsverden, inddrager eksempler fra virkeligheden og giver mulighed for, at eleverne oplever personlig relevans.
  • Brug digitale medier i undervisningen. Unge har en legende og eksperimenterende tilgang til digitale medier, og brugen af digitale medier virker i sig selv motiverende.
  • Introducer elevaktiverende elementer i undervisningen, og planlæg undervisningen med henblik på overraskelse og variation.

Hjælp og vejledning
  • Tag de unge i hånden. De unge vil gerne guides af nogen, der kan vise dem vej ind i faget og komme med nogle bud på, hvordan faget kan praktiseres og give mening. Du kan gennem dit eget eksempel vise denne mening og derved få særlig betydning for de unge.
  • Tydeliggør, at succes og fiasko i vid udstrækning afhænger af parametre, eleverne selv kan kontrollere. Giv eleverne feedback på præstationer, men også på den personlige fremgang.
  • Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever har behov for mere tid end andre for at nå deres mål.

Mål og evaluering
  • Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig del af læringsprocessen.
  • Erkend, at ikke alt kan måles. Kreativiteten er truet af stadig flere standardiserede tests, som alle elever skal måles på, uanset deres kompetencer og kvaliteter.

11. Fagligt samspil (tværfaglighed)
Udgangspunktet for fagligt samspil er, at problemstillinger og emner skal behandles med forskellige videnskabelige metoder og via forskellige genstandsfelter, som er konstituerende for de tre fagområder: humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Særligt i forbindelse med det problemløsningsorienterede projektarbejde indtager det faglige samspil en væsentlig rolle. Baggrunden er, at mange centrale og aktuelle problemstillinger ikke kan indfanges fuldstændigt af de eksisterende fag. Der er behov for en mere tværdisciplinær viden, hvis problemerne skal løses.

Der er mulighed for en række både tidsmæssige og erkendelsesmæssige besparelser ved at arbejde med det samme problem i flere fag. Desuden er der læringsmæssige fordele, idet fagligt samspil kan motivere eleverne til at interessere sig for andre fagområder og vænne eleverne til at bruge den erhvervede viden i nye sammenhænge.

Man kan skelne mellem fire forskellige former for fagligt samspil:
  • Støttefaglighed. Et fag konstituerer forløbet og opbygger et selvstændigt sammenhængende forløb. Andre fag indgår som støttefag, eksempelvis ved at levere metoder eller delviden. Støttefagene underordner sig og kvalificerer arbejdet i det grundlæggende fag.
  • Flerfaglighed. Fagene arbejder i parallelforløb med samme emne, men uden fælles problemformulering. Undervisningen i fagene koordineres, og fagene kan støtte hinanden, eksempelvis ved at et fag leverer den faglige forudsætning for arbejdet i et andet fag.
  • Fagintegration. Fagene arbejder sammen i et fælles udviklet forløb, hvor de enkelte fag bidrager til en helhed. Der vil typisk være en arbejdsdeling mellem de deltagende fag, som yder hver sit bidrag til den fælles målsætning og samlede erkendelse. Fagene underordner sig nogle fælles ydre principper men involverer sig ikke i hinanden.
  • Fagoverskridelse. Fagene arbejder med den samme problemformulering, som er styrerende for undervisningens indhold og metode. Time- og fagstrukturen kan være nedbrudt. Fagene og deres vidensformer er underlagt den valgte problemstilling, og de sættes i spil i forhold til hinanden, så deres styrker og mangler tydeliggøres. Fagenes indhold og metoder inddrages kun i det omfang, de kan bidrage til løsningen af det opstillede problem.

Det er vigtigt, at eleverne har viden om de fag, de samarbejder med, at fagenes indbyrdes afgrænsning er aftalt på forhånd, og at du påpeger sammenhænge mellem fagene, hvis de ikke automatisk registreres af eleverne.

12. Evaluering
Evaluering handler om at bestemme elevernes tilfredshed med og udbytte af din undervisning på grundlag af bestemte kriterier. Evalueringen vedrører ikke blot dine undervisningsmetoder, men også undervisningsindholdets relevans for eleverne og for sammenhængen med andre fag samt elevernes egen indsats og præstationer.

Evaluering er et vigtigt redskab til at sikre og udvikle undervisningens kvalitet. Du bør så vidt muligt evaluere både under og efter hvert forløb. Under fordi du og eleverne har behov for at vide, hvordan læringsprocessen forløber, og hvor langt I er kommet. Efter for at registrere resultaterne og vurdere dem i forhold til målene med forløbet.

