Forslag til aktiviteter der kan laves i tilknytning til emnet om techno.
Indhold
1. Diskussion
Tænk og diskuter
- De fleste, der hører techno, hører det som en del af et DJ-sæt. Giver det mening at høre techno, hvis man sidder ned og lytter?
- Når en DJ mixer to numre sammen, opstår der nye rytmemønstre, som er en blanding af de to numre. Hvem er det så, der skaber musikken? Er det DJ'en, eller er det produceren?
- Funktionsharmonik er et analysegreb, der blev opfundet i 1893 af tyskeren Hugo Riemann til at beskrive den vestlige klassiske musiktradition. Hvordan virker funktionsharmonik til at beskrive techno med?
- Techno bliver tit beskrevet som den af de store klubgenrer, der har en mørk lyd. Hvilke musikalske virkemidler kan lyde mørkt?
- I løbet af technoens udvikling er melodier og akkordprogressioner blevet mere og mere sjældne. Hvad får man ud af at fjerne de elementer, der normalt er kernen af en sang?
- I klassisk funktionsharmonisk musik, har vi et sprog til at tale om de følelser, der kan formidles igennem musik. Hvilke musikalske virkemidler har technoen til at skabe følelser og stemninger med?
- I en popsang fanger melodien og teksten i et nummer ens opmærksomhed. Hvad fanger ens opmærksomhed i et technonummer?
- Mange mennesker lader sig beruse når de tager til fest. Skal man være påvirket for at få noget ud af techno?
Lyt og diskuter
Lyt til Subzero af Ben Klock og diskuter følgende spørgsmål:
- Hvorfor tror du nummeret har den titel, det har?
- Hvordan arbejdes der med ambiancen i dette nummer?
- Hvilken effekt har det, når hi-hatten kommer ind? Hvilken effekt har det når stortrommen forsvinder? Og hvad når den kommer tilbage igen?
- Hvis man lytter efter, er nummeret fyldt med en masse klikkende lyde. Hvad gør de lyde for nummerets atmosfære?
- Prøv at lytte til lydene i nummeret. Hvor mange af disse tror du er spillet på instrumenter?
- Se et billede af coveret til EP'en med nummeret her. Hvordan synes du, motivet stemmer overens med nummeret? Er der lighedstræk i motivet og atmosfæren i musikken?
2. Analyse
Opgaver
Opgaveeksempler med udgangspunkt i opgavematerialet herunder:
- Skriftlig, individuel. Foretag en skriftlig analyse af et selvvalgt technonummer. Udvælg selv analyseparametre ud fra en vurdering af, hvor kompositionens fokus ligger. Analysen skal slutte med en perspektivering af, hvordan nummeret kan indgå i et DJ-sæt (dvs. hvilken indvirkning og funktion nummeret kan have på publikum på dansegulvet). Brug analysevejledningen og de dertilhørende analyser til hjælp. Omfang ca. 2 tekstsider.
- Skriftlig, i grupper. Gå sammen i grupper på to personer. Foretag individuelle skriftlige rytmeboksanalyser af to forskellige selvvalgte technonumre (et hver). Hav særligt fokus på, hvordan processeringer bruges til at skabe nye rytmemønstre. Sammenlign jeres analyser og diskuter, hvordan rytmemønstrene har indvirkning på numrenes atmosfære. Brug analysevejledningen og de tilhørende analyseeksempler til hjælp. Omfang ca. 4 tekstsider.
- Mundtlig, individuel. Foretag en analyse af et selvvalgt technonummers mulige funktion i et DJ-sæt med henblik på en mundtlig fremlæggelse af dine resultater. Analysen skal tage afsæt i, om nummeret baserer sig mest på at processere lyde, at drive energien fremad gennem systematisk udvikling af rytmenetværket, eller om det er et tilbagetrukkent nummer baseret på atmosfæriske virkemidler. Udvælg selv analyseparametre, og giv på baggrund af analysen et begrundet svar på, hvordan nummeret kan indgå i et DJ-sæt (dvs. hvilken indvirkning og funktion nummeret kan have på publikum på dansegulvet). Fremlæggelsens varighed ca. 12 minutter.
