| Stamtonerne |
 |
 |
| Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk |
|
Denne artikel tager udgangspunkt i det tolvtonige tonesystem, som bl.a. repræsenteres af klaviaturets tangenter. Dette tonesystem, der blev udviklet i slutningen af 1600-tallet, kaldes også det veltempererede eller ligesvævende tonesystem, fordi alle halvtonetrinnene er stemt lige store. Tonesystemet tager udgangspunkt i syv forskellige toner, stamtonerne, som er repræsenteret af klaviaturets hvide tangenter, samt deres fem afledninger som er repræsenteret af klaverets sorte tangenter. Stamtonernernes navne Stamtonerne der har fået navne efter alfabetet kaldes: a, h, c, d, e, f og g. Tonen h burde egenligt hedde b, men pga. nogle misforståelser i middelalderen blev b til h (dette dog ikke i engelsktalende lande). Bemærk at tonenavne altid skrives med små bogstaver (med mindre man refererer til en specifik tone placeret i Store oktav eller Subkontra oktav - se mere i næste afsnit). Herunder ses et udsnit af klaviaturet, hvor stamtonerne er skrevet op på deres respektive tangenter.  Som det kan ses på billedet herover, gentages stamtonerne og deres afledninger både i opadgående og nedadgående retning, hvilket skyldes, at tonerne findes i forskellige dybere og lysere oktaver. Jeg længere mod højre man bevæger sig på klaveret, jo lysere bliver tonerne, og modsat; jo længere mod venstre man bevæger sig, jo dybere bliver tonerne. Stamtonernes navne i de forskellige oktaver På et almindeligt klaver er der mellem syv og otte forskellige udgaver af hver enkelt stamtone. Det skyldes at klaveret består af flere forskellige oktaver, der hver især indeholder de syv stamtoner. For at kunne skelne mellem de forskellige udgaver af stamtonerne har de fået tildelt benævnelser, alt efter hvilken oktav de er placeret i. Alle benævnelserne er lavet med udgangspunkt i det midterste c på klaveret. Dette c kaldes ofte nøglehuls-c'et, fordi det er placeret næsten lige over klaverets nøglehul (hvis dette forefindes), men også benævnelserne enstreget c (forkortet c1 eller c') og midter-c bliver brugt.  Tonerne og deres tilhørende oktav har fået følgende navne (klik på billedet for stor udgave):  På billedet herover er der anvendt forkortelser for tonenavnene. I stedet for c1, c2, c3, c4 kan tonerne også benævnes c', c'', c''' og c''''. Tonerne kan også benævnes med deres fulde navn (med h som eksempel): subkontra h, kontra h, store h, lille h, enstregede h, tostregede h, trestregede h osv. Stamtonernes afledninger Stamtonernes afledninger (herunder de sorte tangenter på klaveret) vil blive behandlet under artiklen om fortegn. Tonernes frekvens Tonehøjden er defineret af antallet af svingninger per sekund, dvs. frekvensen. Jo højere frekvensen er, desto højere er tonen - og omvendt. I dag er alle instrumenter stemt ud fra kammertonen, der er det enstregede a (a1), som har frekvensen 440 Hz (hertz), dvs. 440 svingninger per sekund. Du kan læse mere om tonernes frekvens på Wikipedias side om toner. |