Det er vigtigt, at evalueringen både fokuserer på elevernes faktiske udbytte af undervisningen og på elevernes oplevelse af udbytte. Begge dele er centrale, når du skal revidere din undervisning i forlængelse af evalueringen, og begge dele afspejler indirekte elevernes læreproces som et produkt af din undervisning.

Elevernes oplevelse af udbytte kan indsamles gennem kollektive samtaler, individuelle samtaler eller (anonymiserede) skriftlige besvarelser. Elevernes faktiske udbytte kan indsamles gennem mundtlige eller skriftlige prøver eller gennem løbende vurderinger af elevernes aktivitet og resultater. I tillæg til din vurdering af eleverne kan du lade eleverne vurdere sig selv eller lade eleverne vurdere andre elever. Det kan virke stimulerende for den, der bliver vurderet, under forudsætning af at det gøres i positive og konstruktive former.

Elevernes udbytte skal holdes op mod forudbestemte mål, før du kan vurdere det. Ved afsluttende eksamener og prøver vurderer man som regel elevernes præstationer i forhold til bestemte kriterier og faglige mål. I den daglige, mere uformelle vurdering af eleverne benyttes ofte individrelateret vurdering, hvor elevernes præstationer vurderes individuelt i forhold til den enkelte elevs læringsforudsætninger og aktuelle niveau.

Før evalueringen skal du have klarhed over, hvorfor der evalueres. Hvis evalueringen ureflekteret søger at dække en masse forskellige områder, kan det resultere i, at du bagefter står tilbage med informationer, som du ikke ved, hvad skal bruges til. Der skal være et mål med evalueringen, og disse mål skal resultere i konkrete handlinger alt afhængig af evalueringens resultater.

13. Intensiv lytning
Intensiv lytning er en lyttemetode, hvor man lytter til et musikstykke gentagne gange med skiftende fokusering. Formålet er at skærpe elevernes musikalske opmærksomhed, at styrke elevernes åbenhed over for velkendt og fremmed musik, at opkvalificere elevernes musikalske indsigt og at gøre eleverne i stand til at beskrive auditive musikoplevelser.

Intensiv lytning kan anvendes på alle former for musik. Det er vigtigt, at musikken har en varighed på maks to minutter (fordi eleverne skal kunne memorere den), at man lytter til musikken mange gange, og at man lytter til musikken mindst to gange, før man taler om den (fordi elevernes personlige præferencer er mindre dominerende ved anden gennemlytning).

Man kan lytte efter musikkens bestanddele og musikkens kropslige påvirkning med henblik på efterfølgende at beskrive musikken med ord, tegninger eller diagrammer. Mere konkret kan man eksempelvis lytte efter udtryk, følelser, stemninger, tilstande, bevægelser, forandringer, former, strukturer, gentagelser, intensitet og konkrete musikalske parametre (melodi, rytme, harmoni, klangfarve, musikinstrumenter, groove og tekst).

Intensiv lytning kan eksempelvis foregå sådan:
  1. Præsentation
    • Du præsenterer musikken for eleverne (uden at fortælle, hvad de skal lytte efter).
  2. Fri lytning (uden begrænsninger)
    • Eleverne lytter til musikken.
    • Eleverne lytter til musikken igen.
    • Eleverne taler sammen to og to om, hvad de har hørt.
    • Eleverne lytter til musikken, og lytter efter noget, som den anden har hørt.
    • Eleverne taler sammen to og to.
    • Opsamling i plenum på tavlen.
  3. Fokuseret lytning
    • Du formulerer et klart og enkelt spørgsmål (med henblik på at få eleverne til at uddybe og præcisere det, de tidligere har hørt og beskrevet).
    • Eleverne lytter til musikken, og taler sammen to og to.
    • Opsamling i plenum på tavlen.
  4. Ny fokuseret lytning
    • Punkt 3 gentages et antal gange.

Eleverne kan med fordel skifte samarbejdspartner efter hvert spørgsmål (punkt 4). Når eleverne kender musikken godt, kan du eventuelt bede om svar på et spørgsmål i plenum uden forudgående dialog. Eleverne kan eventuelt selv formulere de spørgsmål, de skal besvare. Husk, at musik kan være flertydig, og at der ikke nødvendigvis findes ét rigtigt svar på dine spørgsmål.