Med henblik på at træne specifikke analyseparametre, kan læreren eventuelt udvælge det nummer og de parametre, der skal indgå i analysen. Hvis man ingen ide har om, hvordan et DJ-sæt er bygget op, kan det anbefales at lytte til et. Der ligger mange rundt omkring, især på Soundcloud. Ostgut Ton har i mange år udgivet DJ-sæts fra deres residerende DJs gratis, eksempelvis dette. Sætlisten er skrevet ind, så man kan høre de enkelte numre for sig.
Opgavemateriale
Ovenstående opgaver fungerer stærkest på Detroits anden bølge af techno og numrene derefter (dvs. fra omkring starten af 1990'erne og frem).
Første bølge Detroit Techno
- No UFO's (Model 500, 1985)
- Goodbye Kiss (Eddie "Flashin" Fowlkes, 1986)
- Just Want Another Chance (Reese, 1988)
- Strings of Life (Rhythim is Rhythim, 1987)
Anden bølge Detroit Techno (Minimal Techno)
- Televised Green Smoke (Carl Craig, 1997)
- Plasticity (Plastikman, 1993)
- Acrylic (Robert Hood, 1994)
- The Bells (Jeff Mills, 1996)
- Spin (Goto, 1995) – dansk duo med Cai Bojsen-Møller og Steen "Kong" Mogensen
Dub Techno
- Quadrant Dub I (Basic Channel, 1994)
- Frico (Mikkel Metal, 2008)
Berghains oprindelige residerende DJ's
- Quicksand (Marcel Dettmann, 2006)
- Subzero (Ben Klock, 2007)
- BX3 (Len Faki, 2009)
- Friction (Marcel Fengler, 2008)
Udvalg af andre kunstnere, der har videreført denne lyd
- The Wave (CTRLS, 2016) – alias for den danske producer Troels Baunbæk-Knudsen
- The Last Vehicle (Francois X Remix) (Polar Inertia, 2013)
- Portal 3 (Vril, 2015)
- Avernian (Kobosil, 2015)
Ambient industrielt techno, som bl.a. er populært i Skandinavien
- I Am the Solution (Rune Bagge, 2016)
- Cavern Search (Schacke, 2016)
- A Shell of Speed (Abdullah Rashim, 2015)
- Glass View (Funeral Future, 2016)
- Waterfall (Rrose, 2011)
Auditiv analyse
Læs vejledningen til lyttemetoden intensiv lytning. Foretag fælles auditive analyser ved brug af intensiv lytning med udgangspunkt i et eller flere musikstykker fra opgavematerialet herover.
Intensiv lytning kan eksempelvis bruges som fælles optakt til elevernes selvstændige, skriftlige analysearbejde.
3. Projektarbejde
Emneeksempler
Brug emneeksemplerne som inspiration til arbejdet med SRP, SRO og SSO. Eksemplerne er ikke komplette opgaveformuleringer, men problemstillinger der kan indgå i en opgaveformulering. Enhver opgaveformulering bør inddrage de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og diskussion.
Menneske og maskine (musik + historie)
- Formålet er at diskutere forholdet mellem menneske og maskine. Der ønskes en analyse af kompositionsteknikkerne i techno med særligt fokus på, hvornår mennesket styrer den endelige lyd, og hvornår det er maskinerne. Dette kan perspektiveres til andre områder, hvor mennesket har afgivet funktioner til maskiner. På baggrund heraf ønskes en diskussion af, hvorvidt det er mennesket eller maskinerne, der spiller musikken i techno.
FM-lydsyntese (musik + fysik)
- Formålet er at få en dybere forståelse for, hvordan de fysiske aspekter af den lydsyntese, der hedder frekvensmodulation, fungerer. I opgaven ønskes en analyse af, hvordan FM-syntese bliver brugt musikalsk i techno. Den danske kunstner CTRLS er et godt eksempel på en, der bruger det meget kreativt, eksempelvis i nummeret Nonuser.
Techno efter Berlinmuren (musik + historie + samfundsfag)
- Formålet er at få en forståelse for det miljø, den berlinske technoscene opstod i. Der ønskes en musikalsk analyse af et af de store numre fra denne tid, eksempelvis Klang der Familie. Nummeret bør sættes i en historisk og/eller samfundsmæssig kontekst.
