• Let
  • Svær

Eksempelanalyse af to udvalgte salsanumre. Analyserne tager afsæt i de to mest anvendte genrer i salsarepertoiret – son og rumba. Bilongo er et typisk son-nummer, mens Quimbara er inspireret af rumba-genren. Begge numre er indspillet på Fania Records i perioden omkring 1970 til 1985 – de tilhører med andre ord den "klassiske salsa". Nederst findes en kort analysevejledning, du kan bruge til hjælp i forbindelse med egne analyser.

1. Bilongo (La negra Tomasa)

Bilongo (La negra Tomasa) er komponeret af den cubansk fødte musiker og komponist Guillermo Rodríguez Fiffe (1907-1995) i 1937. Nummeret er indspillet i et utal af udgaver og fortolkninger og står i dag som en typisk standard inden for salsarepertoiret:

Ismael Rivera: Bilongo (Guillermo Rodríguez Fiffe, 1937)

Denne udgave er med Ismael Rivera (1931-1987) fra en plade med Fania All Stars: "The Fania Legends of Salsa Volume 8 LP Latin Connection" (1981). Ismael Rivera var fra Puerto Rico og fik på et tidspunkt betegnelsen "El Sonoro Mayor" – den bedste sanger – en betegnelse han arvede efter den legendariske cubanske stilskaber Benny Moré (1919-1963).

Noden skal betragtes som en skitse. Eksempelvis er blæserstemmen reduceret til tre stemmer, selvom man tydeligt kan høre fem. Vokalen er konsekvent noteret en oktav for højt af hensyn til læsbarheden. Mange detaljer er i det store hele udeladt fra noden.

Tekst

Man kan finde mange indspilninger af nummeret med titlen Bilongo og mange med titlen La negra Tomasa – og endnu flere med dobbelttitlen Bilongo (La negra Tomasa). Hvad den oprindelige titel har været, fortaber sig desværre i tågen.

"La negra Tomasa" lader sig nemt oversætte til "Den sorte pige Tomasa". Det er lidt mere vanskeligt med "Bilongo". Ordet har sandsynligvis udspring i den afro-cubanske kultur og betyder muligvis noget med "at blive forhekset" (echar bilongo på spansk) eller at "fortrylle" en eller anden. Teksten i denne version af sangen lyder:

Tekst Oversat tekst
Estoy tan enamorado
De la negra Tomasa
Que cuando se va de casa
(Pero) que triste me pongo
Jeg er så forelsket
Den sorte pige Tomasa
Så når hun forlader hjemmet
bliver jeg meget trist
Mira que esa negra linda, camara
Mira me dio bilongo
(Que) esa negra santa, camara
Me dio bilongo
Se hvordan denne dejlige pige - pyh
Hvor hun dog forhekser mig
Denne sorte engel - hold da op!
Hvor hun forhekser mig
Lo más que me gusta la café
(Mira) que ella me cuela
Lo mas que me gusta la comida
Que ella cocina
Mere end andet kan jeg lide den kaffe
Som hun brygger til mig
Mere end andet kan jeg lide den mad
Som hun anretter

I den efterfølgende montuno-del synger koret "Kikiribu Mandinga". Mandinga var en betegnelse for afro-cubanere med rødder i Senegal og Gambia. Et bud på betydningen af ordet kikiribu er simpelthen kykkeliky – altså et hanegal – eller snarere lyden af en gal hane, der jager en mandinga væk. Det er almindeligt at finde salsasange med tekst, der henter ord fra den afro-cubanske kultur. Det gør sig også gældende i næste analyse (afsnit 2).

Instrumentation

Nummeret er instrumenteret som en typisk son-conjunto bestående af:

  • en rytmegruppe med timbales, congas, bongo/koklokke, maracas, klaver og bas
  • en blæsergruppe med (vist nok) tre trompeter og to basuner
  • en solovokalist og et kor.

Form

Nummeret er opbygget i en todelt son-form bestående af en tema-del og en montuno-del – helt efter bogen. Tidsangivelserne i formskemaet er henvisninger til lydfilen:

Tema
Intro 0:00 16 takter Blæsere og rytmegruppe.
A 0:22 16 takter Vokal, blæserfills og rytmegruppe.
B 0:33 5+7 takter Vokal, blæserfills og rytmegruppe.
C 1:00 16 takter Vokal, blæserfills og rytmegruppe.
D 1:20 5+13 takter Vokal, blæserfills og rytmegruppe.
Montuno
Kor 1 1:44 5 x 8 takter Kor, vokalsolo og rytmegruppe.
Mambo 1 2:36 6 x 4 takter Blæsersolo, vokalsolo og rytmegruppe.
Kor 2 3:06 1½ x 8 takter Kor, vokalsolo og rytmegruppe.
Solo 1 3:21 9 x 4 takter Bongosolo, vokalsolo og rytmegruppe.
Mambo 2 4:04 7 x 4 takter Blæsersolo, vokalsolo og rytmegruppe
Solo 2 4:40 5 x 4 takter Trompetsolo, kor og rytmegruppe.
Kor 3 5:03 5 x 4 takter Kor, sangsolo og rytmegruppe.
Outro 5:27 9 takter Blæsere og rytmegruppe.

I en typisk son-form spilles et formled i tema-delen to gange i næsten melodisk identisk udgave. I Bilongo er temadelen lidt mere kringlet skruet sammen. De første 8 takter (A) gentages – efter bogen – men så bringes et indskud (B) på 12 takter, som er delt op i 5 +7 takter. Herefter følger et nyt stykke (C) på to 2 x 8 takter, hvorefter B-stykket (D) slutter temadelen af.

Rytme

Taktarten er 2/2 (alla breve). Den underforståede claves-retning er 2-3 (selvom instrumentet claves ikke spilles på indspilningen). Det kan dels læses i noden, hvor der øverst i venstre hjørne står 2-3 guaracha, dels høres på indspilningen ved, at melodien i A-stykket i takt 1, 5 og 7 betoner 3-slaget sammen med claves-slaget.

"Guaracha" indikerer i denne forbindelse, at nummeret forløber i et frisk tempo med en "rund" fornemmelse. Tempoet er i starten omkring 85 BPM (taktslag per minut) og i slutningen omkring 95 BPM. Det er meget almindeligt i den klassiske salsaperiode, at tempoet stiger undervejs – her spilles ikke efter click-track.

I formled B og D forekommer undervejs en ulige taktinddeling. Det indikerer et skift af claves-retning. I B er takt 21-25 således i 2-3 clave, mens takt 26-32 er i 3-2 clave. Det understøttes af melodien i takt 26-27, der markerer alle slag i 3-2 claves-rytmen.

Rytmegruppen spiller efter "reglerne". Klaver og bas spiller relativt frit i tema-delen og faste gentagne figurer i montuno-delen. Her er et (forsimplet) groove-skema fra montuno-delen:

Vi hører ikke lyden af metal i tema-delen. Timbales-spilleren spiller på siden af kedlerne (paila eller cascara), og bongospilleren spiller på bongo (og ikke koklokke). I montuno-delen (fra den instrumentale optakt i takt 63) spiller timbalesspilleren på klokke (bortset fra i Mambo 2, hvor vedkommende spiller på bækken), og i montuno-delen spiller bongospilleren på stor håndklokke (bortset fra i bongosoloen).

Harmonik

Tonearten er e-mol, og harmonikken er alt i alt en traditionel funktionsharmonisk salsaharmonik med udpræget brug af fireklange og femklange. Dog høres tonika (Em) indimellem som treklang, hvilket er almindeligt i molnumre. Det er i øvrigt værd at bemærke, at flertallet af salsanumre er i mol – uden at de af den grund virker specielt sørgelige.

Alle akkorder kan forklares i et funktionsharmonisk univers. Især akkorderne i montuno-delen er helt enkle: Den repeterende akkordfølge Em - H7/F - H7 - Em kan analyseres som tonika (T), dominant med kvint i bassen (D/5), dominant (D) og tonika (T).

Akkorderne i tema-delen er mere avancerede. Introen er karakteriseret af II-V-I-vendinger, først i paralleltonearten g-dur i takt 5-7 (Am7 - D7 - GΔ) og dernæst i c-dur i takt 8-9 (Dm7 - G7 - C7). C7-akkorden bliver med septimen til en tritonussubstitueret vekseldominant, der leder til dominanten H7 i breaket som optakt til A-stykket, der starter på tonika.

Akkordmaterialet i formled A-D er stort set det samme som i introen, bortset fra en modulation til paralleltonearten g-dur i formled C. Bemærk i øvrigt brugen af akkorden A-dur i introen. A-durs terts, cis, er toneartsfremmed og peger i retning af kirketonearten e-dorisk (der har cis i stedet for c) frem for ren e-mol (i kirketonearterne kaldet e-æolisk).

Melodik

I Bilongo er både tema-sangen og korets melodi simpelt bygget op omkring akkordbrydninger og trinvis bevægelse. Formled A starter eksempelvis med en nedadgående Em-akkordbrydning bestående af tonerne h, g og e (takt 13), og i starten af formled B (takt 21-27) ses én lang trinvis bevægelse i melodien, dog med tonegentagelser undervejs.

I tema-delen er ambitus på en oktav, men melodien i formled A forløber inden for en lille sekst. I formled C forekommer de største melodiske bevægelser med både kvartspring (takt 34), kvintspring (takt 41), septimspring (takt 38-39) og oktavspring (takt 34-35).

I koret er ambitus blot en kvart. I de to mambo-stykker ser vi en tydelig polyfon ting: Trombonerne starter med én melodi, som fortsætter, når trompeterne falder ind med en anden melodi.

2. Quimbara

Quimbara er komponeret af den talentfulde Junior Cepeda. Han blev dræbt, da han var 22 år gammel og nåede derfor ikke meget mere. Nummeret er inspireret af den traditionelle genre rumba guaguancó, blandt andet ved at hele percussion-gruppen spiller rumba, og at sangen indledes af en vokal diana som i traditionel rumba:

Celia Cruz: Quimbara (Junior Cepedae)

Solisten er Celia Cruz (født 1925 i Havana, Cuba). Hun rejste til USA efter revolutionen i Cuba i 1959 og døde i 2003 i New Jersey, USA. Hun var internationalt kendt som "The Queen of Salsa". Quimbara blev indspillet i 1974 på LP'en "Celia & Johnny", som blev et kæmpe, internationalt hit.

Noden skal betragtes som en skitse. Eksempelvis er der tit noteret tre blæserstemmer, selvom der kun medvirker to trompeter på indspilningen – og Mambo-stykket bliver spillet unisont. Herudover sker en masse ting i Kor 2, som ikke er noteret. Vokalen er konsekvent noteret en oktav for højt af hensyn til læsbarheden.

Tekst

"Quimbara" er et ord, der ligesom ”Bilongo” er hentet i det afro-cubanske ordforråd. Celia Cruz havde i sit hjemland, Cuba, tilknytning til Yoruba-kulturen, hvis religion kaldes santeria. Det er sandsynligvis fra ceremonier i santeria, at ordet ”quimbara” har sin oprindelse. Teksten i denne version af sangen lyder:

Tekst Oversat tekst
La rumba me esta llamando
Bongó (bombo) dile que ya voy
Que se espere un momentico
Mientras canto un guaguancó
Rumbaen kalder på mig
Bongo svarer, at jeg kommer
Sig, at de skal vente et øjeblik
Mens jeg synger en guaguancó
Dile que no es un desprecio
Pues vive en mi corazón
Mi vida es tan solo eso
Rumba buena y guaguancó
Sig, at det ikke er modvilje
For den lever i mit hjerte
Mit liv handler udelukkende om
Dejlig rumba og guaguancó

Rumba betyder nok i denne forbindelse en festlig sammenkomst med dans og sang. Om der i linje to synges bongó eller bombo, er der delte meninger om – og det er svært at høre. Det er nok sandsynligt, at der synges bombo, da det er en tromme, der findes i den afro-cubanske kultur. Bongó hører jo hjemme i den mere "hvide" afdeling af den cubanske musik – son.

Instrumentation

Nummeret er instrumenteret af et lille conjunto-orkester med en lille blæsergruppe på kun to trompeter. Derudover er der en rytmegruppe med klaver, bas, congas, bongo/koklokke, guiro samt en cascara-funktion (måske en wood-block). Timbales medvirker ikke på indspilningen. Herudover er der naturligvis solovokal og kor.

Form

Nummeret er opbygget i en todelt son-form med en tema-del og en motuno-del – helt efter bogen. Nummer er meget inspireret af den traditionelle genre rumba guaguancó. Her ville man dog næppe tale om en montuno-del, da betegnelsen typisk er knyttet son-genren.

Tema
Diana 0:00 20 takter Vokalsolo, cascara og congas
Instrumental intro (A) 0:21 16 takter Blæsere og rytmegruppe
B1 0:37 16 takter Vokal, rytmegruppe og blæserfills
B2 0:54 16+4 takter Vokal, rytmegruppe og blæserfills
Bro (C) 1:14 Instrumental Blæsere og rytmegruppe
Montuno
Kor 1 1:29 6½ x 8 takter Kor, vokalsolo og rytmegruppe
Bro 2:20 13 takter Rytmegruppe og vokale tilråb
Mambo 2:32 17 takter Blæsere, rytmegruppe og vokale tilråb
Kor 2 2:49 Mange takter Kor, trompetsolo, vokalsolo og rytmegruppe
Outro 16 takter Blæsere og rytmegruppe

Rytme

Øverst i venstre hjørne i noden står 3-2 rumba guaguancó. Dvs. at den underforståede claves-retning er 3-2 (selvom instrumentet claves ikke spilles) – og det er vel at mærke en rumba-claves:

BMP (antallet af taktslag per minut) er i starten omkring 120 (halvnode) og slutter omkring 130 – al god salsa løber i tempo (men det er ikke en naturlov).

Introen spilles som en "traditionel" guaguancó udelukkende med trommer, cascara og vokal. Herefter falder klaver og bas ind og spiller tumbaos (faste akkompagnementsfigurer) hentet fra son-musikken. I B1, B2 og Bro spiller bas og klaver et lille unisont ostinat, som varieres op til og under Mambo. Her kan man bemærke, at der er skudt en ekstra takt ind (takt 83), som får claves-retningen vendt til 2-3-clave. Vi kommer hjem igen via breaket i takt 92.

I temadelen spiller bassisten "salsabas" – uden 1-slag. Fire takter før broen skiftes til "calypsobas" med 1-slag. Denne basfigur er gennemgående i montuno-delen.

I hele tema-delen høres intet metalpercussion. I montuno-delen skifter bongo-spilleren til koklokke, fuldstændig som "reglerne" foreskriver.

Harmonik

På dette punkt er Quimbara lidt speciel. Hele montuno-delen forløber over Em7 og D7. Her er ingen kvintfaldsforbindelser som eksempelvis dominant-tonika-forbindelser. Dette peger i retning af ren modalharmonik.

Temadelen derimod lader sig tolke funktionsharmonisk. I den instrumentale intro (A) har vi Em (tonika), C7 (tritonussubstitueret vekseldominant) og H7 (dominant). I B ser vi et harmonisk udsving til paralleltonearten g-dur: Am - D7 - GΔ (IIm - V7 - IΔ). G7 er bidominant til CΔ (subdominant i G).

Harmonikken er i dette nummer med til at understrege forskellen mellem tema- og montunodel – den "lukkede" tema-del og den "åbne" montun-odel. Nogle ville måske sige, at tema-delen forløber i tid, mens montuno-delen forløber i rum.

