Der har eksisteret musik i alle menneskekulturer gennem de sidste mere end 50.000 år. Selv de mest isolerede stammegrupper har udviklet en form for musik. I Danmark lytter de fleste til musik dagligt, og mange udøver selv musik i form af enten sang eller spil. Musik syntes således at spille en stor rolle for mange mennesker, og derfor er det vel også helt naturligt at beskæftige sig med musik i et uddannelsesmæssigt perspektiv. I denne artikel kan du læse om musikfaget og dets historie.

Indhold

1. Historie
Allerede i oldtidens Grækenland omkring år 600 f.Kr. begyndte man at forske i musik. Dengang var studiet af musik tæt forbundet med aritmetik, geometri og astronomi, og musikken var således en del af de matematiske og naturvidenskabelige discipliner. Man mente, at musikkens iboende tal kunne være med til at forklare sammenhænge på jorden og i universet, og man var derfor især interesseret i at studere musikkens tonefrekvenser og frekvensforhold.

Omkring år 300 f.Kr. blev der etableret nogle få offentlige skoler i Grækenland. Her blev der, udover den atletiske træning til militærtjeneste, undervist i læsning, skrivning, recitation, sang og spil (almindeligvis på harpe, fløjte og lyre). Med undervisningen i sang og spil ønskede man at opretholde den rige og levende musikkultur som Grækenland, og især Athen, havde på daværende tidspunkt.

Med romerrigets endelige fald omkring år 400 e.Kr. fremskyndtes kristendommens rolle som primær religion i Europa. De oprindelige græske skoler blev trængt bort af nye kirkeskoler, som dermed overtog rollen som midtpunkt for videnskabelige studier. Sang- og musikundervisningen fik et mere kristent islæt, primært affødt af musikkens praktiske betydning for gudstjenesterne i kirken.

I slutningen af 700-tallet forsøgte den franske hersker Karl den Store (ca. 742-814), der på daværende tidspunkt havde erobret det meste af Europas fastland, at skabe et egentligt skolevæsen. Hans primære mål var dog ikke at opnå et dannet borgerskab. Hans mål var derimod at bruge uddannelsen som en fælles-kulturel ramme, der kunne samle indbyggerne i det store rige og gøre befolkningen mere homogen, for på den måde at undgå konflikter og forsøg på løsrivelse. Skolerne fik sæde på kirkens klostre, og især musikfaget blomstrede i denne periode. Musikfaget havde spil og sang som de primære discipliner, og var tæt forbundet med kirken og de kristne traditioner. Den teoretiske del af musikken betragtedes som en del af de matematiske discipliner, og den del var derfor primært forbeholdt lærde matematikere.

Med reformationen i 1517 (i Danmark fra 1536) ændredes for alvor vilkårene for musikalsk uddannelse. Skolesystemet blev forbedret og gjort billigere, hvilket betød, at den brede befolkning nu havde råd til at sende deres børn i skole. Kirken spillede stadigvæk en vigtig rolle i uddannelsessystemet, og i forlængelse af menighedssangen ved gudstjenesterne indførtes daglig sang på skoleskemaet. Musik blev efterhånden en selvstændig videnskab, og i 1600-tallet udviklede den tjekkiske teolog og pædagog John Amos Comenius (1592-1670) de første musikpædagogiske hjælpemidler i form af bl.a. lærebøger rettet mod børn og unge. Sigtet var en skolereform med musikundervisning som en central del, og hans tanker var med til at præge udviklingen af musikpædagogikken i tiden efter.

Ved oprettelsen af den danske folkeskole i 1814 indførtes sangfaget som en obligatorisk del af undervisningen. Fagets væsentligste opgave var at formidle og således bevare en folkelig sangtradition, der tematisk kredsede om især det nationale og det religiøse. Med tiden udvikledes sangfaget og i 1900-tallet skiftede faget navn til musik, og kom nu, udover den reproduktive afsyngning af sangskatten, også til at rumme produktive, perceptive og analytiske elementer i form af blandt andet spille-, lytte- og analyseaktiviteter.

I dag er musik et obligatorisk fag fra folkeskolens 1.-6. klassetrin og et valgfag fra 7.-10. klassetrin. I gymnasiet (stx og hf) er musik et valgfag. Der er desuden gode muligheder for at studere musik andre steder, blandt andet på efterskoler, højskoler, musikskoler, universiteter og musikkonservatorier - se en komplet liste i artiklen om musikuddannelser.
Diskutér Diskutér
Hvorfor skal vi have musik som fag i folkeskolen og i gymnasieskolen? Bør musik udelukkende være en fritidsaktivitet, så der er mere plads til andre fag som eksempelvis dansk og matematik?

