| Nøgler |
 |
 |
| Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk |
|
Hver node i nodesystemet svarer til en af stamtonerne (de hvide tangenter på klaveret). For at fastlægge hvilken tone de enkelte noder svarer til, bruger man en nøgle. Der findes (hvis man ser bort fra slagtøjsnøglen) tre forskellige nøgler: g-nøglen, f-nøglen og c-nøglen. Sidstnævnte bliver dog kun sjældent benyttet. I princippet kunne man nøjes med kun at bruge én nøgle, men da det er besværligt at læse noder med mange hjælpelinier, opererer man med tre nøgler, der har hver sin tone som udgangspunkt, så brugen af hjælpelinier minimeres. G-nøglen og f-nøglen indgår i klaversystemet. Indhold 1. Nøgler 2. Nøgler: variationer der er gået ud af brug 3. Nøglernes placering 4. Oktaverede nøgler 1. Nøgler G-nøglen G-nøglen (også kaldet diskantnøglen) er den mest brugte nøgle - fx benytter alle sangbøger og realbooks denne nøgle. Spiralens startsted fastlægger den linie, hvor tonen g er placeret - g'et er altså placeret på 2. linie i nodesystemet. Nøglehuls-c'et er navngivet c':  F-nøglen F-nøglen bliver også kaldt bas-nøglen, fordi den er god at bruge, hvis man skal notere toner under nøglehuls-c'et, og dermed passer godt til bas-instrumenter. F-nøglen fastlægger at tonen f (under nøglehuls-c'et) er placeret på linien mellem f-nøglens to prikker, dvs. på 4. nodelinie:  C-nøglen C-nøglen, der fastlægger hvor nøglehuls c'et er placeret, findes i fem forskellige variationer - det er dog kun to af dem, der stadigvæk anvendes. Alle c-nøglerne har tidligere været anvendt til vokalmusik, men de er i dag afløst af g- og f-nøglen. De to variationer af c-nøglen der stadigvæk anvendes bliver derfor kun brugt i instrumentalmusik. Alt-nøglen: Den ene af de to C-nøgler der stadigvæk anvendes i dag. Denne nøgle anvendes som regel, når man skal skrive noder til en bratsch, og bliver derfor også kaldt for bratsch-nøglen.  Tenor-nøglen: Den anden af de to C-nøgler der stadigvæk anvendes i dag. Denne nøgle bliver i nogle tilfælde brugt til orkestorinstrumenterne fagot, cello, euphonium, kontrabas og basun.  2. Nøgler: variationer der er gået ud af brug Alle nedenstående variationer af de tre førnævnte nøgler bliver ikke brugt længere. De kan dog stadigvæk ses i visse ældre noder. Nøglehuls-c'et er noteret med rød. G-nøglen i en variation kaldet fransk violin-nøgle:  F-nøglen i to variationer kaldet henholdsvis baryton- og mezzosopran-nøgle:  C-nøglen i tre variationer kaldet henholdsvis baryton-, mezzosopran- og sopran-nøgle.  3. Nøglernes placering Nøglerne er normalt placeret ved begyndelsen på et nyt system (en ny nodelinie), men kan også ses noteret midt i et system, hvis nøglen skifter midt i systemet. Læg mærke til at nøglen i dette tilfælde noteres i en lidt mindre størrelse:  Hvis nøglen skifter, samtidigt med at et nyt system begynder, skal den nye nøgle både noteres sidst i det foregående system (med lille skrift, ligesom hvis nøglen skifter midt i systemet) og i starten af det nye system (i normal størrelse). Nøgleskift benyttes som regel af læsningsmæssige årsager - for at undgå brugen af for mange hjælpelinier. 4. Oktaverede nøgler Der kan være placeret et lille ottetal over eller under nøglerne. Dette tal fastlægger, at noderne skal spilles henholdsvis en oktav højere eller dybere, end de er noteret. Herunder er nøglehuls-c'et opskrevet i g- og f-nøglen samt deres oktaveringer:  I sjældne tilfælde kan der være placeret et lille 15-tal under eller over nøglerne, hvilket fastlægger, at noderne skal spilles henholdsvis to oktaver højere eller dybere, end de er noteret. |