Melodik

Quimbara er en blanding af rumba og son. Den indledes af en diana, hvor forsangeren over en rumbarytme starter det hele op. Teksten er "afrikansk" - det rytmiske og melodiske er mere vigtigt end tekstindholdet.

Melodien kredser om kernetonerne i henholdsvis Em- og Dm-akkorderne: grundtone og kvint. Disse toner bliver senere de centrale i montuno-delen (coro-solo). I B1 og B2 synges udelukkende ved brug af tonerne fra en ren e-molskala. Ambitus er her på en oktav + en lille terts (en lille decim). Melodien er klart to-delt (takt 31-38 og 39-6).

3. Analysevejledning

Analysevejledningen giver med korte stikord et overblik over de musikalske parametre, det kan være relevant at inddrage ved analysen af salsa. Du kan læse mere dybdegående om de enkelte musikalske parametre og analysemetoder i sektionen Analyse.

Karakteristik

  • Kunstner, titel, album, udgivelsesdato og eventuelt andre faktuelle oplysninger der er relevante i forhold til analysen.

Form

  • Musikstykkets struktur og metrik, herunder inddelingen i formled og formledenes indplacering i en overordnet formtype.

Instrumentation

  • De forskellige musikinstrumenter og deres funktion undervejs.

Rytme

  • Rytmegruppens samspil, aktivitetsniveau og rytmiske sammensætning, herunder brug af claves-rytme.

Vokalarrangement

  • De vokale stemmers struktur, opbygning, sangstil og særpræg med fokus på koret i montuno-delen

Melodik

  • Melodiens opbygning, funktion og vigtigste kendetegn.

Harmonik

  • Musikstykkes akkorder, deres indbyrdes forhold og deres forhold til musikstykkets tekst og overordnede karakter.

Udtryksfelt

  • Forholdet mellem musik og tekst, herunder brugen af musikalske virkemidler der understreger sangens tekst og stemning.

Perspektivering

  • En begrundet indplacering af sangen i salsahistorien baseret på analyseresultaterne.

Eksempelanalyse af to udvalgte salsanumre. Analyserne tager afsæt i de to mest anvendte genrer i salsarepertoiret – son og rumba. Bilongo er et typisk son-nummer, mens Quimbara er inspireret af rumba-genren. Begge numre er indspillet på Fania Records i perioden omkring 1970 til 1985 – de tilhører med andre ord den "klassiske salsa". Nederst findes en kort analysevejledning, du kan bruge til hjælp i forbindelse med egne analyser.

1. Bilongo (La negra Tomasa)

Bilongo (La negra Tomasa) er komponeret af den cubansk fødte musiker og komponist Guillermo Rodríguez Fiffe (1907-1995) i 1937. Nummeret er indspillet i et utal af udgaver og fortolkninger og står i dag som en typisk standard inden for salsarepertoiret:

Ismael Rivera: Bilongo (Guillermo Rodríguez Fiffe, 1937)

Denne udgave er med Ismael Rivera (1931-1987) fra en plade med Fania All Stars: "The Fania Legends of Salsa Volume 8 LP Latin Connection" (1981). Ismael Rivera var fra Puerto Rico og fik på et tidspunkt betegnelsen "El Sonoro Mayor" – den bedste sanger – en betegnelse han arvede efter den legendariske cubanske stilskaber Benny Moré (1919-1963).

Noden skal betragtes som en skitse. Eksempelvis er blæserstemmen reduceret til tre stemmer, selvom man tydeligt kan høre fem. Vokalen er konsekvent noteret en oktav for højt af hensyn til læsbarheden. Mange detaljer er i det store hele udeladt fra noden.

Tekst

Man kan finde mange indspilninger af nummeret med titlen Bilongo og mange med titlen La negra Tomasa – og endnu flere med dobbelttitlen Bilongo (La negra Tomasa). Hvad den oprindelige titel har været, fortaber sig desværre i tågen.

