Liste over generelle musikalske kendetegn ved techno. Listen er ikke udtømmende, og der findes meget techno, der afviger fra disse meget generelle kendetegn.

1. Musikalske kendetegn

Form

  • Tit uden egentlige formled, men med en ellipseformet energifordeling, hvor der bliver tilføjet eller fjernet energi.
  • Ofte et eller to breakdowns, hvor stortrommen forsvinder i kortere eller længere tid.

Instrumentation

  • Består typisk af trommemaskiner, synthesizere, samplere, fieldrecordere og redigeringssoftware.
  • To typer syntese er relevante at kende:
    • Subtraktiv syntese – Hvor man filtrerer overtoner væk. En glidende filtrering er det man kalder for et sweep.
    • Additiv syntese – Man tilføjer overtoner ved at modulere en ny frekvens ind i den allerede klingende lyd. Dette ændrer lydens klangfarve.

Sound

  • Genren har en forkærlighed for at buldre i basfrekvenserne. Dette opnås ikke nødvendigvis ved at have dybe basfigurer.
  • Stor fokus på at udforske klange, der ikke lyder som traditionelle instrumenter. Derfor er meget techno baseret på syntetisere lyde og klange op, så man har fuld kontrol over klangen.

Atmosfære

  • Syntetisk Klangfarveskift som er mere organiske og varme med komplekse overtoner og mere kolde og maskinelle med meget få overtoner.
  • Placering af lyde i ambiancen, ved enten at gøre dem små, eller skjule dem i rumklangseffekter.
  • Fremhævelse af bestemte frekvenser, fx diskante støjflader eller rumklang uden høje frekvenser, der resulterer i rumlen.
  • Feltoptagelser
  • Side-chain kompression, der får statiske klange og flader til at pumpe i volumen.

Rytme og puls

  • Tempo mellem 120 og 140 BPM.
  • Typisk four-to-the-floor trommer men breakbeats forekommer, sidstnævnte er dog oftest i roligere numre.
  • Netværk af loops, der tit kun er en taktslængde.
  • Stor brug af synkoperinger.
  • Ekkoeffekter bliver brugt til at forstærke synkoperinger.

Harmonik

  • Forekommer ikke altid.
  • Statisk og retningsløs karakter.

Melodi

  • Sjældent motiver med mere end to til tre toner.
  • Ofte brug af korte toner for at gøre melodien til et rytmisk element.
  • Melodiske elementer er først rytmiske og dernæst melodiske.

Vokal

  • Forekommer kun sjældent.
  • Ofte samplet tale fra eksempelvis film.
  • Tit har den været udsat for stor manipulation.
  • Korte udsagn frem for egentlige tekster.