| Trommenotation |
 |
 |
| Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk |
|
Denne artikel beskriver, hvordan man noterer noder til trommer. De første to afsnit beskriver kort trommesættet og de forskellige trommestikker. Hvis du ikke er interesseret i denne baggrundsviden, kan du springe direkte til afsnit 3 om trommenotation. Indhold 1. Trommesættet 2. Trommestikkerne 3. Trommenotation 4. Ingen fælles standard 5. Notation af whiskers 6. Særlige symboler 7. Perkussion notation 8. Eksempler på trommerytmer 1. Trommesættet Trommesættet findes i mange forskellige udformninger men består normalt af (klik på navnet for lydeksempel): - 5 trommer (med skind): stortromme, lilletromme og 3 tammer (høj sidetam, dyb sidetam og gulv tam). - 3 bækkener (lavet af metal): hi-hat, crashbækken og ridebækken.  Stortrommen spilles normalt af trommeslagerens højre fod mens hi-hatten styres (åbnes eller lukkes vha. en pedal) med venstre fod og spilles med højre hånd. Resten af trommerne og bækkenerne spilles som regel med trommestikker. Tammerne kaldes også for tam tammer eller for tommer. 2. Trommestikkerne Trommestikkerne findes primært i to forskellige typer; enten som almindelige trommestikker eller som whiskers (på engelsk kaldet brushes):  Hver af de forskellige typer trommestikker findes i mange forskellige udformninger. Eksempelvis findes de almindelige trommestikker både i en træ-, plactic- og metaludgave, alle endvidere i varierende tykkelser og hårhedsghrader. Whiskers bruges ofte i jazz- og bluesmusik, mens trommestikker anvendes i al slags musik. Læg mærke til den meget karakteristiske lyd whiskerne kan frembringe på lilletrommen (lydeksempel) kontra de almindelige trommestikkers lyd på lilletrommen (lydeksempel). 3. Trommenotation Trommenoder noteres - ligesom almindelige noder - i et nodesystem på 5 linier. Som nøgle bruger man en slagtøjsnøgle også kaldet en trommenøgle. Slagtøjsnøglen findes i to forskellige udgaver:  Der er ingen notationsmæssig forskel på de to udgaver, så begge udgaver kan bruges. Hver tromme og hvert bækken har sin egen plads i nodesystemet. Der findes ingen fælles standard for, hvor i nodesystemet de forskellige trommer og bækkener er placeret, så notationerne kan variere lidt, afhængigt af hvor man slår op. Her er en af de mest gængse notationer:  Læg mærke til at slag på et trommeskin (stortromme, lilletromme og tammer) noteres med et almindeligt nodehoved, mens slag på metal (hi-hat, bækkener og kantslag på lilletromme) noteres med krydsnodehoveder. Læg også mærke til at nodehalsen skal vende opad på hi-hat (åben og lukket), ridebækken og crashbækken, mens den skal vende nedad på de øvrige trommer. Den åbne hi-hat og crashbækkenet kan også noteres med en cirkel omkring krydsnodehovedet i stedet for med en bolle over noden. Lukket hi-hat noteres normalt som i oversigten herover (alm. node med krydsnodehoved), men ses i enkelte tilfælde også noteret med et + over selve noden.  Når man noterer trommerytmer, så skal de noteres i to stemmer. Hi-hat, ridebækken og crashbækken skal udgøre én stemme (hvor nodehalsen vendes opad), mens de øvrige trommer skal udgøre en anden stemme (hvor nodehalsen vender nedad). Hvis man ønsker, at en af stemmerne skal holde pause, kan man benytte pauser som ved almindelig nodeskrivning. Hver af de to stemmer skal udfylde hele takten, dvs. den samlede længde af alle nodeværdier og pauser skal svare til taktarten. I en 4/4 taktart (svarende til at der er en samlet værdi på fire fjerdedelsnoder i hvert takt), må længden af alle nodeværdier og pauser således ikke svare til i alt tre fjerdedele (den skal svare til fire fjerdele, så takten bliver udfyldt). I eksemplet herunder er trommerytmen noteret i to stemmer. Læg endvidere mærke til at begge stemmer udfylder alle takterne både ved brug af noder og pauser.  4. Ingen fælles standard Som nævnt i afsnit 3 så er der ingen fælles standard for, hvor i nodesystemet de forskellige trommer og bækkener noteres. Eksempelvis ses hi-hatten både noteret lige over øverste nodelinie (som på siden her), på øverste nodelinie og i mellemrummet lige under øverste nodelinie. Når man selv noterer trommenoder, er det derfor altid en god idé at skrive, hvor i nodesystemet de forskellige trommer og bækkener man anvender er placeret. Dette kan fx gøres ved at vedlægge en sådan oversigt til noderne:  Eller man kan sætte betegnelser og streger ud for nodelinierne og mellemrummene som vist herunder:  Den første notation er dog at foretrække, idet nogle forskellige trommer og bækkener noteres på samme nodelinie men med forskelligt nodehoved/symbol (lilletromme/kantslag på lilletromme, ridebækken/crashbækken og åben hi-hat/lukket hi-hat). 5. Notation af whiskers Whiskers (på engelsk brushes) bruges ofte i jazzmusik. Når man spiller med whiskers lader man ofte venstrehånden gnide frem og tilbage på lilletrommen, mens højrehånden spiller en på-tirsdag-rytme (også på lilletrommen). Dette frembringer en helt særlig lyd (lydeksempel), som ikke kan opnås med trommestikker. Når man noterer noder til whiskers, skal man skrive 'whiskers' over noderne, så musikeren ved, at han/hun skal benytte sig af whiskers. Går man over til at bruge trommestikker, skriver man 'trommestikker' over noderne. Noder for whiskers noteres ligesom noder for trommestikker. Den gnidende bevægelse på lilletrommen noteres med en bølgelinie (i eksemplet herunder endvidere 'hi-hat med fod' på 2- og 4- slaget - hør eksemplet herunder):  Da man i praksis spiller med begge hænder på lilletrommen, når man spiller med whiskers, bør det noteres således:  I eksemplet herover angiver mellemste stemme venstre hånds kontinuerlige gnidning på lilletrommen, mens øverste stemme angiver højre hånds på-tirsdag rytme (nederste stemme angiver 'hi-hat med fod'). Denne notation er noget rodet, og i praksis anvendes derfor ofte notationen i første eksempel. I mange andre lande anvendes bindebuer i stedet for bølgelinier, og man kan således komme ud for følgende notation af whiskers:  6. Særlige symboler Trommehvirvel En trommehvirvel (lydeksempel) kan noteres på 3 forskellige måder; ved brug af tremolo, ved at notere et 'z' igennem nodehalsen eller ved at notere en trille (bogstaverne 'tr') over noden:  Tremolo notationen er den mest anvendte, og derfor også den du bør anvende. Ved tremolo noteres tre streger igennem nodehalsen på halvnoder og kvartnoder, men kun to streger på ottendedelsnoder og én streg på sekstendedelsnoder. Notationen med et 'z' og notationen med en trille er ens for alle nodeværdier. Gentagelsestegn Hvis den samme trommerytme spilles i flere takter efter hinanden, kan man bruge et gentagelsestegn, til at angive at rytmen fra den forrige takt, de to forrige takter eller de fire forrige takter skal gentages. På den måde slipper man for at skulle skrive den samme trommerytme flere gange i træk. Bemærk at der er forskel på gentagelsestegnet, afhængigt af om det er 1, 2 eller 4 takter, der skal gentages:  Bemærk at første udgave (hvor én takt gentages) noteres midt i takten, mens de to andre udgaver noteres igennem den midterste taktstreg af to tomme takter. 7. Perkussion notation Hvis man noterer noder til perkussion, kan man nøjes med at bruge et forenklet nodesystem bestående af alt mellem 1 og 5 nodelinier. Eksempelvis består congas kun af to forskellige trommer, og et nodesystem bestående af 5 linier er derfor unødvendigt - her er det mere praktisk at benytte et nodesystem med kun to nodelinier (en til hver tromme):  Vær opmærksom på at den anden type trommenøgle lige så godt kunne have været anvendt i eksemplet herover. Perkussion notation er et meget omfangsrigt emne, bl.a. på grund af de utallige forskellige perkussion instrumenter der findes, hver med sine særlige notationsmåder. Perkussion notation vil derfor ikke blive gennemgået mere dybdegående i denne artikel. 8. Eksempler på trommerytmer Se eksempler på en række almindelige trommerytmer og tromme-fills inden for forskellige musikgenrer i artiklen om trommerytmer. |