Liste over generelle musikalske kendetegn ved den "klassiske" salsa fra omkring 1970 og frem. Størstedelen af repertoiret i denne periode er baseret på kendetegn fra son-musikken, eventuelt farvet med elementer fra rumba. I midten af 1990'erne udviklede musikken sig meget, og herefter er det svært at tale om egentlige generelle kendetegn.
Indhold
1. Musikalske kendetegn
Form
- Klassisk son-form bestående af en temadel (A) og en montuno-del (B). Læs mere.
- Tema-delen er rimelig fredelig og afdæmpet. Timbalesspilleren spiller på siden af kedlerne (cascara), og bongospilleren spiller bongo (og ikke koklokke). Klaver og bas spiller løst (lidt jazzagtigt).
- Montuno-delen er fast og kraftigere lydstyrkemæssigt end tema-delen. Hele rytmegruppen spiller nu faste gentagne figurer. Både timbales- og bongospilleren spiller nu på koklokke. Bongospillerens klokke er typisk dybere stemt end timbalesspillerens mambo-klokke.
Instrumentation
- Leadsang og kor.
- To almindelige orkestertyper:
- Senere er andre instrumenter tilføjet, heriblandt klaver, saxofoner, basuner, timbales, trommesæt og diverse elektriske musikinstrumenter.
- Det er sjældent, at guiro og maracas spiller på samme tid, da begge varetager underdelingerne i det lyse register (som hihatten gør det i rockmusik).
Rytme
- Tempo- og karakterbetegnelser hentes ofte fra salsaens undergenrer og danse. Man kan eksempelvis støde på angivelser som:
- Guajira - langsomt til medium tempo.
- Guaracha - hurtigt tempo i alla breve.
- Son Montuno - friskt tempo i alla breve.
- Claves-rytmen (uanset om instrumentet claves spilles eller ej) gennemføres som regel ubrudt i hele nummeret. Man kan vende rytmen ved at indføre et ulige taktantal i et formled. Hvis eksempelvis A er i 3-2 clave og på 17 takter, vil B starte i 2-3 clave.
Harmonik
- Funktionsharmonik indimellem med brug af modalharmonik.
- Højtopbyggede akkorder. Selvom der i nodeforlægget står treklange og firklange, er det ikke unormalt, at musikeren eller arrangøren udvider akkorderne med flere toner.
Melodik
- Melodi i skiftevis solosang, korsang og instrumental improvisation.
- De akkompagnerede stemmer er polyfont opbygget. Hvert instrument spiller små rytmiske og melodiske stumper, som tilsammen danner en helhed.
Tekst
- Skrevet på spansk eller sjældnere engelsk.
- Hylder musikken, det nationale eller kærligheden (eller begræder dens forsvinden).
- Sex beskrives implicit, eksempelvis som noget med frugter eller sukkerrørssaft.