Opsummerende tidslinje samt liste over væsentlige personer og steder med relation til jazz.

1. Tidslinje

  • Omkring 1900

    Jazzmusik opstår i sin tidligste form: New Orleans-jazz. Musikken blev til som et slags sammenstød mellem "sort" afroamerikansk musik og "hvid" musik med rod i ragtime, march og den europæiske klassiske musiktradition.

  • 1917

    Første jazzindspilning udgives af Original Dixieland Jazz Band.

  • 1925-1928

    Louis Armstrong indspiller en række skelsættende numre med grupperne Armstrong and His Hot Five og Armstrong and His Hot Seven.

  • 1929

    Børskrakket indleder Den Store Depression (Tre Great Depression) – en verdensomspændende økonomisk recession.

  • 1930'erne

    Jazz er – med Swing-jazzens opståen – gået fra at være et lokalt fænomen, for det meste spillet af sorte musikere for sorte publikummer, til at være en regulær landeplage med nationale hits, som alle kan synge med på.

  • 1933

    Sangeren Billie Holiday indspiller sine første plader.

  • 1934

    Sangeren Ella Fitzgerald vinder en talentkonkurrence på Apollo Theater og sætter dermed gang i sin karriere. Året efter indspiller hun sine første plader med Chick Webbs orkester.

  • 1936

    Producenten Gibson producerer den første elektriske guitar.

  • 1939

    Coleman Hawkins indspiller Body and Soul, der sidenhen er blevet et af de mest kendte og mest indflydelsesrige jazznumre nogensinde.

  • 1939-1945

    Anden Verdenskrig.

  • 1940'erne

    Genren bebop tager form, og jazz går fra at være festlig, lettilgængelig og inkluderende dansemusik til at være en relativt ekskluderende musikform, hvor man skal holde tungen lige i munden for at følge med. To af bebop'ens helt store ikoner er altsaxofonisten Charlie Parker og trompetisten Dizzy Gillespie.

  • 1944

    Dizzy Gillespies band spiller på Manhattans 52nd Street – den såkaldte "Swing street", der fra 1930'erne til 1950'erne er centrum for jazzmiljøet i New York.

  • 1949

    Musik, der førhen blev kategoriseret som "race musik", bliver fra nu af kategoriseret som ”rhythm and blues”.

  • 1950'erne

    Miles Davis står i spidsen for Birth of the Cool-indspilningerne og lancerer dermed genren cool jazz. En cool spillestil har typisk en tyndere klang med mindre vibrato end swing-jazz, er mindre udfarende rytmisk og melodisk og holder sig gerne en armslængde fra de gængse bluesakkorder til fordel for en mere sofistikeret lyd.

  • 1951

    Dave Brubeck skaber sin kvintet med Paul Desmond. Kvintettens uden tvivl mest populære nummer er Take Five (1959) i 5/4-takt.

  • 1954

    Miles Davis indspiller Walking og lancerer derved genren hard bop – en genoplivning af bebop-genren, bare lidt mere ligefrem, letfordøjelig og med stærkere blues-undertoner.

  • 1957

    Lenox School of Jazz grundlægges i Massachusetts – standardiseringen af en jazz-uddannelse for musikere og sangere påbegyndes.

  • 1959

    En række af jazzens mest betydningsfulde plader indspilles: Dave Brubeck indspiller "Time Out", Miles Davis indspiller "Kind of Blue", og John Coltrane indspiller "Giant Steps".

    "Kind of Blue" markerer starten på modal jazz – en genre baseret på middelalderens kirketonearter, og som typisk er kendetegnet af meget få akkordskift sammenlignet med andre jazz-genrer.

  • 1960

    John Coltrane indspiller My Favorite Things og påbegynder dermed sin karriere inden for genren avantgarde jazz.

  • 1960'erne

    Krisetider for jazzverdenen. Salgstallene for jazzalbums er støt faldende, mens salgstallene for albums generelt er kraftigt stigende. Det er resultatet af ét af det 20. århundredes helt store musikalske gennembrud: rock-genren med grupper som The Beatles og The Rolling Stones i front.

  • 1964

    Civil Rights Act vedtages i USA og ulovliggør dermed diskrimination på baggrund af race, hudfarve, nationalitet, køn og religion.

  • 1975

    Pianisten Keith Jarrett indspiller Köln-koncerten – en time lang improviseret solokoncert, der med mere end 3,5 millioner solgte albums er det bedst sælgende soloalbum i jazzhistorien.

  • 1983

    Trompetisten Wynton Marsalis skriver historie ved både at vinde en Grammy inden for klassisk musik og jazzmusik det samme år.

  • 1987

    Flere pladeselskaber begynder at genudgive jazzindspilninger, hvilket reflekterer en fornyet interesse for især bebop og hard bop.

  • 1997

    Et stort jazzmuseum åbner i Kansas City, hvilket reflekterer en interesse for jazz som historisk fænomen.

  • 2003

    Soul- og jazzsangeren Norah Jones vinder otte Grammyer, inklusive Album of the Year.

  • 2010'erne

    I dag findes der, mere end nogensinde før, et internationalt samfund for jazz. Jazzelskere og jazzmusikere mødes over hele verden – til festivaler, på spillesteder, på jazzskoler og på virtuelle medier – og jazzmusikken lever videre i alverdens afskygninger og former.

2. Personer

Billie Holiday (1915-1959)

Sangerinde i swing-æraen. Kendt for sin nasale klang og evne til at fortolke ballader. Hendes måde at frasere tekst og melodi har været inspirationskilde for mange sangere efter hende.

