Percussioninstrumenter noteres i et reduceret nodesystem med en til tre nodelinjer. Der er ingen fast praksis for, hvordan percussioninstrumenter noteres, og her vises derfor kun en mulighed blandt flere. Ved enhver notation er det vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvad der skal spilles, og på hvilket musikinstrument det skal spilles. Forklarende tekst kan vedlægges noderne alt efter behov.
Indhold
1. Tamburin
Tamburin noteres i et nodesystem med én nodelinje. En hurtig og regelmæssig rytme (takt 1) udføres ved, at tamburinen holdes lodret og bevæges fra side til side. De betonede noder udføres ved, at tamburinen slås mod den modsatte hånd. En langsom eller uregelmæssig rytme (takt 2) udføres ved, at tamburinen holdes vandret og anslås med en trommestik eller med den modsatte hånd. Et tremolo (takt 3) udføres ved, at tamburinen rystes så hurtigt som muligt:
En tamburin har en kort og konstant klanglængde, og nodeværdien er derfor uden betydning for klanglængden. Kun ved et tremolo har nodeværdien betydning, idet tamburinen her skal rystes i den angivne nodeværdis varighed.
2. Rytmeæg og shaker
Rytmeæg og shaker noteres i et nodesystem med én nodelinje. En hurtig og regelmæssig rytme (takt 1) udføres ved, at instrumentet holdes i én hånd og bevæges frem og tilbage. De betonede noder udføres ved, at instrumentet bevæges i en længere bane og med større kraft end ellers. Et tremolo (takt 2) udføres ved, at instrumentet rystes så hurtigt som muligt:
Rytmeæg og shaker har en kort og konstant klanglængde, og nodeværdien er derfor uden betydning for klanglængden. Kun ved et tremolo har nodeværdien betydning, idet instrumentet her skal rystes i den angivne nodeværdis varighed.
3. Congas
Congas noteres i et nodesystem med én nodelinje. Noder over linjen repræsenterer den lyse tromme til venstre kaldet conga, og noder under linjen repræsenterer den dybe (og større) tromme til højre kaldet tumba. Man anvender grundlæggende fire forskellige slagteknikker:
- Åbent slag. Den yderste del af skindet anslås med strakte og samlede fingre. Fingrene løftes umiddelbart efter slaget.
- Dæmpet slag. Skindet anslås med strakte og samlede fingre, mens håndroden hviler på skindet.
- Slap slag. Kanten af trommen anslås med håndfladen, samtidig med at skindet anslås med let bøjede fingre (af samme hånd).
- Bas slag. Skindet anslås med hele håndfladen.
De fire slagteknikker kan noteres med en af nedenstående to forskellige metoder. Noderne suppleres ofte med bogstaverne "H" og "V" for henholdsvis højre og venstre hånd.
Metode 1:
Metode 2:
Uanset valget af metode bør symbolernes betydning forklares i noderne.
4. Bongotrommer
Bongotrommer noteres i et nodesystem med en nodelinje. Den øverste stemme repræsenterer den lyse tromme til venstre kaldet macho, og den nederste stemme repræsenterer den dybe (og større) tromme til højre kaldet hembra. De betonede noder udføres ved, at trommen anslås hårdere end ellers. Noderne kan suppleres med bogstaverne "H" og "V" for henholdsvis højre og venstre hånd:
Bongotrommer har en kort og konstant klanglængde, og nodeværdien er derfor uden betydning for klanglængden. Man anvender forskellige slagteknikker på bongotrommer, men disse angives kun sjældent i noderne.
5. Timbales
Timbales noteres i et nodesystem med tre nodelinjer. Øverste mellemrum repræsenterer den lyse tromme kaldet macho, og nederste mellemrum repræsenterer den dybe (og større) tromme kaldet hembra. Slag på skindet noteres med almindeligt nodehoved, og kantslag hvor både skindet og metalkanten rammes noteres med diamantformet nodehoved. Slag på siden af trommerne (cáscara slag) noteres med kryds-nodehoved umiddelbart over eller under nodesystemet.
Timbales kan være forsynet med crashbækken, træblok og koklokke. Crashbækken noteres over øverste nodelinje med hult kryds-nodehoved. Træblok og koklokke noteres på midterste nodelinje med almindeligt nodehoved:
Noderne kan suppleres med bogstaverne "H" og "V" for henholdsvis højre og venstre hånd:
Der findes mange forskellige notationsmetoder til timbales, og derfor bør noderne altid suppleres med en kort forklaring af notationen.
