agitato

Italiensk musikudtryk med betydningen: uroligt, heftigt, lidenskabeligt, bevæget, ophidset.

Agitato angives som en instruktion til hvilken stemning et stykke musik eller en passage heri skal være præget af. Lyt eksempelvis til klaverstykket Fantasie Impromptu (1834) af F. Chopin, som starter ud i tempoet allegro agitato (hurtigt og heftigt).

Agitato kan stå alene eller kombineres med andre musikudtryk. Står ofte i sammenhæng med tempobetegnelser, eksempelvis presto agitato (meget hurtigt og ophidset) og allegretto un poco agitato (moderat hurtigt og en smule ophidset).

Læs mere om italienske musikudtryk.

oprindelse
  • italiensk

Musikudtryk

Musikudtryk med forbindelse til agitato: