Brugerundersøgelsen blev foretaget fra søndag d. 21. februar til onsdag d. 24. februar 2016. Undersøgelsen blev vist for 3.416 besøgende og besvaret af 452 besøgende. For hver besvarelse donerede jeg 5 kr. til Verdens Skove – en samlet donation på 2.500 kr.

1. Generelt

Alle svarpersoner blev indledningsvist bedt om at besvare tre generelle spørgsmål. På baggrund af svaret på spørgsmål tre blev svarpersonerne efterfølgende præsenteret for individuelle spørgsmål. Alle spørgsmål var valgfrie, hvorfor antallet af besvarelser varierer.

Hvad er dit køn? (447 svar)


Hvad er din alder? (450 svar)


Hvad er din primære musikalske beskæftigelse? (448 svar)

Kategorien Andet inkluderer blandt andet en "bibliotikar", en "entusiastisk lytter", en "production manager" og en "softwareingeniør". Kategorien Jeg beskæftiger mig ikke med musik inkluderer blandt andet en, der "overvejer at starte til klaver", en der "leder efter harmonikanoder", og en der "ønsker at vide noget om, hvordan sangstemmen virker".

2. Elever og studerende

283 (63,2%) af svarpersonerne angav Elev/studerende (modtager undervisning i musik) som deres primære musikalske beskæftigelse. Denne gruppe besvarede derefter følgende spørgsmål:

Hvor modtager du undervisning i musik? (279 svar)

Kategorien Andet dækker over "Talentskolen Næstved" og "Kirkemusikskolen".

Hvor ofte anvender du i gennemsnit Musikipedia? (279 svar)


Hvordan anvender du Musikipedia? (276 svar)


Hvilke dele af Musikipedia anvender du oftest? (274 svar)

Kategorien Andet dækker blandt andet over "det kommer an på emnet i musikundervisningen", "har ikke brugt siden før" og "ved ikke".

Hvordan kan Musikipedia gøres bedre for dig? (85 svar)

Opsummering af indsendte forslag, oplistet efter antal besvarelser:

  • 19: Musikipedia kan ikke gøres bedre.
  • 16: Nye funktioner og færre fejl i øvelsesprogrammet.
  • 12: Ved ikke.
  • 8: Nyt indhold (arrangering, improvisation, musikhistorie, One Direction, AT-idéer, spil).
  • 6: Flere eksempler (blandt andet analyseeksempler).
  • 5: Højere sværhedsgrad/mere dybdegående artikler.
  • 4: Mobilvenligt design.
  • 3: Bedre søgefunktion.
  • 3: Videoer hvor teorien gennemgås.
  • 3: Artikler til nybegyndere.
  • 2: Mere forståeligt sprog.
  • 2: Tonenavn b i stedet for h.
  • 1: Mere overskuelig opslagsbog.
  • 1: Flere ord i fagordbogen.
  • 1: Tydeligere facit på opgaver.
  • 1: Flere musikinstrumenter.
  • 1: Opgavehæfter.

Andre kommentarer (ris, ros og gode idéer)? (75 svar)

De 75 svar fordeler sig således: ros (63), ris (1), gode idéer (6) og ved ikke (5). De seks idéer er for overskuelighedens skyld medtaget på listen under forrige spørgsmål.

Eksempler på rosende kommentarer:

  • Jeg synes at sproget er lettilgængeligt og fyldestgørende - meget anvendelig side med en masse godt indhold!
  • Fantastisk god hjemmeside, ville ønske den også eksisterede, da jeg gik i gymnasiet.
  • Fantastisk side - redder mit liv ugentligt!! (Musik på A-niveau)
  • Sindssygt fed side! Godt at der findes mennesker som dig. Det er en kæmpe hjælp for os musikstuderende!
  • Jeg er helt vild med jeres øvelser! De hjælper mig rigtig meget.
  • Skide god side, jeg sætter enorm pris på at have sådan en fantastisk resurse til rådighed. Og så oven i købet gratis.
  • Det er en super fed side. Tusind tak!!
  • Super informativt, nemt at forstå, overskueligt
  • Fantastisk dejlig side når man er musik A studerende
  • Jeg tænker tit på, hvor helt igennem fantastisk det er, at der findes en gratis hjemmeside i den kvalitet, som kan hjælpe mig med at blive bedre til musikteori, så jeg derved kan få mere glæde af musikken. Så tusind tak for en virkelig god hjemmeside!

Den kritiske kommentar vedrører ikke hjemmesiden men formidlingen af spørgeskemaet.

3. Lærere og undervisere

70 (15,6%) af svarpersonerne angav Lærer/underviser (underviser i musik) som deres primære musikalske beskæftigelse. Denne gruppe besvarede derefter følgende spørgsmål:

Hvor underviser du i musik? (70 svar)


Hvor ofte anvender du Musikipedia? (69 svar)


Hvordan anvender du Musikipedia? (69 svar)


Hvilke dele af Musikipedia anvender du oftest? (63 svar)


Hvordan kan Musikipedia gøres bedre for dig? (13 svar)

Opsummering af indsendte forslag, oplistet efter antal besvarelser:

  • 5: Musikipedia kan ikke gøres bedre.
  • 2: Færre fejl i øvelsesprogrammet.
  • 1: Samlet oversigt over øvelsernes indhold.
  • 1: Øvelser til folkeskoleelever.
  • 1: Videoinstruktioner.
  • 1: En sektion til børn
  • 1: Mere grooveanalyse.
  • 1: Flere forslag til sammenspilssange.
  • 1: Flottere design.
  • 1: Flere musikhistoriske temaer.
  • 1: Tonenavn b i stedet for h.
  • 1: Udvalgte brugere kan skrive artikler for at gøre det større. Medlemsbidrag også ok.
  • 1: Ved ikke.