6. Håndbækkener
Håndbækkener noteres i et nodesystem med én nodelinje. Noderne udføres ved, at de to bækkener holdes i hver sin hånd og bankes mod hinanden:
Håndbækkener har en klanglængde på cirka seks sekunder. Musikeren kan dog stoppe klangen ved at lade bækkenerne brrøre kroppen, og nodeværdien har derfor betydning for klanglængden.
7. Claves
Claves noteres i et nodesystem med én nodelinje. Noderne udføres ved, at den ene claves holdes langs den ene hånds tommelfinger (støttet af de andre fingre, så hånden danner et hulrum) og anslås af den anden claves med den anden hånd:
Claves har en kort og konstant klanglængde, og nodeværdien er derfor uden betydning for klanglængden.
8. Maracas
Maracas noteres i et nodesystem med én nodelinje. En hurtig og regelmæssig rytme (takt 1) udføres ved, at de to maracas holdes i hver sin hånd og bevæges skiftevis frem og tilbage. De betonede noder udføres ved, at maracaen bevæges i en længere bane og med større kraft end ellers. Et tremolo (takt 3) udføres ved, at maracasne rystes så hurtigt som muligt. Noderne kan suppleres med bogstaverne "H" og "V" for henholdsvis højre og venstre hånd:
Maracas har en kort og konstant klanglængde, og nodeværdien er derfor uden betydning for klanglængden. Kun ved et tremolo har nodeværdien betydning, idet maracasne her skal rystes i den angivne nodeværdis varighed.
9. Cabasa
En cabasa noteres i et nodesystem med én nodelinje. Noderne udføres ved, at den ene hånd holder omkring cabasaens kæde af metalkugler, mens den anden hånd drejer cabasaen rundt:
En cabasa har en kort og konstant klanglængde, og nodeværdien er derfor uden betydning for klanglængden.
10. Guiro
En guiro noteres i et nodesystem med én nodelinje. Noderne udføres ved, at guiroen holdes lodret i den ene hånd, mens den frie hånd skraber en pind hen over en række riller i instrumentet. Noderne kan suppleres med pile, der angiver, om pinden skal skrabes opad eller nedad:
Nodeværdierne angiver varigheden af hvert skrab på instrumentet.
11. Træblok
En træblok noteres i et nodesystem med én nodelinje. Noderne udføres ved, at træblokken anslås med en kølle med garn- eller gummi-hoved:
En træblok har en kort og konstant klanglængde, og nodeværdien er derfor uden betydning for klanglængden.
Der findes træblokke i mange forskellige størrelser og køller med forskellig hårdhed. Hvis man har meget specifikke klanglige præferencer, kan man derfor angive, om træblokken skal være lys, mellem eller dyb, og om køllen skal være hård, medium eller blød.
12. Koklokke
En koklokke noteres i et nodesystem med én nodelinje. Noderne udføres ved, at koklokken anslås med en trommestik eller en træpind:
En koklokke har en kort og konstant klanglængde, og nodeværdien er derfor uden betydning for klanglængden.
Der findes koklokker i mange forskellige størrelser. Hvis man har meget specifikke klanglige præferencer, kan man derfor angive, om koklokken skal være lys, mellem eller dyb.
13. Agogo
En agogo noteres i et nodesystem med én nodelinje. Positionen over linjen repræsenterer den lyse klokke, og positionen under linjen repræsenterer den dybe (og større) klokke. Noderne udføres ved, at agogoen anslås med en trommestik eller en træpind:
Den særlige slagteknik, hvor klokkerne trykkes mod hinanden, noteres med et kryds-nodehoved:
En agogo har en kort og konstant klanglængde, og nodeværdien er derfor uden betydning for klanglængden.
14. Bjælder
Bjælder noteres i et nodesystem med én nodelinje. Noderne udføres ved, at bjælderne holdes med bunden af håndtaget pegende opad, mens den frie hånd banker på bunden af håndtaget:
Bjælder har en kort og konstant klanglængde, og nodeværdien er derfor uden betydning for klanglængden.
15. Triangel
En triangel noteres i et nodesystem med én nodelinje. Man anvender to forskellige slagteknikker:
- Åbent slag. Trianglen anslås frit hængende.
- Dæmpet slag. Trianglen anslås, mens to fingre holder om instrumentet.
I begge tilfælde benyttes en lille metalpind til anslaget. Åbent og dæmpet slag noteres med henholdsvis en cirkel (o) og et plus (+) over noden. Hvis intet er angivet, spilles slagene åbne:
Et åbent slag har en klanglængde på cirka fire sekunder. Musikeren kan dog stoppe klangen ved at sætte to fingre omkring trianglen, og nodeværdien har derfor betydning for klanglængden.