"La negra Tomasa" lader sig nemt oversætte til "Den sorte pige Tomasa". Det er lidt mere vanskeligt med "Bilongo". Ordet har sandsynligvis udspring i den afro-cubanske kultur og betyder muligvis noget med "at blive forhekset" (echar bilongo på spansk) eller at "fortrylle" en eller anden. Teksten i denne version af sangen lyder:

Tekst Oversat tekst
Estoy tan enamorado
De la negra Tomasa
Que cuando se va de casa
(Pero) que triste me pongo
Jeg er så forelsket
Den sorte pige Tomasa
Så når hun forlader hjemmet
bliver jeg meget trist
Mira que esa negra linda, camara
Mira me dio bilongo
(Que) esa negra santa, camara
Me dio bilongo
Se hvordan denne dejlige pige - pyh
Hvor hun dog forhekser mig
Denne sorte engel - hold da op!
Hvor hun forhekser mig
Lo más que me gusta la café
(Mira) que ella me cuela
Lo mas que me gusta la comida
Que ella cocina
Mere end andet kan jeg lide den kaffe
Som hun brygger til mig
Mere end andet kan jeg lide den mad
Som hun anretter

I den efterfølgende montuno-del synger koret "Kikiribu Mandinga". Mandinga var en betegnelse for afro-cubanere med rødder i Senegal og Gambia. Et bud på betydningen af ordet kikiribu er simpelthen kykkeliky – altså et hanegal – eller snarere lyden af en gal hane, der jager en mandinga væk. Det er almindeligt at finde salsasange med tekst, der henter ord fra den afro-cubanske kultur. Det gør sig også gældende i næste analyse (afsnit 2).

Instrumentation

Nummeret er instrumenteret som en typisk son-conjunto bestående af:

  • en rytmegruppe med timbales, congas, bongo/koklokke, maracas, klaver og bas
  • en blæsergruppe med (vist nok) tre trompeter og to basuner
  • en solovokalist og et kor.

Form

Nummeret er opbygget i en todelt son-form bestående af en tema-del og en montuno-del – helt efter bogen. Tidsangivelserne i formskemaet er henvisninger til lydfilen:

Tema
Intro 0:00 16 takter Blæsere og rytmegruppe.
A 0:22 16 takter Vokal, blæserfills og rytmegruppe.
B 0:33 5+7 takter Vokal, blæserfills og rytmegruppe.
C 1:00 16 takter Vokal, blæserfills og rytmegruppe.
D 1:20 5+13 takter Vokal, blæserfills og rytmegruppe.
Montuno
Kor 1 1:44 5 x 8 takter Kor, vokalsolo og rytmegruppe.
Mambo 1 2:36 6 x 4 takter Blæsersolo, vokalsolo og rytmegruppe.
Kor 2 3:06 1½ x 8 takter Kor, vokalsolo og rytmegruppe.
Solo 1 3:21 9 x 4 takter Bongosolo, vokalsolo og rytmegruppe.
Mambo 2 4:04 7 x 4 takter Blæsersolo, vokalsolo og rytmegruppe
Solo 2 4:40 5 x 4 takter Trompetsolo, kor og rytmegruppe.
Kor 3 5:03 5 x 4 takter Kor, sangsolo og rytmegruppe.
Outro 5:27 9 takter Blæsere og rytmegruppe.

I en typisk son-form spilles et formled i tema-delen to gange i næsten melodisk identisk udgave. I Bilongo er temadelen lidt mere kringlet skruet sammen. De første 8 takter (A) gentages – efter bogen – men så bringes et indskud (B) på 12 takter, som er delt op i 5 +7 takter. Herefter følger et nyt stykke (C) på to 2 x 8 takter, hvorefter B-stykket (D) slutter temadelen af.

Rytme

Taktarten er 2/2 (alla breve). Den underforståede claves-retning er 2-3 (selvom instrumentet claves ikke spilles på indspilningen). Det kan dels læses i noden, hvor der øverst i venstre hjørne står 2-3 guaracha, dels høres på indspilningen ved, at melodien i A-stykket i takt 1, 5 og 7 betoner 3-slaget sammen med claves-slaget.