Techno som subkultur (musik + samfundsfag)
- Formålet er at få en forståelse af de subkulturer, techno historisk har været en del af. Det kan være den afrofuturistiske modstandskamp i Detroit, bøssekulturens bjørne på Ostgut i Berlin eller det autonome avantgardemiljø i København. I opgaven ønskes en musikalsk analyse af musikken fra det udvalgte miljø.
Techno og rusmidler (musik + kemi)
- Formålet er at opnå en forståelse for rusmidlers måde at farve festkultur på. Der ønskes en beskrivelse af stoffer og deres bevidsthedsmæssige såvel som skadelige virkning. Dette skal suppleres af en musikalsk analyse af et technonummer og en diskussion af, hvorfor netop technomusikken har været så forbundet med stoffer.
Techno og science fiction (musik + dansk + engelsk + mediefag)
- Formålet er at finde æstetiske fællestræk mellem technoens brug af lyddesign og syntese og science fiction-genrens brug af forestillede fremtider. Fokuspunkter kan eksempelvis være en sammenligning mellem de mulige klange i syntese og de overnaturlige ekkoer i lyddesignet (fx dub techno) med androiderne i Blade Runner. Cyberspace i William Gibsons novlle Neuromancer og Skynet i filmen Transformers er andre gode eksempler på, at en genre prøver at forestille sig, hvordan tingene kunne være anderledes.
4. Quiz og spil
Resultat:
5. Sang
Sang
Techno egner sig ikke til sang, da det som regel er instrumentale numre. Hvis der er vokal på et nummer, er det ofte spoken-word, der bliver manipuleret på forskellig vis.
6. Spil
Sammenspil
Der findes ikke partiturer til sammenspil, men eleverne kan lave deres eget partitur og efterfølgende opføre nummeret live. Eleverne skal forsøge at gengive de syntetiske lyde i nummeret ved brug af gængse musikinstrumenter og ting fra musiklokalet.
Eleverne skal indledningsvist samarbejde om at transskribere et technonummer ved brug af rytmeboksnotation. Transkribtionen skal indeholde så mange musikalske elementer som muligt, men skal ikke nødvendigvis være længere end 1-2 takter.
Eleverne kan efterfølgende opføre nummeret ved at inddele sig på en enkelt lyd hver især og følge deres rytmeboks-transskribtion, som spilles i ring. En elev kan være live-arrangør og sætte grupper i gang og i stå for at skabe fremdrift og variation i nummeret.
Guide til at opføre en techno-nummer live
Rytmiske elementer
- Som udgangspunkt kan alle trommelyde spilles på et trommesæt (er trommerne på indspilningen forvrængede, så prøv at lægge et bækken på skindet). En stor del af sambaens percussioninstrumenter er meget støjende og fungerer godt til at oversætte de mere metalliske og atmosfæredannende klange (eksempelvis kan en guiro være god til at lave et sweep, dvs. et glissando).
Atmosfæriske elementer
- Ligger man ikke inde med en synthesizer, sampler eller et softwareprogram til at afvikle lydprocessering, kan man gå nogle andre veje:
- En guitar nemt passe ind med en hurtig klang (molakkord, kvint eller lille terts er at foretrække). Tricket er at skrue så meget op for guitarpedalerne, at processeringerne maskerer lyden af guitar. Guitarpedaler er et godt processeringsværktøj. Man kan komme langt med rumklang, ekko og forvrængning. Da processeringen er et instrument, er det derfor også nødvendigt at bemande guitarpedalerne.
- Guitarpedaler kan også sættes imellem en mikrofon og en mixer. Arbejd her med at lave små lyde som smasken, knips, enkelte slag med et rasleæg, knipse-på-et-bord mv., og kør det igennem rumklang og ekko. Man kan gøre lyde frekvensmæssigt mindre ved eksempelvis at skrue helt ned for mellemtone og bas på mixeren.
- Arbejd eventuelt også med at processere fløjter, da de nemt lyder af gamle synthesizere, hvis der kommer rumklang på.
- De fleste moderne keyboards har et filtermodul. Keyboardet vil kunne bemandes af to personer, hvor en spiller en drone eller et ostinat, mens en anden bemander filteret til processering.
Solospil
Har I adgang til sequencere, trommemaskiner og syntehsizer eller software rettet mod live afvikling (eksempelvis programmet Live fra Ableton), kan en soloperformance kombineres med en elevs egen komposition. Det er svært at lave egentlige covers, da mange technonumre mere adskiller sig i produktionen end i rytmisk og melodisk variation.
