Her kan du læse om opbygningen af artiklerne på Musikipedia, og om hvad du skal være opmærksom på under læsningen.


1. Sværhedsgrad
En stor del af artiklerne findes i to forskellige sværhedsgrader: middel og svær. De svære udgaver giver et mere dybdegående og kompliceret indblik i emnet end de middel udgaver. Valget af sværhedsgrad afhænger således af, hvor meget du vil vide om det pågælende emne. I gymnasiemæssig sammenhæng er de middel udgaver velegnede til de fleste (også på A-niveau).

Du kan vælge mellem de to sværhedsgrader øverst i artiklerne:
Tillykke! Du har helt styr på, hvordan man vælger en sværhedsgrad!
Hvis du modtager undervisning i musik så spørg din underviser til råds i valget af sværhedsgrad.

Alt indholdet i de middel udgaver af artiklerne findes også i de svære udgaver af artiklerne. Hvis du har læst en svær udgave, får du således intet ud af efterfølgende at læse den middel udgave - med mindre du ikke forstod den svære udgave.

Sørg altid for at du er bekendt med den foreslåede læserækkefølge, der fremgår på forsiden af hver enkelt sektion. En artikel godt kan findes i en middel udgave, men samtidig kræve at du læser en eller flere andre artikler på forhånd, hvis du vil have det fulde udbytte af artiklen.

2. Node- og lydeksempler
En stor del af artiklerne er suppleret med node- og lydeksempler. De anskueliggør teorien og sætter den i en praktisk sammenhæng, og de præsenterer dig for forskellige musikgenrer og kunstnere. Du bør lytte til hvert lydeksempel flere gange. Hvis lydeksemplet har et tilknyttet nodeeksempel, kan du med fordel prøve at følge med i noderne, imens du hører lydeksemplet.

3. Aktiviteter
Mange af artiklerne indeholder aktiviteter med forslag til øvelser, sange og andet, der kan teste, træne og udvide din forståelse af artiklens indhold. Det er vigtigt, at du bruger en del tid på de foreslåede aktiviteter, både fordi aktiviteterne inddrager den praktiske dimension af musikfaget, og fordi den egentlige indlæring ofte først sker, når du selv får fingrene ned i stoffet.

De forskellige aktiviteter er:
Interaktiv øvelse Interaktiv øvelse
Øvelser der kan løses online i Musikipedias øvelsesprogram. Øvelserne giver dig en umiddelbar chance for at teste og forbedre dine færdigheder og din generelle forståelse af emnet.
Lytteøvelse Lytteøvelse
Lydeksempler med tilhørende arbejdsspørgsmål der skærper dine lyttemæssige kompetencer.
Skriftlig øvelse Skriftlig øvelse
Skriftlige øvelser der lærer dig at omsætte teoretisk viden til skriftlig praksis.
ERT ERT øvelse
Elementær rytmisk træning. Praktiske øvelser der styrker din pulsfornemmelse, timing, rytmik og koordination.
Syng & Spil Syng og spil
Sange og/eller sammenspilsnumre der eksemplificerer en pointe eller et forhold nævnt i artiklen.
Tænk og diskutér Tænk og diskuter
Problemstillinger du kan diskutere med din klasse eller overveje og undersøge selv.
Quiz Quiz og spil
Multiple-choice quizzer eller spil der tester og træner din viden om artiklens indhold.
Ekskursion Oplevelser
Forslag til ture ud i den virkelige verden.
Supplerende materiale Supplerende materiale
Forslag til yderligere materiale der kan udvide din foreståelse af artiklens indhold.
Du kan finde en oversigt over alle aktiviteter, inklusiv løsninger på spørgsmål og opgaver, her.

4. Fagord og ordforklaringer
De fleste artikler rummer en del fagord. Fagordene er som hovedregel forklaret i den artikel, de anvendes i. Hvis et fagord er skrevet med stiplet understregning, kan du få en kort ordforklaring ved at klikke på ordet.

Alle sangtitler i forbindelse med lydeksempler er suppleret med en ordforklaring, der oplister information om kunstner, album, komponist, årstal (for komposition) og genre. Alle sangtitler i forbindelse med "Syng og spil"-aktiviteter er suppleret med en ordforklaring, der indeholder en nodehenvisning til Wilhelm Hansen Sangbogen 1-4.

5. Konventioner for notation
I artiklerne anvendes følgende konventioner for notation:
  • Tonenavne skrives med små bogstaver og med fed.
  • Akkorder skrives med store bogstaver.
  • Tonenavne med fortegn skrives med endelser, fx cis, fis og as.
  • Akkorder med fortegn skrives med fortegn, fx Eb og F#. Bastoner skrives med store bogstaver, fx Cm/G og Bb/F.
  • Tonearter skrives med små bogstaver og med fuldt angivet tonekøn, fx c-dur, fis-dur og as-mol.
  • Stamtonen mellem a og c benævnes h. Sænket h (den sorte tangent mellem a og h) benævnes b. Ved becifring skrives sænket h dog som Bb.