2. Identitet
Musikfaget placerer sig som et humanistisk (humanvidenskabeligt) fag, fordi det beskæftiger sig med et menneskeskabt produkt, nemlig struktureret lyd (musik). Når vi lytter til musik, og når vi selv udøver musik, bliver vi en del af et historisk, kulturelt og socialt fællesskab. Det giver os en referenceramme, som er med til at gøre vores liv sammen med andre mennesker meningsfyldt. Og så er det sjovt at deltage i en musikalsk sammenhæng. Det appellerer til både krop og sjæl, og det giver os mulighed for at udtrykke os på andre måder end i ord. Det er denne interesse, musikfaget tager sit udgangspunkt i.

Faget forener en kunstnerisk-performativ tilgang og en teoretisk-videnskabelig tilgang til musik, og faget har altså det grundlæggende dobbelte sigte at udtrykke sig i og om musik – musikudøvelse og musikkundskab.
En grundsøjle i musikfaget er derfor teori- og vidensdelen, som er akademisk forankret. Her arbejdes med analyse og fortolkning af både musikken selv og andre kulturelle fænomener, der kan belyse musikkens position og funktion i kulturen og samfundet.
En anden grundsøjle i faget er den kunstnerisk-performative del, hvor der arbejdes med musikudøvelse og med arrangering og produktion af musik. Igennem den skabende proces og musikalske udfoldelse spiller musikfaget en væsentlig rolle for uddannelsesmiljøet.

Musikfaget integrerer elementer fra både det humanistiske, det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område, med henblik på almendannelse, identitetsudvikling og studiekompetence. Den humanistiske tilgang ligger i fagets genstandsområde, musikken selv, som fortolkes og udøves. Den naturvidenskabelige tilgang kommer til udtryk i analysearbejdet, der er præget af iagttagelse, opmåling, klassifikation og beskrivelse, og i studiet af de naturfænomener, der ligger bag lyden og den teknik, der ligger bag instrumenterne. Den samfundsvidenskabelige tilgang kommer til udtryk i den musikeksterne analyse, hvor musikken ses med et kulturelt og samfundsmæssigt tilhørsforhold og som del af en identitetsdannelse.

3. Genstandsområde
Musikfagets primære genstandsområde er det klingende produkt, dvs. musikken selv. Der arbejdes med alle tænkelige musikformer lige fra pop, rock og techno over verdensmusik og folkemusik til klassisk kompositionsmusik, opera og musicals. Musikken kan være fastholdt på lyd eller på noder, eller den kan være beskrevet i litterære kilder.
Fagets sekundære genstandsområde er musikkens ydre omstændigheder, dvs. de historiske, kulturelle, samfundsmæssige og sociale omstændigheder, som musikken er en del af. Til undersøgelse og belysning heraf benyttes billeder, film, musikvideoer, sangtekster, interviews, feltdata, artikler og bøger.

4. Metoder
Teori og vidensdelen
Musikfagets teori- og vidensdel handler om at analysere musikalske værker, fænomener og ideer og om at undersøge dem i et bredere historisk, kulturelt, samfundsmæssigt og socialt perspektiv. Man skelner her mellem musikinterne og musikeksterne metoder.

Musikinternt benyttes auditiv analyse til at undersøge:
  • instrumentation og sound
  • rytmik og groove
  • form og arrangement
  • udtryk, karakter og effekt (indvirkning på lytteren)

og nodebaseret analyse til at undersøge:
  • harmonik og tonalitet
  • melodik, tonalt materiale og tematik
  • rytmik og groove
  • form og arrangement
  • tekstligt indhold

Musikeksternt kigges på samtidige kilder med henblik på en undersøgelse af værkets historiske, kulturelle, samfundsmæssige, sociale og tematiske kontekst. De mest gængse tilgange er:
  • Historisk tolkningsmetode. Her sættes den musikalske analyse ind i en musikhistorisk sammenhæng. Typisk er man inde i en historisk stil- og genrereflektion, hvor det pågældende værk enten er musikalsk skelsættende, eller viderefører en musikalsk tradition.
  • Samfundsmæssig tolkningsmetode. Her sættes den musikalske analyse ind i en bredere samfundsmæssig forståelsesramme. Der fokuseres på, hvordan musikstykket kan tolkes som udtryk for samfundsmæssige, sociale og ideologiske forhold på kompositionstidspunktet.
  • Kulturel tolkningsmetode. Her ses musikken som et kulturelt udtryk, som del af en kulturkreds (globalt eller lokalt), og som en musikalsk identitetskonstruktion. Denne mere antropologiske tilgang ser på musikkens funktion i forskellige kulturelle sammenhænge.
  • Stil- og genrebaseret tolkningsmetode. Her ses musikken som autonom og uden sammenhæng med komponistens eget liv. Musikstykket er noget i sig selv. Denne metode undersøger musikstykkets enkeltdele (eksempelvis form, tematik, tempo, tonalitet, harmonik, melodik) med henblik på en forståelse af helheden.
  • Psykologisk og receptionsmæssig tolkningsmetode. Her bruges musikanalysen til at belyse følelsesmæssige stemninger og psykologiske reaktioner. Man undersøger, hvordan og hvorfor musikken påvirker lytteren, og man undersøger, hvilke virkemidler komponisten har brugt for at opnå dette.
  • Biografisk tolkningsmetode. Her sættes musikken i forbindelse med komponisten eller kunstneren. Værk og komponist/kunstner belyser hinanden og udgør en enhed. Analysen og tolkningen søger imod at dokumentere et særligt originalt og særegent udtryk hos kunstneren/komponisten. Den søger imod at se en sammenhæng mellem det musikalske udtryk og en personlig udvikling og hændelser hos komponisten/kunstneren.
  • Mediemæssig tolkningsmetode. Her tolkes musikken som forbundet med det medie (eksempelvis film, reklame, dokumentar), den kommunikerer igennem. Man ser på relationen mellem afsender og modtager, på musikkens æstetiske og lydlige fremtrædelsesform, og på hvilke konsekvenser mediet har for kompositionen i valg af musikalsk udtryk.

Tilsammen giver de musikinterne og de musikeksterne metoder mulighed for at fremsætte fortolkninger af musikkens kunstneriske udtryk og relatere dette til samfundsforhold samt mulighed for at opnå en æstetisk erkendelse af musikkens udtryksform.

Den kunstnerisk-performative del
Musikfagets kunstnerisk-performative del handler om at udøve, arrangere og producere musik. Formålet er dels at afprøve og eksemplificere teorier og pointer i praksis, og dels at styrke instrumentale, praktiske og kreative færdigheder. Musikudøvelsen har desuden den sidegevinst, at samarbejdskompetencer, evnen til disciplinering, evnen til at optræde og performe og evnen til at se nye muligheder styrkes.

I den kunstnerisk-performative del anvendes følgende metoder:
  • reproduktion (udførelse af eksisterende kompositioner)
  • imitation (eftergørelse)
  • interpretation (fortolkning)
  • produktion (arrangering, komposition, improvisation)
  • refleksion (erfaringsbaseret viden og overvejelser)

Det sungne og spillede og det hørte gøres til genstand for samtale, analyse og diskussion. I denne kombinerede praktiske og teoretiske læreproces kvalificeres musikoplevelsen gennem beskæftigelsen med fagets terminologi og metoder.

5. Musikvidenskabens områder
Der findes en bred vifte af musikvidenskabelige områder (tilgange), som alle har et forskelligt fokus, og som alle enten lapper over hinanden eller komplimenterer hinanden. Herunder nævnes en række af de mest almindelige. Det er ikke alle områderne, der er en del af gymnasiefagets pensum, men eleverne kan vælge at beskæftige sig med dem i et af deres projektforløb.

Kunstneriske og performative områder
musikudøvelse
Beskæftiger sig med udøvelse af musik, enten i form af sang, spil eller direktion (ledelse). Målet med musikudøvelse er ofte at styrke instrumentale, praktiske og kreative færdigheder, men det kan også være en hjælpedisciplin i forbindelse med teoretiske eller undervisningsrelaterede discipliner, eller det kan være ren og skær underholdning.

komposition (sangskrivning)
Beskæftiger sig med skrive og komponere musik. Der lægges vægt på kreativitet (personlig og kunstnerisk udvikling), håndværk (analytiske og håndværksmæssige forudsætninger) og refleksion (at kunne sætte den kunstneriske praksis ind i en kunstnerisk, kulturel og forretningsmæssig kontekst). Studiet er praksisorienteret, men det beskæftiger sig også med kunst- og kulturrelaterede forhold i relation til musiklivet, og de vilkår, der gælder for et professionelt virke som komponist.