Bud Powell (1924-1966)

Pianist og én af frontfigurerne i bebop.

Cecil Taylor (1929-nu)

Pianist og én af frontfigurerne i avantgarde jazz.

Charlie Parker (1920-1955)

Altsaxofonist og musikalsk pioner. Ses af mange som én af hovedmændene bag bebop. Hans improvisationer nærstuderes den dag i dag på konservatorier verden over og er beundret for deres virtuositet, harmoniske kompleksitet og tekniske niveau.

Coleman Hawkins (1904-1969)

Tenorsaxofonist. Indspillede i 1939 en berømt improvisation over jazzstandarden Body and Soul, som i dag repræsenterer overgangsfasen mellem swing og bebop.

Count Basie (1904-1984)

Pianist, komponist og bandleder, som startede sin karriere i swingtiden og var bandleder i næsten 50 år.

Dave Brubeck (1920-2012)

Pianist og komponist. Blev især kendt for sit album "Time Out", hvor nummeret Take Five figurerer.

Dizzy Gillespie (1917-1993)

Trompetist og musikalsk pioner. Ses af mange som én af hovedmændene bag bebop.

Duke Ellington (1899-1974)

Pianist, komponist og bandleder, som startede sin karriere i swingtiden og var bandleder i næsten 50 år. Duke Ellington er måske dén bandleder, som oftest forbindes med swing, og hans kompositioner er en central del af det amerikanske jazzrepertoire.

Ella Fitzgerald (1917-1996)

Sangerinde, som er kendt for sin store ambitus, imponerende teknik og musikalske kreativitet – især i sine scatsoloer. Fitzgerald medvirkede i 1950'erne til at indspille otte albums, som var med til at kanonisere den såkaldte ”Great American Songbook”.

Frank Sinatra (1915-1998)

Popsanger, som lånte fra jazzens repertoire i 1940'erne og 1950'erne.

John Coltrane (1926-1967)

Tenorsaxofonist, som især forbindes med avantgardemusik og en personlig, teknisk udfordrende improvisationsteknik.

John Lewis (1920-2001)

Pianist, som blandt andet medvirkede i Miles Davis' Birth of the Cool nonet og siden skabte sin egen cool jazz-kvartet, Modern Jazz Quartet.

Keith Jarret (1945-nu)

Virtuos nulevende pianist, der har været inde over de fleste jazzgenrer, men som bedst er kendt for sine trio- og solooptrædener.

Louis Armstrong (1901-1971)

Trompetist og vokalist, som revolutionerede jazz i slutningen af 1920'erne.

Mary Lou Williams (1910-1981)

Komponist, arrangør og pianist, som især fik indflydelse på måden at arrangere musik til bigbands i swingtiden.

Max Roach (1924-2007)

Trommeslager, som var med til at nytænke rytmegruppen i bebop. Er især kendt for at have populariseret trommeteknikken "dropping bombs".

Miles Davis (1926-1991)

Trompetist og bandleder, som gennem hele sin karriere var med til at nytænke jazz og sende musikken i forskellige retninger. Forbindes blandt andet med cool jazz (albummet "Birth of the Cool"), hard bop, modaljazz (albummet "Kind of Blue") og fusions jazz (albummet "Bitches Brew").

Ornette Coleman (1930-2015)

Tenorsaxofonist og én af frontfigurerne i avantgarde jazz.

Sarah Vaughan (1924-1990)

Sangerinde, som forbindes med en stor ambitus, imponerende teknik og musikalsk kreativitet i sine improvisationer.

Thelonious Monk (1917-1982)

Komponist og pianist og én af frontfigurerne i bebop. Monk forbindes med en personlig og nytænkende improvisationsstil, og hans kompositioner er blandt de mest spillede inden for jazz i dag.

3. Steder

Five Spot Café

Jazzklub i New York. Har gennem tiden huset nogen af de største stjerner og pionerer inden for jazz, heriblandt Thelonious Monk og Ornette Coleman.

Minton's Playhouse

Jazzclub og bar lokaliseret i Harlem, New York. Spillede især en vigtig rolle under udviklingen af bebop, idét stedet var hjemsted for de jamsessions hvor Thelonious Monk, Charlie Parker, Dizzy Gillespie m.fl. udviklede den nye stilart.

Jazzhus Montmartre

Dansk spillested som lå i Store Regnegade i det indre København. Var fra 1959 til 1976 centrum for den moderne jazz i Europa og placerede med en række af jazzens mest prominente musikere på scenen København som jazzens hovedstad på kontinentet. I 2010 genåbnede Jazzhus Montmartre på den oprindelige adresse i Store Regnegade.

New Orleans

By på USA's sydlige østkyst. Arnestedet for jazz.

New York

By på USA's østkyst. Ses som jazzens "hovedstad" og det sted hvor nye musikalske strømninger udgik fra.

Savoy Ballroom

Stort dansested lokaliseret i Harlem, New York. Stedet blev primært besøgt af afrikansk-amerikanere, men var åbent for alle og var vidt berømt for dets glamourøsitet og lokale dansegruppe, The Savoy Lindy Hoppers. Stedet var ét af de mange steder, hvor swing dans blev praktiseret og udviklet i 1930'erne.

52nd Street

Tre kilometer lang gade, som skærer igennem Manhattan, New York. Kendt som midtpunktet for byens jazzmiljø fra 1930'erne til 1950'erne.