Opsummerende tidslinje og liste over væsentlige personer med tilknytning til grandprixet.

1. Tidslinje

  • 1956

    Det første internationale Melodi Grand Prix afholdes. Lys Assia fra Schweiz vinder med sangen Refrain.

  • 1957

    Birthe Wilke og Gustav Winckler repræsenterer som de første Danmark ved det internationale grandprix.
    Parret skaber en skandale grundet deres lange kys under sangen Skibet skal sejle i nat.

  • 1963

    Danmark vinder det internationale grandprix for første gang med sangen Dansevise af Grethe og Jørgen Ingmann.

  • 1966

    Sprogreglerne ændres, fordi ABBA i 1965 stillede op med en sang på engelsk. Fra dette år skal man synge på nationalsproget.

  • 1969

    Fire lande opnår det samme antal point ved det internationale grandprix. Landene tildeles en delt førsteplads.

  • 1973

    Sprogreglerne ændres igen. Fra dette år må man frit vælge sprog.

    Backing track tillades fremover som supplement til showets liveorkester.

  • 1974

    ABBA vinder for Sverige med sangen Waterloo. Sangens musikstil, tekst og sceneshow inspirerer senere mange andre deltagere.

  • 1975

    Det nuværende pointsystem med pointene 1-8, 10 og 12 introduceres.

  • 1977

    Sprogreglen ændres efter pres fra flere af deltagerlandene. Fra dette år skal alle synge på nationalsproget.

  • 1978

    Danmark vender tilbage til det internationale grandprix efter ikke at have deltaget i 11 år.

  • 1983

    Gry Johansen vinder det danske grandpix med sangen Kloden drejer. Under sangen fremfører hun sit ikoniske rejehop.

  • 1989

    Birthe Kjær opnår en tredjeplads ved det internationale grandprix med klassikeren Vi maler byen rød.

  • 1996

    Irland vinder det internationale grandprix for fjerde gang på blot fem år.

  • 1997

    Telefonafstemning indføres. Telefonafstemningen erstatter den lille, demografisk udvalgte gruppe af almindelige mennesker, der tidligere afgav stemmer for hvert land.

  • 1999

    Sprogreglerne ændres igen. Fra dette år må man frit vælge sprog.

    Showets liveorkester afskaffes.

  • 2000

    Danmark vinder det internationale grandprix for anden gang med sangen Fly on the Wings of Love af Brødrene Olsen.

  • 2005

    50 års fødselsdagen for det internationale grandprix afholdes i Forum i København. ABBA's Waterloo kåres som den bedste grandprix-sang nogensinde.

  • 2008

    Rekordmange lande - 43 - deltager i det internationale grandprix.

  • 2013

    Danmark vinder det internationale grandprix for tredje gang med sangen Only Teardrops af Emmelie de Forest.

2. Personer

ABBA (aktive år: 1972-1983)

Svensk popgruppe bestående af Agnetha Fältskog, Björn Ulvæus, Benny Andersson og Anni-Frid Lyngstad. Vandt det internationale grandprix for Sverige i 1974 med sangen Waterloo, der siden er blevet kåret som den bedste grandprix-sang nogensinde.

Birthe Kjær (1948-)

Dansk sangerinde. Har deltaget i det danske grandprix adskillinge gange. Bedst kendt for sangen Vi maler byen rød der opnåede en tredjeplads ved det internationale grandprix i 1989.

Brødrene Olsen (aktive år: 1972-)

Dansk pop/rock-duo bestående af Jørgen Olsen og Niels "Noller" Olsen. Vandt det internationale grandprix for Danmark i 2000 med sangen Fly on the Wings of Love (Smuk som et stjerneskud).

Emmelie de Forest (1993-)

Dansk sangerinde. Vandt det internationale grandprix for Danmark i 2013 med sangen Only Teardrops.

Grethe Ingmann (1938-1990)

Dansk sangerinde. Sammen med sin mand, Jørgen Ingmann, vandt hun det internationale grandprix for Danmark i 1963 med sangen Dansevise.

Jørgen de Mylius (1946-)

Dansk radiovært, tv-vært og forfatter. Vært for det danske grandprix 11 gange og kommentator på det internationale grandprix 24 gange. Forfatter til flere bøger om grandprixet.

Keld Heick (1946-)

Dansk sanger, sangskriver og musiker. Medvirkede som tekstforfatter ved det danske grandprix i alt 31 gange, heraf fire gange også som sanger. Har opnået ni førstepladser ved det danske grandprix.

Kirsten Siggaard (1954-)

Dansk sangerinde og skuespiller. Deltog fem gange i det danske grandprix: en gang som solist, en gang med gruppen Sir Henry og fem gange med Søren Bundgaard. Kirsten & Søren vandt det danske grandprix tre gange.

Malene Mortensen (1982-)

Dansk sanger. Blev nummer to i DR's sangkonkurrence Stjerne for en aften i 2001, og vandt det danske grandprix i 2002 med sangen Vis mig, hvem du er. Den første af mange danske grandprix-deltagere, som først har taget turen over tv-producerede sangkonkurrencer.

Stig "Stikkan" Anderson (1931-1997)

Svensk tekstforfatter, musikforlægger og forretningsmand. Manager for ABBA, der med sangen Waterloo (med tekst af Stig Anderson) vandt det internationale grandprix i 1974.

Søren Bundgård (1956-)

Dansk sanger, sangskriver og musiker. Debuterede som sangskriver i det danske grandprix i 1983 med sangen Og livet går, sunget af Kirsten Siggaard. De to dannede året efter en duo, Kirsten & Søren, der opnåede i alt tre førstepladser ved det danske grandprix: Det' lige det (1984), Sku' du spørg' fra no'en (1985) og Ka' du se hva' jeg sa'e (1988).

Tommy Seebach (1949-2003)

Dansk sanger, sangskriver og pianist. Vandt det danske grandprix i alt tre gange med henholdsvis Disco Tango (1979), Krøller eller ej (1981) og Under stjernerne på himlen (1993).