satslære (arrangering)
Beskæftiger sig med satsteknik, dvs. de strukturer, metoder, normer og regler som musik fra en given tidsperiode, genre eller kunstner er komponeret og/eller arrangeret efter. Studiet kan tage sigte mod et praksisorienteret erhvervsarbejde som arrangør af musik, eller mod en dybere personlig forståelse af stil og satsteknik fra udvalgte tidsperioder, genrer eller kunstnere.

musikproduktion
Beskæftiger sig med produktion af musik, dvs. med indspilning, bearbejdning og manipulering af musik. Jura (især ang. ophavsret og kontrakter) og management er desuden ofte en del af studiet. Praktisk musikudøvelse og håndtering af den teknik der muliggør indspilningen, er sjældent en del af musikproducerens arbejde – hertil benyttes hhv. musikere og lydteknikere.

lyddesign
Beskæftiger sig med lyd og musik i forbindelse med blandt andet kommunikation, markedsføring, digitale platforme, film og computerspil. Praktisk arbejde med produktion af lyd er en vigtig del af lyddesignerens arbejde.

musikteknologi (lydteknik)
Beskæftiger sig med musikteknik, dvs. med alt teknisk udstyr der anvendes i forbindelse med skabelsen, lagringen og udførelsen af musik. Formålet er især at at undersøge, hvilken indflydelse det tekniske udstyr har på den klingende musik, og at udvikle kompetencer til at sikre en god lyd, når musikere indspiller musik i et studie eller spiller livekoncerter på en scene.

tonemester
Beskæftiger sig med produktion og efterarbejdelse af lyd til film, tv og video. Gennem teknisk, teoretisk og især praksisorienteret arbejde oparbejdes et kendskab til lyden som filmisk virkemiddel, og til hvordan hvordan man på film bygger lydsiden (tale, musik, effektlyde og reallyde) op til en scene, så den passer med og understreger den billedmæssige handling.

Teoretiske og historiske områder
musikhistorie
Forsøger at opnå viden om musikkens historiske udvikling, fra så langt tilbage man kan følge den, frem til i dag. Musikhistorikere søger at skabe det store overblik over de forskellige epoker, men laver også nærgående studier af musikgenrer og enkeltpersoners kunstneriske virke, liv og særpræg.

musikteori
Beskæftiger sig med teorien om musik. I bred forstand omfatter musikteorien alt, hvad der ikke direkte har med den praktisk udøvende del af musikken at gøre, og musikteorien udmynter sig således i en lang række forskellige discipliner, bl.a. nodelære, rytmelære, analyse, satslære, hørelære og historie.

musikanalyse
Forsøger gennem analyser af musikkens bestanddele og elementer at opnå øget kendskab til musikkens struktur, med henblik på videnskabelig udredning, øget opmærksomhed i oplevelsen og yderligere indsigt som forudsætning for praktisk udførelse og udøvelse.

musikantropologi (musiketnologi)
Forsøger at opnå viden om musikkulturer og -praksisser - herunder både selve musikken og musikkens sociale og samfundsmæssige elementer - både i nærtliggende og fjerntliggende egne af verden. En vigtig del af musikantropologens virke er feltarbejdet, som typisk består af observation (registrering) og dokumentation (beskrivelse).

musikarkæologi
Forsøger gennem arkæologiske metoder, dvs. med jordfundet materiale som grundlag, at opnå viden om forhistoriske musikkulturer.

musikikonografi
Forsøger gennem kildekritisk tydning og tolkning af musikbilleder (malerier, skulpturer, inskriptioner osv.) at skaffe information om musikalske forhold, som ikke – eller kun i ringe grad – kan fås ad anden vej.

musiksociologi
Forsøger at opnå viden om samfundets betydning for musikken og musikkens betydning i samfundet. I undersøgelsen gøres især brug af historiske metoder og empiriske metoder.

akustik
Beskæftiger sig med alt fra den menneskelige hørelse og reaktion på lyd til akustiske målemetoder og elektroakustiske systemer, rum og bygningsakustik samt miljøakustik. Arbejdet er teknisk og ofte baseret på matematiske og fysiske værktøjer.

Formidlings- og ledelsesmæssige områder
musikpædagogik
Beskæftiger sig med musikundervisning, musikopdragelse, musikalsk indlæring og musikuddannelse som genstand – både på et praksisorienteret plan og på et teoretisk plan. Musikpædagogikken beskæftiger sig blandt andet med betingelserne for musikundervisningen, med de valg musiklæreren tager og begrundelserne for disse valg, med eleven og dennes forudsætninger for læring, med børns musikalske udvikling, med formulering af undervisningsmål og med fastlæggelse af undervisningsindhold.

musikformidling
Beskæftiger sig med formidling af musik til både børn og voksne gennem eksempelvis korarrangementer, koncerter, festivaler og foredrag og gennem institutioner som eksempelvis skoler, biblioteker og museer. Studiet integrerer en praktisk (ofte projektorienteret) tilgang og en teoretisk tilgang til musikformidlingen. Musikpædagogik og praktisk musikudøvelse indgår desuden ofte som vigtige elementer af studiet.

musikjournalistik (musikkritik)
Beskæftiger sig med formidling af musikalske oplevelser ved hjælp af sproget, ofte ud fra en personlig (subjektiv) vurdering. Formålet er at orientere om og at uddybe musikoplevelser, at stimulere til kritisk eftertanke, samt at påvirke publikum og musiklivets aktører gennem en forbrugervejledning, der forsvarer kunstneriske hensyn over for andre interesser.

Music/Arts Management
Beskæftiger sig med forretningsmæssig ledelse, udvikling og drift inden for musik- og kulturlivet. Der anvendes metoder og modeller til at analysere interne og eksterne faktorer, der påvirker musik- og kulturlivets institutioner, med henblik på at kunne opstille handlingsorienterede løsningsmodeller i konkrete situationer.

Filosofiske områder
musikæstetik (musikfilosofi)
Forsøger at komme med svar på filosofiske og musikteoretiske antagelser om musikkens ontologi, form for erkendelse og værdi. Musikæstetikken omfatter en række grundlæggende filosofiske spørgsmål om, hvad musik er, hvad dens virkning består i, hvad dens betydningsindhold eller mening er, hvad dens værdi er, og hvad dens forhold til andre kunstarter er.

musikfænomenologi
Forsøger at undersøge og beskrive musik som den umiddelbart viser sig, før vi reflekterer over den, bringer den på begreb og teoretiserer over den. Musikken ses som værende et kommunikationssystem, der ikke blot er betinget af den kompositoriske bagmand, men ligeledes af den musikalske performer og dennes modtager. Ifølge fænomenologien kan man således ikke skelne musikken og vores oplevelse eller sansning af den.

Lægevidenskabelige områder
musikhealing
Beskæftiger sig med anvendelsen af musik og musikoplevelser til at heale krop, sind og ånd, til at sætte selvhealende processer i gang og til at skabe velvære.

musikmedicin
Beskæftiger sig med anvendelsen af musik til at påvirke patienters fysiske, mentale eller følelsesmæssige tilstand før, under og efter medicinsk behandling.

musikpsykologi
Beskæftiger sig med menneskers perception og oplevelse af akustiske og musikalske fænomener i et tværfagligt perspektiv. Musikpsykologien beskæftiger sig blandt andet med musikkens fysiologiske og psykologiske virkninger, med hjernens bearbejdelse af musikalske signaler, med musikalske evners oprindelse og med musikalske oplevelsers betydning for identitetsdannelsen.

musikpsykoterapi
Beskæftiger sig med anvendelsen af musik til at bearbejde og forbedre klientens psykologiske tilstand.

musikterapi
Beskæftiger sig med anvendelsen af musik og musikoplevelser til at støtte, ændre eller fremme kommunikation, relatering, læring, selvudtryk og adfærd i forhold til patienters fysiske, følelsesmæssige, kognitive og sociale behov.

Håndværksmæssige områder
instrumentbygning
Beskæftiger sig med konstruktion og reparation af musikinstrumenter. Man kan eksempelvis arbejde som orgelbygger, guitarbygger eller violinbygger. I Danmark består arbejdet dog oftest i reparation, da de fleste nye musikinstrumenter importeres fra udlandet.

klaver- og orgelstemmer
Klaverer og orgeler skal stemmes regelmæssigt, og det kræver en fagperson. Som stemmer stemmer ikke blot instrumentet men efterser også de mekaniske dele og udskifter defekte og slidte dele ved hjælp af specielle håndværktøjer.
Diskutér Diskutér
Hvilke af de musikvidenskabelige områder beskæftiger du dig med på din uddannelse?
Hvilke områder kunne du godt tænke dig at beskæftige dig (mere) med?