| Nøgler |
 |
| Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk | ||||||||||||||
|
Hver node i nodesystemet svarer til en af stamtonerne. For at fastlægge hvilken tone de enkelte noder svarer til, bruger man en nøgle. Der findes (hvis man ser bort fra slagtøjsnøglen og tabulatur-nøglen) tre forskellige nøgler: g-nøglen, f-nøglen og c-nøglen. Sidstnævnte bliver dog kun sjældent benyttet. I princippet kunne man nøjes med kun at bruge én nøgle, men da det er besværligt at læse noder med mange hjælpelinjer, opererer man med tre forskellige nøgler, der har hver sin tone som udgangspunkt, så brugen af hjælpelinjer minimeres. Indhold
1. Nøgler G-nøglen (også kaldet diskantnøglen) er den mest brugte nøgle - den benyttes bl.a. i klaversystemet og i alle sangbøger. G-nøglen fastlægger at tonen g' (over nøglehuls c'et) er placeret på 2. linje i nodesystemet (nøglehuls-c noteret med rød):   F-nøglen F-nøglen (også kaldet basnøglen) er god at bruge, hvis man skal notere toner under nøglehuls-c'et. Nøglen bruges bl.a. i klaversystemet og til notation af bas-instrumenter. F-nøglen fastlægger at tonen f (under nøglehuls-c'et) er placeret på 4. linje i nodesystemet:  C-nøglen C-nøglen, der fastlægger hvor nøglehuls c'et er placeret, findes i fem forskellige variationer. Det er dog kun to af dem (alt-nøglen og tenor-nøglen), der stadigvæk anvendes, da man er gået over til at benytte g- og f-nøglen i stedet for. C-nøglerne har tidligere været anvendt til vokalmusik, men de bliver nu kun brugt til instrumentalmusik. Alt-nøglen: Alt-nøglen anvendes som regel, når man skal skrive noder til en bratsch, og bliver derfor også kaldt for bratsch-nøglen.  Tenor-nøglen Tenor-nøglen bliver i nogle tilfælde brugt til orkestorinstrumenterne fagot, cello, euphonium, kontrabas og basun.  2. Nøgler: variationer der er gået ud af brug G-nøglen i en variation kaldet fransk violin-nøgle (nøglehuls-c noteret med rød):  F-nøglen i to variationer kaldet henholdsvis baryton- og mezzosopran-nøgle:  C-nøglen i tre variationer kaldet henholdsvis baryton-, mezzosopran- og sopran-nøgle.  3. Nøglernes placering  Hvis nøglen skifter, samtidigt med at et nyt system begynder, skal den nye nøgle både noteres sidst i det foregående system (med lille skrift, ligesom hvis nøglen skifter midt i systemet) og i starten af det nye system (i normal størrelse). Nøgleskift benyttes som regel af læsningsmæssige årsager, for at undgå brugen af for mange hjælpelinjer. 4. Oktaverede nøgler  I sjældne tilfælde kan der være placeret et lille 15-tal under eller over nøglerne, hvilket fastlægger, at noderne skal spilles henholdsvis to oktaver højere eller dybere, end de er noteret. Hvis oktaveringen kun skal gælde for nogle enkelte toner, kan det være mere praktisk at benytte følgende symboler i stedet for at skifte til en oktaveret nøgle:
|