Live techno foregår typisk ved afvikling af tre elementer:
- Kompositionsafvikling: Opførelsen skifter mellem de forskellige dele, et nummer består af.
- Processering: Live styrer man mængden af processeringer som ekko, rumklang, forvrængning, filtrering mv.
- Modulation: Bruges syntehsizere kan små modulationer af synthesizeren være med til at skabe variation.
7. Komposition
Produktion af et technonummer
Har man adgang til produktionssoftware, kan eleverne lave deres egne numre ud fra en "sample pack" (samling af lyde). Der findes mange gratis, hvis man googler "techno sample pack" – en god er denne, som er gratis, hvis man bare skriver 0 i prisen.
Eleverne skal med lydene fra sample packen komponere et stilistisk korrekt technonummer, der skal indeholde følgende elementer:
- en nedbarberet "limende" intro (der kan fungere i overgangen fra et andet nummer)
- et grundgroove (som hele eller store dele af nummeret baserer sig på)
- et breakdown
- en klimatisk udvidelse af grundgroovet
- en nedbarberet "limende" outro (der kan fungere som overgang til et andet nummer)
Har eleverne adgang til synthesizere og er ferm med effekter, er det naturligvis et plus, hvis de også kan lave et atmosfærisk lyddesign.
8. Oplevelser
Koncerter
Techno har en tendens til at centrere sig omkring større byer. Den eneste dedikerede technoklub i Danmark er Culture Box i København. Dog sætter mange klubber fra tid til anden techno på programmet ,fx Double Rainbow i Aarhus og KB18 i København.
En anden måde techno eksisterer på er igennem festkollektiver. Et eksempel på det er Fast Forward Production, som på forskellige steder afholder technofester.
I de seneste par år er techno også begyndt at fylde mere og mere på festivaler. Roskilde Festival har næsten altid techno repræsenteret på den ene eller anden måde, men ellers er dedikeret elektroniske festivaler som STRØM og Distortion i København eller Phono i Odense gode steder at opleve techno.
9. Supplerende materiale
Bøger
- Marstal, Henrik & Moos, Henriette: Filtreringer – Elektronisk musik fra tonegeneratorer til samplere 1898-2001. Høst & Søn, 2001.
- Reynolds, Simon: Energy Flash – A Journey Through Rave Music and Dance Culture. Faber & Faber, 1998.
- Sicko, Dan: Techno Rebels – The Renegades of Electronic Funk. Billboard Books, 1998.
Spillefilm
- Künzel, Tillmann: SubBerlin – The Story of Tresor. Tresor, 2012.
- Ravalec, Amélie: Paris/Berlin: 20 Years of Underground Techno. Les Films du Garage, 2012.
- Stör, Hannes: Berlin Calling. Sabotage Films GmbH og Stoehrfilm, 2008.
Hjemmesider
- Resident Advisor. Det største medie, der udelukkende beskæftiger sig med elektronisk musik. De har lange artikler under "features", hvor alt fra kompositionsteknikker over DJ-håndværk til mere politiske emner bliver diskuteret. Se også deres filmsektion, hvor de har flere vellavede dokumentarer.
- Pitchfork. Et meget bredt medie, men deres elektroniske redaktør Philip Sherburne er muligvis den bedste skribent inden for elektronisk musik. Du kan søge ham frem i deres søgefelt, og det er også muligt at sortere sitet til kun at vise artikler og anmeldelser, der beskæftiger sig med elektronisk musik
- Subsekt. Lad dig ikke afskrække af, at hjemmesiden ligner noget, der ikke er blevet opdateret i de sidste 15 år. Subsekt er det bedste sted at gå hen, hvis du er interesseret i, hvordan skabelsen af techno foregår. Går du ind i den forumkategori, der hedder "The Hole" kan du finde en overflod af tips og lærerige YouTube-klip. Det fungerer meget bedre end selv at gå på YouTube, da guldet nogle gange tager lang tid at grave frem.
- På facebook er der flere forskellige grupper, der deler links til technonumre med hinanden. Hvis du er interesseret i samtidstechno kan gruppen "Trykkeriet" anbefales.