Som et buldrende soundtrack til fester, der varer indtil de lyse timer, kan technoen høres i natklubber og lagerhaller over hele verden. Genren startede i bilbyen Detroit i 1980'erne som en blanding mellem europæisk elektropop og funk, men efter fire udviklingsperioder er den i dag endt som en hårdere og mere industriel atmosfærisk genre.
Det meste musik, der bliver skrevet i dag, bliver i et vist omfang skrevet i produktionen. Techno tager dette til ekstremerne, hvor klassisk sangskrivning tit må vige sin plads for udforskning af sound og atmosfærisk lyddesign. Metoder til analyse af harmonik og melodik ophører med at give brugbare svar, og det er nødvendigt med en anden tilgang, hvis man skal beskrive og forstå musikken.
Technoen har haft en stor betydning for flere subkulturers identitet. Især seksuelle minoriteter har ofte haft technoen som et frirum, og på den måde har technoen været med til at gøre dansegulvet politisk.
Lyt til techno
Læn dig tilbage, og lyt til tonerne af: No UFO's (Model 500, 1985), Acrylic (Robert Hood, 1994), Lyot RMX (Basic Channel, 1993) og The Wave (CTRLS, 2016).
Indhold
- Indblik. Technoens historie.
- Fokus. Pulseren og atmosfære – når harmonikken har mistet sin funktion.
- Kendetegn. Musikalske kendetegn.
- Analyser. Musikanalyser og analysevejledning.
- Aktiviteter. Faglige opgaver og forslag til musikudøvelse.
- Register. Opsummerende tidslinje og personregister.
- Referencer. Forfatterbeskrivelse og krediteringsliste.
Målgruppe
Emnet kan anvendes på gymnasialt C-, B- og A-niveau. Kapitlet 'Analyser' findes i en let version til C-niveau. Der findes en kort lærervejledning til emnet her.