Liste over generelle musikalske kendetegn ved filmmusik. Listen er ikke udtømmende, og der findes meget filmmusik, der afviger fra disse meget generelle kendetegn.
Indhold
1. Musikalske kendetegn
Stumfilm (1900-1930)
- Levende musik ved filmfremvisningen. Afhængig af biograf og budget var det enten i form af et orkester eller en solist ved et klaver.
- Musikken udgjordes af kendte klassiske værker og var ofte forskellig fra biograf til biograf, fordi man lod det være op til de enkelte biografmusikere at udvælge den.
Tidlig tonefilm (1927-1940)
- Musik som en del af filmoptagelsen (synkroniseret lyd og billede).
- Musikken udgjordes af symfonisk underlægningsmusik og populære sange (sunget af filmens karakterer, som i en musical).
- Megen af musikken var prækomponeret.
Hollywood Golden Age (1930-1960)
- Musik som en del af filmoptagelsen (synkroniseret lyd og billede).
- Storfilm med symfonisk underlægningsmusik i romantisk stil. Musikken var ofte konstant til stede under hele filmen med henblik på at skabe et emotionelt stærkt udtryk.
- Megen af musikken var original. Berømte filmkomponister: Max Steiner, Erich Korgold, Miklós Rózsa og Frans Waxman.
Efterkrigstidens film (1945-1980)
- Musik som en del af filmoptagelsen (synkroniseret lyd og billede).
- Populærmusikken fik en gradvist større rolle i filmene.
- Fra 1960'erne er musikken ofte ørefængende melodier, der fungerede som musikalsk repræsentant for filmen.
- Megen af musikken var original. Berømte filmkomponister: Nino Rota, Bernard Hermann, Georges Delerue og Michel Legrand.
Moderne film (1980-nu)
- Musik som en del af filmoptagelsen (synkroniseret lyd og billede).
- Musikalsk en meget sammensat periode. Alle musikgenrer (klassiske såvel som rytmiske) er gangbare – også i de store Hollywood-film.
- Musikken er ofte ørefængende melodier, der fungerer som musikalsk repræsentant for filmen.
- Megen af musikken er original. Berømte filmkomponister: John Williams, Ennio Morricone, Howard Shore, Hans Zimmer og Danny Elfman.