Liste over generelle musikalske kendetegn ved filmmusik. Listen er ikke udtømmende, og der findes meget filmmusik, der afviger fra disse meget generelle kendetegn.

Indhold

1. Musikalske kendetegn
Stumfilm (1900-1930)
  • Levende musik ved filmfremvisningen. Afhængig af biograf og budget var det enten i form af et orkester eller en solist ved et klaver.
  • Musikken udgjordes af kendte klassiske værker og var ofte forskellig fra biograf til biograf, fordi man lod det være op til de enkelte biografmusikere at udvælge den.

Tidlig tonefilm (1927-1940)
  • Musik som en del af filmoptagelsen (synkroniseret lyd og billede).
  • Musikken udgjordes af symfonisk underlægningsmusik og populære sange (sunget af filmens karakterer, som i en musical).
  • Megen af musikken var prækomponeret.

Hollywood Golden Age (1930-1960)
  • Storfilm med symfonisk underlægningsmusik i romantisk stil. Musikken var ofte konstant til stede under hele filmen med henblik på at skabe et emotionelt stærkt udtryk.
  • Megen af musikken var original. Berømte filmkomponister: Max Steiner, Erich Korgold, Miklós Rózsa og Frans Waxman.

Efterkrigstidens film (1945-1980)
  • Populærmusikken fik en gradvist større rolle i filmene.
  • Fra 1960'erne er musikken ofte ørefængende melodier, der fungerede som musikalsk repræsentant for filmen.
  • Megen af musikken var original. Berømte filmkomponister: Nino Rota, Bernard Hermann, Georges Delerue og Michel Legrand.

Moderne film (1980-nu)
  • Musikalsk en meget sammensat periode. Alle musikgenrer (klassiske såvel som rytmiske) er gangbare - også i de store Hollywood-film.
  • Musikken er ofte ørefængende melodier, der fungerer som musikalsk repræsentant for filmen.
  • Megen af musikken er original. Berømte filmkomponister: John Williams, Ennio Morricone, Howard Shore, Hans Zimmer og Danny Elfman.