Det er muligt at spille vibrato ved at bevæge hånden frem og tilbage bagved trianglen eller ved at løfte trianglen hurtigt op og ned. Vibrato noteres med en bølgelinje under noderne:
Der findes triangler i mange forskellige størrelser og metalpinde i flere forskellige tykkelser. Hvis man har meget specifikke klanglige præferencer, kan man derfor angive, om trianglen skal være lys, mellem eller dyb, og om metalpinden skal være tynd, medium eller tyk.
16. Chimes
Chimes noteres i et nodesystem med én nodelinje. Noderne udføres ved, at en metalpind eller en finger glides hen over instruments metalstænger. Bølgelinjen efter noderne angiver, om glissandoet skal være opadgående eller nedadgående:
Chimes har en klanglængde på cirka seks sekunder. Der findes en dæmper, der gør det muligt at stoppe klangen efter anslaget, men den anvendes kun af meget få musikere. I de fleste tilfælde er nodeværdien derfor uden betydning for klanglængden.
17. Vibraslap
En vibraslap noteres i et nodesystem med én nodelinje. Noderne udføres ved, at vibraslapen holdes i hånden og bankes mod knæet eller mod håndfladen på den frie hånd:
En vibraslap har en klanglængde på cirka fire sekunder. Musikeren kan dog stoppe klangen ved at sætte en hånd omkring resonanskassen, og nodeværdien har derfor betydning for klanglængden.
18. Kastagnetter
Kastagnetter noteres i et nodesystem med én nodelinje. Noderne udføres ved, at to kastagnetter holdes i hver hånd og trykkes mod hinanden:
Kastagnetter har en kort og konstant klanglængde, og nodeværdien er derfor uden betydning for klanglængden.
Percussioninstrumenter noteres som regel i et reduceret nodesystem med én nodelinje. Her vises almindelig udbredt notation for en række ofte anvendte percussioninstrumenter.
Indhold
1. Tamburin
Tamburin noteres i et nodesystem med én nodelinje. En hurtig og regelmæssig rytme (takt 1) udføres ved, at tamburinen holdes lodret og bevæges fra side til side. De betonede noder udføres ved, at tamburinen slås mod den modsatte hånd. En langsom eller uregelmæssig rytme (takt 2) udføres ved, at tamburinen holdes vandret og anslås med en trommestik eller med den modsatte hånd. Et tremolo (takt 3) udføres ved, at tamburinen rystes så hurtigt som muligt:
2. Rytmeæg og shaker
Rytmeæg og shaker noteres i et nodesystem med én nodelinje. En hurtig og regelmæssig rytme (takt 1) udføres ved, at instrumentet holdes i én hånd og bevæges frem og tilbage. De betonede noder udføres ved, at instrumentet bevæges i en længere bane og med større kraft end ellers. Et tremolo (takt 2) udføres ved, at instrumentet rystes så hurtigt som muligt:
3. Congas
Congas noteres i et nodesystem med to nodelinjer. Den øverste linje repræsenterer den lyse tromme til venstre kaldet conga, og den nederste linje repræsenterer den dybe (og større) tromme til højre kaldet tumba. Man anvender grundlæggende fire forskellige slagteknikker:
- Åbent slag. Den yderste del af skindet anslås med strakte og samlede fingre. Fingrene løftes umiddelbart efter slaget.
- Dæmpet slag. Skindet anslås med strakte og samlede fingre, mens håndroden hviler på skindet.
- Slap slag. Kanten af trommen anslås med håndfladen, samtidig med at skindet anslås med let bøjede fingre (af samme hånd).
- Bas slag. Skindet anslås med hele håndfladen.
De fire slagteknikker kan noteres med symboler over noderne. Noderne suppleres ofte med bogstaverne "H" og "V" for henholdsvis højre og venstre hånd:
Der findes flere forskellige notationsmetoder til congas, og derfor bør noderne altid suppleres med en kort forklaring af notationen.
4. Claves
Claves noteres i et nodesystem med én nodelinje. Noderne udføres ved, at den ene claves holdes langs den ene hånds tommelfinger (støttet af de andre fingre, så hånden danner et hulrum) og anslås af den anden claves med den anden hånd:
5. Maracas
Maracas noteres i et nodesystem med én nodelinje. En hurtig og regelmæssig rytme (takt 1) udføres ved, at de to maracas holdes i hver sin hånd og bevæges skiftevis frem og tilbage. De betonede noder udføres ved, at maracaen bevæges i en længere bane og med større kraft end ellers. Et tremolo (takt 3) udføres ved, at maracasne rystes så hurtigt som muligt. Noderne kan suppleres med bogstaverne "H" og "V" for henholdsvis højre og venstre hånd:
6. Koklokke
En koklokke noteres i et nodesystem med én nodelinje. Noderne udføres ved, at koklokken anslås med en trommestik eller en træpind: