Musikipedia er udarbejdet og udgivet af cand.mag. i musikvidenskab Lasse Grubbe. Musikipedia kom til verden i 2008 og bruges i dag af mere end 60.000 månedlige besøgende fra alle dele af det danske musik- og uddannelsesmiljø.
Indhold
1. Mission
Musik er essentielt for alle mennesker. Det spiller en vigtig rolle i vores liv – både i og uden for skolen – og er en vigtig del af vores identitet, udtryksbehov og sociale fællesskab. Musik og musikalsk dannelse er for alle, uanset socioøkonomisk status, og ikke kun for dem med potentialet til at blive professionelle musikudøvere.
Musikipedias mission er at skabe de bedste muligheder for at fordybe sig i musikken, så flere oplever glæden ved musik, og flere udvikler sig til aktivt deltagende talenter i det danske musikliv. Missionen udfoldes gennem anvendelsesorienteret og fagligt velfunderet indhold, der er tilpasset internettets interaktive læringsmuligheder.
2. Manden bag
Alt indhold på Musikipedia er skrevet af undertegnede Lasse Grubbe, med undtagelse af de historiske emner og dele af fagordbogen, hvor jeg i stedet har fungeret som redaktør. Det er ligeledes mig, der står for drift, udvikling og finansiering af Musikipedia.
Jeg er født i 1988 og har i mange år haft en interesse for musik og musikteori. Som 10-årig begyndte jeg til klaver, og jeg har siden da spillet – og senere også undervist i – både klassisk og rytmisk klaver. Jeg er uddannet cand.mag. i musikvidenskab fra Københavns Universitet og har desuden musik A-niveau fra stx som en del af min musikfaglige bagage.
3. Forfattere
Lasse Grubbe
Cand.mag. i musikvidenskab. Indehaver af Musikipedia. Forfatter til alle tekster med undtagelse af de historiske emner og dele af fagordbogen.
Nina Agerskov
Cand.mag. i musikvidenskab. Underviser i klaver, sammenspil og musikteori. Redaktionel medarbejder på Musikipedia, medforfatter til fagordbogen og forfatter til emnet om skandinavisk folkemusik.
Andreas Faurschou Hastrup
Bachelor i musikvidenskab og fysik. Underviser på Allerød Gymnasium. Forfatter til emnet om Carl Nielsen.
Andreas Otte
Ph.d. i Musikvidenskab. Bassist i bandet Nanook og underviser i grønlandsk musikkultur på universiteter, gymnasier og grundskoler. Forfatter til emnet om grønlandsk musik.
Christina Liljeroth
Cand.mag. i musikvidenskab og uddannet inden for stemmerehabilitering. Underviser i sang og klaver. Forfatter til emnet om blues.
Ejvind Dengsø
Cand.mag. i musikvidenskab og engelsk. Underviser på Silkeborg Gymnasium. Forfatter til emnet om The Beatles.
Henrik Beck
Cand.mag i musik og film. Trompetist, komponist og arrangør i salsaorkestret Salsa Na'ma. Underviser på Rødovre Gymnasium. Forfatter til emnet om salsa.
Henrik Smith-Sivertsen
Ph.d. i musikvidenskab. Forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek. Forfatter til emnet om Melodi Grand Prix.
Kirsten Bjerregaard
Bachelor i musikvidenskab og historie. Sanger, pianist og underviser på Gammel Hellerup Gymnasium. Forfatter til emnet om jazz.
Lars Brix
Læreruddannet med linjefag i musik og engelsk samt jurist med speciale i musikrettigheder. Forfatter til emnet om barokken.
Lasse Grøftehauge Jensen
Cand. mag. i musikvidenskab og spansk. Flamencoguitarist og underviser på Roskilde Gymnasium. Forfatter til emnet om flamenco.
Maria Redke
Bachelor i musikvidenskab og dansevidenskab. Foredragsholder og underviser i sang, klaver og musikteori. Forfatter til emnet om opera.
Patricio Pock-Steen Fraile
Cand.mag. i musikvidenskab og auditiv kultur. Filmkomponist, lyddesigner og medejer af Grow Productions. Forfatter til emnet om filmmusik.
Rasmus Riegels Sørensen
Bachelor i musikvidenskab. Studerer kandidat i Moderne Kultur og Kulturformidling. Forfatter til emnet om techno.
Svend Hvidtfelt Nielsen
Cand.mag. i musikvidenskab og filosofi. Organist, komponist og studielektor ved Københavns Universitet. Forfatter til emnet om dodekafoni.
Thomas Mulvad
Cand.mag. i musikvidenskab og spansk. Master of Arts i musikhistorie fra Universidad Complutense i Madrid. Forfatter til emnet om guitaren.
4. Historie
Musikipedia kom til verden den 13. august 2008. Musikipedias historie går dog længere tilbage end det, for allerede i min gymnasietid omkring år 2007 begyndte jeg at skrive korte tekster om musikteori og lægge dem op på mit private website.
Teksterne skrev jeg for at tiltrække besøgende til websitet, så de kompositioner, jeg havde indspillet og lagt op på siden – og som aldrig havde fået den opmærksomhed, de fortjente – kunne blive hørt af en masse mennesker. Det blev de aldrig. Til gengæld tiltrak teksterne sig opmærksomhed, og det motiverede mig til at fortsætte skrivningen. Efterhånden fik jeg behov for et større website til at rumme alle teksterne – Musikipedia blev startet!
Siden da har jeg løbende arbejdet på at forbedre Musikipedia med det resultat, at Musikipedia i dag udgøres af mere end 1.000 siders indhold, som læses af langt over 50.000 månedlige besøgende. Hovedparten af de besøgende er gymnasieelever, gymnasielærere, folkeskolelærere, musikskoleelever og musikere. Læs mere om Musikipedias brugere.
I marts 2010 kom Musikipedia på svensk til verden, men jeg har sidenhen valgt at fokusere på den danske side, hvor to do-listen over opdateringer og forbedringer stadigvæk er lang. Ikke desto mindre kom den internationale version Musicca til verden i april 2019.
På billederne her kan du få et kort historisk tilbageblik på udviklingen af Musikipedia fra begyndelsen i 2008 og frem til i dag (klik for stor udgave):
5. Tak til
En lang række personer har hjulpet med at gøre Musikipedia til det, den er i dag. Særligt vil jeg gerne takke Jesper Juellund Jensen, Aleksandar Acimovic og Lars Juul Mikkelsen, som har været helt uundværlige i forbindelse med udviklingen af øvelserne.
En stor tak skal også lyde til Nina Agerskov og Vibe Buur Andersson, der foruden at være gode faglige sparringspartnere netop nu samarbejder med mig om at udvide og forbedre fagordbogen og de øvrige opslagsværker på Musikipedia.
Tak til Elisabeth Schroll, Rune Bech Lauesen og Gert Uttenthal Jensen for faglig sparring om teksternes form, opbygning og indhold og til Tore Rex, Karina Kvamm og Julie Vulpius Gregersen for gode råd og vejledning om brug af gamification i øvelserne.
Endelig skal lyde en tak til forfatterne, der har ydet en prisværdig indsats i forbindelse med den musikhistoriske del af Musikipedia, og til Undervisningsministeriet og Statens Kunstfond, der har støttet Musikipedia økonomisk.
6. Logo
Hent i PNG-format: lille (500x93) – stor (2700x500) | |
Hent i PNG-format: lille (250x250) – stor (800x800) |