"Guaracha" indikerer i denne forbindelse, at nummeret forløber i et frisk tempo med en "rund" fornemmelse. Tempoet er i starten omkring 85 BPM (taktslag per minut) og i slutningen omkring 95 BPM. Det er meget almindeligt i den klassiske salsaperiode, at tempoet stiger undervejs – her spilles ikke efter click-track.

I formled B og D forekommer undervejs en ulige taktinddeling. Det indikerer et skift af claves-retning. I B er takt 21-25 således i 2-3 clave, mens takt 26-32 er i 3-2 clave. Det understøttes af melodien i takt 26-27, der markerer alle slag i 3-2 claves-rytmen.

Rytmegruppen spiller efter "reglerne". Klaver og bas spiller relativt frit i tema-delen og faste gentagne figurer i montuno-delen. Her er et (forsimplet) groove-skema fra montuno-delen:

Vi hører ikke lyden af metal i tema-delen. Timbales-spilleren spiller på siden af kedlerne (paila eller cascara), og bongospilleren spiller på bongo (og ikke koklokke). I montuno-delen (fra den instrumentale optakt i takt 63) spiller timbalesspilleren på klokke (bortset fra i Mambo 2, hvor vedkommende spiller på bækken), og i montuno-delen spiller bongospilleren på stor håndklokke (bortset fra i bongosoloen).

2. Quimbara

Quimbara er komponeret af den talentfulde Junior Cepeda. Han blev dræbt, da han var 22 år gammel og nåede derfor ikke meget mere. Nummeret er inspireret af den traditionelle genre rumba guaguancó, blandt andet ved at hele percussion-gruppen spiller rumba, og at sangen indledes af en vokal diana som i traditionel rumba:

Celia Cruz: Quimbara (Junior Cepedae)

Solisten er Celia Cruz (født 1925 i Havana, Cuba). Hun rejste til USA efter revolutionen i Cuba i 1959 og døde i 2003 i New Jersey, USA. Hun var internationalt kendt som "The Queen of Salsa". Quimbara blev indspillet i 1974 på LP'en "Celia & Johnny", som blev et kæmpe, internationalt hit.

Noden skal betragtes som en skitse. Eksempelvis er der tit noteret tre blæserstemmer, selvom der kun medvirker to trompeter på indspilningen – og Mambo-stykket bliver spillet unisont. Herudover sker en masse ting i Kor 2, som ikke er noteret. Vokalen er konsekvent noteret en oktav for højt af hensyn til læsbarheden.

Tekst

"Quimbara" er et ord, der ligesom ”Bilongo” er hentet i det afro-cubanske ordforråd. Celia Cruz havde i sit hjemland, Cuba, tilknytning til Yoruba-kulturen, hvis religion kaldes santeria. Det er sandsynligvis fra ceremonier i santeria, at ordet ”quimbara” har sin oprindelse. Teksten i denne version af sangen lyder:

Tekst Oversat tekst
La rumba me esta llamando
Bongó (bombo) dile que ya voy
Que se espere un momentico
Mientras canto un guaguancó
Rumbaen kalder på mig
Bongo svarer, at jeg kommer
Sig, at de skal vente et øjeblik
Mens jeg synger en guaguancó
Dile que no es un desprecio
Pues vive en mi corazón
Mi vida es tan solo eso
Rumba buena y guaguancó
Sig, at det ikke er modvilje
For den lever i mit hjerte
Mit liv handler udelukkende om
Dejlig rumba og guaguancó

Rumba betyder nok i denne forbindelse en festlig sammenkomst med dans og sang. Om der i linje to synges bongó eller bombo, er der delte meninger om – og det er svært at høre. Det er nok sandsynligt, at der synges bombo, da det er en tromme, der findes i den afro-cubanske kultur. Bongó hører jo hjemme i den mere "hvide" afdeling af den cubanske musik – son.