Andre kommentarer (ris, ros og gode idéer)? (18 svar)

De 18 svar fordeler sig således: ros (17) og gode idéer (4). De fire idéer er for overskuelighedens skyld medtaget på listen under forrige spørgsmål.

Eksempler på rosende kommentarer:

  • Stor ros for siden. Dejligt at den kan anvendes på mange niveauer.
  • Super fed hjemmeside, som jeg bruger til at eleverne kan arbejde selvstændigt med teori.
  • En kæmperos til siden - det er et supergodt værktøj.
  • Den er nem og overskueligt opbygget. Meget ros herfra.

4. Udøvende musikere

76 (16,9%) af svarpersonerne angav Amatørmusiker/sanger eller Professionel musiker/sanger som deres primære musikalske beskæftigelse. Denne gruppe besvarede derefter følgende spørgsmål:

Modtager du undervisning i musik? Hvor? (59 svar)

Kategorien Andet dækker over en "forening" og et "kirkekor".

Hvor ofte anvender du i gennemsnit Musikipedia? (69 svar)


Hvilke dele af Musikipedia anvender du oftest? (58 svar)


Hvorfor anvender du Musikipedia? (41 svar)

Den langt overvejende del af svarpersonerne anvender hjemmesiden til repetition, til at få svar på spørgsmål, til opslag og efter egen interesse. Eksempler på svar:

  • Leder efter en uddannelse, hvor jeg kan arbejde med musik.
  • For at få styr på basics.
  • Som forberedelse til optagelsesprøve.
  • For at lære teori.
  • For at finde svar på spørgsmål.
  • Til repetition.

Hvordan kan Musikipedia gøres bedre for dig? (22 svar)

Opsummering af indsendte forslag, oplistet efter antal besvarelser:

  • 9: Ved ikke.
  • 6: Nye funktioner og færre fejl i øvelsesprogrammet.
  • 2: Videoinstruktioner.
  • 2: Musikipedia kan ikke gøres bedre.
  • 1: Tydeliggørelse af artiklernes målgruppe (gymnasium, universitet mv.).
  • 1: Flere musikhistoriske temaer.
  • 1: Mere dybdegående artikler.
  • 1: Større sammenhæng mellem teori og praksis.
  • 1: Ordforklaringer i stedet for interne links.
  • 1: Beskrivelser af alle musikinstrumenter

Andre kommentarer (ris, ros og gode idéer)? (14 svar)

De 14 svar fordeler sig således: ros (11), gode idéer (1) og ved ikke (2). Den gode idé er for overskuelighedens skyld medtaget på listen under forrige spørgsmål.

Eksempler på rosende kommentarer:

  • Musikipedia serverer nogle af de mest omtalte emner indenfor musikken og gør det på en "let-fordøjelig måde". Virkelig flot arbejde og glæder mig til at nyde siden mange år frem!
  • Det er super godt med din hjemmeside! Jeg og min musikstuderende datter har stor glæde af den :-) Og vi sender også tit andre musikelever omkring den!
  • Jeg har altid fundet hvad jeg skal bruge både til mine elever og mit erhverv som musiker.

5. Andre

34 (7,7%) af svarpersonerne angav Jeg beskæftiger mig ikke med musik eller Andet som deres primære musikalske beskæftigelse. Gruppen inkluderer desuden fire svarpersoner, der ikke besvarede spørgsmål tre. Denne gruppe besvarede derefter følgende spørgsmål:

Hvor ofte anvender du i gennemsnit Musikipedia? (34 svar)


Hvilke dele af Musikipedia anvender du oftest? (28 svar)

Kategorien Andet dækker over "ved ikke" og "første gang jeg besøger siden".

Hvorfor anvender du Musikipedia? (27 svar)

Opsummering af indsendte svar, oplistet efter antal besvarelser:

  • 8: For at få svar på spørgsmål.
  • 5: For at træne nodelære og musikteori.
  • 2: Til repetition.
  • 2: Ønsker at finde noder.
  • 1: Research ifm. projekt på studie
  • 1: Skolebrug.
  • 1: Sangskrivning.
  • 1: Nysgerrighed.
  • 1: For at træne gehør.
  • 1: Øver mig i at spille klaver.
  • 1: Overvejer at starte til klaver.
  • 1: Leder efter pladeselskaber.
  • 1: Ønsker at vide noget om sangstemmen.
  • 1: Ved ikke.

Hvordan kan Musikipedia gøres bedre for dig? (16 svar)

Opsummering af indsendte forslag, oplistet efter antal besvarelser:

  • 9: Ved ikke.
  • 2: Musikipedia kan ikke gøres bedre.
  • 2: Færre fejl i øvelsesprogrammet.
  • 1: Øvelsesprogram til iPhone.
  • 1: Mulighed for at kunne indrapportere fejl i opgaverne ifm. de enkelte opgaver.
  • 1: Skema over klaver-becifringer.
  • 1: Flere ord i engelsk/dansk-ordbogen.
  • 1: Kort video der forklarer mulighederne med Musikipedia.

Andre kommentarer (ris, ros og gode idéer)? (14 svar)

De 14 svar fordeler sig således: ros (7), gode idéer (3) og ved ikke (4). De tre gode idéer er for overskuelighedens skyld medtaget på listen under forrige spørgsmål.

Eksempler på rosende kommentarer:

  • Meget velstruktureret. Indholdsmæssigt og sprogligt er sitet fantastisk.
  • Virkelig et godt site, som er nemt og overskueligt. Har hjulpet meget på at få styr på de basale ting, som måske har ligget lidt længere væk i hukommelsen.
  • En helt vildt god side, som ofte hjælper mig i forbindelse med afleveringer!