Instrumentation

Nummeret er instrumenteret af et lille conjunto-orkester med en lille blæsergruppe på kun to trompeter. Derudover er der en rytmegruppe med klaver, bas, congas, bongo/koklokke, guiro samt en cascara-funktion (måske en wood-block). Timbales medvirker ikke på indspilningen. Herudover er der naturligvis solovokal og kor.

Form

Nummeret er opbygget i en todelt son-form med en tema-del og en motuno-del – helt efter bogen. Nummer er meget inspireret af den traditionelle genre rumba guaguancó. Her ville man dog næppe tale om en montuno-del, da betegnelsen typisk er knyttet son-genren.

Tema
Diana 0:00 20 takter Vokalsolo, cascara og congas
Instrumental intro (A) 0:21 16 takter Blæsere og rytmegruppe
B1 0:37 16 takter Vokal, rytmegruppe og blæserfills
B2 0:54 16+4 takter Vokal, rytmegruppe og blæserfills
Bro (C) 1:14 Instrumental Blæsere og rytmegruppe
Montuno
Kor 1 1:29 6½ x 8 takter Kor, vokalsolo og rytmegruppe
Bro 2:20 13 takter Rytmegruppe og vokale tilråb
Mambo 2:32 17 takter Blæsere, rytmegruppe og vokale tilråb
Kor 2 2:49 Mange takter Kor, trompetsolo, vokalsolo og rytmegruppe
Outro 16 takter Blæsere og rytmegruppe

Rytme

Øverst i venstre hjørne i noden står 3-2 rumba guaguancó. Dvs. at den underforståede claves-retning er 3-2 (selvom instrumentet claves ikke spilles) – og det er vel at mærke en rumba-claves:

BMP (antallet af taktslag per minut) er i starten omkring 120 (halvnode) og slutter omkring 130 – al god salsa løber i tempo (men det er ikke en naturlov).

Introen spilles som en "traditionel" guaguancó udelukkende med trommer, cascara og vokal. Herefter falder klaver og bas ind og spiller tumbaos (faste akkompagnementsfigurer) hentet fra son-musikken. I B1, B2 og Bro spiller bas og klaver et lille unisont ostinat, som varieres op til og under Mambo. Her kan man bemærke, at der er skudt en ekstra takt ind (takt 83), som får claves-retningen vendt til 2-3-clave. Vi kommer hjem igen via breaket i takt 92.

I temadelen spiller bassisten "salsabas" – uden 1-slag. Fire takter før broen skiftes til "calypsobas" med 1-slag. Denne basfigur er gennemgående i montuno-delen.

I hele tema-delen høres intet metalpercussion. I montuno-delen skifter bongo-spilleren til koklokke, fuldstændig som "reglerne" foreskriver.

3. Analysevejledning

Analysevejledningen giver med korte stikord et overblik over de musikalske parametre, det kan være relevant at inddrage ved analysen af salsa. Du kan læse mere dybdegående om de enkelte musikalske parametre og analysemetoder i sektionen Analyse.

Karakteristik

  • Kunstner, titel, album, udgivelsesdato og eventuelt andre faktuelle oplysninger der er relevante i forhold til analysen.

Form

  • Musikstykkets struktur og metrik, herunder inddelingen i formled og formledenes indplacering i en overordnet formtype.

Instrumentation

  • De forskellige musikinstrumenter og deres funktion undervejs.

Rytme

  • Rytmegruppens samspil, aktivitetsniveau og rytmiske sammensætning, herunder brug af claves-rytme.

Vokalarrangement

  • De vokale stemmers struktur, opbygning, sangstil og særpræg med fokus på koret i montuno-delen

Udtryksfelt

  • Forholdet mellem musik og tekst, herunder brugen af musikalske virkemidler der understreger sangens tekst og stemning.

Perspektivering

  • En begrundet indplacering af sangen i salsahistorien baseret på analyseresultaterne.